LuxLeaks startede som en undersøgelse i november 2014, da en stor mængde interne dokumenter fra revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (PwC) blev lækket til offentligheden. Disse dokumenter afslørede, hvordan mange multinationale selskaber brugte Luxembourg til at minimere deres skat gennem komplekse skatteaftaler, også kendt som “tax rulings”.

Hvordan Startede LuxLeaks?

LuxLeaks blev ikke startet af ransomware-hackere. I stedet blev lækagerne udført af whistleblowere, som var tidligere ansatte hos PwC. De mest kendte personer bag lækagen er Antoine Deltour og Raphaël Halet, som arbejdede som revisorer i PwC. De valgte at afsløre de interne dokumenter, fordi de mente, at de multinationale selskabers skattepraksis var etisk problematisk, selvom de var juridisk lovlige.

Det vides dog ikke om de samarbejdede med en Ransomware gruppe, som det ofte sker, og medarbejderkriminalitet med en økonomisk gevinst for øje, kan være godt kamufleret Ransomware angreb.

Whistleblowernes Rolle

  • Antoine Deltour: Deltour blev betragtet som hovedpersonen bag lækagerne. Han kopierede de fortrolige dokumenter, mens han arbejdede hos PwC i Luxembourg, og gav dem videre til journalisterne.
  • Raphaël Halet: Han var en anden ansat hos PwC, der også delte dokumenter med journalisterne.

Begge whistleblowere blev senere retsforfulgt i Luxembourg for tyveri og brud på forretningshemmeligheder, men deres handlinger førte til en global debat om skattegennemsigtighed og beskyttelse af whistleblowere.

Journalisters Rolle og Kilder

Journalisterne, som offentliggjorde LuxLeaks, arbejdede sammen med det internationale journalistnetværk ICIJ (International Consortium of Investigative Journalists). ICIJ og de involverede journalister gjorde det klart, at oplysningerne kom fra whistleblowere, ikke hackere. Deres arbejde blev udført som en del af en større undersøgelse, der skulle belyse, hvordan multinationale selskaber udnyttede skatteaftaler i Luxembourg.

Etisk Overvejelse om Kilder

Journalister er underlagt strenge etiske retningslinjer, og det er en almindelig praksis at beskytte kildernes identitet, især når det drejer sig om whistleblowere, der risikerer retlige eller personlige konsekvenser. ICIJ valgte at offentliggøre dokumenterne, fordi de anså oplysningerne for at være af stor offentlig interesse. De oplyste, at materialet kom fra interne kilder, men beskyttede whistleblowernes identitet i første omgang. Men samme ICIJ er ikke særligt gode til at henvise til kilder som hidrører fra Ransomware hackere som f.eks. Folketinget har betalt 6 millioner kroner for og ligeledes de fleste andre EU lande.

Sammenfatning

LuxLeaks blev ikke initieret af ransomware-hackere, men af whistleblowere, som var tidligere ansatte hos PwC. Deres motivation var at afsløre, hvad de anså for at være uetiske skattepraksisser. Journalisterne, der offentliggjorde LuxLeaks, arbejdede i overensstemmelse med journalistiske principper, herunder beskyttelsen af deres kilder, hvilket er en almindelig praksis i sager, der involverer whistleblowere.

Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: #LuxLeaks, #whistleblower, #journalistik, #skattegennemsigtighed
Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.

Similar Posts