Skattesager og professionel skatterådgivning

Skattesager opstår ofte, når Skattestyrelsen fremkommer med et forslag til skatteansættelse (fastsættelse af indkomst og skat) som den skattepligtige er uenig i eller finder fejlbehæftet. Det kan dreje sig om både virksomheder og privatpersoner, som pludselig modtager et varsel eller forslag og senere en afgørelse fra Skattestyrelsen om en forhøjet indkomst eller nægtede fradrag. I en sådan situation er kompetent skatterådgivning afgørende. Det kræver erfaring. Og alle forslag fra Skattestyrelsen skal bestrides allerede fra start med skatteklager i Skattestyrelsen. Det er altså sværere at få ændret noget, når der først er fremkommet en afgørelse.

Man bør reagere allerede ved et forslag, for Skattestyrelsen laver mange fejl

Oftest er der alene en frist på 3 måneder fra en afgørelse er afsendt. Derfor skal man helst starte ved et forslag.

Skattestyrelsen begår ofte fejl i deres vurderinger og henviser jævnligt til lovhjemmel, som først er indført efter den påståede overtrædelse. Det svarer til at blive sigtet for at køre over for rødt, selvom sådan en lov først kom efter hændelsen – altså en bagudrettet fiktiv og ulovlig lov anvendelse, fra Skattestyrelsens side.

Erfaringer viser, at mange sager kan vindes eller forbedres via klage eller genoptagelse, især hvis der kan påvises fejl i grundlaget, manglende lovhjemmel eller at skattemyndighederne har skønnet for højt. En skatterådgiver (typisk en advokat og/eller revisor med speciale i skat) kan gennemgå sagen, identificere eventuelle fejl og sikre, at myndighedernes afgørelse følger gældende lovregler og retspraksis.

Den skattepligtige har ret til aktindsigt i sin sag, og en erfaren rådgiver vil altid indhente alt materiale fra Skattestyrelsen – faktisk tilbyder Advokat & Revisor Samvirket (eller Metropol International hvis det er i udlandet) indledningsvis gratis aktindsigt i skattesager.

Hvilket ansvar har skatterådgiver og klient?

Det er vigtigt at få alle dokumenter frem, da manglende dokumentation eller bilag kan medføre, at man mister en sag alene af den grund. Rådgiveren vil herefter vurdere sagen og lægge en strategi for det videre forløb. Ofte kan en dialog med skattemyndighederne eller en indsigelse til den lokale enhed i Skattestyrelsen afklare misforståelser tidligt, men i mange tilfælde må der indgives en formel klage. Det er ofte at vi melder Skattestyrelsen til Politiet, hvilket Skattestyrelsen henviser til. Det er også ofte at vi melder enkelte medarbejdere til Politiet for at skærpe opmærsomheden i den afdeling hvor en afgørelse er sket på et uretfærdigt grundlag eller ved manglende lovhjemmel for Skattestyrelsen.

Skatteklager er vejen til reducerede krav fra Skattestyrelsen

En skattespecialiseret advokat/revisor kender klagevejene og ved, hvad der skal til for at få medhold. Rådgiveren fungerer som din repræsentant over for Skattestyrelsen og også Gældsstyrelsen, hvis der er restancer. Det er ikke usædvanligt, at Gældsstyrelsen forsøger at inddrive skatten, selvom der verserer en tvist – her kan rådgiveren anmode om henstand (udsættelse med betalingen) og tage dialogen med Gældsstyrelsen, så dine rettigheder under en klagesag respekteres.

Skatterådgiveren har også fokus på forældelsesfrister; hvis en skattekrav er forældet eller opkrævet for sent, kan kravet nedsættes eller bortfalde. Samlet set giver professionel skatterådgivning et klart overblik over din skattemæssige situation – herunder optimering af selvangivelsen, identificering af glemte fradrag (fx børnebidrag, håndværkerfradrag, kørselsfradrag, afskrivninger, moms mv.) – og sikrer, at du ikke betaler for meget i skat. Som skatteyder kan man nemt komme til at snyde sig selv eller overse noget i de komplicerede skatteregler, men en kompetent rådgiver afdækker både muligheder og risici, inden sagen eskalerer.

Klage over skatteansættelser (skattesager)

Hvis man mener, at Skattestyrelsens skatteansættelse er forkert eller urimelig, kan man klage over afgørelsen. Klageprocessen i skattesager indebærer typisk flere instanser. Først kan man klage internt til Skattestyrelsen selv – eksempelvis til den ansvarlige afdeling, ledelsen eller Borger- og Retssikkerhedschefen – for at forsøge at få ændret afgørelsen administrativt.

