Velfærdskoalitionen: Overførselsmodtagere og offentligt ansatte udgør knap 2 ud af 3 voksne

I dag er det sådan at 2 ud af 3 personer i den voksne befolkning er enten offentligt ansatte eller på overførselsindkomst i 2022.

Dermed udgør gruppen, som man også kan kalde velfærdskoalitionen, et klart flertal af vælgerne. I 2021 var der ca. 855.000 ansatte i den offentlige sektor. For ca. 50 år siden, i 1966, var der kun ca. 270.000 ansatte i den offentlige sektor. Med andre ord er antallet af offentligt ansatte 3-doblet, jf. Danmarks Statistik fra sidste år.

Af samme årsag er minimal-staten og velfærdskritikken som ideal reelt forstummet, mens ministerie efter ministerie er kilde til nogle af de værste fejltagelser som har kostet det danske samfundet over 100 milliarder kroner på ganske kort tid.

Samfund

Velfærdsstaten runder skarpt hjørne: Den såkaldte »velfærdskoalition« tæller nu tre millioner i Danmark

Den samlede gruppe danskere, der på den ene eller anden måde lever af det offentlige, er steget støt siden 1970erne. Nu har »velfærdskoalitionen«, der tæller offentligt ansatte og personer på overførselsindkomster nået rekordhøjder.

Gruppen af danskere, der på den ene eller anden måde er afhængige af offentlige kasser, har vokset sig større end nogensinde. Det er et problem, mener Cepos. Foto: Claus Bech

Tirsdag d. 22. september 2020, kl. 16.15

Del denne artikel

Andelen af ansatte i det offentlige samt personer på overførselsindkomster har i 2020 rundet tre millioner personer. Og det er en rekord.

Godt 2,2 mio. personer er i 2020 modtagere af overførselsindkomst, og godt 800.000 er offentligt ansatte, viser Finansministeriets seneste økonomiske redegørelse. Samlet svarer det til knap 66 procent af vælgerbefolkningen.

Den andel af den danske befolkning, som enten lever af offentlig forsørgelse eller er ansat i den offentlige sektor, bliver af forskere kaldt »velfærdskoalitionen«.

Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom og vicedirektør i den liberale tænketank Cepos, ser den bugnende velfærdskoalition som et problem.

Højt skattetryk

Når over 2 millioner er på overførselsindkomst er det alene forklaringen på Danmarks høje skattetryk. Selvfølgelig kan man gennemføre politiske reformer og privatisering. Men når nap 66% af befolkningen også er vælgere er det ikke et populært emne.

Velfærdskoalitionen

  • I 1970 var velfærdskoalitionen kun halvt så stor, idet 1 ud af 3 voksne enten var offentligt ansat eller overførselsmodtager, jf. figuren.
  • I 1981 udgjorde velfærdskoalitionen for første gang mere end 50 pct. af den voksne befolkning.
  • Og siden er velfærdskoalitionen vokset til som nævnt at udgøre knap 2 ud af 3 i den voksne befolkning i 2022.

Min far sagde at det er godt med statsansatte. Han var socialdemokrat og sagde at der var et kald at være det. Han lignede Anker Jørgensen. Det var flovt på stranden at høre “se der går Anker Jørgensen”. Dengang var der ingen der sagde meget mod statsansatte. Men situationen var heller ikke så ringe, da kun 1 ud af 3 voksne på overførelses-beløb eller ansat i staten.

Senere erfarede jeg at statsansatte ikke har så meget personligt ansvar, viljestyrke, handlekraft og initiativ til at forbedre det system de er ansat i. Skattestyrelsen kører efter forudbestemte templates og forudfattede holdninger er at man kan gøre som vil med en skattesag.

Ikke sammenlignet med ansatte i den private sektor. Dette erfarede jeg fra forskellige statslige institutioner jeg var rådgiver for og leverandør til gennem 90’erne og nullerne. Skattestyrelsen med ineffektive kommunale skattelignings-myndigheder frem til sammenlægningen kaldet Skattestyrelsen for 7 år siden.

