I USA er det svært at få øje på en krise, det er ikke gået bedre siden 1969 med ledigheden
Hver måned kommer pulsen på USA med den månedlige jobrapport fra USA. Den er et vigtigt pejlemærke, hvis man vil tage temperaturen på den amerikanske økonomi og der er ingen tvivl i hele 2022. Den bliver måned for måned ved med at overraske alle analytikerne og de finansielle markeder og medier hylder økonomien som værende sund og stærk med så lidt som 3,5% arbejdsløshed. Dette på trods af en enorm høj dollarkurs, krig i Europa og inflation i de fleste lande.
Arbejdsmarkedet udviser gang på gang stor styrke. Ledigheden er nu på det laveste niveau siden 1969. Det er godt for vækstudsigterne, og de finansielle markeder skal nok igen være forsigtige med at forvente hurtige rentenedsættelser. Usikkerheden er dog fortsat stor. Det skriver Berlingske.
I stedet for kollaps, recession og massearbejdsløshed har amerikansk økonomi måned for måned skabt hundredtusindvis af nye job. Sådan var det også i december, hvor der kom 220.000 nye job til i den private sektor, mens arbejdsløsheden faldt til 3,5 procent og dermed det laveste siden sommeren 1969.
Lønstigninger aftog til 4,6 procent, hvilket er lavere end forventet, men dog fortsat højere end, hvad der er forenelig med en inflation på omkring to procent. Ifølge en anden opgørelse fra Federal Reserve i Atlanta har ansatte, der har skiftet job det seneste år, oplevet en lønstigning på otte procent, mens stigningen har ligget på godt fem procent for dem, der er blevet på deres pind. En række stater har hævet mindstelønnen igen 1. januar, hvilket kan give et skub opad til lønningerne i næste måneds opgørelse.
Sidste år blev der hver måned i gennemsnit skabt over 400.000 job og dermed i alt 4,5 millioner job for året som helhed. Det skal ses i forhold til, at der samlet set ikke har været økonomisk vækst siden udgangen af 2021. Det har altså været et år, hvor beskæftigelsen er drevet frem af forsøget på at finde folk til de mange ubesatte stillinger. Et stort antal ledige stillinger er samtidig med til at hæmme den økonomiske vækst. Akkurat som herhjemme.
Mange flere job i 2023
Ved udgangen af november var der 10,5 millioner ubesatte job i USA og dermed fortsat – på trods af afmatning og gigantisk jobvækst – tæt på det højeste nogensinde. Faldet i antallet af arbejdsløse betyder, at der var 1,75 ledige stillinger for hver enkelt ledig. Det er for USA som helhed, mens vækststater som Texas har en endnu større mangel på arbejdskraft.
Dertil kommer, at det faktisk slet ikke er så sikkert, at de mange overskrifter om fyringer i de store teknologiselskaber (og hos ejendomsmæglerne) er dårligt for økonomien. Akkurat som Nokia i Finland før finanskrisen støvsugede arbejdsmarkedet for ingeniører, har teknologiselskabernes eksploderende markedsværdi betydet, at man har kunnet overbyde alle andre i jagten på arbejdskraft. Da Nokia gik ned, frigjorde det en stor innovativ kraft i finsk økonomi. Da oliepriserne kollapsede i 2014, skete det samme i Norge.
Indtil videre er erfaringerne ifølge The Wall Street Journal, at fire ud af fem fyrede ansatte fra teknologiselskaberne har fundet nyt arbejde (primært i mindre virksomheder) eller er begyndt som selvstændige inden for tre måneder. Blandt andet derfor dukker massefyringer ikke op i ledighedsstastikken.
Fyringer i de markedsdominerende teknologiselskaber med lav værditilvækst kan dermed bidrage til at øge innovationen og fremtidig vækst og beskæftigelse i USA. Ikke mindst fordi det er langt mindre bureaukratisk at vokse fra enkeltmandsselskab til en lille virksomhed i USA sammenlignet med Danmark.
USA vil i det kommende år få gavn af mange store offentlige investeringspakker, der har aktiveret vigtige værdikæder overalt i økonomien. Fokus på indenlandsk produktion af højteknologi, blandt andet mikrochip, har ført til en eksplosion i fabriksbyggeriet og vil føre til flere industriarbejdere, når de er færdigbygget.
Den store klimapakke fra sidste sommer har aktiveret alt fra forskningsmiljøer til venturekapital og store virksomheders interesse i at finde løsninger til fremtidens klimamarked. 2023 vil også byde på nye store investeringer i militært udstyr – og så er infrastrukturpakken på over 1.000 milliarder dollar nu for alvor ved at blive rullet ud.
Der er dog et forbehold over for de positive signaler fra jobmarkedet. Mindre virksomheders forventninger til behovet for nyansættelser de kommende tre måneder er styrtdykket, men er dog fortsat på et historisk pænt niveau. Optimismen i såvel industrien og servicesektoren faldt kraftigt i december og signalerer lige nu tilbagegang i aktiviteten. Det er usædvanligt, at servicesektoren sender så negative signaler – og det er her, at langt de fleste job i USA bliver skabt.
Højere renter i længere tid
Misforholdet mellem antallet af ledige stillinger og ledige hænder sammen med de stærke impulser ind i amerikansk økonomi peger mod fortsat fremgang i beskæftigelsen, men usikkerheden om retningen i økonomien er høj.
Man skal alligevel være forsigtig med at affærdige Federal Reserves udmeldinger om, hvad der skal ske med renten. Centralbanken har åbent fortalt, at man er bange for at tage foden fra bremsen for tidligt og dermed udløse endnu en bølge af høj vækst, endnu mere stigende beskæftigelse og endnu mere lønpres.
Amerikanske husholdninger har – ligesom de danske – markant forøget de kontante opsparinger i bankerne det seneste år på trods af høj inflation og har dermed en opsparet købekraft, der hurtigt kan udløses ved et udbrud af optimisme.
Det er også en medvirkende faktor, at næsten alle boliglån i USA har fast rente, og at Federal Reserves dramatiske renteforhøjelser slet ikke påvirker eksisterende boligejeres renteudgifter. Amerikansk økonomi er derfor langt mindre rentefølsom end den danske, hvilket forstærkes af, at en markant større andel af den samlede gæld er på statens skuldre i USA, mens danske husholdninger bærer hovedparten af den danske gæld.
Renten i USA blev i december sat op til 4,5 procent og skal videre op til fem procent, før stramningsforløbet er afsluttet. Endnu vigtigere er det, at Federal Reserve vil fastholde renten på et forhøjet niveau i længere tid end de finansielle markeder tror på nuværende tidspunkt. Som Federal Reserve selv siger, skal renten slet ikke sættes ned i år. Det bliver en grim opvågning for både aktier og obligationsrenter.
Kilde: Berlingske, https://www.berlingske.dk/oekonomi/krise-hvilken-krise-usas-jobmarked-buldrer-fortsat-derudad
Fotokredit: Macrobond, Berlingske og stock.adobe.com
