Udbudsregler, EU’s frie bevægelighed og konkurrencedygtig brug af udenlandsk arbejdskraft

En praktisk og juridisk guide til virksomheder der vil vinde EU-udbud, Danske udbud samt udbud uden for EU/EØS. Mange danske udbud er EU udbud. Det er en udbredt misforståelse, at reglerne om arbejdsudleje sætter en hård grænse for brugen af udenlandsk arbejdskraft. Det skriver AORS.DK.

Sandheden er mere nuanceret og langt mere gunstig for den virksomhed, der kender sit regelsæt. Med den rette struktur kan en dansk virksomhed opnå fuld konkurrenceevne i EU-udbud ved at anvende udenlandske entrepriseselskaber lovligt og effektivt, uden at det udløser dansk kildeskat eller arbejdsudlejeskat. Et er sikkert, du kan ikke vinde uden at bruge EU’s lov om arbejdskraftens frie bevægelighed, der står over nationale love.

Denne artikel gennemgår de juridiske rammer, relevante lovparagraffer, forsikringskrav og den retspraksis, der er afgørende for at forstå mulighedsrummet. Udbud er den sikre vej til økonomisk vækst og AORS er ekspert på både rekrutteringen, metoden og retspraksis.

Hvad er arbejdsudlejereglerne, og hvornår gælder de?

Reglerne om arbejdsudleje findes i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. De fastslår, at der er tale om arbejdsudleje, når det udførte arbejde er integreret i den danske virksomhed på en måde, så virksomheden reelt kan anses for arbejdsgiver i forhold til det udførte arbejde.

“En person, der ikke er omfattet af § 1, er skattepligtig til Danmark af indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomhedens forretningsområde.”

Dette følger af Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 (uddrag) men dette gælder ikke for EU’s frie bevægelighed og udbudskontrakter m.v. i andre lande.

I september 2012 blev der indført restriktive regler om arbejdsudleje. De betød, at der var tale om arbejdsudleje, hvis det udførte arbejde udgjorde en integreret del af aktiviteterne i den danske virksomhed. Disse regler blev lempet i juni 2014. Det betyder, at der ikke er tale om arbejdsudleje, hvis aktiviteten anses for outsourcet på permanent basis, eller den er udskilt til selvstændig udenlandsk virksomhed. Når der er tale om arbejdsudleje, skal den danske virksomhed indeholde AM-bidrag og kildeskat. I de tilfælde hvor det ikke er sket, rejser SKAT normalt krav om efterbetaling af 8 % AM-bidrag og en arbejdsudlejeskat på 30 % af hele det beløb (bruttovederlaget), der er betalt til den udenlandske virksomhed.

Entreprise som den lovlige vej: Hvad kræver det?

Den afgørende distinktion i dansk skatteret er skellet mellem arbejdsudleje og entreprise. Vælger den udenlandske virksomhed at arbejde som selvstændig entreprise, er der ingen dansk kildeskat, og konkurrenceevnen er fuldt ud til stede.

Det aftalegrundlag, du laver med den udenlandske virksomhed, kaldes en entreprisekontrakt. Når du laver en entreprisekontrakt, kan den som udgangspunkt indeholde oplysninger om: hvem der har instruktionsbeføjelsen, det vil sige hvem der bestemmer, hvornår og hvordan opgaven skal udføres, hvem leverer materialer og værktøj, vederlagets sammensætning, personalets sammensætning, sanktioner og arbejdstider som knytter sig til ydelsen, der leveres.

De centrale kriterier for at en kontrakt anerkendes som entreprise:

Kriterium	Entreprise (lovligt)	Arbejdsudleje (skattepligtigt)
Instruktionsbeføjelse	Udenlandsk virksomhed leder egne folk	Dansk virksomhed dirigerer arbejdet
Redskaber og materiel	Udenlandsk virksomhed medbringer egne	Dansk virksomheds skovle, maskiner og udstyr bruges
Ansvar og risiko	Underleverandør bærer væsentlig del	Dansk virksomhed bærer risikoen
Afgrænset opgave	Klart defineret med tegninger og specifikationer	Løbende “arme og ben”-leverancer
Garanti og dagbøder	Underleverandøren kan pålægges dagbøder	Ingen reelle sanktionsmuligheder
Kunder	Underleverandøren har flere kunder	Kun den danske virksomhed som kunde
Ydelsens karakter	Outsourcet på permanent basis	Integreret i daglig drift

Arbejdsudlejereglerne bygger på en “substance over form”-vurdering. Og netop substans er det gennemgående indenfor skattepraksis. Vi har f.eks. mange sager der vindes, eller tabes, på baggrund af den fremhævede substanspåstand fra Skattestyrelsen. Det er derfor et spørgsmål om, hvem der ud fra en samlet vurdering må anses for den reelle arbejdsgiver. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er indgået en kontrakt, hvorefter den udenlandske arbejdsgiver formelt opfylder betingelserne for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis arbejdets karakter medfører, at der reelt ikke er noget væsentligt indhold i de forpligtelser mv., som den udenlandske arbejdsgiver har påtaget sig.

