UK & US indgår en toldaftale, hvem vinder på det?

Men er det så en aftale hvor Storbritanien bliver stærk indenfor global handel i forhold til Brexit? Giver det UK fordele? Skal man fortsat stifte selskaber i England og stole å købekraft i UK? og hvordan står UK’s i forhold til Brexit. hvad kostede det at stå uden for EU?

En sejr til USA for anerkendelsen af en generel toldmur på 10% hvor der kan laves aftale omkring

Den nyligt indgåede toldaftale mellem Storbritannien og USA markerer et vigtigt skridt i Storbritanniens post-Brexit handelsstrategi. Aftalen indebærer reduktion af amerikanske toldsatser på britiske biler, stål og aluminium, mens Storbritannien åbner op for øget import af amerikansk oksekød og ethanol.

Aftalen har potentiale til at styrke britisk eksport og beskytte arbejdspladser i nøglesektorer, men den møder også kritik for at give fordele til USA på bekostning af britiske landmænd. Det skriver bl.a. det brittiske dagblad The Guardian.

Men reelt er Storbrittanien og landbruget taber.

Hvad indebærer toldaftalen mellem Storbritannien og USA?

Aftalen mellem Storbritannien og USA, annonceret i maj 2025, fokuserer på specifikke sektorer og indebærer følgende nøglepunkter, som The Guadian skriver det:

• Reduktion af amerikanske toldsatser: Toldsatser på britiske biler sænkes fra 27,5% til 10% for en kvote på 100.000 køretøjer. Toldsatser på britisk stål og aluminium fjernes helt.
• Øget britisk import af amerikanske landbrugsprodukter: Storbritannien forpligter sig til at importere 13.000 ton amerikansk oksekød og 1,4 milliarder liter ethanol uden told.
• Bevarelse af britiske fødevaresikkerhedsstandarder: Aftalen opretholder eksisterende standarder, men landmænd udtrykker bekymring for fremtidige lempelser og konkurrence fra billigere amerikanske produkter.

Vinder- og tabersektorer

Vindersektorer

• Bilindustri: Reduktionen af toldsatser forventes at styrke eksporten af britiske biler til USA. F.eks. forventes Tyskland ikke at opnå de samme fordele.
• Stål- og aluminiumindustri: Fjernelsen af toldsatser beskytter omkring 150.000 arbejdspladser i disse sektorer. Det skriver bl.a. the Times og Washington Post.
• Aerospace: Der er udsigt til nul told på britiske aerospace-produkter, hvilket kan styrke eksporten. Men det er endnu uvist om USA ikke foretrækker produkter fra USA.

Tabersektorer

• Landbrug: Britiske landmænd frygter konkurrence fra billigere amerikanske produkter og potentielle lempelser af standarder, herunder GMO produkter, tilsætningsstoffer og sprøjtemidler, krav om biodiversitet m.v.
• Fødevareproduktion: Bekymringer om import af billigere amerikanske fødevarer, der kan undergrave lokale producenter og medfører konkurser og fusioner til stor landbrug der vil skade mindre landbrug.

Økonomisk betydning og global handelsposition

Aftalen repræsenterer en strategisk indsats for at styrke Storbritanniens handelsrelationer som post-Brexit. Selvom den ikke fuldt ud kompenserer for tabet af EU-markedet, åbner den muligheder for eksport og investeringer. Men EU Brexit er det største omkostningen nogensinde for UK.

Kilde: Center for European Reform, 2025-04cer.eu (Engelsk)

Af kilden herover framgår følgende indledning:

Efter Storbritanniens beslutning om at forlade Den Europæiske Union argumenterede regeringen og Brexit-tilhængere for, at Storbritanniens nye mulighed for at indgå handelsaftaler rundt om i verden ikke blot ville kompensere for tabet af adgang til EU’s indre marked, men også give Storbritannien frihed til at indgå aftaler med vækstøkonomier i Asien og med USA. Den britiske regering satte sig for hurtigt at erstatte det omfattende netværk af EU-frihandelsaftaler (FTA’er) og udvide det med nye aftaler med lande som Australien, Indien og USA, samt den regionale aftale om omfattende og progressiv trans-stillehavspartnerskab (CPTPP) for lande på begge sider af Stillehavet.

Samlet set var disse forhandlinger meget succesfulde. Storbritannien oprettede hurtigt et nyt ministerium for international handel og forseglede hurtigt et imponerende antal frihandelsaftaler mellem 2019-2020. Da Storbritannien forlod EU’s toldunion den 31. december 2020, var det i stand til i vid udstrækning at erstatte de handelsforbindelser, det havde som EU-medlem, med nye, UK-specifikke. Hele 36 britiske frihandelsaftaler trådte i kraft i 2021, herunder handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien (TCA). Storbritannien indgik også helt nye aftaler med Australien og New Zealand og er klar til at tilslutte sig CPTPP. Succesen med disse forhandlinger er blevet symbolsk for handelspolitikken efter Brexit og hjalp med at drive daværende handelsminister Liz Truss til premierministerposten.

Succesen med Storbritanniens handelspolitik efter Brexit bør dog ikke overvurderes. Langt de fleste britiske frihandelsaftaler er kontinuitetsaftaler, der blot gentager tidligere aftaler. Dette hjælper med at undgå forstyrrelser ved at bevare status quo så meget som muligt, men det giver ikke ny markedsadgang. Samtidig blev den håbede handelsaftale med USA ikke til noget, hovedsageligt på grund af den stadig mere protektionistiske stemning i Washington.

Anbefalinger for etablering af selskaber i Storbritannien

Storbritannien forbliver et attraktivt sted for etablering af selskaber, især inden for bilindustri, aerospace og finansielle tjenester. Aftalen med USA kan yderligere styrke disse sektorer. USA er Storbritanniens største individuelle handelspartner, og aftalen forventes at styrke denne relation yderligere. Handelsbalancen mellem de to lande er betydelig og voksende. Så derfor er det givet at brittiske virksomheder som har produktion i UK også vil være begrænset til en toldmur på 10%. Dette er godt nyt for i forlængelse af Trump’s provakatoriske agressive attitude må man forvente at dette er et minimum.

Med selskaber i UK, er man 100% bedre stillet med produktion eller samling eller ved salg af licenser og royalities m.v. Her stifter vi oftest LTD selskaber men også fondsselskaber og fonde der kan være skattefrie og kan betyde samhandel med 1/3 af verdensbefolkningen via CommonWealth som marked.

Gennem disse lande kan man reelt opnå 0% i skat ved at stifte selskaber, fondsselskaber og fonde i visse af disse lande. CommonWealth er meget ofte overset af både advokater, skatterådgivere og kapitalrådgivere, mens Pensionsselskaber, banker, private og offentlige storfonde allerede er f.eks. på eller i de vigtiste lande såsom: Australien, Bahamas, Barbados, Belize, Brunei, Cameroun, Cypern, Gambia, Ghana, Guyana, Indien, Jamaica, Kenya, Malaysia, Maldiverne, Malta, Mauritius, Mozambique, New Zealand, Nigeria, Pakistan, Rwanda, Seychellerne, Singapore, Sydafrika, Sri Lanka, Tanzania, Uganda og Zambia. Derfor er Commonwealth lande (hvor Kong Charles er overhoved) et attraktivt sted at etablere sig.

Tabel: Nøglesektorer påvirket af toldaftalen

Sektor	Effekt af aftalen
Bilindustri	Øget eksport til USA grundet lavere toldsatser
Stål og aluminium	Beskyttelse af arbejdspladser via fjernelse af toldsatser
Aerospace	Potentiel vækst gennem nul told på eksport
Landbrug	Øget konkurrence fra amerikanske produkter
Fødevareproduktion	Risiko for markedsandelstab til billigere importvarer

Graf: Storbritanniens eksport til USA over tid

Bemærk: Grafen illustrerer udviklingen i Storbritanniens eksport til USA og de økonomiske konsekvenser af Brexit.

