Ny bogføringslov giver stramninger, digital bogføring og krav om revisor

Nu er det slut med ringbind og fysiske bilag, siger den ny Bogføringslov

Vi er glade for vi får lige pludselig 100M2 mere plads og mange flere kunder. Men det er altså først 01/01/2023 den nye bogføringslov træder i kraft. Loven som er diskuteret her i julen og det nye år, stiller nemlig en hel række af nye krav til virksomheder og foreninger.

Den ny Bogføringslov

Lovforslaget gennemfører den politiske aftale om det fremadrettede behov for revision, der blev indgået den 23. juni 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Nye Borgerlige og Alternativet. Erhvervsstyrelsen har udarbejdet udkast til forslag til ny bogføringslov (Bogføringsloven) og ændring af Årsregnskabsloven. Lovforslaget forventes fremsat februar I 2022, og der er høringsfrist 8. december 2021.

Det forslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2022, med følgende undtagelser:

1. Kravene om digital registrering og opbevaring af regnskabsmateriale har virkning for regnskabsmateriale, der vedrører økonomiske transaktioner, der finder sted for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere.
2. Ændringerne til årsregnskabsloven har først virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere. Dog kan forslaget om forlængelse af indsendelsesfristen for årsrapporter til seks måneder anvendes for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2022 eller senere.

Politisk set blev der gennem sommeren indgået en bred politisk aftale om øget revision. Øget revision er jo ikke noget der gavner virksomhederne men giver udgifter, men der har fra politisk hold være fokus på at undgå fejl i regnskaberne. Selve forslaget ny bogføringslov vil træde i kraft 01/01/2023, og det er til stor glæde for de mange online regnskabsudbydere som vi er partner med. Forslaget er i høring men forventes vedtaget i februar 2022. Se mere om høringen her: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65760

Forslag til ændringer i årsregnskabsloven og øget revision

1. Krav om revisionspligt for virksomheder med en balancesum på over 50 mio. kroner i 2 på hinanden følgende år, uanset størrelsen af virksomhedens nettoomsætning.
   
2. Krav om revisorerklæring efter eget valg for virksomheder i særlige risikobrancher med en årlig nettoomsætning mellem 5-8 mio. kroner i 2 på hinanden følgende år. De særlige risikogrupper, mener vi bliver udpeget af af Finanstilsynet og/eller Skattestyrelsen. Typisk der hvor der er mest snyd, og disse grupper kan forvente større kontrol. Der er her tale om f.eks. kiosker, restauranter, fødevarebutikker og virksomheder der modtager kontanter, herunder vekselfirmaer.
   
3. Suspension af muligheden for at fravælge revision ved bødeforlæg eller dom for overtrædelse af hvidvasklovgivningen og i tilfælde hvor et ledelsesmedlem inden for de seneste to har være optaget i konkurskarantæne registeret.
   
4. Mulighed for administrativt at påbyde revision, hvis der konstateres væsentlige fejl eller mangler i virksomhedens bogføring.
   
5. Krav om at oplysningen i virksomhedens årsrapport om antal ansatte også skal gives, hvis der er 0 ansatte.

Som ventet blev helt små personlige virksomheder, fri for at opbevare bilagsmateriale digitalt

Med lovforslaget har alle et år til at omstille bogholderiet til den digitale verden. Lovforslaget vil tillige betyde ændringer i Årsregnskabsloven.

Kravet om øget revision skal styrke indsatsen mod snyd. Men der er fokus på at der skal begås færre fejl. fordi mange begår fejl i deres regnskaber og angivelser af skat og moms. Det kan kun opnås ved mere revision. Fejl eller Snyd så betyder det mere arbejde for os som revisorer for det er entydigt, at flere virksomheder får krav om inddragelse af revisor i forbindelse med aflæggelse af årsregnskaber.

Det er glædeligt for os, men næppe de mange SMV virksomheder. Her er ændringerne i forhold til den nuværende – og gældende – bogføringslov.

Ændringer i den nye Bogføringslov

1. Der indføres et højere bødeniveau med mulighed for bøder op til 1,5 mio. kroner, hvis virksomheden hverken kan stille det originale, digitale regnskabsmateriale eller den digitale sikkerhedskopi til rådighed for Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen.
   
2. Der indføres krav om digital opbevaring af regnskabsmaterialet med behørig sikkerhedskopi jf. kravet herom.
   
   Kravet vil ikke gælde for meget små virksomheder med personlig hæftelse – her vil der eksempelvis være tale om eksempelvis forældrekøbs-lejligheder.
   
3. Erhvervsstyrelsen får hjemmel til at gennemføre en risikobaseret bogføringskontrol af virksomheder, der ikke har indsendt deres første årsrapport og virksomheder, der har fravalgt revision.
   Vi forestiller os dette udvidet til hvis ledelse eller bestyrelsesmedlemmer aftræder.
   
4. Der indføres forenklede krav til virksomheders beskrivelse af deres procedurer for registrering af transaktioner og opbevaring af regnskabsmateriale.
   
5. Definitionen af regnskabsmateriale udvides til at omfatte dokumentation for faktuelle oplysninger i ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport.

Se hele Bogføringsloven og download lovforslaget herunder:

Kilde: Erhvervsstyrelsen og Metropolinternational.com
Foto/grafik: Erhvervsstyrelsens logo.

• Se mere om skattesager og sager i Skatteankestyrelsen.