Skatteregel giver beskatning på 127 millioner kroner der fastholdes efter at Skattestyrelsen ulovligt har modtaget over 1 milliard kroner

22 millioner kr. bliver straffet med skat på 127 millioner. En skatteregel med ødelæggende konsekvenser har ramt virksomhedsejer Jesper Grandt Jørgensen med en regning på 127 millioner kroner. Lovgivningen ændres nu, men UDEN tilbagevirkende kraft, hvilket efterlader en lang række danskere i skattegæld uden hjælp. Politikere udtrykker sympati, men peger på manglende finansiering og tid som årsag til, at de ramte ikke får samme håndsrækning som i andre sager. Retssikkerheden er under al kritik.

Skatteregel rammer med millionregning

Jesper Grandt Jørgensen, en 78-årig virksomhedsejer med mange års erfaring fra murer- og entreprenørbranchen, blev uforvarende offer for reglerne om aktionærlån, da han flyttede 22 millioner kroner mellem egne selskabskonti. Resultatet: En skatteopkrævning på hele 127 millioner kroner.

Denne sag er blot en af flere, hvor borgere er blevet ramt af den hidtil gældende praksis, hvor samme beløb kunne beskattes gentagne gange. Jesper Grandt Jørgensen blev efter eget udsagn beskattet omkring 50 gange af de samme penge.

“Det er jo helt urimeligt,”

– Jesper Grandt Jørgensen
Kilde: Berlingske, 30. maj 2025

En reform – men uden tilbagevirkende kraft

Skattereglen fra 2013, der har haft voldsomme konsekvenser for visse virksomhedsejere, bliver nu lavet om. Fremover – fra 1. januar 2026 – vil man kun blive beskattet én gang, nemlig af det højeste hævede beløb. Men den nye lov får ikke tilbagevirkende kraft.

“Jeg kan oplyse, at ingen ændringsforslag fik opbakning. Kun dem fra ministeren.”

– Anders Kronborg (S), formand for Folketingets Skatteudvalg
Kilde: Berlingske, 30. maj 2025

Paralleller til »Skatten fra helvede«

Ligheden med en anden kendt sag – den om lagerskatten på aktier – er tydelig. Her fik ramte iværksættere i december 2024 en redningskrans, da Folketinget valgte at ændre loven med tilbagevirkende kraft. Det reddede blandt andre iværksætteren Niels Buus fra en skatteregning på 20 millioner kroner.

“Det vi gjorde med lagerskatten, det må vi også gøre her.”

– Mohammad Rona, tidligere skatteordfører, Moderaterne
Kilde: Berlingske, 30. maj 2025

Men i modsætning til »skatten fra helvede« ser det ikke ud til, at politikere vil give samme hjælp i sagerne om aktionærlån.

Milliardbeløb og administrativt bøvl

Ifølge skatteminister Rasmus Stoklund (S) er en af de væsentligste barrierer for at hjælpe de ramte et finansieringsbehov på én milliard kroner. Til sammenligning har staten indtil nu opkrævet cirka 500 millioner kroner i skat fra reglerne om aktionærlån.

“Vi har tidligere vist politisk vilje til at rette op på skatteregler med tilbagevirkende kraft… Det samme bør gælde her.”

– Ammar Ali (M), stedfortrædende skatteordfører og skatteekspert
Kilde: Berlingske, 30. maj 2025

Advokat: Et retsprincip er brudt

Jesper Grandt Jørgensen og hans advokat, Søren Lehmann Nielsen fra Plesner, mødte i februar op i Folketingets Skatteudvalg. De ønskede at påvirke forslaget, så lovændringen også ville få tilbagevirkende effekt, hvilket ville annullere den absurde flergangsbeskatning.

“Det er uklædeligt, at man har ladet skatteyderne betale over en halv milliard kroner i skat af fiktive indkomster.”
– Søren Lehmann Nielsen, advokat, Plesner
Kilde: Berlingske, 30. maj 2025

Den politiske proces lakker mod enden

Lovforslaget er allerede førstebehandlet i Folketinget og står foran tredjebehandling tirsdag. Flere politikere – herunder Venstres skatteordfører Preben Bang Henriksen – udtrykker forståelse, men erkender, at tiden er knap:

“Så må vi senere se på, om der kan rettes op på det.”
– Preben Bang Henriksen (V)
Kilde: Berlingske, 30. maj 2025

Teknikken bag aktionærlån og lagerskat

Aktionærlån – tidligere praksis:

• Enhver hævning fra selskabets konto til ejeren, der ikke er dokumenteret som løn eller udbytte, blev betragtet som lån.
• Ved hver hævning og tilbagebetaling blev der pålagt beskatning som personlig indkomst, uanset om det var samme penge, der gik frem og tilbage.
• Denne praksis kunne betyde flergangsbeskatning af samme beløb.

Lagerskat – før lovændring:

• Aktionærer med under 10 % ejerskab blev årligt beskattet 22 % af urealiserede kursstigninger.
• Dette kunne føre til skat af penge, man aldrig havde fået udbetalt.
• Reglerne blev ændret i december 2024 med tilbagevirkende kraft.

Hvad nu for Jesper Grandt Jørgensen?

Skulle lovforslaget blive vedtaget uden ændringer, er virksomhedsejeren fra Slagelse tvunget til at kæmpe videre gennem domstolene. Med hans egne ord:

“Det bliver jeg nødt til, for ellers er det lige som at give op.”
– Jesper Grandt Jørgensen
Kilde: Berlingske, 30. maj 2025

Aktionærlån og lovændringer: Skattens skærpelse – og lempelse – i juridisk perspektiv

Reglerne om aktionærlån har siden 2013 været blandt de mest omdiskuterede skattetekniske bestemmelser for selskabsejere. Med store konsekvenser for blandt andet Jesper Grandt Jørgensen og andre virksomhedsejere har reglerne medført millionstore skattekrav, selv hvor midlerne reelt er tilbagebetalt. Lovændringer fra både skatte- og selskabsretlig side ændrer nu på landskabet – men ikke med tilbagevirkende kraft.

