Tyske skattemyndigheder giver Skattestyrelsen adgang til data fra ”Dubai Leaks”

Det såkaldte LEAK kaldet DUBAI LEAKS, har konsekvenser for danske borgere, hvis der er ikke selvangives ejerskaber af bankkonti, investeringer, indestående på kryptovaluta børser eller ejendomme tilknyttet Dubai eller Emiraterne som helhed.

Vi har aldrig solgt selskaber i Dubai, men agerer ofte Skatterådgiver for danskere der er forskellige årsager har taget ophold i Dubai. Endelig er vi rådgivere for flere byggemateriale selskaber samt bygge og entreprenør selskaber.

Det er en ret alvorlig sag hvis man ikke selvangiver, eftersom Skattestyrelsen indhenter informationer op til 20 år tilbage i tiden og kan foreslå skatteregulering for i hvert fald de sidste 10 år. Dertil kommer dobbelt eller trippel-beskatning, bøder på samme størrelse samt en anmeldelse til SØIK (Anklagemyndigheden.dk)

Har man ikke afmeldt sin skattepligt i Danmark, er man som i udgangspunktet skattepligtig. Ejer man fast ejendom eller virksomheder i Danmark er skattepligten tilstede. Det samme gælder hvis udgangspunktet for ens livs-interesser er i Danmark i form af forhold, børn, arbejde og i visse tilfælde familie eller alene hvis man opholder sig i 183 dage i Danmark om året.

Skattestyrelsen har fået oplysninger om ca. 100 danskere, der muligvis skal beskattes af fast ejendom i Dubai. Det er naturligvis dem der for en direkte henvendelse fra Skattestyrelsen.

Leaks stammer fra kriminelle Ransomware bander og hackere

De fleste leaks stammer fra kriminelle bander, hvorfor leaks støtter hackere og ransomware bander. Det skriver ICARE A/S, der er specialiseret sig i hackere og ransomware banders metoder. Man kan også undre sig over hvorfor at journalister ikke skriver om dette emne.

Skattestyrelsen støtter naturligvis bekæmpelsen af international skatteunddragelse. Det er et centralt fokusområde for skattemyndighederne. Regeringen har således styrket Skattestyrelsens kontrol med international skatteunddragelse som led i regeringens kontrolreform ”Mere kontrol. Mindre svindel”.

CEBIS, MoneyTransfer og eKapital kontrol (Kryptovaluta) hos Skattestyrelsen

Projekt Money Transfer I startede i 2009, hvor SKAT i henhold til skattekontrollovens § 8 D fik Skatterådets tilladelse til at indhente kontroloplysninger i 22 banker samt tre pengeoverførselsvirksomheder vedrørende 50 lande. Oplysningerne blev indhentet for perioden 1. juli 2004 til 30. juni 2009. Senere har enhederne udviklet sig meget.

Et vigtigt element i bekæmpelsen af international skatteunddragelse er samarbejdet med andre landes skattemyndigheder. Senest har Skattestyrelsen fået adgang til oplysninger fra det såkaldte ”Dubai Leaks”. Oplysningerne kommer fra de tyske skattemyndigheder, der kom i besiddelse af oplysningerne fra en anonym person i sommeren 2021. “Vi er meget tilfredse med det seneste resultat af samarbejdet mellem vores og andre landes skattemyndigheder. Især fordi vi har særdeles gode erfaringer med at anvende oplysninger fra tidligere lækager i bekæmpelsen af international skatteunddragelse,” udtaler Michael Sverdlin-Højer, underdirektør i Skattestyrelsen.

