Dansk Journalistforbund betalte med sorte penge til journalister

Sagen om Dansk Journalistforbund rejser alvorlige spørgsmål om respekt for den danske model og de fagretlige spilleregler. Et internt notat afslører en praksis, hvor strejkende journalister gennem længere tid har modtaget kontant kompensation i strid med overenskomsterne. Kritikken fra en af landets mest erfarne arbejdsmarkedsforskere er usædvanlig skarp og peger på dybereliggende strukturelle problemer. Samtidig rejser sagen spørgsmål om ledelsesansvar og mulige konsekvenser i forhold til både ansættelsesret og fagret. Her er strafferetsligt et efterspil i forhold til kontantloven som er op til anklagemyndigheden.dk og Skattestyrelsen fordi der angiveligt skulle have været betalt skat af pengene.

En praksis i strid med den danske model

Professor emeritus Flemming Ibsen, der siden 1970erne har forsket i det danske arbejdsmarked, betegner sagen som enestående. Ifølge ham har han aldrig tidligere set en tilsvarende praksis, hvor et fagforbund bevidst omgår det fagretlige system.

Et internt notat fra Dansk Journalistforbund beskriver, hvordan kontanter blev udbetalt i brune kuverter til strejkende journalister via tillidsrepræsentanter. Formålet var at kompensere medarbejdere, der havde nedlagt arbejdet, uden at dette blev registreret på almindelig vis. Det er det vi kalder sorte penge.

Notatet indeholder samtidig en klar erkendelse af, at fremgangsmåden var problematisk. Det fremgår blandt andet, at der skulle udvises fortrolighed for at undgå bodsansvar. Denne fremgangsmåde er i direkte modstrid med de grundlæggende principper i den danske model, hvor konflikter og økonomiske forhold reguleres gennem kollektive overenskomster og det fagretlige system.

Retlig vurdering af den overenskomststridige praksis

Den beskrevne praksis kan potentielt indebære flere retlige problemstillinger:

• Overtrædelse af kollektive overenskomster
• Risiko for bod ved Arbejdsretten
• Mulig tilsidesættelse af loyalitetsforpligtelser i det fagretlige system

Efter fast praksis fra Arbejdsretten kan organisationer pålægges bod ved overenskomstbrud, jf. arbejdsretslovens principper og retspraksis fra Arbejdsretten. Et relevant eksempel findes i Arbejdsrettens praksis om bodsansvar ved organisationsadfærd, hvor systematiske overtrædelser skærper ansvaret. Og det er generelt at netop systematiske overtrædelser kan giver millionbøder og straf til de ansvarshavende.

Ledelsens ansvar og kritik af organisationskulturen

Flemming Ibsen retter en markant kritik mod ledelsen i Dansk Journalistforbund. Han vurderer, at der ikke blot er tale om enkeltstående fejl, men om en kultur, hvor man bevidst har tilsidesat gældende regler. Ifølge vurderingen indebærer dette:

• Bevidst omgåelse af det fagretlige system
• Manglende intern kontrol
• Risiko for systemisk ansvar i organisationen

Han betegner forholdene som udtryk for en dybt problematisk kultur i forbundet.

Fyringen af direktøren og ansættelsesretlige konsekvenser

Den tidligere direktør Elisabeth Geday advarede gentagne gange internt mod den ulovlige praksis. Ifølge hendes dagbog blev hendes henvendelser ikke taget til følge.

Kort tid efter blev hun opsagt med begrundelsen, at der var tale om et dårligt match.

Flemming Ibsen vurderer, at der kan være tale om en usaglig opsigelse.

Efter dansk ansættelsesret gælder, at en opsigelse skal være sagligt begrundet, jf. funktionærlovens § 2b. Hvis en medarbejder afskediges som følge af forsøg på at forhindre ulovlige forhold, kan dette udløse krav på godtgørelse. Relevant retspraksis om usaglig opsigelse kan findes her: domstol.dk/hoejesteret/afgoerelser

Mulige konsekvenser kan omfatte:

• Godtgørelse for usaglig opsigelse
• Erstatning for tab
• Skærpet bevisbyrde for arbejdsgiver
• Kompensation for medarbejdere ved skattesager

Dansk Journalistforbund har afvist, at der er tale om en usaglig opsigelse og henviser til, at der er tale om en personalesag.

Dobbeltrolle og troværdighedsproblem

Sagen rejser også et principielt spørgsmål om troværdighed. Journaliststanden fungerer traditionelt som kontrolinstans over for magthavere og økonomiske dispositioner.

Flemming Ibsen fremhæver, at det skaber et alvorligt problem, når et fagforbund i samme branche selv anvender metoder, der kan opfattes som omgåelse af reglerne.

Dette skaber en dobbeltrolle, hvor:

• Man kritiserer regelbrud udadtil
• Samtidig tilsidesætter regler internt

Ifølge vurderingen underminerer dette tilliden til både organisationen og den danske model som helhed.

Den nuværende ledelses reaktion

Den nuværende formand for Dansk Journalistforbund, Allan Boye Thulstrup, har udtalt, at der er tale om en beklagelig sag. Han understreger samtidig, at praksissen er ophørt, og at der er indgået et forlig mellem parterne.

Dermed er den konkrete praksis stoppet, men de principielle spørgsmål om ansvar og kultur består.

Kilde: B.DK på baggrund af Frihedsbrevet, Morten Jensen, aors.dk
Personer/Firmaer/Emner/#: DanskJournalistforbund, FlemmingIbsen, TineJohansen, ElisabethGeday, AllanBoyeThulstrup, Arbejdsretten, DenDanskeModel, Fagret, UsagligOpsigelse
Copyrights: Ⓒ 2026 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.