Ændrer Skattestyrelsen ikke sit standpunkt, kan sagen indbringes for uafhængige klageorganer. Den første formelle instans er som regel Skatteankestyrelsen, der forbereder sagerne. Herefter træffer enten et Skatteankenævn (for lokale forhold), Vurderingsankenævn (for ejendomsvurderinger) eller Landsskatteretten afgørelse i sagen, afhængigt af sagstypen.

Sagerne kan køre udenfor Skatteministeriet i civilretten, landsretterne, sø og handelsretten (hvis der er relevans) højesteret og endelig EU domstolen. Dertil kommer at Syn og Skøn udtages i Danmark via eksterne uvildige 3. parts virksomheder og institutioner.

Disse klageinstanser genvurderer sagen og kan ændre Skattestyrelsens afgørelse. Hvis man ikke får fuldt medhold her, eller hvis sagen principielt kræver det, kan man gå videre til domstolssystemet. Skattesager kan indbringes for domstolene ved civilretten (byretten) og derfra evt. appelleres til landsretten og evt. visiteres til Højesteret.

I særlige tilfælde kan EU-Domstolen involveres, f.eks. hvis der opstår spørgsmål om EU-retten (skatteområdet er dog overvejende nationalt). Det er ikke unormalt, at en skattesag verserer i flere år og gennem flere instanser – fra det indledende forslag fra Skattestyrelsen (“vi foreslår…”-breve) til en endelig dom. Undervejs kan også Ombudsmanden behandle klager over myndighedsbehandlingen.

Det er vigtigt at overholde klagefristerne på hver instans. Typisk skal klage til Skatteankestyrelsen indgives inden for 3 måneder fra modtagelsen af Skattestyrelsens afgørelse. Rådgiveren vil sikre, at frister overholdes, og at klagen indeholder de nødvendige oplysninger og argumenter.

Skatteforvaltningsloven

Skatteforvaltningsloven fastlægger procedurerne for klager og evt. genoptagelse af skatteansættelser. Man har bl.a. ret til genoptagelse hvis nye oplysninger fremkommer eller hvis afgørelsen lider af væsentlige fejl. I en klage over en skatteansættelse vil man ofte argumentere for, at Skattestyrelsen har fejlfortolket fakta eller lovgrundlag, eller at der foreligger dokumentation, som ændrer resultatet.

Myndighedernes retspraksis i skatteopgørelser skal følges, hvilket betyder at skattemyndighederne skal overholde skattelovgivningens regler og ligge på linje med tidligere afgørelser i lignende sager. Desværre er det sådan at skattepraksis sjældent følger lovene og kun ca. 6% af alle love er vedtaget i Folketinget. For Gældsstyrelsen og Skattestyrelsen betyder det, at lovene indenfor forældelse og skattetræk i f.eks. pensioner er sat ud drift.

Med det er sjælendt at Skattestyrelsen vil dig det godt. De vil ikke undersøge hvad der kan frikende dig. F.eks. dine egne kontoudtog, som er nemt at rekvirere. De mener ikke selv, at de skal gøre noget for dig, eftersom de har klare retningslinjer herfor i form af templates. Altså dokumenter der på forhånden dikterer brevene i en given sag. Dertil kommer at offentligt ansatte i Skattestyrelsen, inklusiv visse medarbejdergrupper, kan indgå i lokale resultatlønsaftaler i henhold til fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og de offentligt ansatte. Resultatløn indebærer, at medarbejdere får engangsvederlag, når de når foruddefinerede mål – både kvantitative og kvalitative. Disse aftaler indgås typisk mellem ledelsen og tillidsrepræsentanter på lokalniveau. Udbetalinger sker som engangsbeløb og kan være pensionsgivende, hvis det er aftalt.

Statsskatteloven

Som eksempel kan nævnes, at Statsskatteloven – den grundlæggende skattelov fra 1922 – fastslår det centrale princip for skatteopgørelsen. Statsskattelovens § 4 definerer skattepligtig indkomst meget bredt:

“Som skattepligtig indkomst betragtes (med visse undtagelser) den skattepligtiges samlede årsindtægter, uanset om de hidrører her fra landet eller ej, (Globalindkomst) bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi…”

Kilde: Statsskatteloven § 4 der også gælder for Kryptovaluta selvom loven, der fortsat er gældende, og ikke ændret siden, ikke indeholder ordet kryptovaluta, men sætningen alt der kan sammenlignes med penge.

