Om ansvar i selskabsbestyrelser (ApS og A/S)

Bestyrelsens ansvar er et emne, der ofte skaber usikkerhed blandt både erhvervsdrivende og foreningsbaserede organisationer. Mange tror fejlagtigt, at bestyrelsesmedlemmer altid står over for et direkte og ufravigeligt personligt ansvar, hvis noget går galt i den virksomhed eller forening, de repræsenterer. Imidlertid viser retspraksis, at det kun er i særlige tilfælde med klar uagtsomhed eller grov forsømmelse, at medlemmer af en bestyrelse kan ifalde erstatningsansvar.

Når det så er sagt, er det afgørende at forstå, hvornår og hvordan det kan ske, samt hvilke retningslinjer og lovhenvisninger der danner grundlag herfor. Dette gælder uanset, om der er tale om en privat virksomhed, en offentlig institution eller en forening, hvor et menighedsråd er indskrevet som reelle ejere i mangel på en bedre løsning.

Det er vigtigt at fastslå, at man som bestyrelsesmedlem ikke kan drages til ansvar for dispositioner som man ikke kender til. Lad os tage et eksempel med års regnskab. Stifter man f.eks. et ApS med 18 måneders driftsperiode er dette ApS regnskabspligtigt 23 måneder efter stiftelsesdatoen. Her skal man nemlig aflevere årsrapport og en selvangivelse til Skattestyrelsen.

Har direktør imidlertid ved gennemsyn af årsregnskab konstatteret at der f.eks. Revisor har taget forbehold for going concern elller tab på investeringer m.v. så kan bestyrelsen ikke drages til ansvar og man kan ikke dømmes for hverken strafferetslige emner eller f.eks. opnå midlertidig konkurskarantæne eller lignende eftersom man ikke er involveret i driften med selskabet.

Har man som bestyrelsesmedem ikke handlet GROFT UANSVARLIGT kan der ikke ske sigtelse fra Politiet. I straffeloven er det mest skyldnersvig, mandatsvig og underslæb. Det er efterhånden meget sjældent at man hører at bestyrelsesmedlemmer kan opnå at blive dømt til ansvar og det er da også sager hvor bevisbyrden ikke kan løftes for bestyrelsesmedlemmer har ikke adgang til kreditkort og bank m.v.

Dertil kommer at de fleste revisorer i Danmark er meget OBS på at revisor selv kan blive straffes for at se gennem fingrende med bogføringssvindel. Revisorer rapporterer automatisk til bestyrelsesmedlemmerne.

”Revisor skal indberette væsentlige overtrædelser, som har betydning for fortsat drift, eller som kan være strafbare forhold. Undladelse kan medføre medansvar.” Kilde: § 22, stk. 3 i revisorloven

Hvad siger lovgivningen om bestyrelsesansvar?

For at forstå bestyrelsens ansvar er det nødvendigt at kende de relevante retlige rammer. I Danmark er det primært selskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015 med senere ændringer) og den tilhørende retspraksis, som regulerer bestyrelsesmedlemmers pligter og ansvar i kapitalselskaber.

Selvom en del af reglerne specifikt omhandler aktieselskaber (A/S) og anpartsselskaber (ApS), finder mange af principperne også vejledende anvendelse i andre typer juridiske enheder og foreninger, herunder menighedsråd, når disse optræder som reelle ejere eller repræsenterer et formuegrundlag.

“Bestyrelsesmedlemmer og direktører hæfter efter dansk ret for tab, de forvolder ved forsømmelse af deres pligter.”
Kilde: § 361 i lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015 (selskabsloven)

Det betyder, at hvis et bestyrelsesmedlem groft tilsidesætter sine forpligtelser, kan vedkommende ifalde et personligt erstatningsansvar. Dog er der i retspraksis flere eksempler på, at domstolene er tilbageholdende med at pålægge personligt ansvar, hvis det ikke kan påvises, at bestyrelsesmedlemmet har handlet uforsigtigt i en grad, der ligger ud over almindelig uagtsomhed.

Normalt afholdes 4 årlige møder i bestyrelser sammen med selskabets revisor der står på mål med hensyn til lovligheden af aktiviteter, kontrakter og investeringer m.v. Revisor eller dennes bogholdere kender jo alle beilag fra den daglige bogføring og påser gerne f.eks. ansættelseskontrakter, virksomhedskontrakter og ser på den generelle økonomi i selskabet.

