Arv, Testamente og investeringer forud for bodeling

Et testamente er et centralt dokument, der skaber klarhed om fordeling af arv og sikrer, at ens sidste ønsker bliver respekteret. Samtidig kan et arveforskud være et nyttigt værktøj til at yde økonomisk hjælp, mens arvelader stadig er i live. Disse emner er tæt reguleret af dansk lovgivning, og det er derfor afgørende at forstå de juridiske rammer og praktiske forhold. Formålet med denne tekst er at give et overblik over, hvordan du kan strukturere et testamente, og hvordan du lovligt og hensigtsmæssigt kan håndtere et arveforskud. Vi hos Metropol International hjælper med at navigere i disse regler og udarbejder juridisk korrekte dokumenter, der tager højde for netop dine forhold.

Dette betyder, at visse dele af arven ifølge loven er forbeholdt nærmeste familie, ofte ægtefælle og livsarvinger (børn, børnebørn osv.). Resten – den friarv – kan man i princippet frit disponere over via testamentet.

Når du ønsker at udforme et testamente, er der flere krav til form og tilstedeværelse af vidner eller notar. Skifteloven (LBK nr. 571 af 30/05/2019) beskriver procedurerne, når dødsboet skal gøres op, og testamentet bringes i anvendelse. Det skriver Domstolsstyrelsen, retsinformation.dk og metropolinternational.com.

Ҥ5, stk. 1 i Arveloven:
‘Arveladeren kan ved testamente råde over den del af sin formue, der ikke er tvangsarv.'”

Tabel: Testamentetyper og anerkendelse ved skifteret

Nedenfor følger en oversigt over de forskellige testamentetyper, herunder deres karakteristika, formkrav og hvordan de anerkendes ved Skifteretten:

Testamentetype	Kort beskrivelse	Formkrav	Anerkendelse ved skifteret
Notartestamente	Oprettes hos en notar ved byretten. Notaren sikrer, at testator er ved sine sansers fulde brug og ved, hvad testamentet indebærer.	Testator underskriver testamentet i notars påsyn. Notaren attesterer herefter testamentet. Arvelovens §63, stk. 1, samt reglerne om notarpåtegning i Notarialbekendtgørelsen skal følges.	Høj grad af bevisværdi og anerkendes automatisk af Skifteretten, fordi notaren har sikret formalia.
Vidnetestamente	Underskrives for to vidner i stedet for en notar. Vidnerne skal være habile, myndige og forstå formålet med testamentet.	Testator underskriver testamentet foran to vidner. Vidnerne bekræfter samtidig, at testator er ved sine sansers fulde brug. De skal være uvildige og fuldt retshabile. Dette fremgår af Arveloven §64.	Anerkendes af Skifteretten, men kræver at begge vidner er korrekte og opfylder kravene til habilitet. Der kan ske tvivl vedrørende vidnernes troværdighed, hvis formalia ikke er overholdt nøje.
Nødtestamente	Anvendes i akutte situationer, fx alvorlig sygdom eller ulykke, hvor testator ikke kan nå at oprette notartestamente eller vidnetestamente.	Testator kan selv nedskrive eller mundtligt tilkendegive sine ønsker, hvis der er fare for, at testator afgår ved døden, inden et almindeligt testamente kan oprettes. Arveloven §65-66 indeholder de særlige regler for nødtestamenter.	Har kun gyldighed i op til 3 måneder, hvis testator overlever den akutte situation. Skifteretten vil normalt kræve bevis for, at testator reelt var forhindret i at oprette et almindeligt testamente.
Gensidigt testamente	En indholdsmæssig variant, hvor to parter (typisk ægtefæller eller samlevere) indsætter hinanden som arvinger og bestemmer, hvad der skal ske, hvis begge går bort.	Skal oprettes enten som notartestamente eller vidnetestamente. Det vil sige, at man følger formkravene for én af disse to hovedtyper.	Anerkendes på samme vilkår som den form, gensidigt testamente er oprettet under. Ofte vælger man notartestamente for ekstra sikkerhed, men et vidnetestamente er ligeledes gyldigt, hvis kravene er overholdt.
Udvidet samlevertestamente	En særlig variant for samlevere, der ønsker at stille hinanden bedst muligt juridisk, næsten som ved ægteskab, men uden at være formelt gift.	Igen enten via notartestamente eller vidnetestamente, men med specifikke klausuler, der tilgodeser samleverens arveret på linje med en ægtefælle eller den nærmeste lovbestemte arverekke.	Skifteretten anerkender det som gyldigt under samme betingelser, forudsat at formkravene til notartestamente eller vidnetestamente er fulgt, og at teksten klart definerer, hvem der anses for samlever mv.
Indbotestamente	En mindre udbredt term, der ofte bruges, når testator alene ønsker at bestemme fordelingen af indbo, personlige genstande eller løsøre.	Som regel en skriftlig erklæring der er en del af et hovedtestamente (notar- eller vidnetestamente). Alternativt kan det formuleres som et nødtestamente, hvis der opstår en akut situation.	Gyldigt, hvis det er oprettet i forbindelse med eller som supplement til et korrekt formoprettet testamente. Skifteretten lægger vægt på dokumentationens klarhed om, at testator ønskede at fordele indboet specifikt.

