Fradrag for alle typer af lønudgifter er fremover usikkert jf. dom der gik imod Skat

Skat har igennem de senere år rejst sager vedr. lønfradrag for lønomkostninger men Østre Landsret har afvist at SKAT, ikke uden et betydeligt varsel kan beskære fradragsreglerne.

Hidtil har virksomheder nemlig altid haft lønudgift fra for sine ansatte men det vil SKAT altså til at ændre.

Skattelovgivningen har altid rummet mulighed for at lønudgifter kan fratrækkes 100% uanset hvad de laver for virksomheden. Fremadrettet ønsker SKAT at fjerne fradragsretten i mange tilfælde.

I dag er der ikke en automatisk fradragsret for bonusudbetalinger når der er tale om fusioner, spaltninger, salg og køb af virksomheder for at rationalisere.

Men SKAT er siden 2012 begyndt at rejse sager om nægtelse af fradrag for almindelige lønomkostninger, som det fremgår af af SKAT’s sager imod virksomhederne.

Det som er intentionen fra SKAT er at fjerne fradragsretten hvis lønomkostningerne har med spaltninger, fusioner, salg eller køb at gøre.

I en række domme og flere er undervejs gik Østre Landsret imidlertid imod SKAT fordi der ikke var angivet et tilstrækkeligt varsel. Her er sagen i referat jf. domstol.dk’s hjemmeside:

Østre Landsret har den 1. juni 2016 afsagt dom i to sager anlagt af Skatteministeriet mod A/S Arbejdernes Landsbank og Lån & Spar Bank A/S.

Sagerne, der blev behandlet sammen, handlede om, hvorvidt bankerne i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, havde fradragsret for lønudgifter til egne ansatte, som blev afholdt i forbindelse med bankernes opkøb af anden bankvirksomhed i årene 2008-10.

Finansrådet var indtrådt som biintervenient i begge sager.

Sagerne blev behandlet af landsretten som 1. instans. Baggrunden for det var, at de rejste et principielt spørgsmål om begrænsning i den almindelige adgang til fradrag af lønudgifter til medarbejdere for så vidt angår arbejdsopgaver vedrørende udvidelse af virksomheden. Desuden var spørgsmålet, om der forelå en så væsentlig ændring af skattemyndighedernes praksis, at fradrag ikke kunne nægtes ”bagudrettet” i forhold til de to banker.

Landsretten var enig med Skatteministeriet i, at statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, om fradrag for driftsudgifter må forstås sådan, at den almindelige adgang til fradrag af lønudgifter til medarbejdere som driftsudgifter ikke omfatter den del af lønnen, som angår udvidelse af virksomheden.

I begge sager lagde landsretten til grund, at formålet med bankernes opkøb af anden bankvirksomhed var en egentlig udvidelse af bankernes virksomhed ud over bankernes hidtidige rammer. De lønudgifter til egne ansatte, der var afholdt i forbindelse med opkøbene, var derfor ikke driftsudgifter, som var fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKATs afgørelser i 2012 og 2013 om at nægte fradrag for lønudgifterne var imidlertid udtryk for en så væsentlig praksisændring, at den ikke kunne ske uden forudgående offentligt tilgængelig klar tilkendegivelse herom, men kun fremadrettet. Landsretten lagde vægt på, at retspraksis på området i de år, hvor lønudgifterne blev afholdt, måtte anses for præget af en retsopfattelse, som medførte, at bankerne med rette havde haft en forventning om, at lønudgifterne ikke skulle opgøres særskilt og desuden kunne fradrages.

På trods af, at der var hjemmel til det i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, havde SKAT derfor ikke været berettiget til at nægte bankerne fradrag for lønudgifterne, og landsretten frifandt derfor bankerne i begge sager.

Der verserer andre sager om spørgsmålet, som har afventet Østre Landsrets domme i de to sager.

SKAT vil formentligt som følge heraf ændrer praksis for fradragsret og i nuværende og kommende år vil SKAT rejse nye sager

SKAT fik medhold i Deres synspunkt, ved Østre Landsret, selvom domme gik imod SKAT

Af samme årsag forventer vi at SKAT inden længe udsender et varsel, et nyt styresignal og/eller klare regler om hvornår en lønomkostning er fradragsberettiget.

Da det har enorme konsekvenser for det danske samfund som helhed og virksomhederne, er der en masse interesseorganisationer som pt. arbejder med at rejse et politisk flertal imod en sådan ændring.

Af argumenter herfor, kan nævnes at virksomhederne ikke kan overskue hvordan/hvornår regler finder anvendelse, at det er omkostningstungt at administrere, at der ikke er en specifikation af hvilke lønudgifter som evt. ikke vil være omfattet.

Det vil være forventeligt at der tillige kommer en afklaring af andre relaterede lønomkostninger som f.eks.:

  • Medarbejderomkostninger under Sundhedsfremme, faciliteter stillet til rådighed for medarbejdere f.eks. behandlinger i virksomhed, Fitness Center og “klubber” af forskellig art.
  • Firmabil ordninger
  • Fri eller delvis telefoni, internetadgang, computere, trykte publikationer, internet abonnementer m.v.
  • Adgang til goder som f.eks. fri benyttelse af lokaler eller kurser/seminarer
  • Aktionærløn
  • Medarbejderaktier
  • Arbejdsudleje kontrakter

Vi håber naturligvis at SKAT skrinlægger disse tiltag fordi der vil opstå en folkelig og virksomhedsmæssig modvind imod at nægtelsen af sådanne fradrag.

Såfremt dette vedtages vil der jo bare være flere omkostninger = skat på ovenstående og det kan i såfald være attraktivt at fyre medarbejdere, der vil falde ind under disse regler.

En anden mulighed er, at der kan være en stigende brug af vikarer, konsulenter og rekrutteringsvirksomheder til at løse sådanne arbejdsopgaver.

Det kræver imidlertid et politisk flertal, således at reglerne forbliver som hidtil. Et sådant flertal vil kunne samles derhen at virksomhederne ikke skal pålægges flere administrative byrder og/eller skatter.