EU moderselskabsdirektivet herunder beskatning af moder- og datterselskaber

Direktivet foreskriver, at medlemsstater ikke må opkræve kildeskat af udbytte i begge lande. Således bliver konstruktionen 100% skattefri. Det kan gå begge retninger som hvis det var et moder/datter selskab i Danmark. EU’s moderselskabsdirektiv er en central del af den fælles skatteordning i EU, som skal fjerne skattemæssige barrierer for grænseoverskridende selskabsgrupper. Det gælder især for udbyttebetalinger og dobbeltbeskatning mellem selskaber hjemmehørende i forskellige EU-lande. Det betyder, at et moderselskab og dets datterselskaber i forskellige EU-lande kan drive virksomhed uden at blive ramt af dobbelt skattekrav. Læs også om hybride lån der har samme lovhjemmel. Det skriver Advokat og Revisor Samvirket A/S.

• Man kan opnå 100% skattefrihed, fradrag og yde egne forrentede hybridlån for at få forbedret likviditet i hele EU, fordi kapital kan flyttes skattefrit i begge lande, eller flere lande i hele EU
• Det er vedtaget som Rådets direktiv 2011/96/EU om en fælles skatteordning for moderselskaber og datterselskaber i forskellige medlemsstater og trådte i kraft i 2015. Det bygger videre på tidligere EU-direktiver med samme formål og er implementeret i national skattelovgivning i alle medlemsstater. (EUR-Lex)
• Det skriver “Your Europe” om konkrete krav og fritagelser i praksis, herunder minimumsandel på 10 % ejerskab, og kriterier for moderselskab og datterselskab i forskellige EU-lande. (European Union)
• Kontakt Advokat og Revisor Samvirket i Aarhus og København for mere information på telefon 77 77 77 70.

Hvad er EU’s moderselskabsdirektiv?

Formål med direktivet

EU’s moderselskabsdirektiv (ofte kaldet moder- og datterselskabsdirektivet) har to hovedformål:

• Fritagelse for kildeskat på udbytte: Udbytte og andre overskudsudlodninger, som et datterselskab betaler til dets moderselskab i et andet EU-land, skal normalt være fritaget for kildeskat i både datterselskabets og moderselskabets hjemland.
• Eliminering af dobbeltbeskatning: Hvis et moderselskab modtager overskud fra datterselskaber, må dette ikke føre til dobbeltbeskatning af den samme indkomst på moderselskabets niveau. Dette opnås ved enten fritagelse eller skattekredit. (EUR-Lex)
• Direktivet sikrer dermed, at selskaber med koncernforbindelser på tværs af EU-grænser ikke hindres af skattesystemer, der ikke er tilpasset det indre marked. (EUR-Lex)
• Man kan kontakte AORS.DK for at få en foreløbig skattecompliance til belysning af fordele, likviditetsfordele og vurdering af substansen i en konstruktion, der ofte bliver det springende punkt under moderselskabsdirektivet. Skattekredit/lempelse er ikke altid lige nemt. Derfor er det bedre vi indgiver kravet til Skattestyrelsen og/eller anfører det som et bekræftet krav under Skatterådet. Selvom vi har disse afgørelser fra andre i form af bindende svar, er disse individuelle.

Juridiske krav til Moderselskabsdirektivet (moder- og datterselskabsdirektivet)

For at kunne anvende direktivets regler om skattefritagelse og undgå dobbeltbeskatning gælder typisk følgende krav:

• Moderselskabet og datterselskabet er hjemmehørende i to forskellige EU-lande.
• Begge selskaber er underlagt almindelig selskabsskat i deres respektive hjemlande (altså ikke fritaget fra selskabsskat).
• Moderselskabet ejer minimum 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne i datterselskabet.
• Kriterier for selskabsformer og skatteretligt registerede selskaber er opfyldt. (European Union)
• Vi udarbejder ofte en skattemæssig compliance (kr. 7.500) hvor man dermed specielt fastlægger lovhjemmel, substans og funktion samt selvangivelsesmuligheder. Fyldig substans er nøgleordet her til ubestridelige selskabskonstruktioner med fuld EU lovhjemmel og dermed accept fra Skattestyrelsen i Danmark.

