Skattesvig: Syv år i Danmarks største skattesag til Naveed Anwar, der fløj ud af Danmark i går, dagen før dommen

Østre Landsret har sat nok det permanente punktum i den sag, politiet kaldte Operation Greed. Næsten ni år efter de første anholdelser er der nu dom over 12 af 13 tiltalte — og syv års fængsel til den mand, der ledede fakturafabrikken fra en container i Brøndby. Det skriver bl.a. Østre Landsret og DR. De eneste ikke dømt i retten var de mange medsvindlere i form af danske virksomheder som nu kan se frem til en lang række tiltaler fra Skattestyrelsen, samt Politianmeldelser.

Bearbejdet af Morten Jensen, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK

Det var den 11. oktober 2017, at offentligheden første gang hørte om Operation Greed. Efter et 13 timer langt grundlovsforhør i Københavns Byret blev 11 mænd fængslet i den sag, som allerede dengang bar et sigende kodenavnet: Operation Grådighed.

Nu — næsten ni år senere — har Østre Landsret afsagt dom i ankesagen. Hammeren er faldet, og landsretten har stadfæstet syv års fængsel til den 52-årige hovedmand fra Dragør. Han mødte ikke op til domsafsigelsen men forlod Danmark dagen før, da han dagen før fløj ud af Danmark.

Sådan har hele operationen set ud, med hvidvask/sortvask

OPERATION GREED:

Hvad var Operation Greed?

Sagen handler om en organiseret fakturafabrik, der fra et hotelområde i Brøndby — primært fra en kontorcontainer — udstedte over 5.000 fiktive fakturaer til ca. 850 selskaber. Kunderne var typisk håndværkere og rengøringsfirmaer, der betalte for ydelser, der aldrig blev leveret. Formålet var at dække over sort arbejde og opnå uretmæssige momsfradrag.

Pengene rejste derefter igennem vekselbureauer og udenlandske konti, inden de vendte tilbage til virksomhederne som kontanter — fratrukket et gebyr på 13–20 procent til bagmændene. Resultatet: statskassen mistede moms og skatter svarende til knap 300 millioner kroner. Hertil kom hvidvask for over 500 millioner kroner.

Fakturafabrikkens mekanik med sortvask

• Trin 1: Virksomhed bestiller og betaler falsk faktura for fiktivt arbejde
• Trin 2: Fakturaen bogføres som reel udgift — giver momsfradrag og skjuler sort arbejde
• Trin 3: Betalingen kanaliseres igennem vekselbureauer og udenlandske bankkonti
• Trin 4: Pengene udbetales kontant til virksomheden minus 13–20 % gebyr til netværket
• Resultat: Staten mister moms, A-skat og AM-bidrag — kontanterne finansierer sort løn

Byrettens historiske dom i 2022

I august 2022, efter 153 retsmøder og 162 vidner over tre et halvt år, fandt Københavns Byret 16 af 17 tiltalte skyldige. Det var på det tidspunkt en af de mest vidtrækkende domme for økonomisk kriminalitet i dansk retshistorie.

Person / rolle	Straf (byret 2022)	Tillægsbøde / konfiskation
Naveed Anwar — hovedmand (52 år, Dragør)	7 års fængsel	175 mio. kr. + konfiskation 26,6 mio.
Usman Ali Anwar — lillebror / næstkommanderende	6 år 6 mdr. + udvisning	175 mio. kr.
Tasawar Hussain — central rolle	6 år 6 mdr.	175 mio. kr.
Tepu Islam Ashraf — central rolle	5 år 6 mdr.	90 mio. kr.
Øvrige 12 dømte	40 dage – 3,5 år	Varierende
3 selskaber (inkl. 2 vekselbureauer)	Bøde	Samlet 260 mio. kr.
1 tiltalt	Frifundet	—

Landsrettens dom: Stadfæstelse og én frifindelse

14 af de dømte og et selskab ankede byrettens dom til frifindelse. Anklagemyndigheden gik modsatte vej og krævede skærpede straffe for 12 af de tiltalte. Ankesagen i Østre Landsret løb fra januar 2024 og frem med over 114 retsmøder — og dommen er nu faldet.

Landsretten har stadfæstet syv års fængsel til den 52-årige hovedmand. Hans lillebror er idømt seks år og seks måneder samt udvisning af Danmark, hvor han har boet i godt 30 år. Ti andre tiltalte er ligeledes fundet skyldige. Én enkelt af de 13 ankende er blevet frifundet af landsretten.

Til en sammenligning blev Stein Bagger idømt syv års fængsel for leasingsvindel for 831 mio. kr.

