Højesteret giver SKAT medhold: Ikke alle lønomkostninger er fradragsberettigede når der er tale om udvidelser eller anlægsudgifter for at sikre et indkomstgrundlag

Vi har tidligere beskrevet hvordan SKAT ville forhindre fradrag for almindelige lønomkostninger.

Og netop her har SKAT fået medhold fra Højesteret der netop fastslår, at man ikke kan fradrage løn til medarbejdere, der arbejder med virksomhedsopkøb, fusioner og nye tiltag til at sikre virksomhedens eksistens.

Denne historiske opsigtsvækkende dom, er et klart signal til virksomhederne: Du får IKKE fradrag for lønomkostninger, hvis lønnen ikke er rettet mod den ordinære drift.

Højesteretsdommen viser tillige entydigt, at det er svært at vinde en sag mod Skat. Det kræver både penge og mod.

Yderligere er det jo nærmest komisk, at Skat ikke fremlagde bevis på skatte procedure fra virkelighedens verden igennem de sidste 100 år.

Skat har altså med andre ord bevist det omvendte, at praksis har været at de aldrig har nægtet fradrag for løn til egne ansatte.

Vi mener jo det er et klokkeklart bevis for at der er praksis for det modsatte af Højesteretsdommen, der bryder med 100 års skatteret og procedure for SKAT’s arbejde.

Dommen åbner i øvrigt mange flere spørgsmål og rummer ingen svar på hvordan SKAT fremover må udskrive “bøder” til virksomheder som forsøger at udvide og forsøger at tjene flere penge så den danske stat får større skatteindtægter i form af selskabsskat og a-skatter m.v.

Fremover vil Skat frit kunne starte nye sager om fradragsret for afholdte lønudgifter

Vi forudser en lang række sager mod virksomhederne hvor skat vil rejse sager som følge af:

• Fusioner og opkøb af danske og udenlandske virksomheder eller forsøg herpå.
• Spaltninger eller forsøg herpå
• Etablering af filialer, udvidelser, oprettelse af landsdelskontorer m.v. eller hvad der ikke skønnes, at måtte være ordinær drift
• Oprettelse af Offshore Selskaber og Holdingselskaber
• Stiftelser af Datterselskaber
• Sikring af merindtjening på forskellig vis, ved f.eks. oprettelse af nye funktioner, produkter, udviklinger og patenter, varemærker der har til hensigt at skabe mersalg, udvidelse af forretningen mv.
• Lønomkostninger til projekter som ikke retter sig til ordinære indtægter
• Køb af og overdragelser af produkter, patenter, varemærker, brugsmodeller og designbeskyttelser m.v.

Historien om de 2 banker

Sagen var baseret på 2 banker’s muligheder for at fradrage lønomkostninger, der har med virksomhedsopkøb at gøre. For at gøre ondt værre, er det lige meget om det lykkedes at købe eller sammenlægge virksomheder. Afgørelsen er derfor tillige en entydig administrativ byrde for mange typer af virksomheder i dansk erhvervsliv, især for de regnskaber og selvangivelser, de seneste 3 år. Uanset om de opnår det ønskede resultat eller ej.

Vi mener, at loven krænker ledelsesretten i virksomhederne om hvilke arbejdsområder man kan må beskæftige sig med, og at denne manglende ret er EU stridig, og reelt en skjult skat og tillige en planlæggelse af, for store arbejdsbyrder til erhvervslivet. Skat skal ikke blande sig i om en virksomhed må etablerer nye forretningsideer eller udvider sin forretning, fusionere eller spalter, hvilket jo i sig selv, er i statens og samfundets interesse.

Dommen har betydning for de næste 3 års selvangivelser

Virksomhederne skal efter denne dom, sikre at selvangivelserne de næste 3 år indeholder specifikationer i henhold til dommen, og hvordan de vil nuværende vil håndtere disse omkostninger. Så har der været reelle medarbejderomkostninger til at sikre opkøb eller udvidelse, eller frasalg af forretningen, anbefaler vi en gennemgang af konsekvenserne for din virksomhed.

SKAT gør op med lønfradrag som driftsomkostninger

Gældende dansk skattelov siger, at virksomheder har fradragsret for driftsomkostninger herunder omkostninger, der benyttes til at erhverve, sikre og vedligeholde omsætningen. Eksempler herpå er marketing, salgspersonale og generelle lønudbetalinger.

Derfor kan man jf. dommen ikke fradrage anlægsudgifter. Anlægsudgifter er karakteriseret ved, at de er medgået til at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag, i form af udvidelse af den eksisterende virksomheds udvidelser til nye forretningsområder.