Skattestyrelsens organisation med 7 fagområder:

Skatteministeriet består herefter af 10 mindre styrelser:

  • Gældsstyrelsen
  • Vurderingsstyrelsen
  • Skattestyrelsen
  • Toldstyrelsen
  • Motorstyrelsen
  • Skatteankestyrelsen
  • Spillemyndigheden
  • Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
  • Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
  • Administrations- og Servicestyrelsen

Skattestyrelsens motto er:
“Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden” men i praksis er der sket en velhaver udflytning af dimensioner af både virksomheder og private velhavere. Med tonsvis af uretfærdige afgørelser hvert år er Skattestyrelsen reelt urørlige.

Meget få kan vinde en skattesag, og hvis de gør har de ofte krævet tocifrede skatterevisor regninger. Det nytter sjældent at klage fordi Borger- Og retssikkerhedschefen kun afgør ca. 40 sager om året og alle med retten til Skattestyrelsen som de er en del af.

Tillige giver Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten i de fleste sager medhold til Skattestyrelsen. Kun i EU domstolen er der muligheder, men det kan nemt koster ca. 1 million kroner at nå så langt.

Skatteflygtninge er danskere der både medtager virksomheder og sig selv til mere retfærdige lande

Gennem de sidste 30 år er rigtigt mange af vore klienter flyttet til andre lande. Eller rettere flygtet. Det gør de fordi Skattestyrelsen ser stort på beviser og der reelt ikke er en retssikkerhed fordi Skattestyrelsen bruger en skattepraksis (templates) til stort set alle skattesager. Det gør heller ikke noget at Skattestyrelsen ikke har beviser, for hvis en skatteyder ikke har selvangivet kommer der hurtigt både dobbelt og trippelbeskatning tilstede under henvisning til Skatteforvaltningsloven §27 stykke 5:

“Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:”

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Uddrag af Skatteforvaltningsloven §27

Med dette opnår Skattestyrelsen kan Skattestyrelsen gå 10 år tilbage eller længere for der er reelt ikke en regel der siger at Skattestyrelsen er begrænset til 5 år. Det kan være 100 år.

Skattestyrelsens skattepraksis er også at forespørge på forskellige måder og villede andre stater ved at påstå at en Skatteyder er mistænkt uden at denne reelt er FØR at materialet fremkommer. Dermed lyver Skattestyrelsen overfor andre landes skattestyrelser. Skattestyrelsen påstår ofte at Skatteyder ikke er samarbejdsvillig og mistænkt for skattesvindel, men det er reelt ikke bevist FØR de sender anmodningen.

Dermed krænkes retsstillingen fordi at alle skatteydere reelt er under mistanke, og dette bekræfter skattestyrelsen jo også i sine rekvirent dokumenter til andre landes myndigheder. Grænsen er 5 år, men ved at lyve opnår Skattestyrelsen 10 års kontoudtog eller andre udskrifter fra registre i andre lande.

Mange skulle måske tro sydpå men rigtig mange til Norge, Sverige, Baltikum og Tyskland samt USA. Og størstedelen til f.eks. 5% virksomhedsskat på Malta og 8-10% i østeuropæiske EU lande. Mange af DK’s nye milliardærer på kryptovaluta flytter også i stor stil f.eks. også til Norge vor skatten er på 22% med fradrag for tab 100%. I Danmark er skatten 54% og 27″ fradrag, det kryptovaluta ikke henhører under Kursgevinst-lovens regler som ellers alle andre derivater med offentlige kurser.

Et foto af grundloven af 1849.
Forsiden til Grundloven.

I dag finder der desværre ikke mange kritikere af velfærdsstaten. Det er der ikke stemmer i. Vi er alle vokset op med en Skattestyrelse der koster milliarder af kroner hvert år. Havde det været en privat virksomhed var de ansvarlige ledere fyret af kapitalejerne og alle 10 styrelser slået sammen.

Skattestyrelsen forhindrer retfærdige skattesager ved selektion af sager der gaver Skattestyrelsen

Skattestyrelsen vælge selv hvilke skattesager de vil publicere. Dermed unddrager de sig også alle de sager hvor Skattestyrelsen har tabt. Man skulle jo tro at Skattestyrelses sager var offentlige. Det er de bestemt ikke. De er selektive. Selektivt valg af hvilke sager der skal publiceres forhindrer en retfærdig sag mod Skattestyrelsen. Og det er alene derfor at Skattestyrelsen vinder næsten alle sager.