Har du f.eks. fået et hus eller en bil stillet til rådighed, skal du som udgangspunkt betale skat heraf, og det er din pligt at selvangive dette.

Det betyder, at alle indtægter som udgangspunkt er skattepligtige, medmindre der findes en klar undtagelse. Dog har skatteyderen selvfølgelig ret til at fradrage relevante udgifter. Statsskattelovens § 6, litra a angiver således, at der ved indkomstopgørelsen kan fradrages

“driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten…”.

Kilde: Statsskatteloven § 6, litra a

F.eks. er lønudgifter i fusionssager eller spaltningssager ikke fradragsberrettigede, jf. Højesteretsdom der tillige blev behandlet i Østre Landsret der blev behandlet samlet ved bankers opkøb, og i begge sager lagde landsretten til grund, at formålet med bankernes opkøb af anden bankvirksomhed var en egentlig udvidelse af bankernes virksomhed ud over bankernes hidtidige rammer. De lønudgifter til egne ansatte, der var afholdt i forbindelse med opkøbene, var derfor ikke driftsudgifter, som var fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Disse grundregler suppleres af specifikke bestemmelser i fx Ligningsloven (der udpeger særlige fradrag og undtagelser) og Skattekontrolloven, som pålægger skatteyderne at selvangive korrekt og give de oplysninger, som myndighederne har brug for. Når man klager over en skatteansættelse, vil man typisk hævde, at Skattestyrelsen ikke har anvendt disse regler korrekt – f.eks. at en indkomst er fejlagtigt medregnet (ikke skattepligtig efter loven) eller at et fradrag uberettiget er nægtet. Rådgiveren vil underbygge klagen med henvisning til lovtekst, praksis (tidligere kendelser) og dokumentation fra sagen.

Omkostningsgodtgørelse – dækning af dine rådgiverudgifter

Mange holder sig måske tilbage fra at klage over en skattesag af frygt for omkostningerne ved advokat eller revisorbistand. Her er det vigtigt at kende til omkostningsgodtgørelse – et regelsæt der giver skatteydere økonomisk hjælp til at føre deres skattesag. Når du klager over en afgørelse i en skatte-, told- eller afgiftssag (eller indbringer en skattesag for domstolene), kan du i mange tilfælde få dækket dine udgifter til sagkyndig bistand. Både personer, virksomheder, foreninger, dødsboer m.v. kan søge om omkostningsgodtgørelse, forudsat at de har klageadgang og er part i den pågældende sag.

Ordningen omfatter udgifter til fx advokat eller revisor, udgifter til syn og skøn, sagkyndige erklæringer og lignende nødvendige omkostninger i forbindelse med sagen. Derimod dækkes ikke evt. klagegebyr til Skatteankestyrelsen, og hvis dele af sagen falder uden for skatteområdet, skal udgifterne opdeles, da kun skatterelaterede udgifter godtgøres. Se f.eks. Skattesager og Skatteklager samt for refusioner Refusion

Godtgørelsens størrelse afhænger af udfaldet. Får man fuldt eller overvejende medhold i sagen, dækker staten 100% af de godkendte rådgiverudgifter. Får man kun medhold i mindre grad eller slet ikke medhold, dækkes 50% af udgifterne.

Med andre ord: vinder du sagen, bliver dine omkostninger fuldt betalt, og taber du, får du halvdelen betalt af staten. I praksis betyder det, at en skattesag kan føres med minimal økonomisk risiko for skatteyderen. Rådgiveren vil typisk afvente omkostningsgodtgørelsen, så klienten ikke skal lægge ud – hos Advokat & Revisor Samvirket (Metropol) tilbydes det f.eks., at klienten intet betaler ved fuldt medhold og kun 50% ved tab. Dette gælder for Skatteankestyrelsen, Skatteankenævn, Landsskatteretten samt f.eks. syn og skøn.

Ordningen er således en stor fordel, der sikrer, at borgere og virksomheder kan få kvalificeret hjælp i skattesager uden at ruinere sig, når blot sagen er rimeligt begrundet. Omkostningsgodtgørelse skal søges hos Skattestyrelsen, når sagen er afsluttet (eller undervejs acontobetaling), og det kræver dokumentation for udgifterne samt sagens afgørelse m.v.. Rådgiveren hjælper som regel med ansøgningen. Det er værd at bemærke, at selv hvis Skattestyrelsen skulle afslå godtgørelse, kan også den afgørelse påklages, og man kan i sidste ende få domstolsprøvet retten til godtgørelse. Se Omkostningsgodtgørelse.

