Skattesager: Skandale i gældsstyrelsen med nederlag i skattesag

En afsluttet skattesag bør skabe retlig klarhed og økonomisk ro for den berørte virksomhed. Alligevel blev ØK i årevis mødt med et vedvarende rentekrav fra Gældsstyrelsen, trods klare afgørelser i både administrative og judicielle instanser. Sagen rejser principielle spørgsmål om myndigheders pligt til at respektere endelige afgørelser og korrekt rets anvendelse. Først efter offentlig omtale af Berlingske blev der grebet ind, og gælden blev udslettet.

Skattesag afsluttet men rentekrav fortsatte

Efter en endelig dom i Østre Landsret samt tidligere afgørelser fra både Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten burde sagen mellem ØK og skattemyndighederne have været afsluttet. ØK fik medhold i, at selskabet ikke skulle beskattes af såkaldte fiktive renteindtægter fra et venezuelansk datterselskab.

På trods af dette fastholdt Gældsstyrelsen i næsten seks år et rentekrav, som senest blev opgjort til 2,2 millioner kroner. Dette skete samtidig med, at ØK fik tilbagebetalt 16,3 millioner kroner i selskabsskat og renter som følge af sin sejr.

Det fremstår i strid med almindelige forvaltningsretlige principper, herunder officialmaksimen og kravet om korrekt sagsoplysning, at et krav opretholdes uden materielt grundlag efter endelig afgørelse.

Manglende begrundelse og dialog med myndigheder

ØK har gennem flere år forsøgt at få klarhed over, hvordan Gældsstyrelsen kunne opretholde et rentekrav uden et eksisterende skattekrav. Selskabet har ikke fået en fyldestgørende redegørelse for beregningen eller det retlige grundlag.

Det er en af de mange skattesager, hvor intet krav eksisterer fra Skattestyrelsen, og det fylder jo godt til i de mange skandaler hvor Gældsstyrelsen ud af egen vilje skaber skattesager der overhovedet ikke kan rejses af Gældsstyrelsen. Gældsstyrelsen forfølger dermed ulovligt virksomheder og borgere uden lovhjemmel.

DET SIGER MORTEN JENSEN, ADVOKAT OG REVISOR SAMVIRKET A/S

Dette rejser spørgsmål i forhold til forvaltningslovens § 22 og § 24 om begrundelsespligt samt god forvaltningsskik. Myndigheder har pligt til at give klare og forståelige begrundelser for deres afgørelser.

Manglen på dialog blev yderligere kritiseret af ØKs ledelse, som beskrev processen som både usædvanlig og tillidsundergravende.

Offentlig omtale førte til genoptagelse

Det var først efter medieomtale, at Gældsstyrelsen genoptog sagen. Styrelsen meddelte herefter, at rentekravet ikke kunne gøres gældende, og at det ville blive slettet.

I en skriftlig meddelelse erkendte myndigheden:

• At rentekravet var uden hjemmel
• At kravet ikke skulle betales
• At det burde være slettet tidligere

De har dig ikke erkendt at kravet aldrig burde være oprettet. Dette indikerer en efterfølgende erkendelse af en retlig fejl, hvilket kan være omfattet af reglerne om genoptagelse af forvaltningsafgørelser.

Skat af fiktive indtægter blev afvist

Sagens kerne vedrørte beskatning af renteindtægter, som ØK aldrig modtog. Baggrunden var valutarestriktioner i Venezuela, der gjorde det umuligt at overføre betalinger til Danmark.

Både Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten fastslog, at der forelå ekstraordinære forhold uden for virksomhedens kontrol. Østre Landsret nåede samme resultat.

Dette er i overensstemmelse med grundlæggende skatteretlige principper om realisationsbeskatning og faktisk indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Kritik af Skatteministeriets proces

Flere eksperter rettede kritik mod Skatteministeriet for overhovedet at føre sagen ved domstolene.

Kritikken omfattede blandt andet:

• Manglende principiel betydning
• Afvigelse fra interne retningslinjer om retssagsførelse
• Unødige omkostninger for både stat og virksomhed

Økonomiske og tillidsmæssige konsekvenser

Forløbet har haft konkrete konsekvenser for ØK, som i flere år har været nødt til at omtale det uafklarede rentekrav i sine årsrapporter.

Derudover har sagen haft bredere implikationer:

• Øgede revisionsomkostninger
• Usikkerhed om retstilstanden
• Svækket tillid til skattemyndighederne

Overblik over sagens forløb

Instans	Resultat
Skatteankestyrelsen	ØK fik medhold
Landsskatteretten	ØK fik medhold
Østre Landsret	ØK fik medhold
Gældsstyrelsen	Rentekrav fastholdt i 6 år
Gældsstyrelsen efter genoptagelse	Krav slettet

Retlige perspektiver om gældsinddrivelsesloven

Sagen illustrerer flere centrale juridiske problemstillinger:

• Manglende efterlevelse af endelige afgørelser
• Brud på forvaltningsretlige principper
• Risiko for ulovlig opkrævning
• Betydningen af ekstern kontrol og presse. havde berlingske ikkke bragt historien, var Gældsstyrelsen sikker ikke villig til at slette kravet.