Sagens tidslinje — ni år i retssystemet

• 2013: Nordea indberetter mistanke om hvidvask vedr. Anwar-familien til myndighederne
• 11. okt. 2017: Politiets store razzia — 39 adresser ransaget, 18 anholdt, 11 varetægtsfængslet
• Dec. 2018: Retssagen indledes i Københavns Byret
• 18. aug. 2022: Byrettens dom — 16 af 17 skyldige, i alt 61 års fængsel og bøder på 875 mio. kr.
• Jan. 2024: Ankesagen åbner i Østre Landsret (114+ retsmøder planlagt)
• Nov. 2025: Anklagemyndigheden afslutter procedure — kræver op til 8 år til hovedmand
• Maj 2026: Østre Landsret afsiger dom — 12 af 13 skyldige, 7 år til hovedmand stadfæstet

Dommen er foreløbigt endelig

Som udgangspunkt er landsrettens dom den endelige afgørelse. Ønsker parterne at indbringe sagen for Højesteret, kræver det en særskilt godkendelse fra Procesbevillingsnævnet, der først skal vurdere, om sagen har principiel karakter. Det er ikke givet på forhånd.

”Denne her sag udgør et ekstremt og kynisk eksempel på, hvordan et organiseret setup med en fakturafabrik som omdrejningspunkt over tid kan snyde statskassen for uhørte summer, og det er derfor yderst tilfredsstillende, at det efter en betydelig indsats fra politi og anklagemyndighed får alvorlige konsekvenser for de involverede. Der har der været tale om en kompleks bevisførelse og talrige processuelle tvister undervejs, hvor landsretten i vid udtrækning altså har været enige i anklagemyndighedens syn på sagen,”

Det siger specialanklager Alexander Dzougov, der sammen med specialanklagerne Michéle Thøgersen og Louise Pedersen har ført sagen for Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK).

Kunderne slap fri — men en ny praksis er på vej

En af de mest debatterede aspekter i sagen er, at anklagemyndigheden — af ressourcemæssige hensyn — primært valgte at retsforfølge bagmændene i selve fabrikken. De ca. 850 virksomheder, der køb de falske fakturaer og dermed finansierede svindlen, gik stort set straffefrit.

En parallel udvikling ses dog i den relaterede Outpay-sag: I december 2025 blev en byggeboss idømt to et halvt års fængsel for at have købt falske fakturaer for over 14 millioner kroner — ifølge anklageren den hårdeste dom nogensinde mod en kunde hos en fakturafabrik. Det sender et signal om, at det ikke længere er risikofrit at stå på modtagersiden.

Fakturafabrikker: Et voksende samfundsproblem

Operation Greed er den mest omtalte sag, men langt fra enestående. Skattestyrelsen har identificeret over 3.000 virksomheder, der har modtaget falske fakturaer. Eksperter og myndigheder advarer om, at fænomenet koster statskassen milliarder hvert år — og at pengene ofte viderekanaliseres til organiseret kriminalitet som narkosalg og menneskehandel.

Et politisk aftaleforlig fra 2023 skærpede sanktionerne markant: tillægsbøder fordoblet, hurtigere indefrysning af bankkonti og et nyt hæftelsesansvar for ledelsesmedlemmer, der bevidst anvender falske fakturaer.

Diagrammet viser pengenes hele rejse i fire lag:

1. Fakturafabrikken (øverst, rød) sender falske fakturaer ned til kunderne
2. Kunderne (grå) betaler for fiktivt arbejde — pengene sendes til vekselbureauerne
3. Vekselbureauerne (lilla) vasker pengene hvide via udenlandske konti
4. Pengene vender tilbage (grøn) som kontanter til kunderne — minus 13–20% i gebyr til bagmændene

Og til sidst: statens tab på knap 300 millioner kroner i moms og skat, som aldrig blev betalt. Disse vil dog blive hentet ved anmeldelser af brugerne i systemet ved skattesager fra Skattestyrelsen i samarbejde med Politiet.

Kilde: Morten Jensen, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK på baggrund af information fra Anklagemyndigheden.dk, Københavns Byrets domsresumé, august 2022, Østre Landsret
Personer / Firmaer / Emner / #: Naveed Anwar, Usman Ali Anwar, Tasawar Hussain, Primex International, Primex Money 4 Money, Alexander Dzougov, Louise Pedersen
Hasttags: #Skattesager #Skattesvindel #OperationGreed #Fakturafabrik #ØstreLandsret #KøbenhavnsByret #Skattesvig #Momssvig #Hvidvask #ØkonomiskKriminalitet #SSK #Outpay #SortArbejde
Illustration: Morten Jensen, AORS.DK
Copyrights: Ⓒ 2026 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.