Revisorer rapportere således altid til både direktion og bestyrelse samtidigt. Såfremt der er forhold udenfor lovhjemmel gør vi således straks opmærksomhed her på. Hvis du har modtaget en advarsel fra Revisionen af selskabet, bør du gøre op hvor alvorligt du tage disse forhold. Revisionsanmærkninger tager alle alvorligt, og du kan med selskabets revisor føre en samtale om, om du kan komme til at handle ansvarspådragende under straffeloven.

Fire ældre kendelser om bestyrelsesansvar

For at illustrere retspraksis omkring bestyrelsesansvar vil vi her gennemgå fire ældre, men stadig vejledende kendelser. Disse afgørelser viser, hvordan domstolene fortolker og anvender reglerne. Derudover belyser de, at ansvaret ikke pålægges let, og at der ofte skal noget ganske særligt til, før en bestyrelse eller et enkelt bestyrelsesmedlem kendes erstatningsansvarlig.

1. UfR 2003.1226 H (Nordisk Fjer-sagen)
   I denne skelsættende højesteretsdom blev flere tidligere bestyrelsesmedlemmer sagsøgt for ikke at have grebet ind over for ledelsesmæssige uregelmæssigheder. Dommen konkluderede, at bestyrelsen havde forsømt sin tilsynspligt i en grad, der indebar et erstatningsansvar for de tab, investorer og kreditorer led. Kendelsen indeholder en grundig redegørelse for, hvornår uagtsomhed bliver så grov, at den udløser ansvar.
   
2. UfR 1998.1460 H (Om bevis for grov uagtsomhed)
   Her lagde Højesteret vægt på, at bestyrelsens medlemmers passivitet i forbindelse med en alvorlig økonomisk nedtur var afgørende for, at de kunne ifalde ansvar. Retten vurderede, at medlemmerne havde undladt at handle på tydelige advarsler fra revisor og påtroppende investorer. Dommen er et eksempel på, at den enkelte bestyrelsesmedlem skal føre et minimum af kontrol med selskabets økonomiske dispositioner.
   
3. UfR 2007.122 H (Om løbende orientering og revisorindsigt)
   Denne afgørelse drejede sig om, hvorvidt bestyrelsens manglende indsigt i revisorrapporter og fravær af løbende økonomisk overvågning udgjorde en forsømmelse tilstrækkelig til at statuere ansvar. Højesteret fandt, at bestyrelsens mangelfulde overvågning, trods advarsler, oversteg simpel uagtsomhed. Det var især bestyrelsens manglende initiativer til at fremskaffe mere information, der gjorde, at retten fandt den ansvarspådragende.
   
4. UfR 2010.1749 H (Om sammenblanding af midler og kontrolsvigt)
   I denne dom afgjorde Højesteret, at den samlede bestyrelse havde tilsidesat sin pligt til at føre kontrol med selskabets likviditet og sikre, at midlerne ikke blev sammenblandet med andre selskaber. Det stod klart, at bestyrelsen ikke havde opsat tilstrækkelige procedurer for intern kontrol, og at den manglende kontrol udgjorde en grov forsømmelse. Kendelsen er vigtig for forståelsen af, hvor grænsen går for forsømmelser af tilsynsforpligtelsen.

Alle fire kendelser kan findes via søgning i Ugeskrift for Retsvæsen (UfR) eller ses i retsinformation.dk. Det skriver blandt andet danske juridiske forlag og flere juridiske databaser, som henviser til disse domme.

Hvorfor er der ofte ingen, der ifalder ansvar?

Selvom eksemplerne ovenfor viser, at bestyrelsesmedlemmer kan drages til ansvar, er det fortsat mere undtagelsen end reglen, at bestyrelsen får pålagt et erstatningskrav. Der er en række grunde til denne tilbageholdenhed:

• Høj bevisbyrde: Det kræver omfattende bevisførelse at påvise, at et bestyrelsesmedlem har handlet uforsvarligt i en sådan grad, at det udløser erstatningsansvar.
• Kollektiv beslutningstagning: Bestyrelsen træffer ofte beslutninger kollektivt, og hvis den enkelte kan vise, at vedkommende handlede i god tro eller gjorde indsigelser, reduceres risikoen for personligt ansvar.
• Erhvervsrisiko og skøn: Domstolene anerkender, at erhvervsdrift indebærer risici, og at bestyrelsen må udøve et skøn, som ikke nødvendigvis er perfekt. Det skal der meget til at underkende.
• Forsikringer: Mange selskaber tegner bestyrelses- og direktionsansvarsforsikringer (D&O-forsikring), hvilket ofte mildner konsekvenserne for det enkelte medlem.

