SKAT skal slette ulovlige data modtaget fra SØIK overvågning

Persondataloven blev overtrådt af SKAT, da SKAT vedr. en skatteborger behandlede data som på forhånd var indhentet fra SØIK (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet) i strid med retsplejelovens regler. Det skriver Datatilsynet.

En afgørelse i sidste fra Datatilsynet slog fast, at myndigheder ikke må benytte informationer der er indhentet ulovligt.

Hvis en myndighed fremskaffer data ulovligt, må disse data ikke bruges af en anden myndighed i sagsbehandlingen.

Den som var klager i sagen, har i en årrække været under overvågning af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) for Skattesvig på baggrund af en anmeldelse indgivet af SKAT.

Data fra efterforskning og overvågning herunder optagelse af telefonsamtaler skal slettes hvis en myndighed som SØIK eller POLITIET opgiver tiltale

Under efterforskningen fra SØIK, blev klagers telefon aflyttet, og en række dokumenter blev beslaglagt.

De oplysninger, der blev tilvejebragt i forbindelse med efterforskningen, blev videregivet til SKAT.

Men da SØIK efterfølgende opgav sin påtale, forsatte SKAT med behandlingen af sagen mod klager og anvendte de oplysninger, der var indhentet af SØIK i forbindelse med efterforskningen i straffesagen.

Det er fastslået af både byretten og landsretten, at visse af de oplysninger, der var videregivet til SKAT, var indhentet i strid med retsplejelovens regler.

Datatilsynet traf den 17. maj 2018 afgørelse i sagen. Datatilsynet fandt, at de oplysninger, der var indhentet i strid med retsplejelovens regler, og som fortsat indgik i SKATS behandling af klagers skattesag, blev behandlet i strid med persondataloven, og at oplysningerne derfor skulle slettes.

Datatilsynet har vurderet, at afgørelsen ville være den samme, hvis den var truffet efter de gældende regler i databeskyttelsesforordningen, som trådte i kraft 25.05.2018

Læs Datatilsynets afgørelse her:

Datatilsynets afgørelse efter persondatalovens §§ 35 og 37

En behandling, der er i strid med persondatalovens § 5, opfylder efter Datatilsynets opfattelse ikke lovens behandlingsbetingelser og er dermed i strid med loven.

Allerede af den grund er klagers indsigelse efter Datatilsynets opfattelse berettiget, jf. herved bemærkningerne til persondatalovens § 35.

Det er Datatilsynets opfattelse, at persondatalovens § 37 (som implementerer databeskyttelsesdirektivets artikel 12, litra b) ikke alene finder anvendelse for så vidt angår oplysninger, der er urigtige eller vildledende, men også for så vidt angår oplysninger, som behandles i strid med andre af persondatalovens behandlingsbetingelser.

Datatilsynet finder herefter, at de omhandlede oplysninger, der fremgår af SKATs forslag til afgørelser, endelige afgørelser, sagsfremstilling mv., og som behandles i strid med persondatalovens § 5, stk. 1, efter sagens omstændigheder skal slettes, jf. persondatalovens § 37, stk. 1.

Datatilsynet har herved lagt afgørende vægt på, at der så vidt muligt skal ske en fuldstændig genopretning af klagers interesser, og at en blokering ikke i tilstrækkeligt omfang vil imødekomme dette.

Datatilsynet har endvidere lagt vægt på, at SØIK som den myndighed, der oprindeligt indsamlede oplysningerne, efter retsplejeloven har været forpligtet til straks, man blev bekendt med oplysningernes indhold, at destruere de omhandlede oplysninger, og at de omhandlede oplysninger dermed ikke burde være videregivet til SKAT.

Datatilsynet har i en række sager har taget stilling til spørgsmålet om sletning eller berigtigelse af urigtige eller vildledende oplysninger. Efter praksis afviser Datatilsynet som altovervejende hovedregel med henvisning til notat- og journaliseringspligten i offentlighedsloven, at der skal foretages sletning af oplysninger og dokumenter, der indgår i en klagers sag hos en offentlig myndighed.

Datatilsynets faste praksis er imidlertid uden afgørende betydning i nærværende sag, idet der ikke er tale om urigtige eller vildledende oplysninger, men derimod oplysninger, der er tilvejebragt i strid med retsplejelovens regler. Der er således efter Datatilsynets opfattelse intet hensyn at tage til journaliseringspligten efter offentlighedsloven.

Datatilsynet finder således, at SKAT skal slette de omhandlede oplysninger i SKATs forslag til afgørelser, endelige afgørelser, sagsfremstilling mv. SKAT anmodes om inden 6 uger fra dags dato at underrette Datatilsynet om, at sletning har fundet sted.

Datatilsynet er som en del af den offentlige forvaltning underlagt forvaltningsloven, herunder de grundlæggende forvaltningsretlige principper.

Datatilsynet har således ved afgørelsen af sagen pligt til at lægge vægt på det faktum i sagen, som foreligger på afgørelsestidspunktet, og ikke på det faktum, som oprindeligt forelå. Det betyder, at tilsynets afgørelse er truffet i lyset af by- og landsrettens kendelser […]. Der henvises herved til ”Forvaltningsret” af Niels Fenger (red.), s. 494, hvoraf fremgår:

”Afhængigt af det relevante retsgrundlag må myndigheden i sådanne tilfælde sikre, at afgørelsen træffes på baggrund ikke af det faktum som oprindeligt forelå ved sagens start, men ud fra situationen, som denne ser ud ved sagens afgørelse, jf. FOB 2015-24 og U.2010.2049 V. Eventuelle klage- og tilsynsorganer må normalt træffe afgørelse på grundlag af de aktuelle faktiske forhold, og dette gælder, selv om disse har ændret sig i forhold til førsteinstansens afgørelsesgrundlag […]”

 

Anre artikler med sammenlignelige emner:

Tryk Ctrl+D for gem eller send/del: