Hvad er hvidvask?
Hvidvaskloven trådte første gang i kraft i 1993 som følge af et EU-direktiv (hvidvaskdirektivet). Lovens formål er blandt andet at sikre, at Danmark bidrager til den internationale kamp mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
Hvidvask er i hvidvaskloven defineret som:
1) uberettiget at modtage eller skaffe sig selv eller andre del i økonomisk udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse,
2) uberettiget at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på anden måde efterfølgende virke til at sikre det økonomiske udbytte fra en strafbar lovovertrædelse eller
3) forsøg på eller medvirken til sådanne dispositioner.
Hvidvask er at sikre udbytte fra en strafbar handling. Der kan være tale om penge eller andre værdier, som stammer fra handel med narko, menneskesmugling, våbensmugling, røveri, eller penge som er opnået gennem f.eks. underslæb, skatteunddragelse, bedrageri, korruption eller insiderhandel.
For at kunne bruge udbyttet fra en strafbar handling skal de personer, som har begået handlingen, sørge for at få udbyttet til at se ud, som om at det er erhvervet på lovlig vis. Derfor skal udbyttets ulovlige oprindelse skjules. Dette kan f.eks. ske ved at sløre pengenes oprindelse eller ændre pengenes identitet ved f.eks. at veksle til en anden valuta. Det kan eksempelvis også ske ved at flytte udbyttet til et sted, hvor det ikke vil få nærmere opmærksomhed.
Hvidvask omfatter både det at skaffe sig selv eller andre del i udbyttet af en strafbar handling. Hvidvask omfatter også gerningsmandens egne dispositioner over udbyttet (selvhvidvask).
Strafferetligt er hvidvask dækket af straffelovens § 290 om hæleri, der også vedrører udbytte fra alle strafbare forhold. Hæleri omfatter dog ikke gerningsmanden, der har begået den strafbare handling. Det betyder eksempelvis, at en person, som handler med narko, vil blive straffet for salget af narkoen, men ikke for hæleri i forhold til de penge pågældende har modtaget for narkoen. Sættes pengene eksempelvis i banken, skal der i alle tilfælde ske underretning til Hvidvasksekretariatet efter hvidvasklovens regler. Der er altså forskel på reguleringen af selvhvidvask i straffeloven og hvidvaskloven.
Hvad er karakteristisk ved hvidvask?
Hvidvasktransaktioner kan være meget forskellige, og hvidvask kan foregå i flere faser. Karakteristisk for mange typer hvidvasktransaktioner er, at formålet er at få udbyttet til at se lovligt ud. Denne form for hvidvask kan typisk opdeles i tre faser:
1. Anbringelse: Det ulovlige udbytte anbringes. Det kan f.eks. være i det finansielle system.
2. Sløring: Det ulovlige udbytte adskilles fra dets kilde. Det kan f.eks. ske gennem (finansielle) transaktioner.
3. Anvendelse: Det ulovlige udbytte tilbageføres til gerningsmanden. Det kan f.eks. være tilbageførsel i en form, hvor udbyttet er ændret til midler eller aktiver, der ser ud til at være lovlige.
I praksis kan disse faser eksempelvis foregå på følgende måder:
Hvidvask er ikke nødvendigvis en kompliceret proces. Der er tale om hvidvask fra den første fase, hvor man f.eks. indsætter kontanter på en bankkonto eller veksler til en anden valuta. Det vil eksempelvis også være tilstrækkeligt, at en person kortvarigt tillader en anden person at deponere penge på sin konto eller i en boks.
Hvorfor er det vigtigt at bekæmpe hvidvask?
Det er vigtigt at bekæmpe hvidvask, da denne type kriminalitet gør det vanskeligt at opdage strafbare handlinger. Derudover er det stødende for den almindelige retsopfattelse, at kriminelle skal kunne nyde godt af udbytte, der er opnået gennem strafbare handlinger.
En effektiv bekæmpelse af hvidvask vil virke forebyggende for alt økonomisk kriminalitet, da det vil vanskeliggøre kriminelles muligheder for at sikre udbyttet. Hvad står der i hvidvaskloven?