Myndighederne har opstillet visse undtagelser, hvor omkostningsgodtgørelse ikke ydes – fx i sager om told og visse afgifter, i sager om inddrivelse (Gældsstyrelsens område) eller hvis klagen afvises pga. fristoverskridelse eller manglende begrundelse. Dette er dog undtagelser; hovedreglen er, at den skattepligtige, der klager over en skatteansættelse, kan få dækket sine rimelige omkostninger til sagkyndig bistand. Omkostningsgodtgørelse er derfor et vigtigt element i skatterådgivningen – det offentlige påtager sig en stor del af regningen, hvilket motiverer skatteyderen til at få prøvet sin sag, når man føler sig urimeligt behandlet. Som det ofte formuleres:

“Det kan altid betale sig at køre en skattesag – udgiften betales helt eller delvist, hvis du får ret i nogle af punkterne.”.

Kilde: AORS.DK ved udgivelsen “Omkostingsrefusion ved Skattesager” der kan hentes under login.

Dokumentationspligt og skønsmæssige ansættelser

En hyppig årsag til uenighed i skattesager er dokumentationspligten – dvs. kravet om, at skatteyder skal kunne dokumentere sine oplysninger i selvangivelsen. Skattelovgivningen forudsætter, at de tal man indberetter, kan underbygges af regnskabsmateriale, kvitteringer, kontrakter mv. Hvis Skattestyrelsen efterspørger dokumentation og ikke modtager fyldestgørende materiale, kan de foretage en skønsmæssig ansættelse.

Det vil sige, at skattemyndighederne ansætter (fastsætter) indkomsten efter et skøn, ofte baseret på fragmentariske oplysninger eller sammenligninger, hvilket som regel resulterer i en højere indkomst end forventet. Skattekontrollovens § 5, stk. 3 giver direkte hjemmel hertil:

“Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.”

Kilde: Skattekontrolloven § 5, stk. 3

Hvad er Skattepraksis?

Myndighederne har udviklet en omfattende praksis om, hvornår skønsmæssige ansættelser kan foretages. F.eks. ser man ofte skønsmæssige foreløbige fastsættelser, hvis en skatteyder slet ikke indsender sin selvangivelse eller svarer på henvendelser. Skattestyrelsen kan da ansætte indkomsten skønsmæssigt på baggrund af f.eks. sidste kendte aktivitet eller indsætninger på bankkonti. I praksis sker det, at Skattestyrelsen beskatter alle indsætninger på en bankkonto som indkomst, hvis dokumentation udebliver – også selvom nogle beløb måske stammer fra allerede beskattede midler, lån fra familie eller opsparing.

Det siger sig selv, at dette kan føre til for høje ansættelser, evt. dobbeltbeskatning af samme midler, og det kan være meget svært for skatteyderen at bevise det modsatte, når fristen først er overskredet. Generelt ligger der i selvangivelsespligten (Skattekontrollovens § 1 og § 3) også en pligt til at redegøre for eller dokumentere grundlaget for de selvangivne oplysninger. Skatteforvaltningen kan kræve relevant dokumentation fremlagt, og hvis man driver selvstændig erhvervsvirksomhed, har man pligt til at indsende sit regnskab med bilag til Skattestyrelsen på forlangende (Skattekontrollovens § 6).

Det er vigtigt at forstå, at bevisbyrden for skattemæssige fradrag og opgørelser som udgangspunkt påhviler skatteyderen. Det vil sige, at det er den skattepligtige, der skal sandsynliggøre og dokumentere, at fx en udgift faktisk er afholdt, at den vedrører den skattepligtige selv, og at den berettiger til fradrag.

Som Højesteret udtalte i en dom:

“Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige.”

Kilde (Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR).

Når Skattestyrelsen laver en skønsmæssig ansættelse, vil de ofte pålægges et sikkerhedstillæg på, dvs. forhøje det beløb de tror, man mindst har tjent, for at gardere sig. Resultatet kan derfor blive en meget høj skatteansættelse, hvis man ikke reagerer. Det bedste råd er at undgå skønsmæssige ansættelser ved at indsende alle oplysninger rettidigt og komplet.