Her er nogle centrale punkter ved oprettelse af testamente:

• Formkrav: Testamentet skal som udgangspunkt underskrives for en notar eller to vidner, der begge skal være fyldt 18 år og være habile.
• Rettelser og tilføjelser: Mindre rettelser i et eksisterende testamente kræver ofte en ny testamentsoprettelse eller et tillæg.
• Forskellige typer testamente: Man kan oprette gensidige testamenter, ægtepagtstestamenter, udvidede samlevertestamenter m.m.

Tabellen nedenfor illustrerer nogle overordnede forskelle på de mest almindelige testamentetyper:

Testamenteform	Kort beskrivelse
Gensidigt testamente	To personer opretter samme dokument, hvor de indsætter hinanden som arvinger.
Udvidet samlevertestamente	Gør det muligt for samlevende at tilgodese hinanden næsten som ægtefæller.
Ægtepagtstestamente	Et testamente, der kombineres med en ægtepagt for at klarlægge særejeformer.
Alene-testamente	Oprettes af én person, der alene bestemmer fordelingen af sin friarv.

Ved at benytte os får du:

1. Personlig rådgivning om danske og internationale regler.
2. Sikker håndtering af dine dokumenter i fortrolige rammer.
3. Koordination med notar, revisorer og eventuelle andre juridiske instanser.

Testamentet skræddersyes til netop din situation, så eventuelle konflikter mindskes, når dødsboet skal gøres op.

Ifølge Arveloven gælder følgende om arveforskud:

Ҥ41, stk. 1 i Arveloven:
‘Gaver, som en arvelader i levende live har givet en livsarving, anses som udgangspunkt for arveforskud, medmindre andet er bestemt.'”

Det vil sige, at hvis ikke andet er aftalt eller specificeret, vil den gave, der er givet som støtte undervejs, normalt blive trukket fra den pågældendes fremtidige arv.

Formålet med arveforskud kan være at hjælpe børnene i en fase af livet, hvor midlerne gør ekstra gavn, f.eks. til køb af bolig, uddannelse eller etablering af virksomhed.

Gaveafgiften betales normalt af modtageren, hvis gaven overstiger den årlige afgiftsfri bundgrænse, og relationen (f.eks. forældre-barn) skal kunne dokumenteres. Det skriver Domstolsstyrelsen, retsinformation.dk og metropolinternational.com.

Her er en liste over nogle praktiske forhold ved arveforskud:

• Afgiftsfri grænse: Hvis gaven ligger under denne grænse, udløser den ikke gaveafgift.
• Dokumentation: Lav altid en skriftlig erklæring med tydelig angivelse af beløbets karakter, samt hvorvidt det skal fradrages i arv.
• Retsvirkning: Hvis arvingerne senere betvivler, om det var et arveforskud, kan det give konflikter i boopgørelsen, hvis ikke dokumentationen er på plads.

Hvis du f.eks. giver et barn et større arveforskud, men ikke tilsvarende til andre børn, kan det medføre, at testamentet skal opdateres, så tvangsarven respekteres, og eventuelle ønsker om ligelig fordeling stadig kan opretholdes.

Fordele ved at bruge vores rådgivning:

1. Klar dokumentation – Undgå fremtidige stridigheder blandt arvingerne.
2. Sikring af tvangsarv – Vi sikrer, at du fortsat overholder lovens krav til tvangsarv.
3. International ekspertise – Vi tager højde for eventuelle udenlandske forhold og samarbejder med vores partnere globalt.

På den måde får du en tryg proces og et juridisk sikkert grundlag for, hvordan din arv skal fordeles, og hvordan du vil give forskud på arven nu.

Punkt	Testamente	Arveforskud
Formål	Sikre at arv fordeles efter testators ønsker	Give en del af arven på forhånd
Lovgrundlag	Arveloven, Skifteloven	Arveloven, Boafgiftsloven
Krav om dokumentation	Skriftligt testamente med notar/vidner	Skriftlig erklæring om gave/arveforskud
Skat og afgifter	Ikke relevant før dødsfald	Kan udløse gaveafgift afhængigt af beløb
Samspil	Fordelingen i testamentet kan påvirkes af forskud	Forskud kan reducere fremtidig arv
Internationalt aspekt	Kan kræve kendskab til flere landes regler	Kan kræve forståelse af udenlandske skatteregler

Vi hos Metropol International har et netværk af advokater og revisorer med specialkompetencer inden for arveret og skatteret. Vi hjælper dig ligeledes med offshore-strukturer, hvis du har behov for det, så du kan få en løsning, der også fungerer på tværs af grænser. Det skriver Domstolsstyrelsen, retsinformation.dk og metropolinternational.com.

Kan en virksomhed eller en investering i en virksomhed skrives ind i et testamente?

En virksomhed – hvad enten der er tale om et eksisterende driftsselskab, en holdingstruktur eller en kommende investering – kan som udgangspunkt godt omtales i et testamente. I *Arveloven* (LBK nr. 1116 af 01/09/2020) findes der ikke noget direkte forbud mod, at man disponerer over sine erhvervsaktiver eller ønsker at lade en del af arven tilfalde en bestemt virksomhed. Det skriver Domstolsstyrelsen, retsinformation.dk og metropolinternational.com.

Virksomheder kan i denne funktion være en forening, fond, udenlandsk investeringsselskab, familiefond eller fondsselskab.

Ҥ5, stk. 1 i Arveloven:
‘Arveladeren kan ved testamente råde over den del af sin formue, der ikke er tvangsarv.’”

Hermed fremgår det, at man frit kan råde over den del af formuen, der ikke udgør tvangsarv til fx ægtefælle eller livsarvinger. Det indebærer også, at man kan bestemme, at en del af den frie arv skal bindes i en virksomhedsinvestering eller på anden måde understøtte etablering eller drift af en virksomhed.

Arvelovens grænser for investering

Selvom man i princippet har en vidtgående frihed til at bestemme over arven, er det ikke givet, at Skifteretten automatisk vil kunne gennemføre alle ønskerne. For det første må en testator ikke krænke tvangsarv, jf. *Arvelovens* §§5-7. For det andet er det ikke sikkert, at alle detaljer i en fremtidig investering kan håndhæves, hvis det kræver aktiv involvering fra øvrige arvinger, som måske ikke ønsker at deltage.