Historisk baggrund for aktionærlån

Frem til 2013 var det allerede ulovligt for aktionærer at optage lån fra deres eget selskab, jf. Selskabsloven § 210, men overtrædelsen var ikke skattemæssigt sanktioneret. Straffen bestod alene i et selskabsretligt bødeforlæg og eventuel civilretlig sanktion.

“Et kapitalselskab må ikke yde lån til kapitalejere…”
– Selskabsloven § 210, stk. 1
Retsinformation – LBK nr. 1580 af 01/08/2022

Skattemæssigt blev situationen imidlertid ændret i 2013 med vedtagelsen af Lov nr. 926 af 18. september 2012, som trådte i kraft 1. januar 2013. Den nye lovgivning betød, at et ulovligt aktionærlån blev anset som en skattepligtig hævning – og dermed enten udbytte eller løn, afhængig af den selskabsretlige stilling.

Dette blev fastsat i Ligningslovens § 16 E, hvor det i dag hedder:

“Hvis en fysisk person, der har bestemmende indflydelse i et selskab, modtager lån fra selskabet, anses lånet for en skattepligtig hævning.”
– Ligningsloven § 16 E
Retsinformation – LBK nr. 117 af 29/01/2024

Baggrunden for skattepligten

Baggrunden for skattepligten var Skats egne compliance-undersøgelser, der viste, at mange af lånene reelt aldrig blev tilbagebetalt og dermed fungerede som skjult udlodning eller løn. Den nye regel havde derfor til formål at hindre omgåelse af beskatning ved, at aktionærer hævede midler uden umiddelbar skattebetaling.

Men lovgivningen førte til utilsigtede konsekvenser: Skatteydere, som flere gange lånte og tilbagebetalte de samme penge, blev beskattet hver gang hævningen fandt sted, selvom lånet blev tilbageført. Dette skete uden hensyntagen til nettoresultatet af transaktionen.

Problemets kerne: Flergangsbeskatning

Et eksempel som Jesper Grandt Jørgensen illustrerer problemstillingen. Ved overførsler mellem egne konti – der ikke havde karakter af udlodning eller løn – blev der reelt set betalt skat af de samme penge op mod 50 gange. Skattevæsenets praksis tog udgangspunkt i hver enkelt hævning, uden sammenhængende vurdering af tilbagebetalingerne.

Skatte- og selskabsret: Uharmoniserede regler

Pr. 1. januar 2025 er der nu gennemført en ændring i Selskabsloven, så det ikke længere er ulovligt at yde aktionærlån, forudsat at visse betingelser er opfyldt, herunder vedtagelse af generalforsamling og kreditvurdering. Den nye formulering i Selskabslovens § 210 tillader under visse betingelser disse lån:

“Kapitalselskabet kan yde lån til kapitalejere, når det sker på markedsvilkår og ved generalforsamlingsgodkendelse.”

– Selskabsloven § 210, stk. 2 (ændret) Kilde: Retsinformation – Ændringslov nr. 1112 af 30/11/2023

Det betyder, at det selskabsretlige forbud er ophævet under visse omstændigheder. Men den skattemæssige beskatning består uændret – dvs. selvom lånet er lovligt selskabsretligt, udløser det stadig beskatning som hævning efter Ligningslovens § 16 E. Dette medfører fortsat en retlig disharmoni mellem to retsområder: det civilretlige (selskabsret) og det skatteretlige.

Den nye lempelse – men kun fremadrettet

Den politiske erkendelse af problemerne har ført til en lempelse af de skattemæssige regler, som forventes at træde i kraft 1. januar 2026. Den væsentligste ændring er, at man fremover kun beskattes én gang – nemlig af det højeste hævede beløb i en given periode, selvom der forekommer flere hævninger og tilbagebetalinger.

Dette skal modvirke den tidligere flergangsbeskatning, men ændringen vil ikke få tilbagevirkende kraft. Det betyder, at personer som Jesper Grandt Jørgensen og andre med sager fra perioden 2013-2025 fortsat står med skattekrav, der ikke bortfalder.

“Sålænge staten opkræver skat af fiktive indkomster, af noget der aldrig er tjent, lever vi en bananrepublik uden retssikkerhed. Det er Skattestyrelsen der er lovovertræder. Dertil kommer, at Folketinget ikke ved, at Skattestyrelsen selv vedtager over 90% af sine love og den såkaldte skattepraksis. Det er under 10% Folketinget har besluttet.”

siger Managing Partner Michael Rasmussen, Advokat og Revisor Samvirket A/S.

Perspektiver for fremtidige sager

Med de nye regler på vej og en ændret selskabsret er billedet nu, at:

• Aktionærlån er selskabsretligt lovlige, hvis betingelserne overholdes.
• Aktionærlån er fortsat skattepligtige – men kun én gang, fra 2026.
• Ændringen gælder ikke bagud, uanset om praksis har ført til uforholdsmæssige krav.

Denne udvikling illustrerer en bredere problemstilling om harmonisering mellem skatte- og selskabsret – og et politisk kompromis, hvor retsprincipper og statens provenu vejes mod hinanden.

Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com, Mathias Svold (Berlingske)
Personer/Firmaer/Emner: #aktionærlån, #lagerskat, #Skattestyrelsen, #Folketinget
Copyrights: Ⓒ 2025 Copyright by AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.