Banker og Skattestyrelsen bærer en del af ansvaret for det højeste konkursniveau i ti år

Sidste år, ved samme tid, var der rekord få virksomheder der gik konkurs. Nu er billedet vendt på hovedet og der kan drages paralleler til sidste krise i 2009.

I følge disse nye tal fra Danmarks Statistik, var der 251 konkurser i september, hvilket så er 7,6 procent flere end i august.

Blandt de konkursramte virksomheder i år havde 45 procent af dem et momslån. Det har medvirket til, at det gennemsnitlige antal konkurser i aktive virksomheder i årets først ni måneder lå på det højeste niveau siden 2012.

Konkurserne i september svarer til 1.242 fuldtidsjob, hvilket er næsten 40 procent flere end i august.

Hvorfor bærer bankerne og Skattestyrelsen en del af ansvaret? fordi de nægter at oprette bankkonto og at fordi Skattestyrelsen indkalder til interviews med store krav og hvor mange i øvrigt afvises

Et er statistik og noget andet er erfaringerne hos landets selskabsstiftere, og som en af dem, må vi erkende at der faktisk sker konkurser af 2 typiske årsager:

1. Skattestyrelsen har igangsat en udspørge interview runde FØR man kan blive momsregistreret og det er nyt. Man kan sige at Skattestyrelsen har indført sit eget Konkursregister og indkalder hvis en der er gået konkurs, ansøger om momsregistrering igen.
   
   I indkaldelsen til disse interviews pålægger Skattestyrelsen tillige den nyslåede selskabsejer en masse krav om budgetter, forretningsplaner og materiale der gør at mange udebliver, opgiver eller søger mod udlandet. Mange har ikke forstand på at lave dette og det er reelt en omkostning på ca. 20.000 kr. som Skattestyrelsen forlanger produceret, når iværksætteren eller 2. gangs iværksætteren lige har sat 40.000 kr. ind som anpartskapital i sit selskab eller selskabet.
   
2. Bankerne vil ikke oprette et selskab hvis de ikke kender personen i forvejen, der er almindelig praksis, og dermed fanges mange nye selskabsstiftere i et tab af egenkapitalen, der som bekendt skal indsættes på bankkontoen og ikke må sendes tilbage til stifterens egen konto. Og man må IKKE drive erhverv fra sin bankkonto, så opsiger banken kundeforholdet privat.

Forretningsplan, Driftsbudgetter, Salgsbudgetter, Etableringsbudget og gerne ca. 50 sider i alt

Ovenstående er hvad Skattestyrelsen og banker kræver af en iværksætter i dag. Det lyder jo ganske fornuftigt, men mange har jo revisionsmæssig eller advokatuddannelse hvor de mange nye iværksætter og flergangs iværksættere taber modet.

Det nye med at Skattestyrelsen indkalder til interview har ofte den betydning at personer med tidligere konkurser ikke kan blive registreret. Der er bare ingen der fortæller dette i medierne og selskabsstiftere gør heller ikke. Dermed bugner selskabsstifterne pengekasser for de kan ikke tilbagesende stiftelseskapitalen til firmaets nye bankkonto, fordi bankerne nægter bankoprettelser.

Som følge af bankernes afvisninger for nye iværksættere og en del af dem også, som har haft konkursfør, er dem som har haft en konkurs før reelt magtesløse og henvist til udenlandske banker og offshore selskaber.

De seneste fire måneder er antallet af konkurser ikke set større siden finanskrisen i 2009 og 2010

Det har medvirket til, at det gennemsnitlige antal konkurser i aktive virksomheder i årets første ni måneder lå på det højeste niveau siden 2012. I de seneste fire måneder, hvor det gennemsnitlige antal konkurser ikke er set større siden de tilsvarende perioder efter finanskrisen i 2009 og 2010, stod virksomhederne med momslån for 49 pct. af konkurserne.

På trods af udskydelser og lån runder Danmark et skarpt hjørne nemlig konkurstaller i 2012. Tallene fra Danmarks statistik fortæller en historie om at de mange danske virksomheder har det svært i øjeblikket. Så svært og de har opgivet og at der er kommet en likvidator eller kurator ind i billedet. En af forklaringerne er blandt andet tilbagebetaling af momslån fra coronatiden, som gør ondt på virksomhederne.

Tvangsopløsninger og konkursbegæringer som tidlige indikatorer

Tvangsopløsninger og konkursbegæringer giver gode indikationer på, hvad der kan forventes af konkurserklæringer i de kommende måneder, og de hjælper med at isolere aktuelt betingede udviklinger i de nyeste konkurstal fra tidligere begivenheder.