Direktivets centrale bestemmelser i praksis

Fritagelse for kildeskat

Direktivet foreskriver, at medlemsstater ikke må opkræve kildeskat af udbytte, når datterselskabet betaler udbytte til et moderselskab i et andet EU-land. Dermed forhindres, at selskaber mister likviditet ved grænseoverskridende udbytteudlodninger. (EUR-Lex)

Undgåelse af dobbeltbeskatning

Udover fritagelsen for kildeskat sikrer direktivet, at moderselskabet ikke betaler skat to gange af det samme overskud.

Hvis der alligevel bliver betalt skat på datterselskabets niveau, kan moderselskabet få skattefradrag eller fritagelse i sit hjemland efter direktivets regler. (EUR-Lex)

Derfor kan Advokat og Revisor Samvirket A/S tilbyde løsninger der ret hurtigt tjener sig hjem på få måneder i virkligheden. I tillæg laver AORS.DK en samtidig deklaration for begge lande, hvor det er op til Skattestyrelserne at svare modbekræftende. AORS oplyser at den samme frihed gælder for alle kapital-selskaber så du kan flytte et dansk selskab til f.eks. Malta, Rumænien eller ZEC zonen som er Canarieøerne med 4% skat. (Spanien). Ring til os for mere information og et specificeret tilbud.

Anti-misbrugsregler

For at forhindre misbrug af direktivets regler er der indsat anti-misbrugsbestemmelser i direktivet og i national implementering. Disse bestemmelser søger at forhindre arrangementer, der kunstigt skaber ret til fritagelse uden reel økonomisk substans. I alle EU lande er der regler om dette, men det er vidt forskelligt hvordan de både fortolker og lovhjemmel henviser til misbrug. (Det skriver Taxation and Customs Union)

Sådan fungerer direktivet i praksis

Advokat og Revisor Samvirket A/S bekræfter, at hvis et moderselskab og dets datterselskab opfylder direktivets krav, kan man som virksomhed:

• Undgå dobbeltbeskatning af udbytte fra datterselskaber i et andet EU-land. Begge lande har 100% skattefrihed.
• Få aktiv fritagelse for kildeskat både i datterselskabets land og i moderselskabets land, hvis reglerne overholdes.
• Få det som mange glemmer: at anmode om skattefradrag i stedet for udbytteskat, hvis der er betalt selskabsskat i datterselskabets hjemland.
• AORS.DK er opmærksom på dette, man kan bestille en skattecompliance for at få aktive skattefradrag til gavn for din virksomhed.
• Vi hjælper alle uanset om vi har stiftet selskaberne eller ej.

Eksempler på anvendelse af moderselskabsdirektivet

Nedenfor følger 9 praksiseksempler på hvordan direktivet anvendes i virkelige koncernforhold:

1) Dansk moderselskab og fransk SARL datterselskab

Vores kunde er et 100% dansk byggeselskab indenfor elementer, og lagerfører nogle elementer i LYON, Frankrig via et af os oprettet SARL selskab. Et dansk moderselskab ejer 75 % dette franske SARL datterselskab. Efter vores rådgivning til kunden, blev ledelsen opmærksom på muligheden idet vi havde lavet en Skattecompliance til direktionen. Efter direktivet må Frankrig ikke tilbageholde kildeskat på udbytte udbetalt til Danmark, og Danmark må ikke beskatte det samme udbytte igen.

Relevant lovtekst: Rådets direktiv 2011/96/EU om fælles skatteordning.

2) Svensk selskab med tysk GMBH datterselskab

Et svensk moderselskab med 25 % ejerskab i det tyske datterselskab modtager årligt udbytte. Det svenske selskab ligger blev efter en skattecompliance opmærksomhede på at Tyskland fritager udbyttet for kildeskat, og Sverige giver en ligelydende skattekredit i stedet for yderligere beskatning. Selskabet har efter den succefulde tyske skattefritagelse stiftet et selskab i Danmark ved Herlev i Køvenhavn og på samme vis opnået reelle skattefordele med skattefrihed. (Taxation and Customs Union)

3) Italiensk ejerandel under 10 %

Et italiensk moderselskab ejer kun 8 % af et datterselskab i Spanien. Direktivet kræver normalt minimum 10 % ejerskab, så det italienske holdingselskab må i så fald ikke automatisk opnå fritagelse medmindre national lovgivning tillader det. Efter en skattecomplaince opnåede selskabet, i forbindelse med en Fusion en ejerandel på 12,2% skattekredit for begge selskaber. Derefter fik det italienske moderselskab fradrag for skatter betalt i Spanien, selv om pengene ikke var betalt i Italien.