EU’s frie bevægelighed: Den retlige hjemmel

Arbejdskraftens frie bevægelighed er et grundlæggende princip i EU. Det er fastsat i artikel 45 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Som EU-borger har du ret til at blive behandlet på lige fod med landets egne borgere med hensyn til adgang til arbejde, arbejdsvilkår og alle andre sociale ydelser og skattefordele. Den frie bevægelighed for arbejdstagere gælder generelt også for de lande, som indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde: Island, Liechtenstein og Norge.

TEUF artikel 45 (uddrag):

“Den frie bevægelighed for arbejdstagere sikres inden for Unionen. Den indebærer afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår.”

TEUF artikel 56 om fri udveksling af tjenesteydelser (uddrag):

“Inden for rammerne af nedenstående bestemmelser er restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen, forbudt for så vidt angår statsborgere i medlemsstater, der er etableret i en anden medlemsstat end modtageren af den pågældende ydelse.”

Parallelt med at reglerne om den fri bevægelighed har udviklet sig i EU, har der været behov for at sikre beskyttelsen af arbejdstagerne og forhindre unfair konkurrence. Derfor er det anerkendt i EU, at den fri bevægelighed for tjenesteydere ikke betyder, at tjenesteydere kan forblive fuldt ud omfattet af hjemlandets regler under arbejde i et andet land. Det land, hvor de udstationerede arbejdstagere midlertidigt arbejder, skal derfor kræve, at virksomheden overholder landets regler om fx mindsteløn og arbejdsmiljø.

EU-udbudsreglerne: Tærskelværdier og konkurrenceevne

Reglerne for offentlige kontrakter skal følges, når beløbene for kontrakterne overstiger følgende tærskler fra den 1. januar 2024:

• 5.538.000 EUR for offentlige bygge- og anlægskontrakter
• 143.000 EUR for kontrakter indgået af statslige myndigheder
• 221.000 EUR for kontrakter indgået af lokale og regionale myndigheder
• 750.000 EUR for kontrakter om sociale og andre specifikke tjenesteydelser.

EU’s udbudsdirektiv 2014/24/EU, artikel 18 (ligebehandlingsprincippet, uddrag):

“De ordregivende myndigheder behandler økonomiske aktører ens og uden forskelsbehandling og handler på en gennemsigtig og forholdsmæssig måde. Udbuddet udformes ikke med det formål at udelukke det fra dette direktivs anvendelsesområde eller kunstigt at begrænse konkurrencen.”

Udbudsloven gennemfører EU-udbudsdirektivet i dansk ret og regulerer indgåelsen af kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser med en værdi over EU-tærskelværdierne. Udbudsloven indeholder dog også en række nationale danske regler, som ikke stammer fra udbudsdirektivet.

En virksomhed der byder på et EU-udbud med en kompetent udenlandsk entrepriseunderleverandør opnår konkurrenceevne på to måder:

• Lavere lønomkostninger fra EU-lande med lavere lønniveauer (Rumænien, Bulgarien, Polen, Baltikum osv.) kan lovligt bruges, når den udenlandske virksomhed bærer den fulde arbejdsgiverrolle, og der er tale om en ægte entreprise.
• Fuld konkurrencedygtig tilbudspris på tværs af EU-grænser er derfor mulig inden for lovens rammer.

Forsikringer: Hvad kræves, og hvem er ansvarlig?

Dette er et område, der ofte overses, men som kan have alvorlige konsekvenser. AORS rådgiver om lønpakker, arbejdspladsforsikring, ulykkesforsikring, lønkontrakter, lønudbetalinger, lønmodtagelsessted og selve specificerede svar nationale (hvert enkelt land i EU) eller EU udbud.

