I Danmark har vi et sundt foreningsliv og en stærk bredde i de mange foreninger. Foreninger har den fordel de er skattefri, men selvom der IKKE er en foreningslov i Danmark, skal man som udgangspunkt tænke sig om, især ved foreninger hvor der kan være en risiko for personlig hæftelse. Det er nærmere betegnet ejerforeninger, andelsboligforeninger, investeringsforeninger og foreninger hvor der foretages store anlægsinvesteringer.
Fotokredit: (C) 2012 Erhvervsstyrelsen.
Foreninger adskiller sig ikke væsentligt fra Fonde, Andelsselskaber, AMBA, Sammenslutninger, Unioner, Råd, Selvejende Institutioner, Legater, Politiske Partier, Brancheforeninger.
Personlig hæftelse finder dog kun sted ved forudgående eksekution, kendelse, dom m.v. Det kræver altså en retssag. Der er dog kun ganske få domme hvor en forenings bestyrelse kan hæfte. Sammenligner man med virksomheder er risikoen ved en forening 10.000 gange mindre. Med andre ord er der en, omend meget lille chance for, at man som bestyrelsesmedlem kan komme til at hæfte. Dette skyldes at foreninger har en bestyrelse, som er det besluttende organ.
Man kan ej heller hæfte for kriminalitet der er begået af andre eller tidligere medlemmer af en bestyrelse, det kunne f.eks. være at en tidligere kasserer der havde tømt kassen og anvendt midlerne til eget brug. Heldigvis sikrer vedtægterne i de fleste foreninger, at det ikke kan ske.
Man kan dog som udgangspunkt ikke hæfte for forslag man ikke har stemt for. Med andre ord følger et ansvar også din stemmeret.
Du kan læse mere om foreninger på: https://erhvervsstyrelsen.dk/foreninger
Dommen fra Østre Landsret vedr. personlig hæftelse for bestyrelsesmedlemmer
En dom i 2011 fra Østre Landsret viste sig imidlertid at blive en dyr affære. Af dommen kan man udlede, at det kun er hypotetisk chance, vi taler om promiller af risiko, altså under 1% chance. Men lad os bare konstatere at der er altid en risiko for at bestyrelsens medlemmer. De kan nemlig komme til at hæfte personligt for de handlinger, de er med til at foretage. Men ikke for dem de stemmer imod.
I nærværende sag UfR 2011402 Ø. blev to bestyrelsesmedlemmer i 2011 kendt ansvarlige til at betale 80.000 kroner plus renter, men ikke omkostninger. Landsretten udredte at de havde handlet forkert fordi der var en dårlig økonomi i grundejerforeningen. Alligevel valgte de 2 at anke en tidligere dom til landsretten. Det er her ansvaret kommer ind, fordi de selvom de vidste at kassen var næsten tom, så ankede de og påførte grundejerforeningen et stort tab. Derfor dømtes de 2 til selv at betale pengene. Men alene på grund af, at de UDEN OM BESTYRELSEN, havde foretaget anket. De øvrige bestyrelsesmedlemmer var der ikke rejst tiltale imod, idet de var uskyldige.
Af dommen fremgår det at der er tale om en grundejerforening. Denne forening anlagde en anerkendelsessag mod Rudersdal kommune, men Lyngby Ret frifandt kommunen, hvor efter de 2 medlemmer af foreningens bestyrelse ankede sagen til landsretten. Landsretten bestemte sig imidlertid for, at skulle betale 500.000 kroner i sagsomkostninger med specificerede omkostninger på 230.000 kr til Rudersdal kommune. Eftersom foreningen svarede at de ikke havde mere end 38.000 i kassen stævnede Rudersdal kommune de 2 og vandt sagen. Dermed kan bestyrelsesmedlemmer bliver både ansvarlig og man kan teoretisk komme til at betale selv, selvom chancen er meget lille.
Landsretten fandt dog, at disse to bestyrelsesmedlemmer ikke hæftede for for byretssagens omkostninger. Men Landsretten mente, at de 2 bestyrelsesmedlemmer pådrog sig et ansvar, da de ankede sagen UDEN TILSAGN fra de andre i bestyrelsen. Og velvidende om en dårlig økonomi i forening. I præmiserne fremgår det tillige, at det ikke kunne lægges til grund, at de to bestyrelsesmedlemmer ikke havde lønkontrakter.
Dommen viser en noget akavet situation, nemlig at der ikke var en bestyrelsesbeslutning, der lå til grund for anken. I stedet burde de 2 havde forelagt sagen for bestyrelsen, hvorefter der på en generalforsamling. Om det ville have ført til et andet udfald er dog uvist, men det er jo fremgangsmåden i foreninger, at de ofte drives i enighed, og bestyrelsesmedlemmer skal tænke sig om, før de stemmer for et forslag med økonomiske konsekvenser.
Dog skal vi anbefale en bestyrelsesansvarsforsikring, som de fleste foreninger har tegnet. Dommen omtaler dog ikke om de var forsikret eller ej. Men med en forsikring ville omkostningerne være dækket, der kan dog være en selvrisiko for foreningen på mellem 1.000 og 5.000 som foreningen i givet fald, selv skulle betale.
Der findes mange typer af forskellige foreninger og ikke alle har pligt til registrering i Erhvervsstyrelsen:
En forening kan defineres som en sammenslutning af personer hvor foreningen har et formål og vedtægter. Foreninger kan dog også være stiftet af firmaer, kommuner, stater, organisationer, boligforeninger og institutioner. Foreninger har altid en interesse eller et formål, der er beskrevet i vedtægterne. Det kan f.eks. være bevarelse af et håndværk eller en bygning, at fremme virksomheders muligheder, at udbrede kendskabet til f.eks. motion eller at dyrke interesser f.eks. indenfor sport, kultur, musik, yoga eller fremstilling af økologiske fødevarer. De 5 overordnede typer af foreninger er:
- Foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.)
- Frivillige foreninger
- Almindelige foreninger
- Andelsboligforeninger
- Særlige foreninger
Eksempler på danske foreninger er:
- Erhvervsforeninger
- Andelsboligforeninger
- Ejerforeninger
- Forbrugsforeninger
- Almennyttige foreninger
- Foreninger med begrænset ansvar FMBA
- Sportsforeninger
Foreninger kan stifte gæld, eje bygninger og udstyr og f.eks. modtage støtte fra tipsmidlerne, ministerier og fonde. De har altid en bestyrelsen, et organ til styring nemlig generalforsamlinger med den hensigt at træffe beslutninger der bedst tjener foreningen og vedtægterne er det man skal holde øje med, for det er her at processer, begrænsninger og ansvar er defineret.
Vil du høre mere om stiftelse af foreninger, så ring til os på 32177777 lokal 240.
