Forsvarsadvokater vil stævne ministerium for at bruge ulovlige teledata

Debatten om logging og overvågning af danskerne fortsætter. Senest er det teleoplysninger hvor forsvarsadvokater kritiserer regeringen for at bruge ulovligt indhentet teledata.

En række Forsvarsadvokater anklager nemlig Justitsministeriet og anklagemyndigheden for at bruge ulovligt indhentede teledata. Samtidig varsler advokaterne et opgør, som kan have ”uoverskuelige konsekvenser”. I Holbæk er det første juridiske skridt taget. Det skriver Advokat Watch i dag.

Et af Politiets stærkeste våben og politiets mest centrale efterforskningsredskab har fået den danske stat til at bevæge sig i en linedans på kanten af EU-loven, der har dømt den danske metode som krænkende for den personlige frihed. Danske logningsregler har længe pålagt teleselskaberne at indsamle borgernes teledata og gemme dem i et år, hvorefter politiet har kunnet bruge dataene til at opklare sager om grov kriminalitet, men den praksis er ikke lovlig, fastslog EU-domstolen senest i forbindelse med en irsk drabssag i april.

I flere sager er der gemt data hos politiet og skattestyrelsen i op til 10 år. Men selv om dommen nu tvinger Danmark til at ændre lovgivning, så lægger Justitsministeriet op til, at politiet fortsat vil kunne benytte de teledata, der allerede er indhentet.

Det vækker kritik fra flere forsvarsadvokater, der kalder metoden grænseoverskridende og bekymrende samt klandrer ministeriet for at ville bruge ulovligt indhentet teledata. Dermed er der lagt op til et retsligt opgør i kernen af det danske juridiske system.

Log af data er i mange grå toner inden EU-dom

Et eksempel er advokaten Christian Bjerrehuus der var midt i sit arbejde som forsvarer for en tiltalt i en drabssag i Kalundborg, da EU-dommen faldt i begyndelsen af april. Dommen betyder, at politiet i sager om grov kriminalitet ikke kan få adgang til den generelle og udifferentierede logning, som finder sted, når teleselskaberne skal gemme alle borgernes teledata. Data, som ellers kan belyse, hvem der har ringet til hvem, og hvor der er blevet ringet fra.

Eller hvor en person har opholdt sig, på et givent tidspunkt. Dertil kommer at Politiet kan købe sig til data som andre har logget fra f.eks. Facebook, WhatsApp, Google, Apple, Microsoft og andre.

Drabssagen tog sin begyndelse 17. november 2020, hvor tre personer blev skudt på en parkeringsplads, og to af dem døde. Siden er teledata indgået som en del af anklagemyndighedens beviser mod de i alt seks tiltalte mænd i sagen, hvor fem mænd mandag i Retten i Holbæk blev idømt fængsel på livstid. En af dem er Christian Bjerrehuus’ klient. De fem mænd har anket dommen til landsretten.

”Havde skudepisoden fundet sted i dag, er det uomtvisteligt, at politiet ikke ville kunne indhente de pågældende teleoplysninger på de personer,” lyder vurderingen fra advokaten.

Logning af positioner og hvem man taler, sms’er med og i samarbejde også data fra computere og telefoner

Logningsdata er oplysninger om, hvem din telefon ”taler” med. Staten pålægger teleselskaber at gemme oplysninger om deres kunder. Oplysninger, som politiet kan bruge til opklaring af kriminalitet. Teleselskaberne indsamler oplysninger om alle danske telekunder et år tilbage i tiden. Det har stået på i årevis, selv om EU-Domstolen flere gange har kendt det ulovligt. Oplysningerne fortæller, hvem kunderne har ringet til, hvem de har sms’et til, og hvilken mast telefonen har været forbundet til. Det kan give et meget præcist billede af, hvor den enkelte har befundet sig, og er derfor et vigtigt redskab for politiet.

Bjerrehuus påpeger, at lovgivningen ikke blev ændret 5. april, hvor EU-dommen kom.

Dertil siger Justitsministeriet i et notat 25. maj om betydningen af EU-dommen vedrørende den irske drabssag, at dommen ikke skaber en ny ret, men nyfortolker eksisterende EU-ret. ”Så lovgrundlaget har sådan set været det samme hele tiden – også før 5. april,” siger Christian Bjerrehuus, som dermed også konkluderer, at de teleoplysninger, som indgår i drabssagen, er indhentet i strid med EU-retten, selv om de er fra før 5. april.

Han mener, at sagen bliver endnu mere problematisk af, at Justitsministeriet og regeringen ifølge hans opfattelse har haft en god idé om, at deres praksis var i gråzonen allerede inden EU-dommen. Som Bjerrehuus påpeger, blev det i forbindelse med det lovforberedende arbejde til de nye danske logningsregler, der trådte i kraft 30. marts, noteret, at der var en ”væsentlig procesrisiko” ved at anvende generelle og udifferentierede loggede teleoplysninger i sager om grov kriminalitet.

