Nyhed: Vejledning om kundekendskabsprocedurer vedrørende kontantbaserede virksomheder og brancher

Mange virksomheder med kontanter har problemer med banker på grund af kontanter. De bliver smidt ud af bankerne. Forstå her hvorfor?. Kontantbaserede virksomheder og brancher kan potentielt udgøre en øget risiko, når der skal gennemføres kundekendskabsprocedurer i henhold til hvidvaskloven.

Personer og virksomheder omfattet af hvidvaskloven skal gennemføre kundekendskabsprocedurer på alle deres kunder. En række faktorer indebærer en potentielt øget risiko, heriblandt ’kontantbaserede virksomheder’. Advokat og Revisor Samvirket er parat til at hjælpe med fortolkninger og registreringspligt samt opfyldelsespligter.

Mange har efterspurgt en præcisering af begrebet ’kontantbaseret’ og en uddybning af, hvordan de skal agere i forhold til kontantbaserede virksomheder og brancher.

Erhvervsstyrelsen har derfor opdateret sin vejledning om hvidvasklovens regler omkring kundekendskabsprocedurer.

Hvidvasklovens anvendelsesområde og tilhørende forpligtelser

1.1. Erhvervsaktiviteter omfattet af hvidvaskloven

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for at føre tilsynet med ikke-finansielle virksomheder, jf. hvidvasklovens § 1, nr. 14-17 og nr. 21:

• Nr. 14: Revisorer og revisionsvirksomheder godkendt i henhold til revisorloven.
• Nr. 15: Ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomheder.
• Nr. 16: Skatterådgivere, eksterne bogholdere, ikke-godkendte revisorer og andre virksomheder og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som advokater, revisorer og ejendomsmæglere.
• Nr. 17: Tjenesteydelser til virksomheder, jf. hvidvasklovens § 2, nr. 12, a-e.
  • a) Virksomhedsoprettere
  • b) Professionelle ledelsesmedlemmer
  • c) Udbydere af c/o adresser og virtuelle kontorhoteller
  • d) Fondsforvaltere
  • e) Professionelle aktionærer
• Nr. 21: Virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt opbevarer, handler med eller formidler handel med kunstværker, herunder gallerier og auktionshuse, hvor værdien af transaktionen eller af en række indbyrdes forbundne transaktioner udgør 50.000 kr. eller derover.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke må udøve erhvervsaktiviteterne omfattet af hvidvasklovens § 1, nr. 17, før man er blevet registreret i Erhvervsstyrelsens register til bekæmpelse af hvidvask, jf. § 58, stk. 1.

Herunder citeres sektion 3.9:

3.9. Kundekendskab vedrørende kontantbaserede virksomheder og brancher

Ifølge hvidvasklovens § 11, stk. 3, skal personer og virksomheder omfattet af hvidvaskloven (de underretningspligtige) gennemføre kundekendskabsprocedurer på alle deres kunder. Kundekendskabsprocedurerne kan foretages ud fra en risikovurdering, hvor der i vurderingen skal inddrages oplysninger om forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed. Ligeledes skal risikofaktorerne, som nævnes i hvidvasklovens bilag 2 og bilag 3, inddrages i risikovurderingen, hvis faktorerne reelt er til stede og gør sig gældende for den konkrete risikovurdering. Ifølge hvidvasklovens § 10, nr. 1, skal den underretningspligtige foretage kundekendskabsprocedurer, når der etableres en forretningsforbindelse, når en kundes relevante omstændigheder ændrer sig, eller i øvrigt på passende tidspunkter.

Af hvidvasklovens bilag 3 fremgår en række faktorer, som kendetegner situationer, der potentielt indebærer en øget risiko. Af denne liste fremgår blandt andet ”kontantbaserede virksomheder”, hvilket betyder, at kontantbaserede virksomheder potentielt kan medføre en øget risiko.  

I den Nationale Risikovurdering af Hvidvask udgivet af Hvidvasksekretariatet i 2022 fremgår det desuden, at en række kontantbaserede brancher udgør en forhøjet risiko i relation til hvidvask.

Hvidvasksekretariatet har på baggrund heraf i maj 2024 udgivet temarapporten ’Hvidvask med kontanter’, der beskriver, hvordan kontanter anvendes til hvidvask i Danmark.

Her er publikationen:

Foretrækker kriminelle kontanter?

Indledningsvis i rapporten omtales det såkaldte ”kontantparadoks”, der opstår, da der i det danske samfund bruges færre og færre kontanter til betaling og værdiopbevaring samtidig med, at omfanget af kontanter i cirkulation i samfundet ikke falder. Dette bidrager til en antagelse om, at kontanter fortsat er de kriminelles foretrukne valuta og en særdeles yndet betalingsform i kriminelle kredse.  

På europæisk plan peger Europa-Kommissionen i deres supranationale risikovurdering desuden på, at værtshuse og restauranter, virksomheder i byggebranchen, bilvask, brugtvognsforhandlere, juvelerer og pantebutikker defineres som værende kontantbaserede brancher.  

Samlet set er der således en mængde viden om de risici, der er forbundet med kontanter og en viden om, hvor kontanter især forekommer. Samtidig viser danske hvidvasksager, at ulovlige midler blandes med lovlig omsætning i de kontantbaserede brancher, og ifølge Hvidvasksekretariatet peger efterretninger på, at prisen for danske kroner i de kriminelle miljøer er stigende, fordi der er efterspørgsel på dem fra virksomheder, der ønsker af aflønne deres medarbejdere sort. Hvidvasksekretariatet vurderer derfor, at kriminelle aktørers brug af kontanter fortsat udgør en høj sårbarhed i forhold til hvidvask. 