Brexit har haft vidtrækkende økonomiske konsekvenser for Storbritannien. Nedenfor præsenteres en oversigt over de væsentligste fordele og ulemper, som landet har oplevet siden udtrædelsen af EU.

Økonomiske fordele ved Brexit

1. Øget suverænitet og reguleringsfrihed

Storbritannien har opnået større kontrol over sin lovgivning og reguleringer, hvilket giver mulighed for at tilpasse reglerne til nationale behov og prioriteter.

2. Nye handelsaftaler

Efter Brexit har Storbritannien indgået handelsaftaler med lande som USA og Indien. Aftalen med USA reducerer toldsatser på britiske biler og stål, mens aftalen med Indien forventes at øge handlen med £25,5 milliarder inden 2040.

3. Genindtræden i EU’s Horizon-program

I 2024 genindtrådte Storbritannien i EU’s Horizon-forskningsprogram, hvilket har resulteret i, at britiske forskere har sikret sig omkring £500 millioner i forskningsmidler.

Økonomiske ulemper ved Brexit

1. Fald i handel med EU

Handlen mellem Storbritannien og EU er faldet betydeligt siden Brexit. Ifølge Bank of England er det nødvendigt at genopbygge handelsrelationerne med EU for at styrke den britiske økonomi.

2. Øgede handelsbarrierer

Den nye handelsaftale med EU har introduceret ikke-toldmæssige barrierer, hvilket har øget omkostningerne og kompleksiteten for britiske virksomheder .

3. Nedgang i investeringer

Usikkerheden omkring Storbritanniens fremtidige handelsrelationer har ført til et fald i udenlandske direkte investeringer, hvilket påvirker økonomisk vækst og jobskabelse .

4. Øgede leveomkostninger

Brexit har bidraget til en stigning i leveomkostningerne for britiske husholdninger, blandt andet på grund af øgede importomkostninger og inflation .

Brexit har givet Storbritannien mulighed for at forfølge en mere selvstændig økonomisk politik og indgå nye handelsaftaler. Samtidig har det medført udfordringer såsom faldende handel med EU, øgede handelsbarrierer og økonomisk usikkerhed. Den fulde økonomiske effekt af Brexit vil afhænge af, hvordan Storbritannien navigerer i sine nye handelsrelationer og tilpasser sig den globale økonomi.

Pundets forunderlige styrke

Pundet har i 2025 udvist bemærkelsesværdig styrke på valutamarkederne, trods globale økonomiske udfordringer og indenlandske usikkerheder. Denne styrke skyldes en kombination af faktorer, herunder økonomisk modstandsdygtighed, pengepolitik, handelsrelationer og investorernes tillid.

Økonomisk modstandsdygtighed

Storbritanniens økonomi har vist sig mere robust end forventet. I fjerde kvartal af 2024 voksede BNP med 0,1%, hvilket oversteg forventningerne og signalerede en vis stabilitet trods globale udfordringer.

Pengepolitik og renter

Bank of England (BoE) har fastholdt en relativt restriktiv pengepolitik sammenlignet med andre centralbanker. Selvom BoE har sænket renten til 4,25% i maj 2025, er renteniveauet stadig højere end i mange andre udviklede økonomier, hvilket tiltrækker udenlandske investeringer og understøtter pundets værdi. Financial Times

Handelsrelationer og investeringer

Indgåelsen af en handelsaftale mellem Storbritannien og USA har forbedret udsigterne for britisk eksport, især inden for bilindustrien, stål og aluminium. Denne aftale har øget investorernes tillid til den britiske økonomi og bidraget til pundets styrke.

Inflationsudvikling

Inflationen i Storbritannien har været relativt stabil, hvilket har reduceret behovet for aggressive rentestigninger. Dette har skabt et gunstigt miljø for økonomisk vækst og understøttet pundets værdi.

Pundets rolle som reservevaluta

Pundet fungerer som en global reservevaluta, og centralbanker har øget deres beholdninger af pund som en del af deres diversificeringsstrategier. Dette har øget efterspørgslen efter pund og bidraget til dets styrke.

