Revisorkrav fremover og den nye bogføringslov giver flere udgifter og pligter til mindre virksomheder

De regler som der fra nytår gælder vedtaget af Folketinget indeholder en klar beskrivelse af hvornår virksomheder skal bruge en godkendt revisor. Loven der gælder fra 1. januar 2023 rammer typisk mindre virksomheder som dermed får flere pligter og krav til online bogføring m.v. og mange virksomheder skal være opmærksom på, at de fremover skal bruge en Godkendt Revisor såsom statsautoriseret revisor eller registreret revisor.

Regler er vedtaget af Folketinget den 19. maj 2022 og var med markante ændringer. Ikke alene er der nu krav om brug af en godkendt revisor. En godkendt revisor er enten en statsautoriseret eller registreret revisor. Der kan de mindre virksomheder allerede nu godt begynde at finde en ny revisor, og du kan blandt andre vælge os jf. Revisorhjælp her i Advokat og Revisor Samvirket hvor vi kan henvise til nærmeste godkende revisor.

Det er især virksomheder i 11 brancher med en balancesum på over 50 millioner kroner uanset størrelsen på omsætningen der ikke længere har mulighed for fravalg af de nu lovbestemte revisonskrav. Der skal fremover udstedes Revisorerklæringer.

Virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår har en balancesum på over 50 mio. kr., kan ikke fremover fravælge at få udført enten revision eller udvidet gennemgang af årsregnskabet. Dette gælder, selv om både nettoomsætning og antal beskæftigede er under de nugældende størrelsesgrænser.

Brancher med særlig risikoer får en ny betegnelse: Risikobranche hvis omsætningen i 2 efterfølgende år overstiger 5 millioner kroner

De virksomheder, der nu kaldes for “risikobrancher”, skal fremover ALTID anvende en uafhængig, godkendt revisor, hvis virksomhedens omsætning i to på hinanden følgende år overstiger 5 mio. kr.

Man kan dog vælge, hvordan Revisoren skal bistår med årsregnskabet med, såfremt at omsætningen ikke overskrides, dermed kan der åbnes for at en erklæring om assistance med opstilling af årsregnskabet.

  1. Reviewerklæring
  2. erklæring om udvidet gennemgang eller
  3. Revisionserklæring.

De 11 risikobrancher er udpeget på baggrund af data fra Skatteforvaltningen om virksomheders fejl i skatte- og momsangivelser

  1. Vejgodstransport
  2. Flytteforretninger
  3. Restauranter
  4. Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.
  5. Event catering
  6. Anden restaurations virksomhed
  7. Caféer, værtshuse, diskoteker m.v.
  8. Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser
  9. Webportaler
  10. Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser
  11. Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser.

Forventningen til de nye regler for virksomhederne er at “forventningen, at virksomhederne i højere grad vil få styr på de basale bogføringsrutiner for skatte- og momsangivelser”

Ledelsesmedlemmer, der har været pålagt konkurskarantæne

Med lovændringen indføres der revisionspligt (revision eller udvidet gennemgang) for virksomheder, hvori der indtræder en person i virksomhedens ledelse, som forud for sin indtræden har været pålagt konkurskarantæne efter konkurslovens regler.

Revisionspligten gælder til og med det regnskabsår, der har balancedag to år efter udløbet af personens konkurskarantæne.

Virksomheder kan pålægges Revisionspligt

Erhvervsstyrelsen kan pålægge revisionspligt hvis denne minder efter undersøgelser vil mene at en ejer med bestemmende indflydelse over virksomheden har overtrådt lovgivningen.

Den Nye bogføringslov er allerede trådt i kraft

Den 1. juli 2022 trådte så nogle få af de nye krav i kraft for alle omfattede virksomheder. De fleste bemærker at kravet træder i kraft fra Nytår, men man skal jo nå at forberede sig. Har man ikke forberedt sig kan det senere være vanskeligt i en travl periode at nå at implementere lovens krav, f.eks. krav om online bogføring.

Det betyder at alle bilag og registreringer og regeringen har ligeledes stillet krav til udbydere af online bogføringssystemer.

Husk at opsige dit abonnement på bogføringsprogrammer

Såfremt du har abonnement på mindre eller større bogholderiprogrammer, skal disse opsiges og du skal så tilsvarende tegne et månedligt abonnement på online bogføringsprogrammer fra nytår eller senere. Dette koster typisk 100-200 kroner om måneden for mindre virksomheder, mens det kan løbe op i 500-1000 kr. månedligt for større virksomheder, alt efter behov. Vi rådgiver gerne om hvilke du bør vælge. Selve implementering af digitale bogføringssystemer træder trinvist i kraft og fra 2024 skal bilag og registreringer håndteres digitalt.

Der er altså en overgangsperiode og fra nu af, er der store markedsføringsaktiviteter fra udbyderne, da det jo er en regn af nye kunder som tilføres disse udbydere.

Kilde: Årsregnskabsloven, retsinformation.dk
Fotokredit: (C) 2022 by Erhvervsstyrelsen

Scroll to Top