”Det svarer til, at en person spekulerer i skat, men godt ved, det er med en væsentlig risiko. Når han så får et rap over fingrene af Skat, siger han, at han nok skal lade være med at gøre det fremadrettet, men alle de penge, han har sparet, vil han godt have lov at beholde,” siger Christian Bjerrehuus.

Håndsrækning til forbrydere og de reelle tal om brug af log’s

Søndag i Jyllands-Posten advarede flere tidligere efterforskere hos politiet om, at det kan blive ”katastrofalt” for politiets efterforskninger i sager om grov kriminalitet, at Justitsministeriet nu er nødsaget til at ændre logningsreglerne.

Tal viser også, at teledata er flittigt benyttet redskab hos politiet. I 2019 hentede politiet eksempelvis teledata 3936 gange, mens tallet var 3601 i 2020. Det fremgår af et folketingssvar, hvor Rigspolitiet også oplyste, at loggede oplysninger i 2020 særligt var efterspurgt hos politiet i sager om drab, drabsforsøg, narkokriminalitet og våbensager. Altså sager om grov kriminalitet. Men de siger ikke noget om hvem de andre er. Det kan være advokater, forsvarsadvokater, revisorer og almindelige skatteborgere, der ikke på mistanke tidspunktet er kriminelle.

Det har også gjort debatten om teledata højspændt, i takt med at EU-domme har problematiseret, at den generelle og udifferentierede logning er en krænkelse af retten til et privatliv. F.eks. advarede den daværende justitsminister Nick Hækkerup om, at den såkaldte franske Quadrature du Net-dom fra 6. oktober 2020 kunne blive en ”håndsrækning til forbryderne”.

Efter den dom måtte ministeriet ligeledes erkende, at der ikke kunne logges generelt og udifferentieret med henblik på sager om grov kriminalitet. Til gengæld åbnede den franske dom åbnede for, at der fortsat kunne logges generelt og udifferentieret, hvis det var for at beskytte den nationale sikkerhed. Analysen var herefter, at den logning så også kunne anvendes i sager om grov kriminalitet. Sidstnævnte var dog med en ”væsentlig procesrisiko”, som det også senere blev formuleret i lovbemærkningerne. Det er det vindue, der nu er blevet lukket med EU-dommen i sagen fra Irland. Dommen sagde her, at den generelle og udifferentierede logning, der var medvirkende til, at en mand blev dømt for drab, var en krænkelse af borgerens ret til privatliv og dermed i strid med EU-retten.

Behov for afklaring

Forsvarsadvokaten Peter Secher mener, at ministeriet og regeringen har en ”går den, så går den-tilgang” og siger:

”Justitsministeriet skriver selv, at der har været en væsentlig procesrisiko. Det har hele tiden vidst, at det nok ikke var lovligt. Nu er der så kommet en dom, der siger, at der er gjort noget ulovligt. Og så vurderer de alligevel, at vi kan da godt bare bruge de oplysninger, vi allerede har indhentet.”

”Det, synes jeg, er grænseoverskridende og bekymrende,” siger Peter Secher, som mener, at Justitsministeriet burde være loyale og selv forelægge spørgsmålet for EU-domstolen. ”Vi har da brug for som retsstat at få afklaring af, om vores borgere bliver dømt på et lovligt eller ulovligt grundlag. Det tænker jeg da, Justitsministeriet selv burde have interesse i at afdække,” siger han.

Hvad siger menneske-retighederne?

Hos Institut for Menneskerettigheder fortæller direktør Louise Holck, at der ikke er et forbud i menneskeretten mod at anvende beviser, som er indsamlet ulovligt. Der er omvendt heller ikke frit spil. ”Domstolene skal foretage en grundig vurdering i hver enkelt sag, hvor de oplysninger bliver fremlagt. I tvivlstilfælde mener jeg, at domstolene af hensyn til borgernes privatliv bør være tilbageholdende med at at tillade brugen af teleoplysninger.” Louise Holck uddyber, at det er hendes vurdering, at oplysninger, som er anvendt i strid med EU-retten, må anses for at være ulovligt tilvejebragte beviser i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Derfor skal myndighederne overholde en række krav, som er fastsat af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis de ønsker at bruge sådanne oplysninger i en straffesag.

Holck forklarer, at der er tale om en afvejning af forskellige kriterier. Bl.a. om forsvaret har mulighed for at imødegå beviset – f.eks. anfægte det. Et andet eksempel på et kriterium er, hvor vigtig beviset er for afgørelsen, herunder om det står alene, og et tredje eksempel er, hvor alvorlig krænkelsen er af det ulovligt tilvejebragte bevis.

Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen siger at alle er “Lige for loven”

Flere forsvarsadvokater fremhæver over for Jyllands-Posten, at det er nødvendigt at få en afklaring fra Højesteret, og forsvarsadvokaten Michael Juul Eriksen så gerne, at ministeriet eller Rigsadvokaten trykkede på pauseknappen, ligesom da Rigsadvokaten i august 2019 under teledatasagen, udsendte en instruks om midlertidigt stop for brug af teleoplysninger. ”Et grundlæggende retfærdighedsprincip er, at vi skal behandle lige tilfælde lige. Men her kan du risikere at have to identiske sager, hvor én bliver frifundet, og en anden bliver dømt, alene fordi der i den ene sag er blevet indhentet teledata lidt tidligere end i den anden,” siger han og peger på, at der sagtens kan gå et til halvandet år, før Højesteret har taget stilling.

Han forudser også, at det kan få uoverskuelige følger, hvis Højesteret når frem til, at der ikke kan bruges allerede indhentede generelle og udifferentierede teleoplysninger i sager om grov kriminalitet. ”Så ender vi i en situation, hvor der formentligt vil komme et hav af anmodninger om genoptagelse af sager. Lige præcis teledata er ofte et bærende bevis i alt fra narko- til drabssager, og det er noget af det, vi bruger allermest tid på,” siger Michael Juul Eriksen, som selv er parat til at tage sagen op, hvis han oplever, at anklagemyndigheden bruger ulovligt tilvejebragte beviser.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage siger:

”Man siger i princippet: ”Det er ulovligt nu, men hvis I nu er så heldige, at I har sikret en helt masse data, som er ulovligt, så bare brug det.” Det er en meget underlig tankegang, og det er åbenbart, at man som forsvarer i retten vil gøre et nummer ud af, at det her ikke kan have en bevis-mæssig værdi, fordi det er et ulovligt tilvejebragt bevis. Vi har nogle spilleregler, som vi må følge, ikke mindst når vi er retten,” siger hun.

Samtidig lyder kritikken også, at spørgsmålet nu er spillet over hos forsvarsadvokaterne.

”Der er noget principielt i, at du har et system, der spiller på, at hvis man skal have EU til at udtale sig om, hvorvidt man kan bruge det her som bevis, så skal en dansk advokat agere på det. For en dansk advokat er det en gigantisk sag at føre. Justitsministeriet har 100 skarpe jurister, som har al tid i verden. Så de udnytter den magt, de har, ved at det ville være én mand mod et kæmpesystem,” siger Peter Secher og uddyber:

»De ved, at der er en risiko for, at de får folk dømt på ulovlige beviser. Det bør klart være i deres interesse at få afklaret.«

Advokaten Christian Bjerrehuus har allerede inden dommen gjort indsigelse mod anklagemyndighedens brug af teleoplysninger i den drabssagen fra Kalundborg. Han har hverken fået medhold i byretten eller landsretten, men har søgt procesbevillingsnævnet om at få spørgsmålet indbragt for Højesteret.

Spørgsmålet, som han håber og tror, Højesteret skal tage stilling til, lyder, om anklagemyndigheden må anvende teledata, der er indsamlet forud for 5. april.

”Hvis Højesteret når frem til, at de her oplysninger ikke kan anvendes, vil det være et tungtvejende bevis, der skal trækkes ud af en masse igangværende sager samt genoptagelse af allerede afsluttede sager. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil betyde talrige frifindelser og få uoverskuelige konsekvenser for politiet og anklagemyndighed,” siger han.

Det er op til retssystemet om log filer kan anvendes som et bevis

I et skriftligt svar oplyser Justitsministeriet til Jyllands-Posten, at det er vurderingen, at oplysninger, der er logget generelt og udifferentieret med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed, fortsat vil kunne anvendes som bevis i konkrete sager, hvis oplysningerne allerede er blevet udleveret til politiet. Det gælder både i de sager, der vedrører den nationale sikkerhed, samt de sager, hvor det ikke er tilfældet, f.eks. i sager om voldtægt eller drab. Ministeriet henviser til, at det fremgår af dommen, at spørgsmålet om anvendelse af beviser i straffesager som udgangspunkt hører under national ret.

”Det afgørende er dog stadig bl.a., om en part effektivt er i stand til at udtale sig om et bevis. I danske straffesager er der fuld kontradiktion. Forsvareren og den sigtede har som udgangspunkt ret til aktindsigt i sagens dokumenter og mulighed for at udtale sig om sagens beviser. Hvis en forsvarer måtte mene, at beviser i en sag ikke kan anvendes, kan dette gøres gældende. Dette svarer til andre sager, hvor der kan opstå spørgsmål om brug af beviser, som en part mener er ulovligt indhentede.”

siger Justitsministeriet via Ritzau

Hos Anklagemyndigheden deler man Justitsministeriets melding om, at oplysninger, som allerede er udleveret til politiet i verserende sager, fortsat vil kunne anvendes som bevis.

”Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på bl.a., at teledata ifølge Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om anvendelse af teledata i straffesager altid vil indgå som ét blandt flere beviser i en sag, og at det i sidste ende er retten, som vurderer, hvilken bevismæssig vægt et bevis i form af teledata skal tillægges i den enkelte sag, jf. princippet om den fri bevisbedømmelse,”

skriver anklagemyndigheden i et skriftligt svar.

Kilde: Advokat Watch, Justitsministeriet og Ritzau