Hvad skal der til, før ansvar gøres gældende?

For at et bestyrelsesmedlem skal ifalde ansvar, kræver det typisk:

1. Grov uagtsomhed eller forsæt
   Der skal foreligge en klar tilsidesættelse af pligter, der kan karakteriseres som mere end en simpel fejl. Bestyrelsen skal altså have handlet meget uagtsomt eller bevidst i strid med selskabets eller foreningens interesser.
   
2. Tab
   Der skal kunne påvises et konkret tab, som skyldes den grove uagtsomhed. Uden et tab er der ingen erstatning at gøre gældende.
   
3. Årsagssammenhæng
   Man skal kunne dokumentere, at tabet er en direkte følge af bestyrelsens eller bestyrelsesmedlemmets forsømmelse. Er der ikke den fornødne kausalitet, vil der ikke kunne statueres ansvar.
   
4. Advarselstegn ignoreres
   Hvis bestyrelsen har modtaget advarsler fra revisor, banker, investorer eller andre interessenter og ignorerer disse, stiger risikoen markant for at ifalde ansvar, fordi man aktivt har undladt at handle på et kendt problem.
   
5. Manglende overholdelse af lovpligtige procedurer
   Visse procedurer, fx udarbejdelse af årsregnskab, vedtagelse af forretningsorden, tilsyn med direktionen og overholdelse af kapitalselskabsreglerne, er lovpligtige. Manglende overholdelse heraf kan forstærke en påstand om ansvarspådragende adfærd.

Menighedsråd som reelle ejere i mangel på bedre løsning

I visse tilfælde kan der være tvivl om, hvem der reelt ejer eller kontrollerer en forening eller en institution, især i sager, hvor formueforvaltningen sker gennem en lille styregruppe, der minder om en traditionel bestyrelse. Når der ikke foreligger en klar, registreret ejerstruktur, har man i flere praksistilfælde set, at menighedsråd bliver indsat som reelle ejere, simpelthen fordi de er den mest ansvarsbærende enhed i den pågældende kirkelige eller foreningsmæssige konstruktion.

“Menighedsråd er at betragte som de reelle ejere, når ingen anden registreret ejerstruktur foreligger, og rådet har beføjelser til at administrere og disponere over aktiver.”
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets notat om menighedsråds økonomiske beføjelser.

Dette rejser spørgsmålet, om bestyrelsesansvaret også kan gøres gældende over for et menighedsråd. I princippet er svaret ja, hvis menighedsrådet udøver funktioner, der kan sidestilles med en egentlig bestyrelse, og hvis det vedrører forvaltning af midler og rettigheder. Dog er det typisk vanskeligt at bevise reel uagtsom adfærd, da menighedsråd ofte følger stramme retningslinjer for budgettering og beslutningsprocesser.

Bestyrelsens due diligence og den løbende kontrol

En central forebyggende mekanisme, som bestyrelsen kan benytte for at undgå ansvar, er løbende due diligence og kontrol. Det skriver flere juridiske håndbøger om selskabsretlige forhold, bl.a. Karnov og TfS-kommentarer. Due diligence kan omfatte:

• Finansiel due diligence: Løbende gennemgang af regnskaber, budgetter og prognoser.
• Juridisk due diligence: Sikring af, at kontrakter, aftaler og lovpligtige registreringer er i orden.
• Organisatorisk due diligence: Gennemgang af ledelsesstrukturen og sikring af klare ansvarslinjer.
• Compliance due diligence: Overholdelse af lovkrav inden for fx hvidvask, databeskyttelse og arbejdsmiljø.

Ved at gennemføre disse kontroller løbende og ikke blot en gang årligt i forbindelse med årsregnskabet, kan bestyrelsen bedre sikre, at den opfylder sine tilsyns- og ledelsesforpligtelser.