Denne historiske dom bryder med knap 100 års skatte principper om fradragsret for omkostninger. Forsøg på eller gennemførte udvidelser, mersalg, fusioner, spaltninger og opkøb vil fremover ikke give fradrag.

Reelt er der tale om en dobbeltbeskatning fordi medarbejderes løn ikke har fradragsret mere. Sagen angår alene retten til, at fradrage lønudgifter til egne medarbejdere, men ikke advokater, konsulenter, jurister og skatte-rådgivere, som hermed kan se frem til en enorm vækst fordi konsulenter kan være billigere end løn til egne ansatte. Det kan betyde mange fyringer i de danske virksomheder. 

 

De 2 banker er således ikke dem som det vedrører. Sagen er principiel og har retsvirkning for alle landets virksomheder, ikke kun virksomheder registreret under Finanstilsynet. Afgørelsen står heller ikke alene vedrørende retten til fradrag for lønomkostninger der vedrører virksomhedskøb. Fremover vil vi se denne afgørelse vil ligge til grund for alle anlægsudgifter og evt. spaltninger, fusioner, arbejdsudlejeregler og evt. grænseoverskridende fusioner i mellem 2 eller flere lande.

Egentligt godtgjorde Østre Landsret oprindeligt retten til fradrag, fordi gældende skattepraksis på det tidspunkt hvor de rent faktiske omkostninger blev afholdt, i mellem 2009 og 2010, var sådan, at der rent faktisk blev givet fradrag til virksomheder som havde sådanne udgifter. I mellemtiden omtalte METROPOL A/S sagen jf.:

https://metropolinternational.com/fradrag-for-alle-typer-af-loenudgifter-er-fremover-usikkert-jf-dom-der-gik-imod-skat/

Ligeså stillet godtgjorde Østre Landsret, at SKAT naturligvis ikke kan ændre sin praksis, uden forudgående udsendelse af styresignaler og ej heller med tilbagevirkende kraft.

Men Østre Landsret fastslog altså, at der som udgangspunkt ikke forefindes en fradragsret gældende for anlægsudgifter, uanset om SKAT havde praktiseret og ej heller omtalt en sådan praksis.

Østre Landsret stadfæstede dog, at bankerne FIK fradragsret for udgifterne grundet ovenstående.

Højesteret gav således tillige Østre Landsret ret i, at anlægsudgifter fremover IKKE er fradragsberettiget, men fordi SKAT ikke kunne bevise, at SKAT havde anvendt en praksis overfor virksomhederne. Herefter fandt retten frem til, at man ikke kan fradrage lønudgifter til en virksomheds egne medarbejdere indenfor virksomhedsopkøb. Tillige at nuværende sag IKKE skulle have negativ indflydelse på de 2 bankers arbejde.

Højesteret dømte, at fordi SKAT ikke havde godtgjort i praksis, at havde slået ned på, at sådanne omkostninger blev fratrukket, hvilket gjorde, at SKAT ikke havde en positiv praksis om, at sådanne omkostninger var fradragsberettigede.

Her er et skema over de danske domstole. Kilde: wikipedia.dk

 

Nyhed: Politisk flertal taler for bevarelse af fradragsret for ALLE lønomkostninger 

Før Højesterets afgørelse, udtalte Regeringen, at de vil sikre virksomheders fradrag for enhver type af lønudgifter når dette vedrører egne medarbejdere. Regeringen ønsker ikke flere byrder til erhvervslivet af princip.

Byrden består i at alle virksomheder kommende skal opgøre, i alle detaljer, hvor meget tid hver enkelt medarbejder har benyttet på ikke fradragsberettigede aktiviteter.

Fremover betyder dommen, at alt arbejde som ikke tilknytter sig til, arbejdstimer der vedrører den ordinære drift af virksomhed, herefter ikke kan fradrages og ej heller har kunnet fradrages.

Dog er der håb forude, idet at Regeringen udtalte sig positivt for erhvervslivet den 11. april 2017, hvorfor det må forventes, at regeringen fremsætter et nyt lovforslag, der reelt giver, at lønomkostninger igen bliver fradragsberettiget. Her håber vi, at det specificerer der er tale om nyetableringer og udvidelser af virksomhedernes nye forretningsområder. Om dette også gælder med tilbagevirkende kraft står dog endnu uvist hen.

Vi mener at afgørelsen giver betydelige administrative udfordringer for virksomhederne. Både til opgørelsesmetoder, arten og til den software som virksomhederne betjener sig af, hvorfor disse omkostninger, som er af et så betydeligt omfang, at det skader indtjeningen og muligheden for nye initiativer fra det danske erhvervsliv.

Hvordan kan regeringen i øvrigt side overhørige, når de fleste virksomheder skal bruge mange hundrede millioner kroner, for at kunne opfylde afgørelsen?