Danskere med ejendomme i Dubai kan være skattesvindel hvis disse ikke er selvangivet

De tyske skattemyndigheder har delt oplysninger fra Dubai Leaks om lidt over 100 danske borgere og virksomheder, der kan være skattepligtige i Danmark. Lækagen indeholder oplysninger om, hvem der er registreret som indehaver af ejendommene, men også andre oplysninger som areal og byggeår osv. Arbejdet med oplysningerne fra Dubai Leaks er relevant i forhold til at få afdækket, om der er skatteydere, som ikke har indberettet betalt ejendomsværdiskat eller eventuel indtægt ved husleje i Dubai. Med disse oplysninger vil Skattestyrelsen kunne sikre korrekt beskatning, både i året hvor ejendommen er købt og efterfølgende år. Det undersøges endvidere, om køb af ejendommen har sammenhæng med oplysninger om den pågældende skatteyders økonomiske forhold, eller om forholdet giver anledning til nærmere undersøgelser i relation til stråmandsvirksomhed og evt. hvidvask.

Skattestyrelsens undersøgelser sker bl.a. gennem dialog med myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater, som Danmark siden 2018 har haft en udvekslingsaftale med. “Det er vigtigt at understrege, at oplysningerne i et læk som dette ikke kan stå alene, når vi laver kontrolsager. Oplysningerne kan pege os derhen, hvor der kan være skattemæssige forhold, der skal undersøges nærmere – og det er vi i gang med,” siger Michael Sverdlin-Højer.

Hvornår kommer resultaterne fra Skattestyrelsen?

Foruden oplysningerne fra de tyske skattemyndigheder anvender Skattestyrelsen også oplysninger fra Money Transfer-projekterne, hvor Skattestyrelsen via tilladelser fra Skatterådet ad flere omgange har fået adgang til at bede en række pengeinstitutter udlevere kunders udenlandske betalingsoplysninger. Man undersøger med andre ord f.eks. betalingsspor for investeringer til udenlandske børser, ejendomsmæglere, privatpersoner, advokater og andre f.eks. skatterådgivere. Dette gælder også for eKAPITAL der netop undersøger investeringer i kryptovaluta såsom Bitcoin og andre kryptovalutaer. Skattestyrelsen arbejder videre med undersøgelserne af oplysningerne fra Dubai Leaks og forventer at afslutte eventuelle opfølgende kontrolsager i år.

Målrettet arbejde med lækager

Skattestyrelsen har gennem flere år arbejdet systematisk med lækager. De nok mest kendte LEAKS i nyere tid er:

En indsats med oplysninger fra et LEAK kræver, at Skattestyrelsen omstiller sig hurtigt, da behandlingen af oplysninger skal tilpasses alt efter oplysningernes art. I Panama Papers var der fx tale om lækkede oplysninger fra en anonym kilde fra advokatfirmaet Mossack Fonseca. I andre tilfælde kan det være regneark med oplysninger fra udenlandske myndigheder eller større mængder ustruktureret data fra eksempelvis en bank. Arbejdet med lækager er en vigtig indsats for at sikre, at alle borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter og dermed et relevant og nødvendigt led i bekæmpelsen af international skatteunddragelse.

Skattestyrelsens arbejde med lækager

Når Skattestyrelsen modtager oplysninger fra en lækage, foreligger der først et større databehandlingsarbejde. Dette indebærer bl.a., at oplysningerne skal gøres tilgængelige for Skattestyrelsen medarbejdere, at eventuelle danskere skal identificeres, og at oplysningerne holdes op imod allerede kendte oplysninger i Skattestyrelsen. Det skyldes, at data oftest modtages i et ustruktureret format, der kræver en grundig bearbejdning og sortering for at skabe struktur og sammenhæng i informationerne.

Dertil følges op med en risikovurdering, som kan klarlægge, om der i oplysningerne er forhold, som kan indikere, at danskere er involveret i skatteunddragelse. Ofte vil dette involvere kontakt til såvel de identificerede skatteydere og til udenlandske myndigheder.

Yderligere oplysninger: Journalister, tlf.: 7237 0900; Borgere og virksomheder, tlf.: 7222 1818

Kilde: Skattestyrelsen, Advokat og Revisor Samvirket

Fotokredit: stocks.adobe.com