I hvidvaskloven er beskrevet en række undersøgelses- og underretningspligter, som de virksomheder og personer, der er omfattet af loven, skal påse. F.eks. indeholder loven en opmærksomhedspligt, som betyder, at de virksomheder og personer, som er omfattet af loven, generelt skal være opmærksomme på kunders aktiviteter, som på grund af deres særlige karakter menes at kunne have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Pligterne udgør et led i den private sektors forebyggende foranstaltninger mod hvidvask. Hvis pligterne ikke efterkommes, kan der straffes med bøde eller fængsel.
Se derudover Finanstilsynets lovsamling om hvidvask.
Finanstilsynet har endvidere udgivet en særskilt vejledning baseret på Finanstilsynets fortolkning og retningslinjer for, hvordan reglerne på hvidvaskområdet skal opfyldes af de personer og virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven. Se vejledning.
Hvad er Hvidvasksekretariatet?
Hvidvasksekretariatet hører under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) og er oprettet i 1993. Sekretariatet er den danske FIU (Financial Intelligence Unit), dvs. den danske finansielle efterretningsenhed.
Hvidvasksekretariatet er oprettet med henblik på at modtage, analysere og videreformidle underretninger om mulig hvidvask af udbytte fra strafbare forhold eller finansiering af terrorisme fra de virksomheder og personer, som er omfattet af hvidvaskloven. Sekretariatet modtager også underretninger fra offentlige myndigheder.
I 2008 og 2009 fik Hvidvasksekretariatet udvidet sit ansvarsområde til også at omfatte underretninger i relation til visse EU-sanktionsforordninger. Det betyder, at Hvidvasksekretariatet også modtager underretninger vedrørende mistænkelige finansielle transaktioner, der kan have tilknytning til spredning af masseødelæggelsesvåben til Iran og Nordkorea. Hvad er en hvidvaskunderretning, og hvordan behandles en underretning
En hvidvaskunderretning er ikke en anmeldelse, men betragtes som en almindelig oplysning om mulig kriminalitet. Alle underretninger om hvidvask skal sendes direkte til Hvidvasksekretariatet.
Når sekretariatet modtager en underretning, analyseres denne, og der foretages eventuelt indledende efterforskningsskridt.
Hvis det vurderes, at der skal ske yderligere efterforskning med henblik på eventuel tiltale, fremsendes underretningen som hovedregel til den politikreds, som skal forestå efterforskningen, og til andre berørte politikredse til orientering. Det er politikredsen, der afgør, om der skal iværksættes videre efterforskning. I nogle tilfælde kan en underretning være relevant i forbindelse med en allerede påbegyndt efterforskning.
Hvidvasksekretariatet assisterer efter behov politikredsene med at indhente supplerende oplysninger via Interpol eller andre landes FIU’s.
Hvidvasksekretariatet behandler altid selv hvidvaskunderretninger vedrørende ”transitsager”, hvor der hverken er person- eller selskabsmæssig tilknytning til Danmark. Underretninger om eventuel finansiering af terrorisme behandles af Hvidvasksekretariatet i samarbejde med PET. De sager, der skal efterforskes af SØIK, behandles i statsadvokaturens efterforskningssektioner.
Hvornår skal der ske underretning til Hvidvasksekretariatet?
Virksomheder og personer, der er omfattet af hvidvaskloven, skal underrette Hvidvasksekretariatet, når en opstået mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering ikke kan afkræftes. Det betyder, at når først en mistanke er opstået, skal der ske underretning til Hvidvasksekretariatet, med mindre virksomheden eller personen ved en nærmere undersøgelse af forholdene umiddelbart kan nå frem til, at mistanken kan afkræftes fuldstændigt.
