Sambeskatning af virksomheder, skatte forudbetalinger og overflødige skattebetalinger

Her kommer vi ind på skatteplanlægning, som i visse tilfælde, afhængig af virksomhedstype kan indringe flere millioner af kroner som er sparet eller er sparet under begrebet udskudte skattebetalinger, specielle afskrivningsregler og udskudt skat.

Uden at vi her skal komme ind på Offshore Selskabers sambeskatningsregler, drejer denne artikel sig om danske selskaber der kombineret med udenlandske selskaber skatteretligt kan give både fradrag og en reel likviditetsforbedring i forhold til betaling af skatter.

Der er naturligvis lempelser og muligheder indenfor de juridiske rammer, der muliggør de såkaldt tilrettelagte skatteindbetalinger. Det kræver ikke meget andet end god gedigen skatteplanlægning fra en erfaren Advokat eller Revisor og Skatterådgiver.

Helt uden at bruge de store ressourcer kan du planlægge både danske og offshore selskabers betalinger af skat. Vi kan kalde det skatteoptimering som bl.a. også kan involvere forudbetaling af skatter.

Sambeskatningsreglerne kan nemlig tilrettelægges i favør af dine virksomheder og på den måde undgå mange unødige skattebetalinger uden at bryde en eneste lov. Vi arbejder efter seneste muligheder altid fordi vi kan kombinere revisionsmæssige forordninger med juridisk sikkerhed for ikke at bryde nogen lov, som tillige er sikret af Skats egne styresignaler, muligheder og retsafgørelser på området herunder Skat, Skatteankestyrelsen, Skatterådet og Landsskatteretten samt øvrige retslige afgørelser også kendelser fra EU.

Typiske afklaringer for bestyrelser og Økonomiansvarlige i virksomheder, foreninger og kommuner m.v.

• Kan vi fradrage underskud og udbetale overskud skattefrit til Danmark fra andre EU selskaber til et dansk Holdingselskab?
• Hvilke konsekvenser har underskud og overskud fra danske og offshore selskaber i vore regnskaber?
• Indgår søsterselskabers tab og overskud i sambeskatningsordningen?
• Har vi indgivet korrekte myndigheds oplysninger fra vore selskaber? Har vi haft en Audit på dette fra uafhængig 3. parts kilde?
• Er sambeskatning et emne som nogensinde er blevet taget op af vor revision?
• Hvilke konsekvenser har korrekt sambeskatning og hvordan vil det påvirke i de kommende år? og evt. i de år vi ikke har angivet korrekt?
• Skal indkomster fra f.eks. udenlandske offshore selskaber indgå i sambeskatningsreglerne fra tidligere og fremtidige år?
• Hvordan opgøres enhver indkomst i Danmark og udlandet korrekt?
• Findes der afskrivningsregler og rentefradragsbegrænsning for min koncern eller selskab i Danmark eller i udlandet?
• Overholder vi regnskabsloven og bogføringsloven?
• Er der aktionærløn eller aktionærlån som med fordel kan være rentefrie og afdragsfrie?
• Hvilke fordele har EU domstolen givet virksomheder i henhold til den frie bevægelig af personer og varer ?

Et af de oplagte svar er imidlertid at man skal udnytte de underskud og evt. fradragsregler FØR man taler om sambeskatning i sin helhed. Dette kan opgøres på flere måder ligesom egenkapitalen i de fleste lande kan opgøres efter forskellige retlige principper og tillige afskrivningsregler er forskellige fra land-til-land.

Såfremt man er privat ejer med bopæl i Danmark eller udlandet kan man lægge til vurdering hvordan man fortsat ønsker sin virksomhed. I en tid med grænseoverskydende handel og hvor de fleste efterhånden er nødt til at drive handel i flere lande end i Danmark er det kun naturligt at modtage skatterådgivning i de koncernstrukturer man kan tilrettelægge.

Tillige er det alene naturligt at man vil spekulere om hvilket land der skal være koncern hovedsæde og mange af de største banker og koncerner i hele verden skifter i de sidste 25 år netop hjem- beskatningsland for både at opnå en større gevinst til kapitalejerne, men også for at opnå større markedsandele. I den sammenhæng kan f.eks. være naturligt at spørge sig selv om hvad der gavner virksomheden mest. Det er en ret alle har og denne ret praktiseres både af iværksættere, små virksomheder, banker, større virksomheder, koncerner, foreninger, ejendomsselskaber, investeringsforeninger, forsikringsselskaber, fonde og stiftelser m.v.

I det internationale skattemiljø findes der flere jurisdiktioner som kan være attraktive får både private og virksomheder og får f.eks. foreninger, stiftelser og fonde. Og hvordan er reglerne lige i forhold til at have bank i et land og hjemsted i et andet.

Tillige findes der flere forskellige måder at bogføre indkomster og fradrage tab i flere lande. Dertil kommer at der er attraktive afskrivningsregler i de fleste lande, ikke kun på tab men også på investeringer, inventar og lager eller f.eks. skattefrie gevinster og udlodninger fra andre lande.

Yderligere er der det faktum at hvert enkelt land netop findes attraktive lovlige skatteregler for arv, generationsskifte og aktionær belønning, som rækker langt udover det sædvanlig, hvis man er bosiddende i Danmark. Det er ikke ukendt at virksomheder flytter fra Danmark netop på grund af nogle af de ovenstående regler. Endeligt er leveomkostninger, revisions og advokatudgifter indtil 80% billigere i andre lande.

