Skat mørklægger og hemmeligholder sin kontrol ved NEMID/MITID og ved AI på andre websteder: Retssikkerhed og demokrati under pres
Skattestyrelsen har fået grønt lys til at anvende kunstig intelligens (AI) til at overvåge borgernes aktiviteter på platforme som Facebook og Den Blå Avis. Skattestyrelsen nægter dog at forklare formålet med 14 ud af 23 AI-systemer, hvilket vækker bekymring for borgernes retssikkerhed og muligheden for demokratisk kontrol. Det skriver dm.dk som også hedder Akademikerbladet.
Manglende gennemsigtighed om AI-systemer
Skattestyrelsen nægter at give aktindsigt i formålet med 14 af sine AI-systemer, der bearbejder store mængder data om borgere og virksomheder. Dette omfatter potentielt data fra sociale medieplatforme som Microsoft, Facebook og kommercielle aktører som Amazon. Ifølge Skatteforvaltningen kan sådanne oplysninger undtages fra aktindsigt, hvis offentliggørelse risikerer at kompromittere skattekontrollen.
Denne hemmeligholdelse fremgår af et svar fra Skatteforvaltningen til Datatilsynet i forbindelse med en aktindsigt anmodet af Akademikerbladet. Konkret nægter myndigheden at oplyse datagrundlaget for 7 systemer og navnet på AI-modellen i 4 tilfælde.
AI og retssikkerheden
Skattestyrelsen bekræfter alene eksistensen af de omtalte AI-modeller og oplyser, at de anvender data om “økonomiske forhold”. Flere af modellerne anvender risikoscoring og profilering til at anbefale, hvilke borgere der skal underlægges nærmere skattekontrol.
Marya Akhtar, juridisk chef ved Institut for Menneskerettigheder, kalder denne hemmeligholdelse for “stærkt bekymrende”. Ifølge Akhtar underminerer det både demokratisk indsigt og borgernes mulighed for at vurdere myndighedernes anvendelse af AI.
“Vi har et demokratisk og retssikkerhedsmæssigt problem, når offentligheden ikke kan vurdere og tage stilling til, hvordan en myndighed forvalter sin opgave.”
– Marya Akhtar, juridisk chef, Institut for Menneskerettigheder
Profilering og databeskyttelse
Anvendelsen af AI-modeller, der benytter risikoscoring til profilering, udfordrer grundlæggende rettigheder. Profilering, som defineret i databeskyttelsesforordningen (GDPR), er en automatisk evaluering af personoplysninger. Dette kan medføre betydelige retssikkerhedsmæssige konsekvenser, da borgerne kan blive genstand for kontrol uden at forstå eller få indsigt i begrundelsen.
Artiklen omhandler bekymringer vedrørende Skatteforvaltningens brug af kunstig intelligens (AI) til at profilere borgere i røde, gule og grønne kategorier ved at samkøre store mængder data.
Institut for Menneskerettigheder efterlyser større åbenhed fra skattevæsenet, da brugen af sådanne algoritmer kan føre til bias og manglende gennemsigtighed—det såkaldte “black box”-problem—hvor beslutninger træffes uden forklaring, hvilket strider mod forvaltningsmyndighedernes pligt til at forklare alle sagsskridt.
I 2021 vedtog Folketinget en lovændring, der giver Skatteforvaltningen tilladelse til at indsamle og samkøre “alle nødvendige oplysninger” fra andre myndigheders dataregistre og offentligt tilgængelige datakilder efter behov.
Formanden for Dataetisk Råd, jurist Johan Busse, kritiserer denne beslutning på to punkter: For det første er princippet om kun at indhente nødvendige oplysninger blevet opgivet, hvilket betyder, at myndighederne kan indsamle enorme datamængder uden specifikt formål, så AI kan finde mønstre. For det andet blev loven vedtaget uden kritisk debat eller oplysning om konsekvenserne, hvilket han betegner som et hovedproblem.
Yderligere problematiserer Busse, at Skattestyrelsen nu tilbageholder grundlæggende oplysninger om de anvendte AI-redskaber, hvilket han ser som en tredje blind vinkel i forhold til proportionalitetsvurderingen mellem mål og midler i offentlige myndigheders redskaber.
Ayo Næsborg-Andersen, lektor ved Juridisk Institut på SDU og ekspert i persondatabeskyttelse, finder også Skattestyrelsens manglende oplysninger utilstrækkelige. Hun påpeger, at selvom der er et hensyn til at forhindre omgåelse af skattekontrollen, bør forvaltningen være åben om formålet med AI-modellerne og de typer data, der indsamles, så borgerne har en overordnet forståelse af, hvad der foregår.
Afslutningsvis nævnes det, at Skatteminister Jeppe Bruus har nægtet at udtale sig om sagen, og at der er identificeret 129 AI-løsninger i den offentlige sektor ifølge en kortlægning fra Datatilsynet, hvoraf 41 bruges til kontrol- og tilsynsformål. Skattestyrelsen har givet aktindsigt i nogle af disse systemer, men tilbageholder væsentlige detaljer om flere af dem, herunder formål og anvendte data.
Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: aors, stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner: #Skattestyrelsen, #AI, #MITID, #Overvågning. #Institut for Menneskerettigheder
Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.