Topresultat: Danmark havde EU’s næststørste overskud i 2025
Danmark markerede sig i 2025 som en af de stærkeste økonomier i EU målt på den offentlige saldo. Med et betydeligt overskud placerer landet sig helt i toppen blandt medlemsstaterne. Udviklingen understreger en fortsat robust finanspolitik sammenholdt med stabile offentlige finanser. Samtidig viser tallene en markant forskel mellem Danmark og det samlede EU-billede, hvor underskud fortsat dominerer. Det skriver Danmarks Statistik.
I 2025 opnåede Danmark et offentligt overskud på ØMU-saldoen på 88,5 mia. kr., hvilket svarer til 2,9 pct. af BNP.
Brug for juridisk, international eller økonomisk rådgivning?
Kontakt vores danske specialister direkte på et af vores kontorer:
Advokat og Revisor Samvirket – Professionel rådgivning siden 1991
Dette gør Danmark til det land i EU med det næststørste overskud målt relativt til økonomiens størrelse. Kun Cypern havde et højere overskud med 3,4 pct. af BNP. Udviklingen er bemærkelsesværdig i et EU-perspektiv, hvor langt de fleste lande fortsat opererer med underskud. Man bør have sig for øje at selve resultatet står bedre set i den sammenhæng at EU samlet havde et gennemsnit på -3.1%
Siden år 2000 har Danmark kun haft underskud på den offentlige saldo i en begrænset periode fra 2009 til 2013 samt i 2015. Den langsigtede tendens viser dermed en stabil finanspolitisk disciplin, som adskiller sig fra mange andre EU-lande.
I 2025 var det kun fem ud af de 27 EU-lande, der havde overskud på deres offentlige saldo, mens EU samlet set havde et underskud på 3,1 pct. af BNP. For eurolandene lå det samlede underskud på 2,9 pct. af BNP.
Offentligt overskud og underskud i EU 2025
| Land/område | Saldo i pct. af BNP |
|---|---|
| Cypern | 3,4 |
| Danmark | 2,9 |
| EU samlet | -3,1 |
| Eurolande | -2,9 |
Overholdelse af underskudsgrænsen
Ifølge Maastricht-traktaten må medlemslandenes offentlige underskud som udgangspunkt ikke overstige 3 pct. af BNP. I 2025 overholdt 17 ud af 27 EU-lande denne grænse. Dette niveau svarer til perioden 2022 til 2024, hvor mellem 16 og 17 lande årligt har overholdt kravet.
Det viser en vis stabilitet i finanspolitikken i EU, men også at en betydelig del af medlemslandene fortsat befinder sig over grænsen.
Overholdelse af underskudsreglen
| År | Antal lande der overholder kravet |
|---|---|
| 2022 | 16 |
| 2023 | 17 |
| 2024 | 16 |
| 2025 | 17 |
Lav dansk ØMU-gæld i europæisk perspektiv
Ved udgangen af 2025 udgjorde Danmarks offentlige bruttogæld 855,2 mia. kr., svarende til 27,9 pct. af BNP. Dette placerer Danmark blandt de lande i EU med den laveste gældsandel.
Ifølge Maastricht-kriterierne må den offentlige gæld som udgangspunkt ikke overstige 60 pct. af BNP. Danmark ligger således markant under denne grænse og er blandt de 15 EU-lande, der opfylder gældskriteriet.
Til sammenligning havde EU samlet en gæld på 81,7 pct. af BNP, mens eurolandene lå endnu højere med 87,4 pct. af BNP.
Offentlig gæld i pct. af BNP
| Område | Gæld i pct. af BNP |
|---|---|
| Danmark | 27,9 |
| EU samlet | 81,7 |
| Eurolande | 87,4 |
Fald i dansk gæld i 2025
Danmarks ØMU-gæld faldt i 2025 med 38,8 mia. kr. Samtidig faldt gælden med 2,6 procentpoint målt i forhold til BNP. Danmark var dermed blandt otte EU-lande, hvor gælden relativt til BNP blev reduceret. En sådan gældsreducering er et politisk mål, der også rangerer Danmark højere, fordi vi kan afdrage på gælden hvilket kniber gevaldigt i andre lande og især i USA.
Det samlede billede i EU var modsat, idet gælden steg med 1,0 procentpoint i EU og 0,8 procentpoint i eurolandene. I flere lande skyldtes fald i gæld i pct. af BNP primært vækst i BNP frem for reel reduktion i gælden.
Det er kun i fire EU-lande, herunder Danmark, at gælden reelt faldt målt i absolutte tal.
Udvikling i gæld 2025
| Område | Udvikling i pct. af BNP |
|---|---|
| Danmark | -2,6 |
| EU samlet | 1,0 |
| Eurolande | 0,8 |
ØMU-regler og indberetningspligt
ØMU-saldoen og ØMU-gælden anvendes af EU til at vurdere medlemslandenes overholdelse af traktatens finansielle kriterier. Disse regler gælder både for eurolande og lande uden for euroen.
Eurolande kan blive mødt med sanktioner under Stabilitets- og Vækstpagten, hvis kravene ikke overholdes. Danmark og andre lande uden for euroen er ikke underlagt sanktioner, men kan modtage henstillinger fra EU om at bringe underskud og gæld ned.
Som led i EU’s kontrolsystem skal medlemslandene to gange årligt indberette deres ØMU-tal til EU-Kommissionen. Fristerne er den 1. april og den 1. oktober. De aktuelle tal er baseret på indberetningen pr. 1. april.
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Morten Jensen, AORS.DK
Fotokredit: DST
Personer/Firmaer/Emner/#: Danmark, EU, ØMU, BNP, Maastricht traktaten, finanspolitik, offentlig gæld, økonomi
Copyrights: Ⓒ 2026 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.
