I en tid hvor digitalisering og dataindsamling er blevet en integreret del af vores hverdag, er det ikke kun virksomheder, der søger at udnytte de muligheder, teknologien bringer. Også det offentlige, herunder skattemyndighederne og Udbetaling Danmark, har fundet veje til at anvende disse data til kontrolformål.
Det afslører en aktindsigt, som Politiken har foretaget, og som kaster lys over, hvordan kunstig intelligens og særligt geolokationsdata spiller en central rolle i jagten på svindel med offentlige midler.
Geolokationsdata som kontrolværktøj
Det er kommet frem, at Skattevæsenet og Udbetaling Danmark benytter sig af geolokationsdata for at undersøge, om der er borgere, der uretmæssigt modtager tilskud, afdrag, eller ydelser.
Denne form for kontrol hæver ikke blot øjenbrynene blandt den almindelige befolkning men rejser også spørgsmål om privatlivets fred og datasikkerhed. Geolokationsdata kan afsløre meget præcise oplysninger om en persons bevægelser og dermed give indblik i adfærdsmønstre, som mange betragter som værende private.
Sagen er derfor oplagt til Datatilsynet hvor flere borgere nu har anmeldt sagen.
Kilder til geolokationsdata
Det er interessant, at offentlige myndigheder sandsynligvis ikke selv står for indsamlingen af disse lokationsdata. I stedet tyder det på, at dataene erhverves fra tredjeparter, såsom teleselskaber, hjemmesider og applikationer, der har indsamlet oplysningerne i andre sammenhænge.
Dette rejser yderligere spørgsmål om, hvordan og med hvilken ret, sådanne data deles og anvendes af staten.
Lovgivning og etik omkring databrug
Det fremgår, at Skat og Udbetaling Danmark opererer inden for rammerne af lovgivningen, der tillader brug af data fra “offentligt tilgængelige kilder”.
Alligevel vægrer Skatteministeriet sig ved at udlevere specifikke oplysninger om, hvor deres geolokationsdata præcist stammer fra, og hvordan de benyttes i praksis.
Anja Møller Pedersen fra Institut for Menneskerettigheder understreger, at myndighedernes brug af dataene må foregå inden for lovens rammer, hvor datasikkerhed og privatlivets fred skal balanceres mod behovet for at forhindre svindel.
Skattestyrelsens tilgang til offentliggørelse af kontrolinformation
Katrine Ledam Rasmussen, juridisk direktør i Skattestyrelsen, forklarer, at styrelsen nøjes med at offentliggøre generelle oplysninger om deres kontrolarbejde. Detaljerede oplysninger holdes tilbage for at forhindre, at disse oplysninger misbruges til at omgå reglerne.
Desuden afslører hun, at styrelsen vælger ikke at offentliggøre formålet med en stor del af deres AI-systemer, samt hvilke typer af personoplysninger disse systemer behandler. Dette understreger den fortsatte debat omkring gennemsigtighed og ansvarlighed i offentlige myndigheders brug af teknologi.
Konklusion OM ANVENDELSE AF GEOLOKATION
Skattestyrelsen og Udbetaling Danmarks brug af geolokationsdata til kontrol formål sætter fokus på den delikate balance mellem effektiv bekæmpelse af svindel og beskyttelsen af individets ret til privatliv.
Mens teknologien giver nye værktøjer til at forfølge dette mål, er det essentielt, at der føres en åben dialog omkring, hvordan disse værktøjer anvendes, og hvilke konsekvenser det har for den enkelte borger.
Det står klart, at samfundet må navigere i disse spørgsmål med omhu, for at sikre, at teknologiens fordele ikke overskygger fundamentale rettigheder. Vi afventer herefter Datatilsynets afgørelse.
Dertil kommer at Skattestyrelsen i forvejen har direkte adgang til alle borgeres færden via telefonens indbyggede placeringstjenester, filer på telefoner og computere via MITID (som statslig trojan) hvor data transporteres til Statens IT datacenteret, hvis der er mistanke om svindel.
Dette berører Polititikken dog ikke. Yderligere kan Skattestyrelsen via Palantir.com som Skattestyrelsen har betalt et trecifret million beløb for kontrollere f.eks. geolokation via billeder på Facebook og andre sociale medier. Palantir faciliteterne råder dog over mange flere faciliteter, såsom billedsammenligning, ansigtsgenkendelse via Palantir og Briefcam samt informationer fra internationale kilder.
Skattesager fra Skattestyrelsen / Cebis kan give sigtelser fra NSK / POLITIET
Tillige kan Skattestyrelsen via Money Transfer projekter i Tåstrup, se både indkommende banktransaktioner og udgående banktransaktioner. Har man derfor betalt for et sommerhus, eller kryptovaluta og lavet pengeoverførsler til udlandet, til f.eks. et offshoreselskab, og denne adfærd er glemt, eller ikke selvangivet, så kan man forvente at Skattestyrelsen bruger disse data som bevissikring i en skattesag.
I sådanne tilfælde kan Skattestyrelsen vente med at udsende forslag til ændringer af indkomstår, indtil at de kan benytte Skatteforvaltningslovens §27, 1-5 for således at lave en skatterevision på samlet 10 år eller derover.
Disse sager behandles til daglig i CEBIS Skattecenteret i Tåstrup. Så modtager man en skattesag derfra skal man forvente efterfølgende at denne overdrages til Politiet, hvor man kan risikere en sigtelse om skattesvindel eller skatteunddragelse, og har man ikke på forhånd selvangivet disse handlinger i sin virksomhed eller privat, kan det medfører en sigtelse fra Politiet samt bødestraf m.v.
Man kan dog undgå dette hvis man f.eks. via os opretter en Skattesag, hvor man forinden dette sker, rent faktisk via en erklæring, uvildig 3. parts vurdering, og selvangiver dette til Skattestyrelsen. På den måde undgår man dobbelt og tredobbelt betaling til Skattestyrelsen og evt. breve fra NSK/Politiet.
Se mere om Skattesager hvor man kan få henholdsvis 100% refunderet hvis man vinder eller 50% på vores faktura refunderet.
Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Copyright: Politikken og AORS.DK