Nogle overordnede forhold, som det er vigtigt at tænke over, hvis der indsættes en ”investeringsbestemmelse” i testamentet:

• Retskraft: En testamentarisk bestemmelse kan sikre, at arvings (eller arvingers) midler skal tilfalde en bestemt virksomhed, men det kan kræve en klar formulering om, hvordan dette skal udmøntes.
• Tvangsarv: Er der ægtefælle eller børn, kan de ikke tvinges til at opretholde en risikofyldt investering, hvis den strider mod deres lovbestemte minimumsarv.
• Forpligtelse for arvinger: Hvis arvinger pålægges at drive eller investere i virksomheden, kan det skabe konflikter, hvis de ikke ønsker at være involveret.
• Boafgift og skat: Ved overførsel af en virksomhed er det nødvendigt at vurdere, om boafgiftslovens regler medfører særlige afgiftssatser, fradrag eller lempelser.

Boafgiftsloven og skattemæssige forhold

Hvis testamentet omfatter en virksomhed eller en anvisning om investering i en bestemt virksomhed, er det afgørende også at se på bo- og gaveafgiftsreglerne i *Boafgiftsloven* (LBK nr. 1159 af 01/09/2020). Der kan være forskellige satser og bundfradrag, som afhænger af slægtsforholdet mellem afdøde og arving, og hvilke værdier eller aktiver der overføres.

Ҥ1, stk. 1 i Boafgiftsloven:
‘Afgift i henhold til denne lov påhviler arv og gave…’”

Desuden kan der i visse tilfælde være regler om successionsmuligheder, hvis man overdrager en virksomhed til fx børn, og der kan være andre skatteincitamenter eller begrænsninger i forbindelse med arv af erhvervsaktiver. <h2>Praktiske og juridiske overvejelser</h2> For at få en ”investeringsbestemmelse” i testamentet til at virke i praksis, bør man overveje følgende:

1. Klare og detaljerede bestemmelser
   • Hvis ønsket er, at et konkret pengebeløb skal skyde kapital i en virksomhed, bør beløbet (eller procentandelen) fremgå tydeligt.
   • Definér, hvad der skal ske, hvis virksomheden ikke eksisterer længere, eller arvingerne ikke ønsker at investere.
2. Sikring af tvangsarv
   • Arvinger med tvangsarv kan ikke i praksis tvinges til at miste hele deres lovbestemte arv, hvis investeringen taber værdi. Hvis investeringen medfører risiko, kan det kollidere med tvangsarven, medmindre arvingerne selv samtykker.
3. Forvaltning og drift
   • Hvem skal drive virksomheden videre? Er der en udpeget direktør eller forretningsfører, eller skal arvingerne selv stå for den daglige drift?
   • Det kan være en god idé at kombinere testamentet med et eventuelt selskabsdokument (f.eks. vedtægter eller ejeraftale).
4. Skat og afgiftsforhold
   • En virksomhedsarv kan udløse boafgift, hvis ikke der er særlige fradrag eller lempelser.
   • Hvis man ønsker, at arvingen får succesion, kræver det yderligere juridisk og skattemæssig rådgivning.
5. Valg af testamenteform
   • Mange vælger et notartestamente for at sikre, at alle formalia er opfyldt. Ved komplicerede ønsker er det især fornuftigt at få notarens påtegning.
   • Et vidnetestamente er også gyldigt, men kan skabe større tvivl, hvis formkravene senere bliver anfægtet ved Skifteretten.

Eksempel: Investeringsbestemmelse i testamentet

For at illustrere, hvordan en testator kan skrive en investeringsbestemmelse om en virksomhed, ses her et forsimplet eksempel. Bemærk, at dette blot er et eksempel – i praksis skal det udformes jurdisk korrekt og tilpasses den enkelte situation.

“Jeg, [Navn], bestemmer herved, at 200.000 kr. af min frie arv skal investeres i [virksomhedsnavn], CVR.nr. XXX, som drives af [navn på direktør]. Beløbet skal anvendes til aktieindskud. Hvis arvingerne ikke ønsker at gennemføre denne investering, skal beløbet tilfalde [anden arving eller velgørende formål], såfremt tvangsarven er sikret.”

En sådan klausul giver en ret præcis anvisning, men stadig med en vej ud, hvis situationen umuliggør eller gør det uønsket for arvingerne at foretage investeringen.

