Nu gælder kravet om digital bogføring til personligt ejede virksomheder og foreninger
Fra 1. januar 2026 udvides pligten til digital bogføring til også at omfatte mange personligt ejede virksomheder og foreninger. Kravet betyder i praksis, at transaktioner skal registreres i et digitalt bogføringssystem, og at registreringer samt bilag skal opbevares digitalt i mindst fem år. Reglerne udgør sidste etape i den trinvise implementering af lov om bogføring fra 2022 og skal styrke effektivitet, sikkerhed og transparens i bogføringen. Ingen er længere undtaget fra Digital Bogføring.
Erhvervsstyrelsen påpeger følger af bekendtgørelsen, der sætter § 16, stk. 1 og 2, i kraft pr. 1. januar 2026 for de relevante virksomheder. Det er de tre centrale målgrupper, som fra 1. januar 2026 bliver mødt af kravet om digital bogføring.
Tærsklen og ikrafttrædelsen er samtidig udmøntet i bekendtgørelsen om ikrafttræden, hvor § 16, stk. 1 og 2, sættes i kraft for førstkommende regnskabsår, når nettoomsætningen i 2 på hinanden følgende indkomstår overstiger 300.000 kr., og hvor bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026.
Har virksomheden forskudt regnskabsår, indtræder pligten først ved starten af 2026 årsregnskabet, dvs. kravet indføres ikke midt i et igangværende regnskabsår.
Kernen i kravet er, at de omfattede enheder skal registrere alle transaktioner i et digitalt bogføringssystem og opbevare registreringer og tilhørende bilag digitalt i mindst fem år.
Det harmonerer med lovens generelle regler om registrering og kontrolspor, herunder at transaktioner skal registreres nøjagtigt og snarest muligt, og at registreringerne skal kunne dokumenteres ved bilag.
Samtidig følger opbevaringskravet af § 12, stk. 1, hvor regnskabsmateriale skal opbevares på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. De regnskaber vi opbevarer for vores kunder, og vores kunder selv opbevarer, behøves naturligvis ikke indtastet.
Overblik over frister og pligter
| Område | Hvem | Omsætningstærskel | Ikrafttræden | Hovedkrav |
|---|---|---|---|---|
| Digital bogføring | Personligt ejede virksomheder | Over 300.000 kr. i to på hinanden følgende år | 1. januar 2026, førstkommende regnskabsår | Registrering i digitalt bogføringssystem og digital opbevaring i mindst fem år |
| Digital bogføring | Foreninger med erhvervsmæssig aktivitet | Over 300.000 kr. i to på hinanden følgende år | 1. januar 2026, førstkommende regnskabsår | Registrering i digitalt bogføringssystem og digital opbevaring i mindst fem år |
| Særlige enheder | Visse årsregnskabspligtige datterselskaber (finans, forsikring, ATP) | Ikke angivet i Dansk Erhvervs oversigt | 1. januar 2026 | Digital bogføring efter de nye regler |
Der er i praksis to spor:
Vælger man et registreret standardsystem, vil udbyderen typisk sikre, at systemet løbende lever op til kravene, mens et specialudviklet/ikke registreret system placerer compliance-ansvaret hos virksomheden.
Erhvervsstyrelsens fortegnelse viser, hvilke standard bogføringssystemer der er registreret, og styrelsen angiver udtrykkeligt, at brug af et system fra listen betyder, at systemet lever op til de nye regler for digitale bogføringssystemer.
Lovens grundkrav til digitale bogføringssystemer fremgår af § 15, herunder at systemet skal understøtte løbende registrering med angivelse af bilag for hver registrering samt betryggende opbevaring af registreringer og bilag i 5 år.
Hvis virksomheden anvender et ikke registreret digitalt bogføringssystem, stiller bekendtgørelsen om krav til virksomheders digitale bogføringssystemer (ikke registreret efter bogføringsloven) bl.a. konkrete funktionskrav, herunder felter til transaktionsdato, beløb, bilagsnummer og transaktionstekst samt krav om, at brugere ikke kan ændre, tilbagedatere eller slette bogførte transaktioner.
Bekendtgørelsen indeholder desuden krav om mindst ugentlig fuld sikkerhedskopi og opbevaring hos en ikke nærtstående part på server i et EU- eller EØS-land, med de angivne undtagelser.
Derudover fremgår det, at systemet skal kunne håndtere e-faktura-standarder via Nemhandel (OIOUBL) og Peppol BIS samt understøtte deling af data ved at gøre det muligt at generere en SAF-T-fil efter Erhvervsstyrelsens standard, og at systemet skal understøtte bankafstemning med de angivne undtagelser.
For registrerede standard bogføringssystemer følger kravrammen af bekendtgørelsen om krav til digitale standard bogføringssystemer, som bl.a. regulerer, hvilke bilagsoplysninger et standardsystem skal kunne håndtere, og at bogførte transaktioner skal kunne udleveres i et struktureret maskinlæsbart format.
Overtrædelse af bogøringsloven medfører straf
Lov om bogføring indeholder en selvstændig strafbestemmelse i § 33, hvor overtrædelse af bl.a. § 16, stk. 1 og 2, og § 17 kan straffes med bøde.
og hvor der ved udmåling skal tages hensyn til virksomhedens omsætning, overtrædelsens grovhed og varighed samt gentagelse, og hvor der ved særlig omfattende overtrædelser idømmes en skærpet bøde.
Som eksempel på, at bogføringspligt og afgiftskontrol i praksis hænger tæt sammen, fremgår det af en straffesag offentliggjort på info.skat.dk (landsretsdom), at der bl.a. var tale om overtrædelser med henvisning til bogføringslovens § 16, stk. 1, jf. § 6, stk. 1, § 7, § 9, stk. 1 og § 10, stk. 1, og at der blev idømt bøde. (Skat)
Derudover ses det i skattepraksis, at mangelfuldt regnskabsmateriale kan udløse skønsmæssig ansættelse, hvilket understreger den bevismæssige og kontrolmæssige betydning af bogføring og bilagsgrundlag. (Skat)
Kilde: Erhvervsstyrelsen, Jesper Christiansen, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: Erhvervsstyrelsen
Personer/Firmaer/Emner/#: #Bogføringsloven, #DigitalBogføring, #Erhvervsstyrelsen, #Virk, #Foreninger, #Enkeltmandsvirksomhed, #Regnskab, #Compliance
Copyrights: Ⓒ 2026 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.