Kapitalejerne i Skatteministeriet er imidlertid befolkningen, som må se måbende til, efter den ene uretfærdighed efter den anden. Og som må betale til de mange skandaler som Skatteministeriet og andre ministerier er involveret i, og flere andre skandaler er endnu ikke dukket op f.eks. momsskandalen, med svindel fra tusindvis af virksomheder for milliard beløb der får udbyttesagen blot til at ligne opvarmningen til dette års større skatteskandaler.

Det er jo underligt at folkevalgte politikere ikke tør kritisere et Ministerium eller kræve f.eks. transparens og fair forberedelsesmuligheder hvis man skulle være uheldig at modtage en henvendelse fra Skattestyrelsen.

Årsagen til den apatiske holdning til ministeriers 100 milliard store fadæser, er at finde i, at der kun er få procent stemmer i det, fordi vi er blevet vant til milliardskandaler, fadæser, og vi er blevet apatiske (psykologisk udtryk sammenlignet med paralyseret i psykiatrien) også af at se at politikkerne ikke gør noget ved det. Nogle vil kalde det svagsind, andre som jeg kalder det korruption og retslige overgreb.

I de gode gamle dage var der stemmer i den slags. Jeg glemmer aldrig mødet med Cand. Jur. Mogens Glistrup i hans villa der var en æresbolig skænket af Fremskridtspartiet. På baggrund af kritik og provokationer af SKAT kom Mogens Glistrup i Folketinget med hele 28 mandater. Siden da har ingen kritiseret Skat i så skarpe vendinger. Vel var han en provokatør men han var også med et stort mod og stod fast på sin kritik og meninger, hvad enten man kunne li dem eller ej.

Fra vedtagelsen af Grundloven.

Hvorfor er velfærdskritikken og minimalstats-ideolismen forstummet?

Selvom om både Anders Fog Rasmussen og Uffe Elleman-Jensen kunne komme med kritik, blev velfærdskritikernes stemme mindre og mindre. I 1993 udgiver Anders Fogh Rasmussen så et glimrende værk med en stærk velfærdskritik “Fra socialstat til minimalstat”. Og vi lærte et nyt ord, der i dag er glemt af de fleste. Fogh Rasmussen vandt som bekendt over venstresiden i Folketinget med. 2 ting der holdte venstreblokken på magten i ca. 10 år var alene et lovet skattestop og en endnu skarpere udlændingepolitik med støtte fra Pia Kærsgård.

Selvom minimalstat er udgangspunktet og idealet vokses der fra minimalstat til maksimalstat der nu udgør et meget stor stykke over 50% af befolkningen. Det er Velfærdskoalitionen der således vokser og vokser, men ingen tager notits af dette. Kapitalejerne i Folketinget er ikke helt vågne, ej heller overfor politikere der trods skandaler altid forbliver på magten.

Denne maksimalstat er vokset og mættet af politikkernes apatiske holdning overfor årlige milliardtab og skandaler. Også blandt politikere. Befolkningens manglende oprør består i en accept af kæmpe milliardtab og skandaler. Sygehus ventelister vokser og hospitalernes kvalitet daler og daler.

Her er et uddrag af Grundloven:

Parlamentarisk immunitet er en beskyttelse af et parlaments medlemmer imod mulig politisk forfølgelse fra den udøvende magt gennem bl.a. politi og anklagemyndiged. I Danmark har alle folketingsmedlemmer parlamentarisk immunitet i henhold til § 57 i Grundloven som siger: 

»Intet medlem af Folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk gerning.

For sine ytringer i Folketinget kan intet af dets medlemmer uden Folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme.«

siger Danmarks Grundlov.

Man kan sige og gøre som man vil… 😉 Måske af samme årsag går hvert Folketingsmedlem fri for utallige skandaler på samme måde som mange ministerier laver utallige af fejl der tolderes fordi velfærdskritikken reelt er død.

  • Kilde: Advokat og Revisor Samvirket (C) 2022 og CEPOS tænketanken.
  • Foto: Grundloven og andet materiale tilhørende grundloven og fotos vedrørende forhandler om grundloven.
  • Link: Link til mere om grundloven med forklaringer: https://www.ft.dk/da/folkestyret/grundloven-og-folkestyret/grundloven-med-forklaringer