Eksempel på en tabel over væsentlige fokusområder (venstrestillet overskrift)

Nedenfor ses en simpel tabel, der giver et overblik over områder, bestyrelsen bør have fokus på. Alle overskrifter er venstrestillede, mens tal eller procentværdier højrestilles, hvis de forekommer.

Område	Beskrivelse
Finansiel stabilitet	Overvågning af nøgletal, likviditet og kapitalberedskab
Lovpligtige indberetninger	Løbende kontrol af moms, skat, A-skat, og andre lovpligtige indberetninger
Revisorrapportering	Gennemlæsning af revisionspåtegninger, løbende dialog med revisor
Kontraktstyring	Opfølgning på vigtige kontrakter og aftaler
Bestyrelsesprotokol	Dokumentation af beslutningsgrundlag og eventuelle indsigelser
Risikovurdering	Identifikation af strategiske, driftsmæssige og økonomiske risici

Forebyggelse af ansvar gennem forsikring

En vigtig brik i ansvarsforebyggelse er en såkaldt bestyrelses- og direktionsansvarsforsikring (D&O-forsikring). En sådan forsikring dækker ofte:

• Erstatningskrav som følge af bestyrelsens handlinger eller undladelser
• Retssagsomkostninger i forbindelse med erstatningssager
• Undersøgende omkostninger, hvis der er mistanke om ansvarspådragende forhold

Det skriver flere forsikringsselskaber, herunder Codan og Tryg, i deres forsikringsbetingelser. Dog dækker forsikringen typisk ikke forsætlige eller særligt grove handlinger, herunder svig eller bedrageri, ligesom den ikke fritager for det grundlæggende ansvar efter loven.

Betydningen af forretningsorden og forhandlingsprotokoller

I selskabsloven stilles der krav om, at bestyrelsen skal udarbejde en forretningsorden, hvis den fungerer som ledelsesorgan for et aktieselskab. Selvom dette ikke eksplicit er påkrævet for alle foreningsformer eller menighedsråd, kan det være en god idé også at gøre det i andre sammenhænge. En forretningsorden skal indeholde:

1. Regler for mødefrekvens og indkaldelse
2. Retningslinjer for beslutningstagning og habilitet
3. Retningslinjer for kontrol af direktionen
4. Protokolføring af væsentlige beslutninger

Forhandlingsprotokollen tjener som dokumentation for, hvordan bestyrelsen har håndteret sine opgaver. Hvis et bestyrelsesmedlem er uenig i en beslutning, er det væsentligt at få sin indsigelse skrevet ind i protokollen. På den måde kan medlemmet i en eventuel retssag senere dokumentere, at vedkommende har forsøgt at rette op på eller advare mod en skadelig beslutning.

Eksempel på punktopstilling over bestyrelsens centrale pligter

• Tilsyn og kontrol med selskabets drift og økonomi.
• Udarbejdelse og vedligeholdelse af relevante politikker, fx CSR-politik eller investeringspolitik.
• Ansættelse og afskedigelse af direktion.
• Udarbejdelse af forretningsorden og sikring af en fyldestgørende bestyrelsesprotokol.
• Overholdelse af selskabslovgivning samt relevante speciallove.
• Risikostyring og sikring af tilstrækkelig forsikringsdækning.

Samspillet mellem bestyrelse og revisor

Revisor spiller en væsentlig rolle i bestyrelsens kontrolmekanismer. Det er en udbredt misforståelse at tro, at en ekstern revisor alene har ansvaret for at opdage fejl eller ulovligheder. Bestyrelsen er nemlig forpligtet til at reagere aktivt på revisors kommentarer og anbefalinger. Ignorerer man revisors kritikpunkter, øges risikoen for bestyrelsesansvar betydeligt, hvis der senere viser sig at være tab som følge af netop de oversete forhold.

“Revisor skal i sin rapportering påpege væsentlige risici og fejl; men bestyrelsen har ansvaret for at reagere hensigtsmæssigt herpå.”
Kilde: § 134 i revisorloven (lov nr. 250 af 15. marts 2015 med senere ændringer)

Dermed understreges det, at revisorlovgivningen ikke fritager bestyrelsen for dens eget ansvar for at sikre forsvarlig drift og økonomisk kontrol.

