Ny lov om arbejdstidsregistrering vedtaget af Folketinget
Folketinget har for nyligt vedtaget nye krav om daglig registrering af arbejdstid. Mette Nørlem, ekspert i ansættelsesret, forklarer, at selvom det kan virke omkostningsfuldt, kan det have sine fordele. Denne lovgivning, som er en følge af et EU-krav, træder i kraft fra 1. juli. Det er derfor ny slut med at have en løn uden registrering af den reelle arbejdstid og det giver selvstændige flere byrder, og egentligt er det også et krav fra 01/07 aligevel. At det så samtidigt er en udgift fordi de fleste lønsystemer forventes at kunne det gør kun ondt værre.
Arbejdstidsregistrering – Hvad Skal Man Vide?
Folketingets nye vedtagelse kræver, at arbejdstiden registreres dagligt. Mette Nørlem, en juridisk ekspert hos Lessor, anslår, at op til 98% af danske medarbejdere sandsynligvis ikke vil arbejde over 48 timer om ugen. Hun påpeger, at registreringen kan ske via forskellige metoder, såsom notesbøger eller avancerede systemer, og skal opbevares i fem år.
Omkostninger og Implementering
Regeringen skønner, at lovens implementering vil koste mellem 500 og 600 millioner kroner, men hvis man medregner administrative omkostninger, kan beløbet stige til mellem 900 millioner og 2,4 milliarder kroner. Nogle virksomheder har allerede et system til tidsregistrering, mens andre må etablere nye løsninger. Og dermed nye omkostninger.
Baggrunden for EU-Kravet
Et tilfælde fra Deutsche Banks spanske afdeling, hvor en medarbejder havde svært ved at bevise overarbejde, førte til en domstolsafgørelse i EU, hvilket resulterede i kravet om tidsregistrering. Derfor må resten af EU døje med en at det skal registreres.
Undtagelser og Fleksibilitet
Loven gælder primært for lønmodtagere. Praktisk har man indlagt en forskelbehandling. Man inkluderer nemlig undtagelser som øverste direktører og arbejdere med særlige arbejdstidsaftaler. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har understreget, at loven kun kræver registrering af den samlede daglige arbejdstid.
Fordele ved Tidsregistrering
Selvom loven kan virke belastende, fremhæver Nørlem fordelene ved tidsregistrering for medarbejderes velbefindende og balance mellem arbejde og fritid. Hun foreslår selv en standardiseret registrering med mulighed for justeringer.
Men selvsagt er der flere fordele for SKattekontrol i Skattestyrelsen end for iværksættere og virksomhedsejere.
Kilde: AORS.DK og Beskæftigelsesministeren
Fotokredit: Aistra.net, Agiludvikling.dk
