Shop-In-Shop kontrakter

Den tidligere majoritetsejer ønsker ikke at kommentere beløbets størrelse, men afviser planer om tilbagetrækning: ”Jeg arbejder ikke færre timer eller mindre dedikeret end tidligere,” siger han. Peter Jørgensen frasolgte sammen med sin hollandske partner skoforretningen Sports Connection til amerikanske Skechers for et trecifret millionbeløb.

Peter Jørgensen og hans hollandske partner Johannes de Groot har opbygget en millionforretning gennem salg og distribution af sko. De stiftede selskabet Sports Connection, som siden 2005 har haft rettighederne til at distribuere Skechers-sko i Norden. I dag står selskabet bag over 60 konceptbutikker og omkring 175 shop-i-shop-butikker.

Især hjælpen til etablering af SHOP-IN-SHOP konceptet fremhæver en forretningside, der ikke alene er fri for husleje, men også har interesse fra mange eksisterende kæder.

For godt et år siden valgte duoen at frasælge deres livsværk til Skechers på grund af fremskreden alder og behovet for et generationsskifte, fortalte den 60-årige Peter Jørgensen til DetailWatch. Dengang ville hverken Skechers eller Peter Jørgensen afsløre prisen for handlen, men et nyt regnskab giver nu en indikation af prisen.

I Peter Jørgensens holdingselskab er der bogført 311,5 mio. kr. for frasalget af virksomheden. Han ejede 60 pct. af Sports Connection, hvilket indikerer, at skoforretningen er solgt for 519 mio. kr. DetailWatch har talt med Peter Jørgensen, men han ønsker ikke at kommentere beløbets størrelse. “Men jeg vil gerne sige, at det var en fornuftig handel for begge parter,” siger han.

Frasalg skete ”i rettidig omhu”

Peter Jørgensen og hans kone Marianne Jørgensen, som også har bidraget væsentligt til Sports Connections vækst, har trukket et udbytte på 25 mio. kr. ud af selskabet. I samme ombæring er der også overført penge til ægteparrets tre børns personlige holdingselskaber.

Peter Jørgensen er fortsat landechef for Skechers i Norden og har ansvaret for Danmark, Sverige, Norge, Finland, Grønland og Færøerne, samt enkelte nordtyske franchisebutikker. I forbindelse med frasalget fortalte han, at hans familie i flere år har været afklaret om, at ingen af deres tre børn ønskede at indgå i et generationsskifte.

”I rettidig omhu har jeg også været nødt til at kigge på min egen situation. Jeg elsker mit job og at udvikle forretningen. Nu kommer jeg til at gøre det for dem, der ejer varemærket, nemlig Skechers i USA, og bliver en fuldt integreret del af det,” udtalte han i maj 2023.

Stop ligger ikke i kortene

Han mener stadig, at han har meget viden og ekspertise at bidrage med, og derfor overvejer han ikke at stoppe foreløbigt. “Jeg arbejder ikke færre timer eller mindre dedikeret end tidligere. Jeg er virkelig begejstret for mit job og glæder mig til at tage næste skridt for Skechers i Norden,” siger han til DetailWatch.

Sports Connection har siden 2020 øget toplinjen med 90 pct. til knap 720 mio. kr. i 2023, hvor overskuddet landede på 117,4 mio. kr. Peter Jørgensen har en målsætning om at nå 1 mia. kr. i omsætning inden for de kommende år. Som en del af en børsnoteret koncern kan han ikke konkretisere, hvornår målet nås, men siger, at de kommer tættere på hvert år.

Shop-In-Shop kontrakter

Skechers er et prisvindende og globalt brand der designer og udvikler livsstils- og performanceprodukter inden for fodtøj, tøj og tilbehør til kvinder, mænd og børn. SKECHERS er kendt for smart og innovativt kvalitetsfodtøj med høj komfort, som dækker ethvert behov – sko til hver lejlighed!

Produkterne fra Skechers forhandles via et stærkt forhandlernetværk indenfor skobranchen, sportsbranchen og udvalgte netbutikker, og også direkte til kunderne via mere end 5200 Skechers konceptbutikker og egne webshops.

Skechers’ hovedkontor finder du i Manhattan Beach, Californien og Skechers er et børsnoteret selskab på New York Stock Exchange (NYSE) under symbolet SKX.

SHOP-IN-SHOP Kontrakter

AORS producerer hver år et tocifret antal SHOP-IN-SHOP kontrakter for en lang række udenlandske og danske producenter indenfor f.eks. mode, sko, solbriller, bælter og punge/mobil opbevaring. Ring 32177777 for mere information.

Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer: #Peter Jørgensen, #Johannes de Groot, #Sports Connection, #Skechers
Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.

Similar Posts