Konkurskarantæne

OM FREMTIDEN FOR konkursryttere, KONKURSKARANTÆNE OG KONKURSKARANTÆNE REGISTERET

Der er nye toner fra Nick Hækkerup (S). Han mener nu, at listen over karantæneramte personer skal være tilgængelig for offentligheden. Konkurskarantæneregisteret har længe været debatteret om det skal være offentligt eller om det f.eks. alene skal være åbent overfor banker, det offentlige eller private virksomheder. Konkurskarantæne kan umiddelbart dømmes også efter 1 konkurs. Det er især bestemmelsen om man har handler groft uagtsomt, der betinger en konkurskarantæne. Og får man det bliver man registreret i Konkurskarantæne registeret.

KONKURSKARANTÆNE REGISTERET

Konkursryttere kan i dag blive dømt til en konkurskarantæne, hvis de har drevet en virksomhed groft uforsvarligt eller uansvarligt. Det kan f.eks. være ved at snyde kreditorer, flytte midler til andre f.eks. direktøren selv, familie eller venner. Det kan også være ved at undlade betaling af moms og A-skatter m.v. for udbetalte lønninger.

Direktører, som kommer i konkurskarantæne, må ikke stå i spidsen for et anpartsselskab eller et aktieselskab i en periode på typisk tre år. I dag er omtrent 2700 personer i konkurskarantæne.

Den, der bliver pålagt konkurskarantæne, registreres i Erhvervsstyrelsens konkurskarantæneregister. Pålægges en person konkurskarantæne, må pågældende ikke deltage i ledelsen af en erhvervsmæssig virksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. konkurslovens § 159. Det betyder at man ikke f.eks. må være direktør i selskaber.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) mener dog ikke at det løser hele problemet.

Han vil nemlig offentliggøre konkurskarantæne registeret og give private adgang til at se oplysninger i konkursregisteret, så man kan undgå at lave forretning med en svindler.

»Grundlæggende fungerer reglerne hensigtsmæssigt, men det kan godt gøres bedre,«

»Allervigtigst for mig er, at vi skal give private adgang til karantæneregistret, så man kan se, om dem, man er ved at hyre til en opgave, er nogle, som har snydt, svindlet og plattet.«

siger Nick Hækkerup.

»Man skal altid overveje, hvem der har adgang til hvilke oplysninger. Men her er der tale om, at man registrerer folk, der har haft mange konkurser,« siger justitsministeren.

»Og alle private virksomheder og private borgere har jo en interesse i at vide, at dem, man indgår kontrakter med, er nogle, som er kendt for at svindle og snyde.«

Justitsministeren har derfor mandag aften oversendt en evaluering af reglerne for konkurskarantæne til Folketingets retsudvalg.

Han har nu bedt Konkursrådet om at komme med forslag til ændringer af reglerne. Blandt andet angående længden af karantæneperioden og kriterierne for at pålægge konkurskarantæne.

Rådet skal også komme med bud på, hvordan private kan få adgang til konkursregisteret.

»Det skal jo være sådan, at det er de brodne kar, som bliver registreret, og ikke alle mulige andre, som har været uheldige og er gået ned med en virksomhed,« siger Nick Hækkerup.

Konkursrådet bliver anmodet om så vidt muligt at afslutte sine overvejelser inden udgangen af juni måned 2021.

Konkurskarantæne blev indført i 2014 som led i en lov, der skulle gøre op med konkursryttere.

Siden har skifteretterne oftere og oftere benyttet sig af muligheden for at give direktørerne karantæne.

KONKURSRÅDGIVNINGEN SAMARBEJDER MED DIG OVERFOR SKATTESTYRELSEN, GÆLDSSTYRELSEN, LIKVIDATOR OG KURATOR

Processen for konkursrådgivning starter typisk med en indledende konsultation hos Advokat og Revisor Samvirket. Her vil din rådgiver som er uddannet Advokat eller Revisor og i visse tilfælde Skatterevisor vurderer virksomhedens økonomiske situation og identificerer potentielle løsninger.

Rådgiveren vil arbejde sammen med virksomhedsejeren for at udvikle en handlingsplan og hjælpe med at forhandle med kreditorer, skaffe finansiering, investeringer og implementere nødvendige ændringer i virksomheden. Hvis konkurs er uundgåelig, vil rådgiveren vejlede virksomhedsejeren gennem konkursprocessen og samarbejde med kurator og likvidator for at sikre en ordentlig afvikling af virksomhedens gæld og aktiver.

HVEM ER KONKURSRÅDET?

Konkursrådet blev nedsat den 12. januar 2001 som stående udvalg og afgiver efter Justitsministeriets anmodning indstilling om ændringer i konkursloven med henblik på reform af denne lovgivning.

Konkursrådet er også rådgivende organ for Justitsministeriet med hensyn til insolvensretlige bestemmelser i særlovgivningen og i internationale regler og med hensyn til principielle spørgsmål om fastsættelse af administrative bestemmelser vedrørende insolvensbehandling mv.

Endelig afgiver Konkursrådet indstilling om behov og muligheder for i forbindelse med insolvensbehandling at styrke bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet, herunder ved et forbedret samarbejde mellem de involverede offentlige myndigheder og anklagemyndigheden samt i forbindelse med boer, der i dag sluttes uden skiftebehandling.

Rådets sammensætning

  • Professor, dr. jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Københavns Universitet (formand)
  • Professor, ph.d. Kim Sommer Jensen, Aarhus Universitet
  • Advokat Kristian Dalsgaard, Advokatrådet
  • Advokat Michala Roepstorff, Danske Advokater
  • Dommer Torben Kuld Hansen, Den Danske Dommerforening
  • Retsassessor Preben Veng, Dommerfuldmægtigforeningen
  • Statsautoriseret revisor Elan Schapiro, FSR – Danske Revisorer
  • Kontorchef Annemette Ottosen, Skatteministeriet
  • Vicestatsadvokat Thomas Kloppenburg, Rigsadvokaten
  • Chefkonsulent Rikke Stenild Hansen, Erhvervsministeriet
  • Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet

Kilde: Justitsministeriet, Nick Hækkerup
Fotokredit: Erhvervsstyrelsen, LOGO, Konkurskarantæneregisteret.

Scroll to Top