Moderselskabsdirektivet sikrer, at det kan gå begge veje, således indsættelsen af €15 millioner, er skattefrit i både Spanien og Italien, det samme er naturligvis tilbagebetalingen.

I forbindelse med en etablering i Malta blev der investeret 5 millioner euro til opkøb af ejendomme for bl.a. Malta selskabets eget hovedkvarter i Floriana og Sliema. Denne ejendomsadministration og opkøb på Malta er 100% skattefri både på Malta og i Italien.

4) Estisk moderselskab med 50% ejerskab af finsk datterselskab

Et litauisk advokat-selskab stiftede et estisk advokatselskab der efter vor mellemkomst selv stiftede selskabet online, hvos AORS.DK er ambassadør for e-Residency. Vi bistpd i online udstedelse af ID. Begge er statslige digitale tjenester, som gør det muligt at oprette og drive virksomhed i Estland 100 % online – uden fysisk fremmøde. Således modtager det estiske selskab overskud fra sit finske datterselskab. Da kravene er opfyldt, sker der ingen dobbeltbeskatning efter direktivet. (European Union)

5) Fritagelse begge veje

Direktivet gælder begge veje: Hvis et moderselskab i Holland betaler udbytte til datterselskabet i Belgien, kan dette udbytte også være fritaget for kildeskat, forudsat direktivets betingelser opfyldes. (European Union)

6) Hybrid kapitalinstrumenter efter skatterådgivning

Ved brug af hybride lån kan selskaber risikere dobbeltskattely, men direktivet kræver, at moderselskabet beskattes af udbytte, for at undgå dobbelt skattefrihed. (European Union)

Hybrid kapitalinstrumenter anvendes for at optimere finansiering, skat og kapitalstruktur ved at kombinere egenskaber fra både egenkapital og gæld. Dertil kommer at hvis noget skal ske med renter med fradragsret, så skal et bindende memorandum som skattecompliance ofte godkendes i begge lande ved en såkaldt Skattemæssig Deklaration til begge landes skattestyrelser.

Hvorfor bruger man Hybrid kapitalinstrumenter?

• Skattemæssig effektivitet på tværs af flere lande
  Afkast kan i visse lande behandles som rente med fradragsret, mens det i andre behandles som udbytte.
• Fleksibel kapitalstruktur
  Instrumentet kan styrke egenkapitallignende soliditet uden fuld udvanding af ejerskab.
• Kapitaltilførsel uden stemmeret
  Muliggør finansiering uden at afgive kontrol, hvilket især anvendes hvis man ønsker en tilført kapital for en eller flere investorer der har en kontraktlig investeringskontrakt. Disse indgår ofte i vores Forretningsplaner og investeringsprospekter. AORS A/S sørger for beregning af renter, udbytte og udarbejdelse af alle dokumenter.
• Regnskabsmæssige fordele
  AORS A(S påpejer at det tillige kan klassificeres forskelligt efter lokale regnskabsregler.
• Intern koncernfinansiering
  Bruges ofte i internationale koncerner til at tilpasse cash flow og kapitalplacering og giver entydigt en bedre likviditetsstyring. AORS A/S oplyser Hybridinstrumenter i dag er oftere under skærpet kontrol pga. EU’s anti-misbrugsregler, ATAD og praksis i Skattestyrelsen om beneficial owner, og kræver reel forretningsmæssig begrundelse. Altså igen substans.

7) Koncernkæde med flere offshore selskaber

Advokat og Revisor Samvirket A/S stiftede for 2 år siden et dansk A/S til en detailkæde der også fik et C-CORP selskab i Delaware. Kæden havde også design, rådgivning og indretning hos kunder af sine produkter. AORS oplyste at der i en kæde af selskaber med flere niveauer fortsat er lovhjemmel i direktivet, hvilket af deres revisor var blevet afvist.

I dette tilfælde betød det, at moderselskabet fradrager skat betalt af ethvert datterselskab i kæden. Således kan kæden opererer i alle EU lande med fuld skattefrihed.

