Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 ”forsætligt eller groft uagtsomt”
Skatteforvaltningslovens § 26 og 27 er ofte i spil i mange skattesager. Mange danskere kommer ganske enkelt i kontakt med denne bestemmelse som kan have store personlige konsekvenser, fordi det er her, at Skat vurderer, meget sent i et forløb, om der er her at Skattestyrelsen fastsætter begreberne forsætligt eller groft uagtsomt. Skattestyrelsen kan ganske enkelt foretage en ansættelse på et ufuldstændigt grundlag. Og en fastsættelse der går 10 år tilbage i tid, eller længere.
Skatteforvaltningslovens § 27 lyder således
§ 27 Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
1) Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.
2) Ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.
3) En ansættelse af overdragelsessummen for et aktiv, jf. ligningslovens § 12 B, ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, vedrørende en anden skattepligtig er ændret.
4) En udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed anerkender afgørelsen.
5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Hvis Skattestyrelsen vurderer at skatteyderen, ikke har angivet korrekte tal på selvangivelsen kan Skattestyrelsen bruge betegnelsen ”forsætligt eller groft uagtsomt” fordi det er sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dermed kan Skattestyrelsen kræve en ny ansættelse 10 år tilbage i tid, uanset bestemmelserne i Forældelse, Persondataloven og Bogføringsloven samt Skattestyrelsens øvrige praksis og f.eks. sætte forældelse ud af drift.
Tiltræder Skattestyrelsen denne bestemmelse, opnår Skattestyrelsen ret til omfattende reguleringer, langt tilbage i tid, også udover 10 år i kombination med andre lovgivninger. F.eks. kan Skattestyrelsen hente information fra andre lande fra 2005 eller tidligere, selvom dette går langt ud over 10 års fristen og de almindelige frister i andre lovgivninger på 5 år.
Skattestyrelsens vurdering af begrebet ”forsæt eller grov uagtsomhed” betyder også at det er den vurdering der skal til hvis hvis skatteyderen skal straffes. Disse strafferetlige begreber, er altså kommet ind i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5
Sådan vurderes”forsæt eller grov uagtsomhed” er foretaget på et urigtigt, eller ufuldstændigt grundlag?
Det er den Skattestyrelsen eller dennes Specialenheder såsom CEBIS, der ofte vil nedlægge disse påstande baseret på:
- bankinformationer fra andre lande
- information fra bitcoin børser, valuta og aktiedepoter i andre lande
- information fra ejendomsregistre i andre lande
- information fra andre landes Skattestyrelser
- Offshore Leaks såsom Panama Leaks og Paradise Leak seller
- Ved opslag i virksomhedsdatabaser fra andre lande
- Overvågning via NemID, og politiets overvågning med bl.a. Palantir.
- Overvågning via teleselskabers logfiler
- Overvågning via PET af f.eks. passagerlister og adgang til andre myndigheders databaser
- Tips fra naboer, samarbejdspartnere, tidligere ansatte m.v
Hvis Skattestyrelsen, vurderer, at der ikke er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, er det svært alene med denne paragraf at lave en ansættelse, der går op til 10 år tilbage i tiden. Der skal man så over i Skatteligning hvor der i paragraf 1 ikke er angivet nogen tidsfrister.
De fleste medarbejdere der i Skattestyrelsen, ikke er jurister, er ikke egnet til at foretage disse strafferetslige vurderinger der baserer sig på fortsæt og grov uagtsomhed. Og sker det er det fordi Skattestyrelsen ønsker at sende sagen til ansvarsvurdering, når sagen er afsluttet. Det er ofte sådan at Skattestyrelsen, ikke oplyser om mistanke, og de kan sagtens benægte at der er en mistanke, for så derefter at skifte til mistanke. Også selvom en aktindsigt siger, at der hele tiden har været en mistanke, uanset om Skattestyrelsen har skrevet om dette eller ej.
Det har den uheldige betydning at hvis en skatteyder, modtager breve med henvisning til § 27 stk. 1 nr. 5, er denne, eller disse, i farezonen for at Skattestyrelsens ansvarsvurdering kan give et strafferetligt efterspil.
Hvis en sag henviser til § 27 stk. 1 nr. 5 uden efterfølgende at blive sendt til ansvarsvurdering, har hensigten fra Skattestyrelsens side alene været at skatteligne for 10 i stedet for 5 år. Vi mener ikke den kan anvendes uden efterfølgende at blive sendt til en anden myndighed eller til ansvarsvurdering.
Ofte skriver Skattestyrelsen ikke direkte i en afgørelse, at der kan komme til at være tale om oversendelse af sagen til en strafferetlig vurdering. Hverken indledende, i Skattestyrelsens forslag eller når en afgørelse foreligger, hvilket skatteydere bør have information om.
Hvis man ikke påklager disse typer af sager, er det det samme som at skatteyderne erklærer sig enige i Skattestyrelsens forslag og dermed risikerer skatteyderen, at SKAT tager dette som en enighed om Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, hvorfor der er mulighed for et strafferetligt efterspil.
Ofte venter myndighederne med fremsendelse til ansvarsvurdering. Venter Skattestyrelsen til at klagefristen er overskredet, er Skattestyrelsens afgørelse endelig, hvorfor en straffesag kan forekomme nemmere og hurtigere, fordi der er etableret en enighed.
I andre tilfælde indeholder Skattestyrelsens breve at sagen sendes til ansvarsvurdering, skal skatteyderen bestride skatteansættelsen. Men denne bestridelse skal indeholde nye information der får Skattestyrelsen på andre tanker og fortaber man denne mulighed er risikoen en straffesag.
Klagefristen er på 3 måneder. Vi er af den vurdering at dem som kæmper, og har råd til dette, oftere går fri, også fordi der ofte går nogle år, for denne sag afsluttes i sin helhed. Dem som ikke har midler eller evne til at kæmpe, bliver ofte til ofre for Skattestyrelsens ofte uretfærdige forslag og afgørelser.
Kontakt os på 32177777 for mere information om Skattesager, klagemuligheder og omkostninger hertil.