F.eks. kan en virksomhed tabe sin sag om køb af

Skulle man alligevel blive ramt af en skønsmæssig ansættelse, er det afgørende at klage eller anmode om genoptagelse hurtigt og fremlægge den manglende dokumentation. Ofte kan en skatteansættelse, der er foretaget efter skøn, nedsættes betydeligt, når først de korrekte tal og bilag lægges frem – men det kræver, at skatteyderen handler aktivt. Ignoreres en skønsmæssig ansættelse, vil den blive fastsat og sendt til inddrivelse, hvilket kan medføre økonomiske krav, der ikke afspejler den virkelige indkomst.

Konsekvenser af fejlagtig selvangivelse

En fejlagtig selvangivelse – enten ved at man undlader at selvangive noget, eller ved at man angiver forkerte tal – kan få alvorlige konsekvenser. For det første risikerer man som nævnt, at Skattestyrelsen foretager en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Denne kan inkludere indtægter, man faktisk ikke har, simpelthen fordi myndigheden ikke har fået tilstrækkelig information. For det andet kan en urigtig selvangivelse udløse sanktioner.

Skattekontrolloven indeholder regler om skattetillæg – en slags bødegebyr – for for sen eller mangelfuld indgivelse af oplysninger. Hvis man f.eks. slet ikke indsender oplysningsskema (selvangivelse) til tiden, pålægges typisk et dagligt bødetillæg op til en vis grænse. Endnu værre: Har man bevidst eller groft uagtsomt angivet for lidt i indkomst med henblik på at slippe billigere i skat, kan det være en strafbar handling (skattesvig). Skattestyrelsen vil da ofte politianmelde forholdet.

Det sker navnlig i sager, hvor der er unddraget større beløb i skat. Strafferammen for grov skattesvig (Skattekontrollovens § 82 og § 83) går fra bøder og helt op til fængselsstraf i de mest alvorlige tilfælde. Hos Advokat & Revisor Samvirket har man erfaring med disse sager og rådgiver allerede tidligt i forløbet om, hvordan man skal forholde sig, hvis Skattestyrelsen politianmelder eller signalerer, at en sigtelse kan være på vej. Det kan bl.a. indebære rådgivning om valg af forsvarsadvokat, da en egentlig straffesag kræver en beskikket forsvarer – ofte samarbejder skatterådgiveren med en strafferetsadvokat for at sikre en helhedsorienteret indsats.

Selv når der ikke er tale om straf, kan konsekvenserne være mærkbare. Hvis Skattestyrelsen under en revision opdager væsentlige fejl i det materiale, man har indsendt, kan de ændre fremadrettede forhold – f.eks. tilbagekalde tilladelser eller dispensationer. Et konkret eksempel er virksomhedsordningen (beskatningsordningen for selvstændige): Hvis en skatteyder i virksomhedsordningen groft tilsidesætter reglerne eller “snyder på vægten” (fx undlader at oplyse store private indtægter), kan skattemyndighederne opsige skatteyderens adgang til ordningen.

Det fremgår af praksis, at hvis man ikke kan godtgøre at uoplyste indtægter stammer fra allerede beskattede midler eller er skattefri, risikerer man at blive smidt ud af virksomhedsordningen. Konsekvensen heraf er øget beskatning, da man mister de fordele ordningen giver (fx opsparing i virksomheden til lav foreløbig beskatning). Derudover vil en fejlagtig selvangivelse, der medfører restskat, typisk påløbe dag-til-dag-renter indtil beløbet betales, og den kan udløse et skattetillæg på fx 5% af den unddragne skat, hvis forhøjelsen sker ved en egenangivelse efter frist.

Momsregistrering og depositum

På samme møde kan blive bedt om at indbetale f.eks. 1 million kroner som sikkerhed for moms, hvis der har været manglende korrekte opgivelser OG indbetaling af moms. Det samme gælder for import og eksport og i nogle tilfælde a-skatter og AM m.v.

Endelig skal det nævnes, at hvis Skattestyrelsen laver en klart urimelig eller forkert ansættelse, har skatteyderen mulighed for at klage og få den ændret – som beskrevet ovenfor. Men indtil ændringen sker, vil Gældsstyrelsen kunne kræve beløbet indbetalt.

