Forening taber logningsagen i Højesteret på grund af fejl i sagen

Det helt store samtale emne, nemlig om vi skal overvåges af Staten er foreløbig tabt. Der var på forhånd lagt op til at Foreningen Ulovlig Logning, kunne have vundet sagen.

Det er sådan at Danske domstole er sat til at afgøre tvister, og ikke komme med redegørelser om menneskerettigheder. Derfor burde foreningen Ulovlig Logning have søgt om godtgørelse i stedet, mener adjunkt og ph.d i EU-forfatningsret.

Ihvertfald har Højesteret her i dag afgjort at Den danske telelogning ikke er ulovlig.

Som det er i dag overvåges vi via NemID, MitID, Telefonlogning der giver positioner m.v., Palantir AI overvågningssoftware m.v. Vi er med andre ord en af de mest overvågede lande efter Kina.

»Foreningens nye påstande om ‘uanvendelighed’ er for uklare til at blive taget under påkendelse og indebærer reelt ikke nogen ændring i den gældende retstilstand, hvorefter bekendtgørelsen ikke håndhæves. Påstandene bør derfor afvises på grund af manglende retlig interesse,«

det skriver Højesteret i dommen.

Adjunkt og ph.d i EU-forfatningsret ved Københavns Universitet Sune Klinge har læst dommen, og han mener, at foreningen Ulovlig Logning, der stod bag søgsmålet, begik en afgørende fodfejl.

»Højesteret stadfæster Landsrettens resultat i dommen. Justistministeriet bliver frifundet, og nu gælder de nye logningsregler – det er konsekvensen. Man siger, at man giver ikke foreningen ret i, at de gamle regler, helt generelt, kan sættes til side som uanvendelige,«

Det siger han til Version2.

Det er altså måden at aktivisterne har grebet sagen an processuelt der slå tilbage nu. Det mener Sune Klinge, der peger på fodfejl hos foreningen som årsag til nederlaget: 

»Det er ikke som sådan advokaterne, der har gjort noget galt – det er klienterne, der bestemmer, hvordan de gerne vil føre sagen. Hvis man havde grebet sagen an på en anden måde, f.eks. ved at nedlægge et erstatningssøgsmål, så ville man have haft nemmere ved at bruge de danske domstole.«

“»Det, man vil her, er at domstolen skal sige noget generelt, og den ordning, vi har i Danmark i grundloven, er, at domstolene er sat i verden for at afgøre tvister mellem to personer eller parter. De er ikke sat i verden til at lave redegørelser for gældende ret om, hvorvidt noget er i overensstemmelse i de internationale menneskerettigheder. Så fodfejlen består i, at man har villet mere, end hvad der er muligt med den danske domstolsordning.«

Siger Adjunkt og ph.d i EU-forfatningsret ved Københavns Universitet Sune Klinge til Version 2.

Hvad kunne foreningen have gjort?

Der havde været to oplagte muligheder for at gå frem på en anden måde, mener Sune Klinge:

»Man ville kunne have gået af ‘godtgørelsesvejen’ – man kunne have sagt: Fordi jeg er blevet logget, har jeg ret til en godtgørelse, som man f.eks. kender det, hvis man er blevet uberettiget kropsvisiteret eller har fået ransaget sit hjem – så ville man have krav på en godtgørelse, fordi der har været et overgreb.«

• Se Højesterets domsafsigelse
• Du kan læse hele artiklen her.

Kilde: Højesteret og Version2
Grafik: Højesteret med tilladelse

Se de seneste artikler:

• AI slår læger, selv når læger anvender AI som understøttelse
• Skattesager: Skattesubjekt, Skattemæssig transparens og udbytteudlodning
• Bitcoin fortsætter rekordridt efter amerikansk præsidentvalg
• Forskudsopgørelsen for 2025 er åben indtil 10. januar 2025
• Vil du være med i Samvirket? Invitation til Advokater og Godkendte Revisorer med eller uden kontorfællesskab i København eller Aarhus