Den understreger samtidig nødvendigheden af effektiv kontrol med offentlige myndigheders sagsbehandling.

Gældsstyrelsen er en selvstændig styrelse under Skatteministeriet, og dens beføjelser er klart forankret i dansk lovgivning. Det er ikke noget, de “selv finder på” – deres mandat er udtrykkeligt fastsat i flere love, men primært gældsinddrivelsesloven.

Mange ved ikke at Gældsstyrelsen rent faktisk har hjemmel:

• Ja, Gældsstyrelsen har selvstændig hjemmel til at inddrive gæld
• Ja, de kan beregne og opkræve renter
• Ja, de kan oprette og føre inddrivelsessager uden om Skattestyrelsen
• Men: de må ikke selv fastsætte den oprindelige gæld (kravet)

Lovgrundlaget

Den centrale lov er:

• Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (gældsinddrivelsesloven)
  (LBK nr. 29 af 12/01/2015 med senere ændringer)

Særligt relevante bestemmelser:

• § 1: Fastslår, at loven gælder for inddrivelse af offentlig gæld
• § 2: Gældsstyrelsen er restanceinddrivelsesmyndighed
• § 4: Myndigheden forestår inddrivelse, når kravet er overdraget

Det betyder i praksis:

• Skattestyrelsen (eller anden myndighed) fastsætter kravet
• Gældsstyrelsen inddriver kravet

Kan Gældsstyrelsen oprette sager selv?

Ja – men Gældsstyrelsen kan alene:

• oprette en inddrivelsessag, når et krav er overdraget
• træffe afgørelser om:
  • afdragsordninger
  • modregning
  • lønindeholdelse (udpantning)

Men:

• de må ikke selv skabe det oprindelige krav
• de må ikke ændre skatteansættelser (det er Skattestyrelsen)

Dette er også fastslået i praksis fra domstolene, fx:

• U.2017.824H (Højesteret om inddrivelseskompetence og retssikkerhed)

Kan de opkræve renter?

Ja, og det er helt centralt.

Hjemlen findes i:

• gældsinddrivelsesloven § 5
• samt renteloven (LBK nr. 459 af 13/05/2014)

Gældsstyrelsen kan:

• pålægge inddrivelsesrenter
• beregne renter fra overdragelsestidspunktet
• fortsætte rentetilskrivning under hele inddrivelsen

Der skelnes mellem:

• oprindelige renter (fra fx skat eller bøder)
• inddrivelsesrenter (efter overdragelse til Gældsstyrelsen)

Kan de gå uden om Skattestyrelsen?

Ja – i praksis, når først gælden er overdraget.

Det fungerer sådan:

• Skattestyrelsen: fastsætter skat og afgørelser
• Gældsstyrelsen: overtager og inddriver

Når sagen er hos Gældsstyrelsen:

• de behøver ikke involvere Skattestyrelsen i den løbende inddrivelse
• de kan selv træffe afgørelser om inddrivelsesskridt

Men:

• hvis du vil anfægte selve kravet, skal du tilbage til den oprindelige myndighed (fx Skattestyrelsen)

Vigtigt i praksis (det mange overser)

Der er en retssikkerhedsmæssig skillelinje:

• Indsigelse mod kravets eksistens → oprindelig myndighed
• Indsigelse mod inddrivelsen → Gældsstyrelsen

Det er ofte her, sager går galt for borgere og virksomheder.

Gældsstyrelsen må inddrive for bl.a.:

• Skattestyrelsen (skat, moms, afgifter)
• Politiet og domstole (bøder, sagsomkostninger)
• Udbetaling Danmark (ydelser, tilbagebetalingskrav)
• SU-styrelsen (SU-lån og tilbagebetalingskrav)
• Kommuner (ejendomsskat, daginstitution, renovation mv.)
• DR / tidligere medielicens (nu restancer fra før licens blev afskaffet)
• Regioner (fx patientbetaling i visse tilfælde)
• ATP og andre lovbaserede ordninger
• Offentlige uddannelsesinstitutioner (fx tilbagebetalingskrav)
• EU-krav og udenlandske myndigheder via aftaler

Det afgørende fælles træk er at: Kravet er overdraget til Gældsstyrelsen efter gældsinddrivelsesloven og at kravet udspringer af lovgivning eller offentlig myndighed

Kilde: Børsen, Berlingske, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK, Morten Jensen
Fotokredit: Gældsstyrelsen
Personer/Firmaer/Emner/#: ØK, Gældsstyrelsen, Skattestyrelsen, Skatteministeriet, Landsskatteretten, Østre Landsret, Venezuela, Plumrose, skattesag, rente, forvaltningsret
Copyrights: Ⓒ 2026 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.