EU’s officielle udbudsportal hedder TED – Tenders Electronic Daily:

https://ted.europa.eu

TED publicerer hvert år over 800.000 udbudsbekendtgørelser til en samlet værdi af over 815 mia. EUR, og portalen er gratis og tilgængelig for alle. Europakommisionen Du kan søge på land, branche, CPV-koder og udbudstype.

Den Danske pendant er www.udbud.dk (under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen), som viser alle danske offentlige udbud.

Arbejdsskadeforsikring

Hvis du har en udenlandsk virksomhed med ansatte, som arbejder i Danmark, har du som arbejdsgiver pligter i forhold til arbejdsskader. Du skal fx tegne en arbejdsulykkesforsikring for dine ansatte, og du skal anmelde arbejdsulykker, hvis uheldet er ude. Som arbejdsgiver for udstationerede medarbejdere, som løser opgaver i Danmark, har du pligt til at sikre dine medarbejdere økonomisk mod følger af arbejdsskader.

Arbejdsskadesikringslovens § 48, stk. 1 fastslår, at enhver arbejdsgiver, der beskæftiger lønmodtagere her i landet, er sikringspligtig. Der gælder i regelen 4 forsikringer som skal tegnes.

Ved ægte entreprise er det den udenlandske virksomhed, der er arbejdsgiver og dermed forsikringspligtig for sine egne ansatte. Den danske hvervgiver bærer ikke forsikringspligten, men bærer et ansvar for at kontrollere, at underleverandøren har tegnet lovpligtig forsikring, inden arbejdet påbegyndes.

Ansvarsforsikring

Den udenlandske entreprisevirksomhed skal desuden have en erhvervsansvarsforsikring, der dækker skader den påfører tredjepart under arbejdet. Ansvarsforsikring beskytter dig som erhvervsudøver mod de økonomiske konsekvenser af erstatningskrav, hvis dine aktiviteter forårsager personskade eller tingsskade. Hvis du ansætter medarbejdere, skal du tjekke, hvordan du skal forsikre dem, så de er dækket i tilfælde af arbejdsulykker og arbejdsskader.

Forsikringsoversigt: Hvem dækker hvad?

Forsikringstype	Hvem tegner den?	Hvad dækker den?
Arbejdsskadeforsikring (lovpligtig)	Udenlandsk virksomhed (underleverandøren)	Ulykker og erhvervssygdomme hos egne ansatte
Erhvervsansvarsforsikring	Udenlandsk virksomhed	Skade på tredjepart, materialer og bygninger
Bygge- og anlægsgaranti	Underl. stiller garanti	Mangelfuldt arbejde og forsinkelse
Personlig ulykkesforsikring	Medarbejderen selv	Fritidsskader uden for arbejdstid

Det afgørende: Egne redskaber og eget udstyr

Et af de stærkeste signaler om, at der er tale om entreprise og ikke arbejdsudleje, er, om den udenlandske virksomhed medbringer sit eget udstyr.

Det kan oplyses, at arbejdsopgaverne i mere overordnede termer består i nærmere afgrænsede områder. Det pågældende arbejde for en dansk virksomhed anses for entreprise og således ikke omfattet af reglerne om arbejdsudleje, henset bl.a. til, at den udenlandske virksomhed selv medbringer egne ansattes såvel til selve arbejdet som til ledelsen heraf samt det specialudstyr som måtte være nødvendigt for arbejdets udførelse.

Bruger de udenlandske arbejdere derimod den danske virksomheds skovle, stilladser, maskiner, køretøjer eller andet arbejdsmateriel, er det et klart tegn på, at der reelt er tale om arbejdsudleje. Skattestyrelsen lægger afgørende vægt på dette i sine konkrete vurderinger.

Praktisk regelkrav:

“Husk at den udenlandske virksomhed skal ankomme med eget udstyr og materiel, og tillige bruge egne arbejdsbeklædning og sikkerhedsudstyr, og den dansk virksomheds materialer og redskaber må IKKE stilles til rådighed for underentreprenørens medarbejdere.”

Det siger Morten Jensen, Advokat og Revisor Samvirket

Retssager og afgørende domme

Landsskatteretten: Polske elektrikere anerkendt som entreprise (2025)

Selskabet havde til en opgave på et stort byggeri indgået en aftale med en polsk underleverandør om udførelse af en del af arbejdet. Skattestyrelsen mente, at der var tale om arbejdsudleje og rejste krav mod den danske virksomhed om indbetaling af arbejdsudlejeskat med et samlet beløb på 1,3 mio. kr. for to år. Landsskatteretten gav imidlertid virksomheden medhold i, at der var tale om entreprisearbejde. Det skete med henvisning til bl.a. følgende: Virksomheden havde over tid indgået hele 10 kontrakter med den polske underleverandør. Meget detaljerede kontrakter med arbejdstegninger og opregning af vilkårene for arbejdet og betalingen for dette. Den ene af de polske elektrikere fungerede som teamleder for de andre, han var den polske underleverandørs ansvarlige på stedet og stod for instruktionen af de andre.