De foreløbigt indkomne konkursbegæringer i september indikerer 550-600 konkurser i oktober. Det er uvist hvor mange begæringssager i september, der endnu ikke er blevet oprettet, men erfaringsmæssigt vil ca. 90 pct. heraf ende med en konkurs. Tvangsopløsningerne i august vil på normal vis medføre 1.200-1.400 konkurser i oktober.

Erklærede konkurser i september i faktiske tal

Det totale antal erklærede konkurser i september var på 530 opgjort i faktiske tal. Heraf var 257 konkurser eller 48 pct. i aktive virksomheder, der har ansatte og/eller en omsætning ≥ 1 mio. kr. De resterende 273 konkurser var i såkaldte nulvirksomheder, der ikke har ansatte og kun en mindre omsætning.

Region Hovedstaden stod for 41 pct. af de tabte job

Der blev tabt 1.242 job ved de 530 erklærede konkurser i september mod 893 tabte job i august. Der er tre konkurser med 60-90 tabte job. I tredje kvartal blev i alt 3.179 job ramt af konkurs mod 4.084 i andet kvartal. Region Hovedstaden stod for 41 pct. af de tabte job i september, mens Region Sjælland stod for 15 pct. og Region Syddanmark for 13 pct. Region Midtjylland stod for 18 pct. og Region Nordjylland for 12 pct.

Tvangsopløsninger, efterfølgende konkurser og tidsforløb. Januar 2015 – september 2022

	Tvangsopløsninger	Konkurser1	Andel	Gennemsnit	Median
	antal	pct.	dage
I alt	72619	31899	43,9	111	92
Aktive virksomheder	8094	4369	54,0	110	71
Nulvirksomheder	64525	27530	42,7	111	94

1 Kun konkurser med en forudgående tvangsopløsning. Kilde: Egne beregninger på særudtræk fra Erhvervsregistret, der ikke er i Statistikbanken

Konkurser og tabte job i udvalgte branchegrupper og i regioner mv.

	2021	2022
	Sept.	Okt.	Nov.	Dec.	Jan.	Feb.	Mar.	Apr.	Maj	Juni	Juli	Aug.	Sep.
	antal konkurser
Sæsonkorrigerede i alt	488	731	586	610	577	458	730	674	814	652	588	570	667
Heraf i aktive
virksomheder	173	222	195	194	179	167	248	205	211	261	213	233	251
Faktiske i alt	385	774	795	981	447	363	970	729	833	630	477	311	530
Landbrug, skovbrug
og fiskeri	6	7	10	14	7	6	13	10	8	7	3	4	4
Industri, råstofindvinding
og forsyningsvirksomhed	14	31	41	43	24	24	33	23	35	27	33	13	34
Bygge og anlæg	77	115	112	129	74	59	128	103	108	137	77	68	92
Handel og transport mv.	116	217	220	243	129	120	266	201	224	186	121	120	163
Ejendomshandel
og udlejning	11	25	18	19	6	5	23	21	20	12	16	7	17
Erhvervsservice	71	139	147	182	81	70	170	119	153	104	92	46	97
Øvrige brancher, ex.
uoplyste	89	240	246	351	125	79	337	251	285	157	135	53	123
Uoplyst aktivitet	1	–	1	–	1	–	–	1	–	–	–	–	–
Hovedstaden	182	448	452	626	208	133	578	394	512	259	234	112	229
Sjælland	45	78	84	86	46	62	95	53	83	77	62	44	64
Syddanmark	54	79	47	75	60	73	115	66	87	87	59	52	72
Midtjylland	64	117	173	155	105	63	134	173	121	164	89	74	110
Nordjylland	40	52	39	39	28	32	48	43	30	43	33	29	55
	antal tabte fuldtidsjob
I alt	1248	808	1232	694	555	669	1076	1393	948	1743	1044	893	1242
Hovedstaden	555	321	594	271	132	213	282	430	390	510	426	256	515
Sjælland	184	55	221	63	106	224	270	108	73	366	204	185	184
Syddanmark	191	133	129	93	96	107	249	313	166	283	203	174	167
Midtjylland	178	154	177	218	191	85	160	451	214	512	156	195	221
Nordjylland	140	145	111	49	30	40	115	91	105	72	55	83	155

Kilde: Advokat og Revisor Samvirket og Danmarks Statistik