Pundets styrke i 2025 kan tilskrives en kombination af økonomisk modstandsdygtighed, en relativt restriktiv pengepolitik, forbedrede handelsrelationer og dets rolle som reservevaluta. Disse faktorer har tilsammen skabt en gunstig position for pundet på de globale valutamarkeder.

Pr. maj 2025 er inflationen i Storbritannien fortsat over Bank of Englands målsætning på 2 %. Samtidig har der været ændringer i visumkravene for EU-borgere, der ønsker at rejse til Storbritannien.

Inflation i Storbritannien

Ifølge Office for National Statistics (ONS) var den årlige forbrugerprisindeks (CPI) inflation 2,6 % i marts 2025, hvilket er et fald fra 2,8 % i februar . Bank of England har for nylig sænket renten til 4,25 % for at stimulere økonomien, men inflationen forventes at stige til omkring 3,5 % i løbet af året .

Visumkrav for EU-borgere

Fra den 2. april 2025 skal EU-, EØS- og schweiziske statsborgere (undtagen irske statsborgere) ansøge om en elektronisk rejsetilladelse (ETA) for at rejse til Storbritannien . ETA’en koster £16 og kan ansøges online via GOV.UK eller den officielle ETA-app .

Hvad du kan gøre med en ETA:

• Opholde dig i Storbritannien i op til 6 måneder for turisme, forretningsrejser eller kortvarige studier.
• Deltage i visse betalte arrangementer eller begivenheder.
• Transitere gennem en britisk lufthavn, hvis du passerer gennem grænsekontrollen.

Hvad du ikke kan gøre med en ETA:

• Arbejde betalt eller ubetalt for en britisk virksomhed eller som selvstændig.
• Opholde dig i Storbritannien i mere end 6 måneder.
• Få adgang til offentlige midler (sociale ydelser).
• Indgå ægteskab eller registrere et partnerskab

ETA’en er gyldig i 2 år eller indtil dit pas udløber, alt efter hvad der kommer først. Du kan rejse til Storbritannien flere gange i denne periode, så længe hvert ophold ikke overstiger 6 måneder

Indrejse og udrejse

For at rejse ind i Storbritannien skal du have:

• Et gyldigt pas.
• En godkendt ETA, hvis du er EU-, EØS- eller schweizisk statsborger (undtagen irske statsborgere).

Ved ankomst vil du skulle gennemgå grænsekontrol, hvor dine dokumenter bliver kontrolleret. Det er vigtigt at sikre, at dine rejsedokumenter er i orden for at undgå forsinkelser eller nægtet indrejse.

Hvor stor har finansselskabs flugten været efter brexit

Efter Storbritanniens udtræden af EU har den finansielle sektor oplevet betydelige ændringer, herunder flytning af virksomheder, aktiver og arbejdspladser til EU-lande. Disse ændringer har haft varierende indvirkning på forskellige dele af sektoren.

Omfanget af flytningen

Ifølge data fra EY Financial Services Brexit Tracker har 44% af de største finansielle virksomheder i Storbritannien flyttet eller planlagt at flytte dele af deres aktiviteter eller personale til EU siden folkeafstemningen.

En rapport fra New Financial identificerede over 440 finansielle virksomheder, der har flyttet eller planlægger at flytte dele af deres forretning, personale, aktiver eller juridiske enheder fra Storbritannien til EU.

Flyttede aktiver og arbejdspladser

Banker har flyttet eller planlagt at flytte mere end £900 milliarder i aktiver til EU, svarende til cirka 10% af hele det britiske banksystem.

Antallet af arbejdspladser, der er flyttet fra Storbritannien til EU som følge af Brexit, er estimeret til omkring 7.000. Det er derfor ikke blevet til den store flugt af hjerner sommforudsagt. Derimod har mange UK selskaber flyttet til især Tyskland, Malta, Canarieøerne, Cayman Island, Delaware og Singapore.

Foretrukne destinationer

De mest populære destinationer for flyttede finansielle aktiviteter inkluderer Dublin, Luxembourg, Frankfurt og Paris. Disse byer har tiltrukket virksomheder på grund af deres finansielle infrastruktur og adgang til EU-markedet.