Såfremt bestyrelsen ikke er blevet advaret af revisionen er det svært at påvise egentligt svigt hos Bestyrelsen, og hovedparten at de oprettede sigtelser fra Politiet nedlægges da også efter nogen tid, da bevisbyrden er meget svær at løfte.

Når ansvaret alligevel pålægges

Selvom domstolene ofte er tilbageholdende, kan bestyrelsen komme i en situation, hvor ansvaret alligevel gøres gældende. Det sker typisk, hvis:

• Alvorlige budgetoverskridelser er ignoreret.
• Væsentlige advarsler fra revisor eller myndigheder er forbigået.
• Manglende reaktion på økonomiske problemer trods gentagne indikationer på snarlig insolvens.
• Forkerte eller vildledende oplysninger er afgivet i regnskaber eller til generalforsamlingen.
• Ulovlige aktionærlån eller sammenblanding af private og selskabets midler (jf. selskabslovens § 210).

Det er altså afgørende at forstå, at bestyrelsen ikke kan overlade alt ansvar til andre organer i virksomheden eller foreningen.

Indsættelse af menighedsråd som reelle ejere – praktiske overvejelser

Når et menighedsråd træder ind som reelle ejere i mangel på en bedre løsning, følger der en række praktiske konsekvenser:

• Øget ansvar: Menighedsrådet skal være opmærksomt på, at de ved at påtage sig denne rolle potentielt også kan ifalde ansvar for fejl og forsømmelser.
• Formelle vedtægtsændringer: Det kan blive nødvendigt at ændre vedtægter eller foretage registreringer hos fx Erhvervsstyrelsen, så rådet fremstår som reelle ejere.
• Administration af midler: Menighedsrådet skal sikre korrekt bogføring, rapportering og en forsvarlig økonomisk styring.
• Lovpligtige indberetninger: Hvis menighedsrådet reelt administrerer en virksomhed eller en forenings formue, kan der gælde krav om moms, skat eller andre indberetninger, alt efter aktivitetens art.

Denne ansvarsstruktur er ikke altid ideel, men i visse situationer, hvor ingen anden entitet eller formelt registreret ejer eksisterer, kan det være den eneste måde at sikre lovmedholdelighed og gennemsigtighed.

Tjekliste for at undgå bestyrelsesansvar

Nedenfor er en kort tjekliste, som bestyrelser – herunder menighedsråd – kan følge for at minimere risikoen for ansvar:

1. Opdateret og fyldestgørende forretningsorden
2. Regelmæssige bestyrelsesmøder med fast dagsorden og dokumentation
3. Grundig gennemgang af regnskaber og budgetter ved hvert møde
4. Reaktion på revisors anbefalinger og eventuelle advarsler
5. Klar arbejdsfordeling mellem bestyrelsesmedlemmer og eventuel direktion
6. Overholdelse af relevante lovkrav (selskabslov, foreningsret, kirkelovgivning mv.)
7. Tegn en passende D&O-forsikring
8. Foretag løbende risikovurderinger
9. Sikre korrekt registrering af reelle ejere, også hvis det er et menighedsråd

Opsummering af centrale pointer

• Bestyrelsens ansvar ifølge dansk ret kræver et bevis for grov uagtsomhed eller forsæt samt dokumentation for et konkret tab.
• Retspraksis har vist en tilbageholdende linje, men ved klare forsømmelser eller ignorering af advarsler kan ansvar gøres gældende.
• Menighedsråd kan blive anset som reelle ejere i mangel af en bedre løsning, hvilket også kan udløse bestyrelseslignende ansvar.
• Det er afgørende at have styr på løbende kontrol, forretningsorden, revisorrapportering, forsikringer og korrekt dokumentation.

Bestyrelsesmedlemmer og straffeloven

Hvordan forholder man sig til straffeloven som bestyrelsesmedlem, og hvor ofte resulterer mulige lovovertrædelser i sigtelser eller domme?