Det kontantbaserede element

De ovennævnte elementer medfører derfor, at de underretningspligtige skal have fokus på den potentielle risiko, der er ved de kunder, som benytter eller har muligheden for at benytte kontanter. Det er vigtigt at have for øje, at det faktum, at muligheden er til stede, også i sig selv medfører, at kontantelementet skal medtages og behandles i risikovurderingen af kunden.  

Som nævnt ovenfor er der en række brancher, der er udpeget som værende kontantbaserede. Hertil kommer, at den underretningspligtige i sin risikovurdering af kunden kan få oplysninger om, at kunden beskæftiger sig med kontanter. Også selv om kunden ikke opererer i en branche, der på forhånd er defineret som kontantbaseret. Det er i disse tilfælde vigtigt, at den underretningspligtige i sin risikovurdering af kunden forholder sig til kontantelementet og medtager denne som en del af risikoprofilen.  

Risikovurderering og vurderering af det kontantbaserede element

Når den underretningspligtige skal risikovurdere en kunde, skal der tages udgangspunkt i den tilgængelige data, der findes på området. Emnet behandles blandt andet i de nationale og supranationale risikovurderinger af hvidvask. Disse definerer blandt andet en række brancher, der vurderes at være knyttet til brugen af kontanter.  

Vurderes det at en kunde opererer i en kontantbaseret branche, at kundens forretningsmodel giver mulighed for anvendelse af kontanter eller finder den underretningspligtige undervejs i kundeforholdet ud af, at kunden eksempelvis modtager kontante betalinger, skal dette inddrages i risikovurderingen af kunden.  

Efter det kontantbaserede element er konstateret, skal den underretningspligtige i sin vurdering tage stilling til i hvilket omfang, det kontantbaserede element påvirker den samlede risiko hos kunden. Vurderingen kan blandt andet inddrage omfanget og hyppigheden af kontanter hos kunden, sammenholdt med eventuelle tiltag hos kunden i forhold til håndteringen af kontanter. Disse vurderinger skal indgå i den underretningspligtiges samlede vurdering af det pågældende kundeforhold.  

En virksomhed skal kunne dokumentere, at den har opfyldt kravene om at gennemføre kundekendskabsprocedurer, herunder også foretaget en risikovurdering af den enkelte kunde. Det sikrer også, at virksomheden har et tilstrækkeligt grundlag til brug for klarlæggelsen af de yderligere krav til kundekendskabsprocedurer efter hvidvaskloven.  

Det er ikke tilstrækkeligt, at virksomheden skriver, hvilken risiko kunden er omfattet af, f.eks. lav, normal eller øget. Virksomheden skal begrunde sin risikovurdering, så det fremgår, hvilke overvejelser og vurderinger der ligger bag den samlede konklusion.  

Hvis kunden primært benytter sig af elektroniske betalingsmidler

Selvom mange brancher i den nationale risikovurdering for hvidvask betegnes som kontantbaserede, ses det ofte, at disse kunder forsøger at bevæge sig væk fra kontante betalinger. Det ses oftere og oftere i både detailhandlen, hos cafeer og restauranter samt inden for servicefag, at man tilskynder sine kunder til betaling med elektroniske betalinger såsom betalingskort, MobilePay eller lignende. Dette ændrer dog ikke på, at en sådan virksomhed stadig skal vurderes som værende kontantbaseret, så længe muligheden for at benytte kontanter eksisterer. Øvrige forhold såsom alternative betalingsmuligheder, omfanget af kontanter eller kundens håndtering af disse kan have en indvirkning på den samlede vurdering af kundens risiko, ligesom et længerevarende kendskab til kunden også kan indgå i den samlede vurdering.  

Det er i denne forbindelse vigtigt, at der ved længerevarende kundeforhold ses på udviklingen i de mønstre og sædvaner, der kan konstateres hos kunden, og at der reageres, såfremt disse pludseligt ændrer sig.  Det kontantbaserede element skal som en følge heraf også løbende vurderes.   

Eksempel

Risikovurdering af en kontantbaseret kunde

En revisor får en ny kunde, der driver en cafe i en større dansk by. I sin risikovurdering af den nye kunde inddrager revisor, at kunden opererer i en kontantbaseret branche, og kundens forretningsmodel giver mulighed for anvendelse af kontanter. På baggrund heraf beskriver revisor i sin skriftlige risikovurdering de tilknyttede risici. I revisors risikovurdering, inddrager revisor omfanget af kontanter hos kunden samt kundens håndtering af kontanter. Revisor inddrager både de oplysninger, der indhentes fra kunden, men også forhold revisor på anden måde kan konstatere ud fra den viden revisor opnår om kunden i sit arbejde.  

Revisor udarbejder en begrundet risikovurdering, hvoraf det fremgår, at revisor er opmærksom på risikoen vedrørende kundens branche. Risikovurderingen indeholder en beskrivelse og vurdering af de kontantbaserede forhold, der er konstateret hos kunden, og hvilken indvirkning disse har på den samlede risikoprofil.  

Risikovurderingen vil altid være en individuel vurdering af det enkelte kundeforhold med inddragelse af de faktiske forhold hos den pågældende kunde, hvorfor en risikovurdering ikke kan være en standardvurdering, der benyttes til kunder indenfor en specifik branche.  

 Fakta om

Defineres kunden som en kontantbaseret ud fra sin branche, giver kundens forretningsmodel mulighed for anvendelse af kontanter eller konstateres det, at kunden i øvrigt modtager kontanter, skal dette indgå som et potentielt risikoforøgende element i risikovurdering af kunden, både ved etableringen af kundeforholdet og løbende i hele kundeforholdets løbetid.

Virksomheden skal dokumentere sine overvejelser i risikovurderingen både ved etablering af kundeforholdet og løbende ved længerevarende kundeforhold