USA renten fastholdes og dermed trodser Jerome Powell præsidenten

1. Markedet vågnede i dag op til et USA, hvor forventninger igen kolliderer med institutioner.
2. Jerome Powell fik ikke leveret den rentenedsættelse, mange havde priset ind som et hurtigt svar på aftagende momentum og beskæftigelse.
3. Samtidig forbliver dollaren under pres, og debatten bevæger sig fra økonomi til legitimitet og politisk ansvar.
4. Når beskæftigelsen ikke leverer, og obligationsmarkedet begynder at knirke, bliver råvarer ofte den sidste “domstol” for investorernes tillid.
5. Inflationen presser en utilfreds befolkning til at lægge press på politikere og institutioner i USA

Den amerikanske centralbank fastholdt således i går, den 28. januar 2026, renten uændret. FOMC besluttede at fastholde målrenten for federal funds i intervallet “3-1/2 to 3-3/4 percent”. (federalreserve.gov)

Den formulering er ikke bare en teknikalitet. Den er et signal om, at Federal Reserve vil holde sig til sit lovbundne mandat, også når den politiske støj er høj. Mandatet er forankret i Federal Reserve Act, Section 2A, hvor målsætningen er maksimal beskæftigelse, stabile priser og moderate langsigtede renter. (federalreserve.gov)

Markedets “skuffelse” handler derfor mindre om 25 basispoint og mere om institutionslogik: Centralbanken vil ikke fremstå som en automat, der reagerer på pres, men som en instans, der reagerer på data og risikobalance. Det skriver Federal Reserve. (federalreserve.gov)

Spørgsmålet “hvor langt skal dollaren ned, før det udløser krav om præsidentens afgang” er i sin kerne politisk, ikke teknisk. Der findes ikke i amerikansk ret en regel, der knytter fratræden til en valutakurs eller et indeksniveau. Vejen til afgang går reelt via tre spor:

1. Frivillig fratræden
2. Rigsret og afsættelse via Kongressen
3. Det 25. forfatningstillæg, hvor vicepræsident og et flertal i regeringen kan erklære præsidenten ude af stand til at varetage embedet
4. Flere forsøg er dog i arbehdsgruppe, idet præsidenten blander forretning og evt. aktiespekulationer sammen med sine udtalelser om kryptovaluta og aktier

Rigsretsmekanismen er forankret i forfatningens bestemmelser om, at Repræsentanternes Hus har den enekompetence at rejse rigsret, og Senatet har enekompetence til at behandle rigsretssagen. Og helt centralt: Højesteret har i Nixon v. United States slået fast, at Senatets håndtering af rigsret i udgangspunktet er et politisk spørgsmål, som domstolene ikke prøver i substansen. (Legal Information Institute)

Derfor opstår “krav om afgang” typisk, når valuta og inflation bliver et synligt velfærdsproblem, og når vælgere samt store donorer vurderer, at politisk risiko truer økonomien bredt. Det er ikke et bestemt tal, men en kombination af hastighed, varighed og troværdighedstab.

Om dollaren aktuelt er presset, peger flere markedsanalyser på et svagere USD miljø ind i 2026, blandt andet fordi rentedifferencer udlignes, og fordi politisk usikkerhed kan flytte kapital f.eks. i forhold til faldende dollar, obligationsrenter eller fald i beskæftigelsen, som de fleste anser som sandsynlige i løbet af 2026.

I dansk markedsjargon omtales det amerikanske jobtal ofte som “kongetallet”, fordi Nonfarm Payrolls historisk er en af de datapunkter, der hurtigst flytter både renter, dollar og aktier.

Her er udfordringen, at “kongetallet” ikke har leveret den type jobvækst, som normalt gør centralbanken tryg ved at skifte gear hurtigt. Ifølge Bureau of Labor Statistics ændrede den samlede nonfarm beskæftigelse sig kun svagt i december 2025 med cirka 50.000 nye job, og arbejdsløsheden lå omkring 4,4 procent. Ganske få procent nedad vil blive bekræftet som en fejlslagen TRUMP politik og give generelle omstruktureringer overalt i verden (bls.gov)

Det gør to ting ved markedspsykologien:

1. Renteforventninger bliver mere “hakvise”
   Markedet kan skifte fra “snarlig serie af rentenedsættelser” til “pause og afvent” på få dage, fordi datagrundlaget er tyndere.
2. Risikoen flytter sig fra inflation til vækst
   Når jobskabelsen mister tempo, begynder investorer at diskutere recession versus blød landing, og det kan øge volatiliteten på tværs af aktier, kredit og krypto.

“Amerikanske obligationer” er ikke én investorgruppe. Når der tales om salg, skal man i praksis skelne mellem mindst fire-fem kilder til bevægelse:

Billedet af den amerikanske inflydelse på makroøkonomien, i korte træk:

• Investorgruppers typiske adfærd ved uro og koncentrerer sig om markedet og hvad der kan udløse salg fra andre
• Udenlandske centralbanker og officielle institutioner agerer langsomt, i forhold til reservehensyn, geopolitisk brud, reserveomlægning, politisk konflikt
• Udenlandske private investorer, herunder fonde og banker: Hurtigere, afkast og likviditet først fordelt på tariffer, kreditstress, risiko for dollarfald
• Hedgefonde og “basis trade” aktører meget hurtig, gear og marginfølsom herunder pludselige renteryk, margin calls, likviditetschok, fald i beskæftigelsen f.eks. når næste kongetal formentlig vil vise nulvækst
• Indenlandske aktører, herunder banker og pensionsmiljø er regelstyret, men kan rotere på varighed, regulering, recessionstegn, og opnå kurstab på lange løbetider

Flere nyere analyser peger på, at frygten for et stort “Sell America” obligationssalg ikke nødvendigvis materialiserede sig som en enkel bølge, men at sammensætningen af købere og sælgere ændrer markedets adfærd. Dertil kommer usikkerheden om en ny verdensvaluta og hvilken inflydelse BRIKS landene får på makroøkonomien.

Samtidig har Federal Reserve forskning og markedsdækning fremhævet, at officielle data kan undervurdere hedgefondenes rolle og dermed også undervurdere, hvor hurtigt et positioneringsskifte kan blive til et likviditetsproblem.

Hvis der opstår en negativ spiral, ser den typisk sådan ud:

1. Politisk udmelding skaber usikkerhed om inflation og tariffer, bestridelser af data fra ministerier i USA
2. Lange renter stiger, fordi investorer kræver højere risikopræmie, f.eks. kan obligationsrenten stige og USA’s gæld stiger mange milliarder dollars
3. Belånte strategier reducerer risiko hurtigt
4. Likviditet bliver dyrere, og volatiliteten stiger
5. Dollaren kan enten styrkes kortvarigt som “sikker havn” eller svækkes, hvis tillidskomponenten dominerer
6. Udefra kommende globale rokeringer f.eks. EU aftale med Indien, verdens største befolkning.

Data om grænseoverskridende beholdninger og strømme samles i Treasury’s TIC system, som er referencepunktet for den offentlige overvågning af udenlandsk deltagelse.

Når investorer siger “politisk uro”, mener de normalt tre konkrete risici:

1. Regler ændres hurtigt, hvilket gør cashflow prognoser svagere
2. Handelspolitik og tariffer kan løfte inflationsrisiko og forstyrre forsyningskæder
3. Institutionel konflikt kan øge risikopræmien på amerikanske aktiver, også selv om USA stadig er “størst”
4. Borgerne gør oprør også mod f.eks. ICE agenter der agerer brutalt overfor befolkningen

I den seneste periode er råvarer igen blevet en temperaturmåler for den kombination. Flere kilder har beskrevet, hvordan guld og sølv har løftet sig markant på safe haven efterspørgsel, i takt med geopolitisk og handelspolitisk usikkerhed. Det skriver AORS.DK

Reuters bekræfter de specifikt koblet rekordbevægelser i guld og sølv til risikoappetit efter udmeldinger om tariffer i en konflikt med europæiske lande og grønland.

Kobber bevæger sig ofte lidt anderledes end guld og sølv, fordi kobber også er industrimetal. Her kan prisstigninger komme både af “frygt” og af “forventning om investeringer”, eksempelvis elektrificering, netudbygning og flaskehalse i minedrift.

Kryptovalutaer reagerer typisk i samme nyhedsstrøm, men med en anden mekanik: højere volatilitet, mere gearing, og større følsomhed over for dollarbevægelser og likviditet. Dækningen varierer meget i kvalitet, men den brede sammenhæng mellem makro usikkerhed, tariffer og kortsigtede risikosalg går igen i markedsomtalen.

Når man lægger brikkerne sammen, bliver det en “juridisk økonomisk” situation snarere end en enkelt nyhed:

1. Centralbanken fastholder rammen og peger på data
2. Dollaren bliver et tillidsbarometer, ikke bare en valutakurs
3. Beskæftigelsestal uden fart gør blød landing sværere at “prissætte roligt”
4. Obligationsmarkedet kan blive mere sårbart, hvis investorbasen er mere kortsigtet
5. Råvarer kan fortsætte op, hvis politisk risiko og inflationsfrygt stiger samtidigt

Hvem er BRIKS landene?

BRIKS samarbejdet har de seneste år fået stigende betydning i den globale økonomi og i den geopolitiske magtbalance. Sammenslutningen omfatter nogle af verdens største vækstøkonomier og centrale råvareproducerende lande. Med udvidelsen i 2024 er kredsen blevet markant større. Det har styrket BRIKS som et alternativt økonomisk og politisk samarbejdsforum.

BRIKS landene

BRIKS er et mellemstatsligt samarbejde, der oprindeligt blev etableret som BRIC og senere udvidet. Samarbejdet fokuserer på handel, finansiering, investeringer og økonomisk koordinering mellem medlemslandene.

Land	Region	Optagelsesår
Brasilien	Sydamerika	2009
Rusland	Østeuropa og Eurasien	2009
Indien	Sydasien	2009
Kina	Østasien	2009
Sydafrika	Afrika	2010
Saudi-Arabien	Mellemøsten	2024
Forenede Arabiske Emirater	Mellemøsten	2024
Iran	Mellemøsten	2024
Etiopien	Afrika	2024
Egypten	Nordafrika	2024

Samarbejdets økonomiske betydning

BRIKS landene repræsenterer en betydelig del af verdens befolkning og en voksende andel af det globale BNP. Samarbejdet omfatter blandt andet finansiering gennem New Development Bank, øget handel mellem medlemslandene samt større anvendelse af nationale valutaer i internationale transaktioner. Udvidelsen i 2024 har særligt styrket samarbejdets position inden for energi, fødevarer og strategiske råstoffer.

Kilde: Morten Jensen, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com eller Emnefirma
Personer/Firmaer/Emner/#: #JeromePowell, #FederalReserve, #FOMC, #DonaldTrump, #USD, #Dollar, #DXY, #NonfarmPayrolls, #BLS, #AmerikanskeObligationer, #TIC, #Guld, #Sølv, #Kobber, #Krypto, #Briks, #BRICS
Copyrights: Ⓒ 2026 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.