Efter den skattemæssige compliance valgte ejer, der var bosat og skattepligtig i Luxembourg, at flytte tilbage til Danmark. (EUR-Lex)

8) Skatteretlig status i medlemslande

Hvis et datterselskab ikke er underlagt selskabsskat i det land, det er hjemmehørende i, kan direktivet ikke anvendes for udbytte fra dette selskab. Dette sker fordi nogle lande har lov til at lave egne tillægslove. (Taxation and Customs Union)

9) Grænseoverskridende tab

Hvis datterselskabet har tab, kan direktivet påvirke medarbejdere af skattemæssige konsekvenser, og nationale regler kan gribe ind for at undgå dobbelt vigtigt tab.

Men ellers er ovenstående reelle muligheder for alle kapitalselskaber og EU selskaber i hele EU.

Praktiske skatteretlige konsekvenser

National implementering

Selvom direktivet er EU-retligt bindende, skal hvert medlemsland implementere reglerne i national skattelovgivning. Dette betyder, at de konkrete procedurer og formularer kan variere fra land til land, selv om principperne er ens. Vi taler at EU lande således har en rekursiv retsvirkning på det skattemæssige område, men det er vigtigt med møder og klar projektleder, der som regel er os.

Skatteanmeldelse og dokumentation

For at opnå fritagelse kræves ofte dokumentation af ejerandel og registreringsstatus, som typisk skal indsendes til skattemyndighederne ved udbytteudlodninger og er første udlodning accepteret, uden at du modtagelser skrivelser herom, ja så virker det resten af livet.

Prøv at regne det ud, hvad du sparer pr. år og gang det med 20 f.eks.

Centrale juridiske referencer

• Rådets direktiv 2011/96/EU om en fælles skatteordning for moderselskaber og datterselskaber i forskellige medlemsstater (EU’s moderselskabsdirektiv). (EUR-Lex)
• EUR-Lex elektroniske lovtekst, herunder artikler om undtagelser og skattefradrag. (EUR-Lex)

EU-moderselskabsdirektivet vs. skattefri udbytter til danske holdingselskaber

1) EU-moderselskabsdirektivet

EU-moderselskabsdirektivet regulerer udbytter mellem selskaber i forskellige EU-lande.

Direktivet betyder, at:

• Et dansk holdingselskab kan modtage udbytte skattefrit fra et datterselskab i et andet EU-land
• Der må ikke indeholdes kildeskat i datterselskabets land
• Der må ikke ske dobbeltbeskatning i Danmark

Forudsat at:

• Det danske holdingselskab ejer mindst 10 % af datterselskabet
• Begge selskaber er reelt skattepligtige selskaber
• Der ikke foreligger misbrug eller kunstige arrangementer

Dette følger direkte af Rådets direktiv 2011/96/EU.

Direktivet skaber altså retten til skattefrihed i grænseoverskridende EU-koncerner.

2) Skattefri udbytter i Danmark

Når et dansk holdingselskab modtager udbytte fra et dansk datterselskab, er skattefriheden ikke baseret på EU-direktivet.

Her gælder i stedet dansk intern skatteret, navnlig:

• Selskabsskattelovens regler om datterselskabsaktier
• Aktieavancebeskatningsloven
• Praksis fra Skattestyrelsen og domstolene

I Danmark er hovedreglen, at:

• Udbytter fra datterselskabsaktier er skattefri
• Datterselskabsaktier er som udgangspunkt aktier, hvor ejerskabet er mindst 10 %
• Reglerne gælder både for danske og udenlandske datterselskaber

Men:
Når datterselskabet er udenlandsk, hviler den skattefrihed juridisk på EU-retten eller dobbeltbeskatningsoverenskomster, ikke på dansk ret alene.

3) Den afgørende forskel

Den vigtigste forskel er denne:

• EU-moderselskabsdirektivet er en overstatslig minimumsbeskyttelse, som tvinger medlemslandene til at acceptere skattefri udbytter i EU-koncerner
• Dansk skattefrihed for holdingselskaber er en national regel, som Danmark selv har valgt at indføre og selv har udformet. Der er derfor i en skattemæssig compliance flere forhold man skal tage hensyn til og henvisninger til forkerte lovhjemler kan gøre, at man taber en skattesag i Skattestyrelsen.

Danmark kunne i princippet ændre sine interne regler, men kan ikke fravige EU-direktivet, så længe betingelserne er opfyldt.