En fejlagtig ansættelse kan dermed skabe et akut likviditetsproblem, hvis man pludselig præsenteres for en stor skat. Her kan rådgiveren hjælpe med at søge henstand (udsættelse) med betalingen, indtil sagen er afgjort. Hvis betingelserne for henstand ikke er opfyldt, og man alligevel ikke kan betale, risikerer man i værste fald, at kravet går til tvangsinddrivelse via Gældsstyrelsens fogeder – hvilket kan føre til udlæg i aktiver eller lønindeholdelse. Fejlagtige skatteansættelser kan således have vidtrækkende følger for økonomien, og hurtig reaktion er nødvendig.

Kombinerede sager og AORS helhedsorienterede rådgivning

Mange skattesager står ikke alene, men indgår i et bredere problemkompleks. Det ses ofte hos selvstændige erhvervsdrivende og selskabsejere, at en skattemæssig konflikt trækker tråde til andre myndighedsområder. Eksempelvis kan en skattesag kombinere elementer fra:

• Skattemyndighederne og Gældsstyrelsen: Skattekrav, der samtidigt fører til inddrivelsesforanstaltninger (påkrav, udlæg, mv.).
• Politiet/Anklagemyndigheden: Sager hvor skattemyndighederne politianmelder skatteyderen for muligt skattesvig, eller hvor skatteyderen selv har politianmeldt SKAT for myndighedsfejl.
• Arbejdsgiverkontrol og tilsynsmyndigheder: Fx hvis sagen også omhandler misligholdelse af moms, AM-bidrag eller ansættelsesforhold, der involverer Arbejdstilsyn eller kontrol af ansatte.
• Social- og familieretlige aspekter: En skattesag kan have afledte effekter, f.eks. ift. børnebidrag, sociale ydelser eller skilsmissesager, hvor indkomstgrundlaget bestrides, eller i sager hos Familieretshuset (fx økonomiske tvister i forbindelse med skilsmisse, hvor skatteoplysninger indgår).
• Andre civile forhold: Bankernes engagement (hvis der er lån der påvirkes af skattesagen), konkurstrusler (hvis skattekravet er stort) eller fagforeninger (hvis fx skattesagen udspringer af en konflikt om løn eller honorar).

I sådanne kombinerede sager er det afgørende at have en rådgiver, der forstår helheden og kan koordinere indsatsen på tværs af fagområder. Metropol Advokat & Revisor Samvirket tilbyder netop denne tværfaglige rådgivning. Teamet består af både skatteadvokater og skatterevisorer med mange års erfaring, som kan varetage skatteprocessen og samtidig tage højde for de sideløbende aspekter. Hvis der opstår et familieretligt eller strafferetligt spor, sørger Metropol for at henvise til – eller samarbejde med – de rette specialister (f.eks. med landets bedste forsvarsadvokater hvis der rejses sigtelse eller tilkendegives at en sigtelse vil fremkomme).

Takket være 33+ års erfaring og et bredt netværk kan AORS’s henviste forsvarsadvokater både rådgive og forsvare klienten i enhver henseende og bevare overblikket, selv når flere myndigheder eller retsområder er involveret. Denne holistiske tilgang sikrer, at intet aspekt af sagen bliver glemt: Skattesagen kædes sammen med eventuelle afledte sager, og strategien lægges ud fra, hvad der samlet set tjener klientens bedste.

Vores filosofi er, at klienten skal mærke, at “vi er på din side”. Det betyder, at de påtager sig håndteringen af kommunikationen med Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen og andre involverede instanser, som f.eks. Politier, så du som klient kan få ro. Politiet og NSK og naturligvis Statsadvokaten er heldigvis af den overbevisning at der skal beviser på bordet og derfor er det sket at mange af vores klienter er blevet frifundet af Politiet og NSK og får brev fra Statsadvokaten for særlig kriminalitet om at sagen er nedlægges. Ofte ledsaget om hvorfor f.eks. at Statsadvokaten, der er landets højeste juridiske politimyndighed, ikke kan se, at der er gjort noget forkert i forhold til Straffeloven.

I sidste ende handler helhedsorienteret skatterådgivning om at skabe tryghed: Uanset om sagen “kun” er en skatteklage eller breder sig til retssager og andre problemstillinger, kan du få hjælp hele vejen rundt.

Kilde: Rene dé Jong, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: Skat
Personer/Firmaer/Emner/#: #Skattestyrelsen, #Gældsstyrelsen, #Skatteklager, #Omkostningsgodtgørelse, #Virksomhedsordningen, #Selvangivelse, #Skattekontrolloven, #Statsskatteloven, #Politianmeldelse
Ⓒ 2025 Copyright by AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.