Afgørende blev nok den professionalisme, som samarbejdet fungerede under, herunder at det kunne dokumenteres, at den danske virksomhed ikke stod for instruktionen af underleverandørens medarbejdere, og at underleverandøren bar den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde.

Højesteretsdom SKM2021.639.HR: Planteskole tabt

Herefter og henset til de konkrete omstændigheder vedrørende bl.a. kontrakternes upræcise indhold og fraværet af tegninger og arbejdsbeskrivelser fandt Højesteret, at der forelå arbejdsudleje efter KSL § 2, stk. 1, nr. 3. Det oplyste om karakteren af arbejdet sammenholdt med, at arbejdet blev udført på planteskolens roser og frugttræer og med planteskolens vegetative materiale, pegede i retning af, at arbejdet var integreret i planteskolens virksomhed, og at de udenlandske kontraktparter ikke i realiteten havde båret den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde.

Denne dom understreger, at brugen af arbejdsstedets egne materialer og vegetative materiale er udtryk for integration i den danske virksomhed, og at kontrakterne skal have præcist indhold med tilhørende tegninger og arbejdsbeskrivelser.

SKM2022.228.HR: Byggevirksomheder med udenlandsk arbejdskraft

Højesteret fandt, at det arbejde, som de udenlandske arbejdere udførte for H1 og H2, måtte anses for et naturligt led i de danske virksomheders drift, og at de danske virksomheder havde båret den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet. Der forelå arbejdsudleje.

Skatterådets bindende svar: Outsourcing på permanent basis anerkendt

Skatterådet bekræftede, at entreprisekontrakten indgået om opførelse og montering af en forlystelse ikke var arbejdsudleje, henset til at spørgers kerneydelser ikke bestod i at opføre og montere forlystelser, og at arbejdskraften leveret af underleverandøren i forbindelse med opførelse og montering af den omhandlede forlystelse ikke var en integreret del af spørgers virksomhed.

Skatterådets svar på luftfartsentreprise: Specialiseret arbejde anerkendt som entreprise

Skatterådet bekræftede, at det omhandlede arbejde anses for entreprise og således ikke er omfattet af reglerne om arbejdsudleje, henset bl.a. til, at det omhandlede arbejde kan afgrænses som selvstændige opgaver, der dermed kan og rent faktisk bliver udført af andre, at der er tale om en selvstændig udenlandsk virksomhed der for egen regning og risiko udfører arbejdet.

Tjekliste: Sådan strukturerer du lovligt og konkurrencedygtigt

For at sikre at aftalen med din udenlandske underleverandør holder juridisk og skattemæssigt, bør følgende være på plads:

Krav	Dokumentation
Detaljeret skriftlig entreprisekontrakt	Kontrakt med tegninger og spec.
Underleverandøren har instruktionsbeføjelse	Teamleder fra underleverandøren på pladsen
Egne redskaber og materiel medbringes	Leveringsliste og fakturaer på eget udstyr
Underleverandøren er ansvarlig for fejl og mangler	Garantibestemmelse og dagbodsklausul
Underleverandøren har egne ansatte	Lønsedler, ansættelseskontrakter
RUT-registrering	Registreringsnummer fra Registret for Udenlandske Tjenesteydere
Forsikringer tegnet og dokumenteret	Police fra underleverandøren fremvises
Underleverandøren har andre kunder	Dokumenter at de opererer bredere
Fast pris på klart afgrænset leverance	Prisaftale ikke på timebasis

RUT-registrering: Obligatorisk for udenlandske tjenesteydere

Alle udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i Danmark, skal anmelde sig til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) inden arbejdet påbegyndes. Den danske hvervgiver har en tilsynsforpligtelse til at kontrollere, at registreringen er foretaget. Manglende RUT-registrering kan give bøde til begge parter.

