Grønnne regnskaber bliver formentligt et krav for investorer, investeringsforeninger og pensionskasser i hele verden
Danske investorer og pensionskasser skal sikre at sorte virksomheder ikke bliver til et tab for investorerne. Dette er fordi der i særdeleshed nu investeres i grønne løsninger der allerede har implementeret CO2 neutrale og naturbevarende løsninger med fokus på biodiversitet i virksomheder, kommuner og staten.
Vi oplever i stigende grad en verden af investorer der spørger til om det er en grøn investering gennem de sidste 10-15 år. Først var det sol og vindenergi og CSR løsninger men nu er det mere om man støtter FN’s bestræbelser via de 17 verdensmål og hvordan virksomheden producerer sine produkter eller hvordan man kan financiere grønne løsninger.
De nye mål for alle virksomeder er 17 verdensmål, klimaregnskab og specifikke regnskab indenfor biodiversitet
Meget tyder på, at klima og naturkrise bevidste investorer, er steget år for år siden ca. år 2002 hvor de første signaler førte til fravalg af virksomheder, lande og direkte fordømmelser af forkerte produktionsmetoder eller lande som bevidst benyttede urimeligt lave løsnninger m.v. Af samme årsag afviser vi ofte udvikling eller innovation der går i den forkerte retninger, siger Michael Rasmussen.
I bølgen af virksomheder og personer som ønsker CSR løsninger, altså socialt ansvarlige løsninger er der opstået et klart behov for at dokumentere og revisionsdokumentere sine indsatser og med god grund. Der er mange bevidste forbrugere der alene betjener sig af grønne løsninger og virksomheder som ikke tjener føden på en for planeten Jorden uren måde.
Michael Rasmussen har bl.a. støttet WWF, økologiske produkter, øko æg, grøn beton, hampeprodukter, øko træhuse, og investeret i virksomheder hvor der alene er tale om brug af vindmølle og vandbaseret energi. Der er ikke alene en grøn bevidsthed, men også virksomheder med et grønt regnskab.
Derudover har Metropol medvirket til finanisering af Green Bond løsninger de såkaldte Klimaobligationer, som i mange tilfælde er endt med bedre forrentning end forventet og uden tab som man kender fra f.eks. mange ejendomsinvesteringer.
De fleste profesionelle investorer ser i højere grad på hvordan en virksomhed er grøn. Der er mange måder at regne dette ud på. Men det har sin grund i dokumenterbare indsatser og regnskaber. Båret af internationale indsatser fra FN, WWF, Klimapaneler, og grønne tilskud til klimavenlige løsninger har verden ændret sig radikalt, men der er noget vej endnu, idet vi forventer at der skal 20 års effektive indsatser til før at regnskabet vender til fordel for hele verden. Man kan se lidt om den nationale indsats på: https://mst.dk/natur-vand/natur/biodiversitet/hvordan-bevarer-vi-biodiversiteten/globalt-2020-maal/
Vi skal med andre ord bevare Naturen og den biologiske mangfoldighed skal beskyttes ved at sikre økosystemerne. Det er bl.a. sikring af levesteder for hjemmehørende arter af planter og dyr så de bevares, forbedres og genskabes. Det er et mål, at kommuneplanen ikke skader internationale naturbeskyttelsesområder for dermed at sikre overensstemmelse med EU-forpligtelser. Men det burde være et mål i sig selv at fremme naturen, og ikke virksomheder der vil bygge.
Herunder kan du se hvordan pensionsbranchen forsøger at giver at give verden og naturen de bedste vilkår især omkring krav til regnskaber for biodiversitet og CO2 neutralitet. Følgende er en artikel i Børsen, hvorfra kilderne er citeret.
Pensionskasser smider de sorte på porten, men kun efter grundig dialog
Danske pensionskasser menes at have overset naturkrisen. Derfor højner Danica, der er ejet af Danske Bank A/S, kravene til porteføljevirksomhederne inden for både klima og biodiversitet. Dette kan meget vel betyde starten på enden af virksomheder som ikke fremmer netop dette. Dertil kommer at det ikke er nok at skrive sine visioner, de skal i høj grad bogføres som enhver anden omkostning. Tillige foretrækkes virsomheder som kan dokumentere revisisionerklærede klimaregnskabskaber i sine årsberetninger.