Langsigtede konsekvenser

Selvom den umiddelbare flytning af virksomheder og aktiver har været betydelig, er det vigtigt at bemærke, at London fortsat er et globalt finansielt centrum. Dog har Brexit ført til en omfordeling af nogle finansielle aktiviteter til EU-lande, hvilket kan have langsigtede konsekvenser for Storbritanniens finansielle sektor.

Fra den 2. april 2025 har Storbritannien indført et nyt krav om Electronic Travel Authorisation (ETA) for alle EU-, EØS- og schweiziske statsborgere (med undtagelse af irske statsborgere), der ønsker at rejse til Storbritannien. Dette betyder, at man ikke længere kan rejse ind og ud af Storbritannien uden forudgående digital tilladelse.

Hvad er en ETA?

En ETA er en digital rejsetilladelse, der kræves for visumfrie rejsende, som ønsker at besøge Storbritannien i op til 6 måneder. Den er ikke en erstatning for et visum, men en forudgående godkendelse, der er nødvendigt for at kunne rejse til landet.

📌 Hvem skal have en ETA?

• Alle EU-, EØS- og schweiziske statsborgere (undtagen irske statsborgere)
• Rejsende fra visumfrie lande, herunder USA, Canada, Australien og Japan

💳 Hvad koster en ETA?

• Fra den 9. april 2025 er prisen £16

⏳ Hvor længe er en ETA gyldig?

• Gyldig i 2 år eller indtil dit pas udløber, alt efter hvad der kommer først

✈️ Hvad kan du gøre med en ETA?

• Rejse til Storbritannien for turisme, forretningsrejser, kortvarige studier eller transit
• Opholde dig i landet i op til 6 måneder pr. besøg

❌ Hvad kan du ikke gøre med en ETA?

• Arbejde (betalt eller ubetalt) for en britisk virksomhed
• Opholde dig i Storbritannien i mere end 6 måneder
• Få adgang til offentlige midler (sociale ydelser)
• Indgå ægteskab eller registrere et partnerskab

📥 Hvordan ansøger man om en ETA?

Du kan ansøge om en ETA via den officielle GOV.UK hjemmeside eller den dedikerede UK ETA-app. Ansøgningsprocessen indebærer:

1. Upload eller tag et foto af dit gyldige pas
2. Upload eller tag et foto af dig selv
3. Besvar spørgsmål om din baggrund og rejseformål
4. Betal gebyret på £16

De fleste ansøgninger behandles inden for 3 arbejdsdage, men det anbefales at ansøge i god tid før din planlagte rejse.

🚫 Hvad sker der, hvis du rejser uden en ETA?

Hvis du forsøger at rejse til Storbritannien uden en gyldig ETA (og du ikke er undtaget), kan du blive nægtet boarding af dit transportmiddel eller nægtet indrejse ved grænsen. Transportvirksomheder er forpligtede til at kontrollere, at passagerer har den nødvendige rejsetilladelse, før de tillades ombord.

🇮🇪 Undtagelser

Irske statsborgere er undtaget fra ETA-kravet og kan fortsat rejse til Storbritannien uden en ETA.

Sammenligning: ETA vs. Visum

Funktion	ETA	Visum
Formål	Kortvarige besøg (op til 6 måneder)	Langvarige ophold, arbejde, studier
Ansøgningsproces	Online via app eller hjemmeside	Ofte kræver fysisk fremmøde
Behandlingstid	Op til 3 arbejdsdage	Varierer, ofte længere behandlingstid
Gyldighed	2 år eller indtil pasudløb	Varierer afhængigt af visumtype
Gebyr	£16	Varierer afhængigt af visumtype

---

📌 Vigtige links

• Ansøg om en ETA
• Rejsevejledning for EU-, EØS- og schweiziske statsborgere

---

Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: #ETA, #Storbritannien, #Rejsetilladelse, #Visum, #EURejser
Copyrights: Ⓒ 2025 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artike