I en ny rapport fremsiger Hvidvasksekretariatet at der er høj risiko for, at kriminelle misbruger handelsstrukturer i Danmark til såkaldt handelsbaseret hvidvask. Dette er en slags formuepleje som de kriminelle benytter sig af, hvis man skal flytte penge eller varer fra land-til-land. NSK (National enhed for Særlig Kriminalitet) det tidligere SØIK.

Danmark er en lille og åben økonomi med stor international samhandel. Derfor vurderer Hvidvasksekretariatet i en ny temarapport om handelsbaseret hvidvask, at der er høj risiko for, at kriminelle aktører misbruger de danske handelssystemer til at hvidvaske penge. 

Ifølge Financial Action Task Force on Money Laundering bliver en stor del af udbyttet fra kriminelle aktiviteter på globalt plan nemlig hvidvasket ved, at kriminelle aktører flytter værdier rundt gennem handel med varer og services – såkaldt handelsbaseret hvidvask.

”Handelsbaseret hvidvask er en af de mest komplekse former for hvidvask, fordi det ofte udføres af kriminelle aktører, der gemmer sig bag virksomhedskonstruktioner i flere lande. Ved hjælp af samhandel kan de kriminelle flytte store værdier på en måde, der er vanskelig at opdage for myndigheder og underretningspligtige, fordi de sorte penge blandes med legitime forretninger i store handler og transaktioner.

En anden metode er at over- eller underdrive en handels størrelse, hvor man angiver urigtige mængder varer. Fakturafabrikker, hvor man angiver en vare eller service på fakturaen, men sender en anden eller slet ikke sender nogen, er også en meget brugt metode.”

siger Jørgen Andersen, chef for Hvidvasksekretariatet, som er en del af National enhed for Særlig Kriminalitet. 

En af de ældste og formentlig mest anvendte metoder er over- og underfakturering. Her angiver man forkerte priser på varer eller services på fakturaen for derved at kunne flytte ulovlige midler fra én aktør til en anden via handelstransaktioner. Men de kriminelle aktører har flere metoder, fortæller Jørgen Andersen.

Få underretninger men høj risiko

På trods af den høje risiko modtager Hvidvasksekretariatet kun få underretninger om handelsbaseret hvidvask. Fra 2018 til 2021 modtog man under 200 underretninger, hvor en af metoderne til handelsbaseret hvidvask stod anført i mistankegrundlaget. 

Alligevel vurderer Jørgen Andersen, at kriminelle aktører i høj grad bruger metoderne. Og at truslen for, at det kan forekomme i Danmark, er høj. 

”De største trusler i Danmark er over- og underfakturering, over- og underdrivelse af handlers størrelse i forbindelse med import og eksport samt fakturafabrikker, hvor man fakturerer uden at sende nogen varer. Der kan hvidvaskes meget store beløb via fabrikkerne og på tværs af landegrænser. Og så er der tale om tilgængelige metoder, som internationale sager viser, at de kriminelle bruger flittigt,”

fortæller Jørgen Andersen.

For at imødegå truslen har Hvidvasksekretariatet indledt et samarbejde med Toldstyrelsen. Samarbejdet handler blandt andet om at identificere produkter og brancher, der er særligt risikofyldte i en dansk kontekst.

Kilde: Politiet
Fotokredit: Politiet