De nye årsregnskaber bør i højere grad indeholde et klimaregnskab der specificerer biodiversitet, grønt forbrug og FN’s 17 verdensmål
Derfor kan der være store portefølgeudskiftninger på vej. WWF siger selv, at pensionssektoren ikke arbejder systematisk med naturen. Pensiondanmark er dog i gang, mens Danica er klar til at ekskludere selskaber, der ikke tager ansvar for biodiversitet
Der er nemlige store problemer med naturen, der alene kan afhjælpes af aktionærer og det er dermed de institutionelle investorer der kan vre med til at sætte agendaen. For naturen gælder det at arter forsvinder i rekordhøj hastighed. Ifølge eksperter og FN som en findes dig en potentielt større krise end klimaforandringerne. Af samme årsag skal virksomheder i Danica Pensions portefølje rykke sig på biodiversitet, fortæller Mads Steinmüller hos Danica Pension.
Biodiversitet kan blive de kommende års næste store områder, som virksomheder skal rapportere på. Det kan blive nædvendigt at medtage biodiversitet i årsregnskaber således at investorer kan se mere om naturvenlige virksomheder. Manglende Biodiversitet kan således meget nemt udgøre en investeringsrisici. Det er sådanne risikoer som Danica er parat til at gå uden om.
“Virksomheder skal tage et langt større ansvar for, hvordan de kan nedbringe deres negative påvirkning på biodiversiteten. De skal være med til at bevare og genoprette økosystemerne som at bruge færre ressourcer med cirkulære principper, være med til at genskabe og beskytte vandområder og skove,” og han fortsætter:
“Hvis virksomheder ikke vil lytte til os, så er sidste udvej at ekskludere dem.”“Hvis virksomheder ikke vil lytte til os, så er sidste udvej at ekskludere dem.”
siger Mads Steinmüller fra Danica der er ejet af Danske Bank A/S.
“Vi vil ikke være med til at fremme deres forretning,”
Dette er ikke nogen ny trend, men en særdeles gennemtænkt strategi fra danske investorer. Andre trends var f.eks. nul våben, co2 slyngler, politisk ukorrekte virksomheder og virksomheder der indirekte støtter krig, rusland og udvikling af ikke bæredygtige teknologier.
Danica har således selv eksluderet 3 brasilianske fødevareselskaber sidste år ekskluderet portefølje. Det skete fordi deres forretning krævede store mængder soja, som er en stor årsag til fældning af regnskov. Steinmüller fortæller at ejerskabets evner ikke rakte til at ændre virksomhedernes tilgang til at beskytte naturen.
Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg, roser initiativerne. WWF er lige udkommet udkom med en status på den danske pensionssektors arbejde med grøn omstilling. Overordnet arbejder sektoren ikke systematisk med naturen i dag, fortæller han.
“Nogle er så småt begyndt at kigge på det. Men det er første gang, jeg har hørt, at nogen vil behandle det i deres aktive ejerskab på lige fod med klima,”
siger Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg
Pensiondanmark er blandt dem, der kommer til at arbejde “meget systematisk” med aktivt ejerskab på biodiversitet, siger esg-chef Jan Kæraa Ramussen. “Det ligger i top-3 på den ansvarlige investors agenda, hvor det for et par år siden lå i top-5,” siger han.
Vi har ikke mulighed for at bruge 20 år på at komme i gang, som vi gjorde på klima. Vi skal have vendt kurven på naturkrisen inden 2030BO
Sidste år gik pensionskassen med i initiativet Finance for Biodiversity Pledge, som 84 finansielle institutioner verden over har tilsluttet sig for at bevare natur og arter. Det drejer sig konkret om at få virksomheder til at rapportere på deres processer, og hvordan de sikrer, at det ikke går ud over natur, dyr og planter, hvis selskabet ejer en mine eller dyrker landbrug, fortæller han.
“Paris” aftale skal sikre naturen
Pensionskassen afventer dog FN’s biodiversitetskonference til maj, hvor der ventes at blive vedtaget globale mål for at mindske naturkrisen.
“Vi håber, vi får en slags biodiversitetens Paris-aftale. Så vi har et godt udgangspunkt for at gå i dialog med selskaber om, hvordan de vil leve op til verdensmålene og de krav, som verdenssamfundet helt rimeligt venter af ansvarlige virksomheder, der lever af naturressourcer. Hvis man ikke er parat til det, kan der være en hård linje for, hvem vi vil investere i.”
Bo Øksnebjerg kalder det et “kæmpe problem”, at så få pensionskasser arbejder aktivt med naturkrisen. Dels er der kortere tid til at løse den. Dels hænger naturen og klimaet uløseligt sammen. Når skov fældes, og især hvis træet bliver brændt af, ryger der CO2 ud i atmosfæren. Samtidig er der færre træer til at hive CO2 ud af atmosfæren. “Rigtig mange af de største investorer i verden investerer i firmaer, der laver afskovning,” siger Bo Øksnebjerg.