Mange har en forestilling om, at bestyrelsesansvaret primært ligger i erstatningsretlige forhold, men et strafferetligt ansvar kan også komme på tale. Der er dog en høj tærskel for at pålægge strafferetlige sanktioner, og andelen af sager, hvor et bestyrelsesmedlem reelt sigtes og dømmes, er lav. Der findes ingen officiel statistik, der nøjagtigt angiver den præcise procentdel, men skøn peger på, at det er forsvindende få. Vi har ikke erfareret siden vi startede i 1983 hørt om nogen der i bestyrelser har fået et ansvar pålagt og er dømt herefter.

Herunder følger en nærmere gennemgang af de strafferetlige forhold, der kan være relevante, og et indblik i de sjældne tilfælde, hvor bestyrelsesmedlemmer rent faktisk dømme

Hvilke forhold er gældende under straffeloven?

Som bestyrelsesmedlem kan man ifalde strafferetligt ansvar, hvis ens handlinger eller undladelser falder inden for bestemmelserne i straffeloven. Typisk vil det dreje sig om forhold, der involverer en bevidst vildledning, uberettiget berigelse eller grove forsætshandlinger. Særligt følgende paragraffer kan være relevante:

“§ 279 (Bedrageri), § 278 (Underslæb), § 280 (Mandatsvig), § 283 (Skyldnersvig) og § 290 (Hæleri) m.fl.”
Kilde: Straffeloven, lovbekendtgørelse nr. 976 af 17. september 2019 med senere ændringer.

Overordnet set er straffeloven på spil, når et bestyrelsesmedlem eksempelvis:

• Bevidst vildleder aktionærer, kreditorer eller offentlige myndigheder for økonomisk vinding.
• Tager selskabets midler til eget brug (underslæb/mandatsvig).
• Vildleder i forbindelse med konkurssituationer (skyldnersvig).
• Foretager aktiv handling (eller groft uagtsom medvirken) til hvidvask af ulovlige midler.
• Medvirker til dokumentfalsk, fx ved at afgive urigtige oplysninger i regnskaber eller årsrapporter.

I modsætning til et rent erstatningsretligt ansvar, hvor der typisk kræves grov uagtsomhed for at ifalde personligt ansvar, kræver strafferetlig sanktion efter straffeloven normalt et konkret forsæt eller mindst grov uagtsomhed i forbindelse med den strafbare handling.

Hvor ofte sigtes og dømmes et bestyrelsesmedlem?

Der findes ingen præcis, samlet statistik over antallet af straffesager mod bestyrelsesmedlemmer i Danmark. Det fremgår dog af forskellige analyser og rapporter fra f.eks. advokatbranchen, Erhvervsstyrelsen og diverse brancheorganisationer, at antallet af sigtelser er yderst begrænset. Der er flere grunde til, at strafferetlige sager er sjældne:

1. Høj bevisbyrde: Myndighederne skal bevise, at bestyrelsesmedlemmet har handlet med viden om eller med forsæt til en ulovlig handling, fx bedrageri eller mandatsvig.
2. Ansvarsfraskrivelse gennem kollektive beslutninger: Bestyrelsen træffer ofte beslutninger i fællesskab, og hvis et medlem kan vise, at vedkommende ikke deltog i eller modsatte sig den potentielt strafbare disposition, kan strafansvar begrænses.
3. Få sager ender med domfældelse: Mange sager kan frafaldes under efterforskningen eller afsluttes med tiltalefrafald, hvis der ikke findes tilstrækkeligt grundlag for en retssag.

Selvom der ikke er offentliggjorte statistikker i Danmarks Statistik, der specifikt opgør antallet af strafferetlige domme mod bestyrelsesmedlemmer, vurderes det generelt at udgøre et meget lille procenttal i forhold til det samlede antal aktive bestyrelsesmedlemmer i Danmark. Uofficielle brancheskøn antyder, at mindre end 1% af bestyrelsesmedlemmer årligt risikerer at blive sigtet, og at en endnu mindre andel dømmes.

Eksempel på oversigt over (uofficielle) skøn for strafferetlige sager mod bestyrelsesmedlemmer

Nedenstående tabel er baseret på estimater og artikler fra diverse faglige netværk, herunder advokat- og revisionsbranchen. Det skriver danske advokatfirmaer, der har erfaring i strafferetlige sager mod ledelser.