Samlet set kan man opnå et klart billede af hvad der bedst kan betale sig for hver enkelt. I sidste ende kan det også betyde at man må lukke virksomheder i Danmark, hvis man ikke er internationalt orienteret. Dette er jo ikke alene skat og afskrivninger hver enkelt går efter, men i langt højere grad et større marked og dermed højere indtægter. Globalisering vi snakkede om i 70’erne er ikke noget der forsvinder igen, det er nok i højere grad en mulighed for gevinst hjemtagning som sker langt hurtigere end den tid det tog at etablere sig på det danske marked.

• hvordan opnår jeg adgang til det tysktalende marked med 250 millioner forbrugere og virksomheder?
• hvordan opnår jeg adgang til det 28 lande i EU 513 millioner forbrugere?
• hvad skal der til for at opnå adgang til NordAmerika, Canada, Alaska, Australien og New Zealand
• hvordan opnår jeg adgang til det 3 milliarder store østlige og asiatiske marked
• hvordan skal jeg etablere mig i sydamerika med 450 millioner indbyggere

Svarene på ovenstående kan vi være behjælpelige med, idet vi etablerer mange virksomheder, fonde, foreninger og stiftelser på ovenstående markeder.

Her er en oversigt over Europa som helhed med indbyggerantal, hvor det ofte er i disse tal man kan starte sin forretning bedre, hurtigere og billigere end f.eks. i Danmark.

Indbyggertallet i EU var nem i 2019 på ca. 515 millioner indbyggere. Tyskland er størst med knap 84 millioner, mens den mindste nation er Malta med maksimalt 0,5 million indbyggere. Kroatien der blev optaget i EU i 2013 er f.eks. et lukrativt marked for mange danske virksomheder.

EU Medlemsskab	Indbyggere pr. 2017	Areal (km²)	Indbyggere pr. km²
EU-28	511.805.088	4.476.606	114
Belgien	11.365.834	30.528	372
Tyskland	82.800.000	357.022	232
Estland	1.315.635	45.228	29
Irland	4.774.833	70.273	68
Grækenland	10.757.293	131.957	82
Spanien	46.528.966	505.370	92
Frankrig*	67.024.459	643.801	104
Italien	60.589.445	301.340	201
Cypern	854.802	5.896	145
Letland	1.950.116	64.589	30
Litauen	2.847.904	65.300	44
Luxembourg	590.667	2.586	228
Malta	440.433	316	1.394
Nederlandene	17.081.507	41.543	411
Østrig	8.772.865	83.871	105
Portugal	10.309.573	92.090	112
Slovenien	2.065.895	20.273	102
Slovakiet	5.435.343	49.035	111
Finland	5.503.297	338.145	16
Ungarn	9.797.561	93.028	105
Tjekkiet	10.578.820	78.867	134
Danmark	5.748.769	43.094	133
Polen	37.972.964	312.685	121
Sverige	9.995.153	450.295	22
Storbritannien	65.808.573	243.610	270
Bulgarien	7.101.859	110.879	64
Rumænien	19.638.309	238.391	82
Kroatien	4.154.213	56.594	73
* inklusive fire oversøiske regioner

Motivationen for at kunne sælge på de enkelte markeder skal opgøres på følgende måde.

• hvis man kun sælger i Danmark er artiklen alene beregnes på danske skatteplanlægning, fradrag og udskydelse af skatter.
• hvis man sælger til et andet land kan man afgøre om det ikke er bedre at etablere sig i dette land, da man kan tilbageføre overskud skattefrit og udnytte de forskellige landes fradragsret.
• hvis man sælger til flere andre lande kan man lave en beregning på den mest skatte optimale løsning meget nemt

En sådan beslutning skal jo være henset til at skatterne i de enkelte selskaber og de lokale afskrivninger. Der kan være forhold hvor det kan være rentabelt at have partnere således at selskaber kan være delejet. Ligeledes hvordan delejede virksomheder sambeskattes og hvordan man via en europæisk selskabskonstruktion i en sammensætning med udenlandske selskaber uden for EU.

hvor stor en andel af sambeskatningen er og hvilken betaling eller fradrag som holdingselskabet skal inddrive som følge af services overfor moderselskabet eller omvendt kan være det udslagsgivende for at etablere sig i udlandet.

Ser på man på mulighederne med beskatning af en del af udbyttet i udland kan man have et modtagende selskab eller flytte sit selskab (ja danske selskaber kan flyttes) til f.eks. Ungarn, Bulgarien eller Luxembourg.

Til sidstnævnte land er det en kendt forretningsmodel fra firmaer som: Fiat, Regus, Shire, VW, Mylan, ISS, IKEA, McDonalds, TDC, Dantaxi, Sydbank, EQT og 3 (Mobilselskab), Apple, Google, Amazon, Verizon, Starbucks, FedEx, Pepsi, Disney og Skype m.v. Dertil kommer ca. 1.000 selskaber indenfor ejendomme og industri.

---

Kontakt os gerne på 77777770 lokal 240 for mere om sambeskatning og drift og stiftelse af udenlandske selskaber.

---