“Virksomhederne kom meget hurtigere i gang med klima end investorerne, der traditionelt er mere konservative. Men vi har ikke mulighed for at bruge 20 år på at komme i gang, som vi gjorde på klima. Vi skal have vendt kurven på naturkrisen inden 2030.”
Ejerskab kan være reel pression
Mens Danica er klar til at ekskludere virksomheder, der ikke leverer på biodiversitet, er tilgangen en anden til investeringerne i virksomheder inden for fossile brændsler og cement.
“Hvis vi blot sælger alle fossile brændsler fra, bliver verden ikke grønnere. Det er naivt at tro, at den globale CO2-udledning falder, fordi vi ekskluderer. Jeg tror, at vi med aktivt ejerskab og indflydelse i ledelsen kan være med til at presse selskaberne, så de investerer mere i vedvarende energi og udfaser de fossile brændsler,” siger Mads Steinmüller.
Ifølge Mellemfolkeligt Samvirke har pensionsselskaber i Danmark milliarder investeret i fossile selskaber, men der mangler nuancer i debatten, mener Steinmüller. Danicas største investering ligger i amerikanske Nextera Energy, der ifølge ham har 50 pct. vedvarende energi.
Børsen stillger følgende spørgsmål: Så det er okay, at I stadig har 6,3 mia. kr. investeret i fossile selskaber?
“Ja, det synes jeg egentlig. Vi presser på for, at de omstiller sig, og vi har 33,5 mia. kr. investeret i den grønne omstilling og alene 17 mia. kr. investeret i grønne obligationer, der går til grønne projekter,”
siger Mads Steinmüller Danica Pension der vil med forslag på generalforsamlinger rykke porteføljeselskaber, der ikke er ambitiøse nok på klima.
CO2 aftrykket skal sænkes radikalt de kommende år og det vil betyde at sorte virksomheder mister investorer
Den danske pensionsbranche har forpligtet sig til at nå klimamålene i Paris-aftalen, og Danica vil 2025 sænke CO2-aftrykket i porteføljen med op til 35 pct. hos de mest klimabelastende selskaber som energi, transport, stål og cement. Konkret forsøgte pensionskassen at få øreblyd hos det amerikanske olieselskab Exxon Mobil, men talen blev holdt for døve ører, hvorfor selskabet blev ekskluderet. Fokus er primært virksomheder, der fylder meget i CO2-aftrykket i Danicas portefølje.
Hverken PFA eller Pensiondanmark har implementeret aktionærforslag. Men hos Pensiondanmark er det “bestemt noget, vi vil overveje at gøre fremover,” siger esg-chef Jan Kæraa Rasmussen.
Ifølge professor fra Copenhagen Business School Andreas Rasche kan effekten af aktionærforslag ende som en symbolsk handling, da en individuel investor ofte ikke har aktier til at lægge det nødvendige pres på ledelsen.
“Med andre ord gør det ikke den store forskel, hvis en individuel pensionskasse engagerer sig, medmindre der er særlige forhold,” skriver han og peger på, at det er anderledes, hvis en investor kan mobilisere andre. “Vi har set nogle virksomheder ændre retning tidligere på grund af et betydeligt kollektivt pres fra investorer.”
Således er det erfarenhedsmæssigt fuldt ud, om ikke nemt, men i sædeleshed muligt at æmdre verdens virksomheder til at have en grøn agenda.
En tryg fremtid og Sustania World
Også private investorer bør alene støtte grønne virksomheder får på den måde at præge verden for vore efterkommere.
I dag i Danmark finder vi mange investeringsløsninger indenfor grøn energi f.eks. GREENBONDS og for tiden finder vi selv investorer til SUSTAINIA WORLD og Auderødlejren. Sustainia World blev skabt i 2007 ved Copenhagen Climate Council af bl.a. Erik Rasmussen, Richard Branson, Al Gore, Steven Chu, Connie Hedegaard og Jørgen Mads Clausen. Således har tillige Arnold Schwarzenegger, Adrian Grenier, Nobel Prize winner Mohammed Yunus og mange mange af de mest kendte innovations virksomheder vi arbejder med i INNOVATION SUPPORT A/S støttet udviklingen af grønne løsninger.
Redigeret af Michael Rasmussen, Partner, Advokat og Revisor Samvirket og medstifter af bl.a. INNOVATION SUPPORT A/S.
Fotokredit: stocks.adobe.com
Kilder: de 17 verdensmål, WWF og
