ejendomsskatter for erhvervsejendomme er nu overgået fra kommuner til Skattestyrelsen. Anden rate forfalder 1. august.
Opkrævningen af ejendomsskatter for erhvervsejendomme er nu overgået fra kommunerne til Skattestyrelsen, hvilket betyder, at der er åbnet et fem-dages vindue til betaling af skatten. Anden rate forfalder 1. august. Med de nye boligskatteregler er ansvaret for opkrævning af ejendomsskatter fra 2024 flyttet til Skatteforvaltningen, hvilket tidligere blev håndteret af kommunerne.
For boligejere sker betalingen af ejendomsskat via årsopgørelsen, men for erhvervsejendomme sker det gennem virksomhedernes Skattekonto, som er Skattestyrelsens betalingssystem for erhvervsdrivende.
Du skal bruge skattekontoen til betaling
Privatpersoner, der ejer erhvervsejendomme, eller virksomheder, der ikke tidligere har brugt Skattekontoen, skal være opmærksomme på de særlige regler. Betalinger kan tidligst ske fra fem hverdage før betalingsfristen den 1. august, hvilket betyder, at anden rate af ejendomsskat kan betales fra den 25. juli til senest den 1. august 2024.
Hvornår skulle første rate have været betalt?
Første rate havde betalingsfrist den 2. april. Cirka 98,8% af virksomhederne har betalt deres ejendomsskatter, mens det gælder for cirka 96,4% af ejendomme ejet af privatpersoner.
- “Det er positivt at se, at så mange har tilpasset sig den nye betalingsmetode. Vi forstår, at det er en ny måde at opkræve ejendomsskatter for privatpersoner, der ejer erhvervsejendomme. Typisk drejer det sig om ejendomme med lavere beløb, såsom ubebyggede grunde eller mindre erhvervsejendomme,
- Det siger Rikke Busk Ginnerup, fungerende fagdirektør i Skattestyrelsen.
For at undgå renter på manglende betalinger, anbefales både virksomheder og privatpersoner at oprette automatisk betaling via Betalingsservice.
For fol der betaler fra udlandet skal dette ske via Skattekontoen, her kan vælges at betale hele beløbet, mens der kan være grænser på 100.000,- pr. dag. I så fald skal du starte med at betale nu indtil hele beløbet er betalt.
- Mange troede, at deres Betalingsserviceaftale fra kommunens tid ville fortsætte. Det gør den ikke. Man skal oprette en ny aftale gennem banken, og det vil jeg stærkt anbefale, siger Rikke Busk Ginnerup.
Anden rate af ejendomsskat skal betales senest den 1. august og tidligst fra den 25. juli på grund af reglerne om, hvor længe Skattestyrelsen må opbevare betalinger på Skattekontoen. Hvis man betaler tidligere end den 25. juli, anses det som en frivillig indbetaling og tilbagebetales som udgangspunkt til NemKontoen, medmindre beløbet kan bruges til at dække anden offentlig gæld.
Samme deadline er der for ændringer eller skatteklager: Se Skatteklager
Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK, Skat
Fotokredit: Skat
Personer/Firmaer/Emner/#: #Skattestyrelsen, #ejendomsskat# Erhvervsejendomsskat, #Skatteklager
Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.