Danmark kan fejre 50 år fødselsdag som medlem i Det Europæiske Fællesskab
En dag for godt 50 år siden underskrev Jens Otto Krag og Danmark slutakten til Det Europæiske Fællesskab. Nu overleverer Rigsarkivet nøglen til forståelse af den danske kurs og den lange, snørklede rejse mod optagelse i Fællesskabet. Dokumenter der tidligere har været fortrolige, analyser, notater og forhandlinger fra ministre og embedsmænd, er i dag frit tilgængelige online.
I mange år stod Danmark i Europas forgård. Vejen ind i Det Europæiske Fællesskab var lang og den danske regering måtte søge om optagelse hele tre gange. Først i 1972 kunne Jens Otto Krag sætte den danske underskrift på traktaten og dermed var ventetiden slut.
I Rigsarkivet har man i forbindelse med Guldbrylluppet klargjort en lang række centrale dokumenter med analyser og notater fra ministre og embedsmænd, der enten sad i udenrigsministeriet eller havde deres daglige gang på ambassaderne i Europa. De er digitaliseret og lagt online. En del af materialet har tidligere været stemplet fortroligt og det giver et helt unikt indblik i de frustrationer og bekymringer om Danmarks fremtid, som de danske ministre og embedsmænd sad med.
Brug for juridisk, international eller økonomisk rådgivning?
Kontakt vores danske specialister direkte på et af vores kontorer:
Advokat og Revisor Samvirket – Professionel rådgivning siden 1991
“I dag ved vi, hvordan det gik, men kilderne viser, at historien var åben og der var mange handlingslinjer. Danmarks vej ind i EF var en ørkenvandring, som kunne have endt et andet sted. Kilderne åbner mulighed for at gå på opdagelse i et hidtil ukendt materiale, der åbner op for mange nye erkendelser,”
siger seniorforsker i Rigsarkivet, Steen Andersen.
Et nyt kig på det historiske regnebræt
Det centrale materiale indeholder også spørgeskemaundersøgelser, der viser, hvordan den danske befolkning forholdt sig til spørgsmålet om optagelse i EF. Her er tale om et materiale, der først nu, 50 år efter, er blevet gjort tilgængeligt i sin helhed.
“Det betyder, at man som forsker, studerende, historiker, journalist eller bare almindeligt interesseret, kan få helt ny viden om denne afgørende skillevej i Danmarks historie, og lave nye analyser på dansk udenrigspolitik i perioden op til 1972,”
fortæller Steen Andersen.
“På den måde kan vi på 50 års afstand forsøge at gøre det historiske regnebræt op. Hvad var man bekymret for, hvad opnåede Danmark, hvad mangler vi at nå og hvad blev ændret undervejs?”
Yderligere oplysninger
FAKTABOKS
I forbindelse med udvælgelsen af dokumenter til de det digitale datasæt, en såkaldt kildepakke, har Rigsarkivet også inviteret Lykke Friis fra Tænketanken Europa og professor på Aarhus Universitet, Thorsten Borring Olesen på besøg i Rigsarkivet til en snak om “guld-dokumenterne”. Det er blevet til fem korte film, der giver hver deres side af historien.
Se filmene her
Find EF-kildepakken her
Yderligere oplysninger og interview:
- Seniorforsker og arkivar i Rigsarkivet, Steen Andersen, tlf. 41 71 72 79
- Presse- og TV-ansvarlig: Julie Avery, tlf. 41 71 72 41