4) Typisk misforståelse

Det er en meget udbredt misforståelse, at:

“Skattefri udbytter til danske holdingselskaber skyldes EU-moderselskabsdirektivet”

Det er kun korrekt, når:

• Udbyttet kommer fra et datterselskab i et andet EU-land

Er både moder og datter danske:

• Har EU-direktivet ingen betydning
• Skattefriheden følger udelukkende af dansk ret

5) Praktisk opsummering

Situation	Juridisk grundlag
Dansk holding modtager udbytte fra dansk datter	Dansk skatteret
Dansk holding modtager udbytte fra EU-datterselskab	EU-moderselskabsdirektivet
Dansk holding modtager udbytte fra tredjeland (Dobbeltbeskatningsoverenskomster) DBO	DBO + dansk ret
Mellem datterselskaber i EU f.eks. Malta og Rumænien	Ingen Skattefrihed (bortset fra 1% fordel i Rumænien)
Under 10 % ejerskab	Som udgangspunkt skattepligtigt

Nedenfor er den præcise forklaring, som anvendes i skatteretten i vores Skattemæssig Compliance rapporter.

Udgangspunktet

Du beskriver:

• Ét dansk holdingselskab
• To datterselskaber
  • Ét i Tyskland
  • Ét i Holland
• En overførsel på 100 mio. EUR mellem Tyskland og Holland

Det afgørende spørgsmål er, om der er tale om udbytte, lån, koncernbidrag eller betaling for ydelser, og om betalingen sker direkte eller via holdingselskabet.

1) Direkte overførsel mellem to søsterselskaber

Tyskland → Holland

Hvis de 100 mio. EUR overføres direkte fra det tyske datterselskab til det hollandske datterselskab, gælder følgende:

• EU’s moderselskabsdirektiv finder ikke anvendelse
• Direktivet gælder kun mellem moder og datter, ikke mellem søsterselskaber
• Der er ingen automatisk skattefrihed

Her vil beskatningen afhænge af:

• Tysk og hollandsk national skatteret
• Eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Tyskland og Holland
• Overførslens karakter:
  • Udbytte
  • Rente
  • Koncernlån
  • Management fee
  • Kapitaltilførsel
  • Kryptovaluta
  • Tokens

Konklusion for dette scenarie:

“Skattefrihed i EU følger ejerforholdet, ikke koncernfællesskabet. Der er ingen EU-baseret skattefrihed alene fordi begge selskaber har samme danske ejer.

Morten Jensen, Advokat og Revisor Samvirket A/S, aors.dk

2) Overførsel via det danske holdingselskab

Tyskland → Danmark → Holland

Hvis strukturen derimod er:

• Tysk datterselskab udbetaler udbytte til dansk holding
• Dansk holding udbetaler udbytte videre til hollandsk datterselskab

Så gælder:

Tyskland → Danmark

• EU-moderselskabsdirektivet kan anvendes
• Ingen tysk kildeskat, hvis:
  • Dansk holding ejer mindst 10 %
  • Dansk holding er beneficial owner
  • Ingen misbrug

Danmark → Holland

• Igen kan EU-moderselskabsdirektivet anvendes
• Ingen dansk kildeskat ved udbytte til hollandsk datter

Her kan der opnås fuld skattefrihed, hvis alle betingelser er opfyldt.

3) Kritisk begrænsning

Anti-misbrug og beneficial owner

Selv i scenario 2 kan skattefrihed nægtes, hvis:

• Det danske holdingselskab ikke har reel økonomisk substans
• Udbyttet blot gennemstrømmes
• Holdingselskabet ikke har reel råderet over de 100 mio. EUR

Dette følger direkte af:

• EU-Domstolens beneficial owner-praksis
• Anti-misbrugsreglen i direktiv 2011/96/EU

4) Oversigt

Struktur	Skattefrihed
Direkte Tyskland → Holland	Nej, ikke via EU-direktiv
Tyskland → DK holding	Ja, mulig
DK holding → Holland	Ja, mulig
Søsterselskaber samme ejer	Ingen automatisk fritagelse

Kilde: Morten Jensen, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: #moderselskabsdirektiv, #ParentSubsidiaryDirective, #SkattefriUdbytter, #HoldingSelskaber, #BeneficialOwner, #Kildeskat, #EUdomstolen, #Landsskatteretten, #Selskabsskat, #InternationalSkatteret, #Hybrid, #Hybridkapitalinstrumenter
Copyrights: Ⓒ 2026 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.