Juridisk vurdering og anbefaling

Den virksomhed, der vil byde på EU-udbud med fuld konkurrenceevne ved brug af udenlandsk entreprise, kan gøre dette lovligt, forudsat at:

Kontrakten er præcis og detaljeret med tegninger, specifikationer og klare leverancevilkår. Den udenlandske virksomhed reelt leder sine egne medarbejdere uden instruktion fra den danske virksomhed. Den udenlandske virksomhed medbringer eget udstyr og ikke anvender den danske arbejdsgivers redskaber. Risikoen for fejl og mangler reelt bæres af underleverandøren via garanti og dagbodsklausuler. Forsikringsforhold er dokumenterede inden arbejdets opstart.

Den konkurrencefordel ved at anvende EU-arbejdskraft fra lande med lavere lønniveau er fuldt lovlig, når disse krav overholdes. Mange danske virksomheder taber sager til Skattestyrelsen ikke fordi modellen er ulovlig, men fordi dokumentationen ikke er i orden.

Her er de vigtigste tal samlet og overskueligt:

Danske udbud og EU-udbud: Nøgletal

Kategori	Tal	Kilde/periode
Danske EU-udbud offentliggjort i 2021	ca. 2.200	KFST / TED
Danske EU-udbud offentliggjort i 2022	ca. 2.600	KFST / TED
Samlet værdi af danske EU-udbud 2022	ca. 215 mia. kr.	KFST
Offentlige indkøb i alt (2021)	ca. 400 mia. kr.	KFST
Andel af offentlige udbud der er EU-udbud	ca. 68 %	KFST-analyse
Gennemsnitligt antal tilbud pr. udbud	3,6 tilbud	KFST

Hvem vinder de danske EU-udbud?

Vindere	Andel	Bemærkning
Små virksomheder (under 50 ansatte)	ca. 45 % (2022)	Op fra 39 % i 2021
Store virksomheder (over 250 ansatte)	Resterende andel	Dominerer store kontrakter
Udenlandske virksomheder (kommunale udbud)	kun ca. 2 %	2018–2021
Udenlandske vindere generelt (2009-tal)	ca. 4,7 %	EU-Kommissionen

Det markante paradoks

Fra 2018 til 2021 har udenlandske virksomheder kun vundet godt 2 procent af de kommunale udbud. I 2019 skrabede andelen bunden, hvor kun 1,3 procent af de kommunale EU-udbud blev vundet af en udenlandsk byder.

72 procent af indkøbscheferne svarer, at de er helt enige eller enige i, at udbudsreglerne er for bureaukratiske og kræver mange ressourcer, mens 59 procent mener, at omkostningerne ved EU-udbud ofte overstiger gevinsten. Men her er det anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft der er nøglen.

Det betyder i praksis: Danske myndigheder sender ca. 2.600 udbud i EU-regi om året til en værdi af 215 mia. kr., men næsten alle vindes af danske virksomheder. De udenlandske virksomheder, som vinder danske kontrakter, kommer typisk fra Sverige, Norge og Tyskland, og kontrakterne vedrører særligt varekøb.

Det er præcis her muligheden ligger for en dansk virksomhed med udenlandsk entrepriseunderleverandør: man er dansk, kender sproget og systemet, vinder kontrakten, og anvender lovlig udenlandsk underleverandørkapacitet til at holde prisen konkurrencedygtig. Det skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, i undersøgelsen “Status for offentlig konkurrence 2022 og 2025” (kfst.dk), samt i en KL Momentum-rundspørge.

Ønsker du rådgivning om strukturering af entrepriseaftaler, udbudsstrategier eller skattemæssig optimering i forbindelse med EU-udbud, er du velkommen til at kontakte os på AORS.DK.

Søg mere information om entreprisekontrakter på AORS.DK, om arbejdsudleje eller om EU-udbud eller ring 77777770 (ikke sms).

Kilde:	Morten Jensen, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK, Skat.dk, EU-Kommissionen (ec.europa.eu), Landsskatteretten, Højesteret (SKM2021.639.HR, SKM2022.228.HR),
Fotokredit:	stock.adobe.com
Tags:	#Arbejdsudleje, #Entreprise, #EUUdbud, #UdenlandskArbejdskraft, #Kildeskatteloven, #Udbudsloven, #FriBevægelighed, #Forsikring, #Underleverandør, #Skattestyrelsen, #TEUF, #Udbudsdirektivet
Copyrights:	Ⓒ 2026 Copyright by https://AORS.DK/udbudsregler-udenlandsk-arbejdskraft-eu – kan deles ved aktivt link til denne artikel.