I dag er der dårligt nyt til konkursryttere. Det nye lovforslag fremsat af Justitsminister Peter Hummelgaard (S), vil nemlig gøre det offentlige register over konkursryttere tilgængeligt for alle. Dette tiltag sigter mod at styrke due diligence-processen og beskytte imod økonomisk uagtsomhed, men rejser samtidig spørgsmål om retssikkerheden for potentielle iværksættere.
Hvad er konkurskarantæneregisteret?
Konkurskarantæneregisteret er en officiel database, som indeholder oplysninger om personer og ledere af virksomheder, der ved domstolene er blevet idømt konkurskarantæne. En person kan idømmes konkurskarantæne, hvis vedkommende har udvist grov uagtsomhed eller uforsvarlig forretningsførelse, som har ført til en virksomheds konkurs.
Formålet med konkurskarantæne er at forhindre personer, der har handlet uansvarligt, i at påtage sig ledelsesmæssige roller i andre virksomheder, dermed beskytte kreditorer og investorer mod at blive udsat for yderligere økonomisk tab. Registeret tjener som et værktøj for kuratorer, erhvervsstyrelsen, skattemyndigheder, politiet og andre offentlige myndigheder til at håndhæve denne karantæne.
Med den nye lovgivning vil dette register blive gjort offentligt tilgængeligt, så alle interesserede parter kan undersøge, om en person eller virksomhedsleder har en historik med konkurskarantæne. Dette skridt tages for at øge gennemsigtigheden og hjælpe virksomheder og enkeltpersoner med at udføre en mere grundig due diligence, inden de indgår forretningsaftaler.
Konkurskarantæneregisteret optager alene personer der har udvist grov uagtsomhed i økonomisk ledelse, kan blive optaget efter indstilling fra kuratorer eller myndigheder som Skattestyrelsen og Politiet. Registeret indeholder oplysninger om de personer, som er blevet dømt til konkurskarantæne, dvs. en periode hvor de ikke må have ledende roller i virksomheder. Denne periode er typisk på 3 år. Årsagerne til optagelse i registeret kan være manglende bogføring, at bogføring og regnskaber forsvinder, eller kriminel økonomisk adfærd, der strider mod love som Bogføringsloven.
Man regner med at online bogføring vil både nedsætte svindel, men og mindske optagelsen i registeret fordi det er lovpligtigt med online bogføring.
Et dobbeltægget sværd
Den offentlige tilgængelighed af registeret kan fungere som en sikkerhedsforanstaltning, hvor man som virksomhed eller privatperson kan tjekke potentielle samarbejdspartnere.
Flere iagttagere i dagens nyheder påpeger dog, at det kan være med til at fjerne rygter, at fjerne iværksætter lysten, hvis man det afskrækker iværksættere fra at tage risici, hvilket kan være skadeligt for samfundets økonomiske vækst og innovation.
Konkurskarantæne som en juridisk foranstaltning
En konkurskarantæne er en juridisk sanktion, der kan tildeles individer, som har handlet groft uforsvarligt i ledelsen af en virksomhed. Dette er regeringens svar på Konkursrådets anbefalinger fra sidste år om at stramme reglerne for at hindre konkursmisbrug.
Konklusion og fremtidig anvendelse
Lovforslaget står som en balanceakt mellem at beskytte økonomien mod uansvarlige aktører og at bevare iværksætterånden. Det bliver afgørende at administrere dette register med stor omhu for at undgå en negativ påvirkning på det danske erhvervslivs dynamik og risikovillighed.
En offentlig gabstok for konkursryttere
Konkursryttere, altså personer som bevidst gentagne gange har ført virksomheder i konkurs, står over for nye udfordringer i takt med at lovgivningen strammes. Med det nye lovforslag vil disse individer blive synlige i et offentligt tilgængeligt konkurskarantæneregister. Dette vil have betydelige konsekvenser for dem, både personligt og professionelt.
I det øjeblik en konkursrytter optages i det offentlige register, bliver deres økonomiske fortid transparent for alle. Dette kan lede til en stigmatisering, som kan sammenlignes med en moderne gabestok.
Deres tidligere økonomiske forseelser vil ikke kun være synlige for juridiske og økonomiske autoriteter, men også for potentielle forretningspartnere, kunder, investorer og endog nysgerrige borgere. Dette kan i høj grad forringe deres chancer for at drive forretning, da folk vil være mere forsigtige med at indgå aftaler med dem.
I forvejen kan man ikke modtage f.eks. ny momsregistrering, hvis man har et selskab i konkurs, så mange af disse er tvunget til at stifte selskaber i nabolande. Skattestyrelsen nægter konsekvent at oprette nye virksomheder ved konkurser, og også kræver de f.eks. indbetaling af et sikkerhedsdepositum på 1 million kroner, hvilket de færreste jo kan præstere.
Online gabestok på nye websteder og i bogholderiprogrammer samt banker
Bogholderiprogrammer og andre økonomiske systemer vil automatisk kunne identificere disse personer, hvilket vil gøre det sværere for dem at omgåes lovgivningen eller starte nye virksomheder under falske præmisser. Der vil være en øget risiko for at blive udelukket fra økonomiske aktiviteter og for at opleve offentlig fordømmelse.
Samtidig kan dette system også fungere som en præventiv foranstaltning, der kan hjælpe med at mindske forekomsten af økonomisk uagtsomhed og bedrageri. Den forhøjede risiko for at blive offentligt udstillet som konkursrytter kan virke afskrækkende og dermed bidrage til at skabe et mere ansvarligt erhvervsklima.
Det er dog vigtigt at sikre, at registrering i konkurskarantæneregisteret sker med retfærdighed og præcision for at undgå fejlagtige stigmatiseringer. Et retfærdigt system bør også tillade rehabilitering og muligheden for at vende tilbage til erhvervslivet efter at have afsonet sin “straf” i form af konkurskarantæne.
Men det er nok svært, fordi informationer der er offentlige har en tendens til at blive der, også selvom lovgivningen indenfor f.eks. GDPR vil sige at det skal slettes jf. lovgivningen.
Den offentlige gabestok vil derfor ikke kun fungere som en advarselsmekanisme, men også som et incitament til at efterleve lovgivningen og agere ansvarligt i erhvervslivet, men altså som sagt også sikre at der bliver færre stråmænd, og angiveligt færre iværksættere.
Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.
Personer: Justitsminister Peter Hummelgaard (S)