Kravene til afkræftelse af en mistanke indebærer ikke, at virksomheden eller personen skal sætte en omfattende undersøgelse i gang eller foretage en efterforskning eller lignende. Det indebærer heller ikke, at virksomheden eller personen altid skal indhente dokumentation fra en kunde, når der er opstået en mistanke om hvidvask. Det betyder blot, at virksomheden skal foretage indberetning til Hvidvasksekretariatet, når den ikke mener at kunne komme længere med en undersøgelse inden for rimelige grænser.
Generelt er det vigtigt at fremhæve følgende i forhold til underretningspligten i forhold til sortvask, hvidvask og særlige personer i forhold til PEP-Listen:
- Der skal underrettes om en persons egne dispositioner over udbytte (selvhvidvask). Det betyder, at der skal ske underretning til Hvidvasksekretariatet, hvis f.eks. en person, som handler med narko, indsætter penge fra sit narkosalg på sin bankkonto. Dette gælder, selv om han alene vil blive straffet for salg af narko og ikke hæleri.
- Der skal underrettes om forskellige transaktioner og henvendelser, der afvises, og som har givet anledning til mistanke. Det betyder, at der skal ske underretning, hvis f.eks. en mistænkelig transaktion eller henvendelse afvises, eller der helt nægtes oprettelse af et kundeforhold.
- Det er ikke nødvendigt at identificere før forbrydelsen. Det betyder, at hvis der eksempelvis pludselig går mange og atypiske beløb ind på en privat bankkonto, er det ikke nødvendigt at afklare om pengene stammer fra f.eks. røveri, bedrageri eller skatteunddragelse. Det vigtigste er at fokusere på det usædvanlige, det mistænkelige.
- Mistanken baseres på en samlet vurdering. Det betyder, at der skal ske nærmere undersøgelse af forholdene. Her kan eksempelvis indgå transaktionens eller henvendelsens karakter, kundens adfærd, herunder udtalelser og fortielser, og andre atypiske eller særegne forhold.
- Mistanken skal afkræftes fuldstændigt. Det betyder, at der skal underrettes, hvis mistanken ikke umiddelbart kan afkræftes.
Hvidvasksekretariatet har udarbejdet en oversigt over indikatorer på eventuel hvidvask af udbytte eller finansiering af terrorisme som en hjælp til de personer og virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, og som har pligt til at underrette Hvidvasksekretariatet, hvis de får mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme, og denne mistanke ikke kan afkræftes.
Hvordan sendes en underretning til Hvidvasksekretariatet?
Virksomheder, personer og myndigheder, som er omfattet af hvidvaskloven, skal foretage digital underretning om mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme til Hvidvasksekretariatet.
Reglerne om digital underretning fremgår af en bekendtgørelse. Se bekendtgørelse.
Underretning kan foretages her
Se uddybende praktisk information om digital underretning
Får underretterne at vide, hvad der sker med sagen?
Hvidvasksekretariatet kan give feedback til de underretningspligtige, hvis efterforskningsmæssige hensyn ikke taler imod dette. Det betyder, at Hvidvasksekretariatet kan underrette om status i sagen, herunder tiltalerejsning og endelig afgørelse mv.
Hvidvasksekretariatet afvejer i den forbindelse på den ene side hensynet til den person, som har afgivet underretningen, og på den anden side hensynet til den underrettendes behov for feedback.
Hvidvasksekretariatet kan også give feedback, hvis det vurderes, at dette kan forebygge eller standse kriminalitet rettet mod den underrettende.
Feedback gives elektronisk via de samme kanaler, som underretningerne tilgår Hvidvasksekretariatet.
Hvidvasksekretariatet holder også løbende møder med de underretningspligtige, hvor der gives mere generel feedback og orientering inden for hvidvaskområdet.
Kilde: anklagemyndigheden.dk
Bankoprettelse og sortvask
Ovenstående omhandler hvidvask, men der er mange eksempler på at der benyttes kontanter i f.eks. bankoprettelser, stiftelser af selskaber med henblik på at lave sortvask og sorte penge i transaktioner m.v.
- Der henvises til KONTANTLOVEN for mere information.
- Der henvises til BANKOPRETTELSER for mere information
- Se nyheden om de 79.000 indberetninger til SØIK fra bankerne