Tabel: Oversigt over centrale punkter vedr. investering i virksomhed via testamente

Punkt	Relevans	Lovgrundlag	Bemærkninger
Tvangsarv	Må ikke krænkes af investeringsbestemmelser.	Arveloven §§5-7	Arvinger kan ikke tvinges til at miste lovpligtig minimumsarv.
Boafgift	Kan blive udløst af arv af virksomhed eller kontanter til investering.	Boafgiftsloven (LBK nr. 1159 af 01/09/2020)	Afgiftsprocent og bundfradrag varierer efter slægtsforhold.
Forretningsmæssig drift	Hvis arven skal investeres i en drift, skal der være en plan for virksomhedens ledelse.	Ingen specifik bestemmelse i Arveloven	Ofte nødvendigt med en selskabskonstruktion eller ejeraftale.
Valg af testamenteform	Notar- eller vidnetestamente, evt. nødtestamente i særlige tilfælde.	Arvelovens §63 og §§65-66	Notartestamente foretrækkes ved komplekse ønsker, da det er svært at anfægte.
Udløsning af arv	Hvordan håndteres investeringen, hvis arvingerne er uenige?	Ikke specifikt reguleret i loven	Det bør fremgå i testamentet, om investeringsbestemmelsen kan fraviges ved enighed.

Krav til formalia og rådgivning

Særligt når man ønsker at binde arv i en fremtidig investering, er det en god idé at få professionel hjælp. Det skriver Domstolsstyrelsen, retsinformation.dk og metropolinternational.com. En advokat eller anden juridisk rådgiver kan bl.a.:

• Sikre præcis formulering: Mindre uklarheder kan medføre store konflikter.
• Afstemme med arvelovens krav: Undgå krav om ugyldighed, hvis tvangsarv krænkes.
• Vurdere skattemæssige forhold: Sammen med en revisor eller skatterådgiver kan man afdække boafgifter og eventuelt få fordel af successionsregler.
• Udfærdige notar-testamente: Ved komplekse ønsker er et notartestamente ofte at foretrække for at have maksimal juridisk sikkerhed.

Advokat og Revisor Samvirkets rolle

Hos Metropol International har vi specialiseret os i at håndtere testamentspørgsmål, der involverer både danske og internationale aspekter. Hvis du har planer om at investere i eller etablere en virksomhed og ønsker, at det skal fremgå af dit testamente, bistår vi med:

1. Juridisk gennemgang: Vi sikrer, at testamentet er formuleret i overensstemmelse med Arveloven og øvrig relevant lovgivning.
2. Skatterådgivning: Sammen med revisorer gennemgår vi boafgiftsregler og eventuelle internationale skatteforhold.
3. Udfærdigelse eller tilpasning af testamente: Vi hjælper med at opsætte testamentet, så det bliver let at forstå og fremtidssikret.
4. Notarprocedure: Vi koordinerer processen med notar, hvis du ønsker den mest solide bevisførelse for testamentets gyldighed.

Det er altså fuldt ud muligt at skrive en fremtidig virksomhedsinvestering ind i et testamente, forudsat at det ikke strider mod tvangsarven eller andre ufravigelige regler. Samtidig bør man tænke på, at arvingerne ikke nødvendigvis har pligt til at drive eller indskyde arv i en virksomhed, hvis det kan medføre omkostninger eller risici, der overstiger deres lovbestemte rettigheder. Derfor er klar og juridisk gennemarbejdet dokumentation yderst vigtig, ligesom en dialog mellem testator og arvinger (eller en professionel rådgiver) kan afklare de praktiske aspekter i god tid.

Ønsker du mere viden om, hvordan du integrerer en virksomhed eller en planlagt investering i dit testamente, kan du kontakte os hos på. +45 32177777.

Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner: #skatterådgivning, #arveforskud, #testamente, #investering, #virksomhed, #arveret, #tvangsarv, #Boafgiftsloven, #Arveloven, #MetropolInternational
Ⓒ 2024 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.