Sagsforløb	Estimeret andel (i %)
Bestyrelsesmedlemmer, der bliver sigtet årligt	0,1% – 1,0%
Bestyrelsesmedlemmer, der reelt bliver dømt	0,01% – 0,1%
Sager, hvor myndighederne rejser tiltale	Under 1% af sagerne
Sager afsluttet uden retssag (tiltalefrafald m.v.)	Størstedelen

“De ovenstående tal er ikke officielle, men skønsmæssige vurderinger fra praksis.”
Kilde: Erfaringsbaserede analyser fra advokat- og revisionsbranchen

Det er vigtigt at understrege, at tallene varierer fra år til år og fra branche til branche. De fleste bestyrelsesmedlemmer, der dømmes, er involveret i sager om bedrageri, hvidvask eller mandatsvig, og ofte er der tale om både civil- og strafferetlige konsekvenser.

Hvorfor er tallene så lave?

• Compliance og rådgivning: Stadigt flere bestyrelser får professionel rådgivning fra advokater, revisorer og eksterne konsulenter, hvilket mindsker risikoen for ulovlige dispositioner.
• Due diligence: Der er øget fokus på løbende due diligence, intern kontrol og revisorbistand, især i større selskaber. Det gør det sværere at begå strafferetlige overtrædelser uden at blive opdaget.
• Erstatningsretlig afklaring før straffesag: Mange sager, der starter som mulige straffesager, ender med at blive behandlet civilretligt, hvis det ikke er muligt at påvise fornødent forsæt.

Hvordan mindsker man risikoen for strafferetlig forfølgelse?

Som bestyrelsesmedlem er det vigtigt at kende og efterleve selskabets, foreningens eller organisationens retningslinjer. Nedenfor ses en kort punktopstilling:

• Sørg for klare forretningsgange og gennemsigtighed i økonomiske dispositioner.
• Reagér på revisors og interne kontrollers advarsler rettidigt og dokumentér dine tiltag.
• Undlad at underskrive dokumenter, du ikke er fuldstændig fortrolig med, fx regnskabsbilag med upræcise forklaringer.
• Få ekstern rådgivning, hvis der opstår tvivl om lovligheden af bestemte handlinger.
• Stil kritiske spørgsmål på bestyrelsesmøderne og få eventuelle betænkeligheder indført i protokollen.
• Tegn en D&O-forsikring, der også dækker visse omkostninger i forbindelse med en straffesag (bemærk dog, at forsætligt strafbart forhold ikke dækkes).

Centrale lovhenvisninger

• Straffeloven (Lovbekendtgørelse nr. 976 af 17. september 2019 med senere ændringer)
  • § 278 (Underslæb), § 279 (Bedrageri), § 280 (Mandatsvig)
• Selskabsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015 med senere ændringer)
  • Om styring af selskaber, ledelsesansvar og revisorpligter
• Revisorloven (Lov nr. 250 af 15. marts 2015 med senere ændringer)
  • Retningslinjer for revisors arbejde og pligt til at reagere på uregelmæssigheder

“Revisor skal indberette væsentlige overtrædelser, som har betydning for fortsat drift, eller som kan være strafbare forhold. Undladelse kan medføre medansvar.”
Kilde: § 22, stk. 3 i revisorloven

Afsluttende bemærkninger om strafansvar og frekvens

Det er sjældent, at bestyrelsesmedlemmer dømmes strafferetligt, fordi bevisbyrden er streng, og det ofte kræver et bevis for forsætlig eller groft uagtsom adfærd. I praksis er det under 1% af bestyrelsesmedlemmer, der nogensinde oplever en politimæssig sigtelse eller tiltale. Endnu færre dømmes i retten. Det betyder dog ikke, at bestyrelsen kan se bort fra straffeloven. Tværtimod bør man være særdeles opmærksom på de situationer, hvor strafferetligt ansvar kan komme på tale.

OPDATERING: Ved gennemgang af artiklen 31-05-2022 kn vi sige at der rejses sigtelse i 0,1% af tilfælde. Disse sigtelser kan komme på foranledning af skattesager eller skatteklager og nedlægges oftest indenfor 1 år. Problemet er dermed bleveet mindre med årene.

• Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
• Fotokredit: stock.adobe.com
• Personer/Firmaer/Emner/#: #bestyrelsesansvar, #straffeloven, #selskabsloven, #bedrageri, #underslæb, #mandatsvig, #strafansvar
• Ⓒ 2023 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.