RETSHJÆLP: EU-Kommissionen kommer atter med kritik mod Danmark

Danmark har et af EU’s mest uafhængige og tillidsvækkende retssystemer.
Alligevel har skiftende regeringer endnu ikke gennemført den længe ventede reform af retshjælpen.
EU-Kommissionen gentager derfor for tredje år i træk sin anbefaling til Danmark.
Mangelfuld adgang til juridisk bistand kan i praksis gøre borgernes rettigheder vanskelige eller umulige at håndhæve.

Det skriver EU-Kommissionen og Advokatsamfundet på baggrund af EU-Kommissionens årlige vurdering af retsstatssituationen.

Danmark får samme anbefaling for tredje år

EU-Kommissionens danske landerapport for 2026 blev offentliggjort den 17. juli 2026 som arbejdsdokument SWD(2026) 904 final.

Kommissionen konstaterer, at Danmark kun har gjort begrænsede fremskridt med revisionen af retshjælpssystemet. Den formelle anbefaling er, at Danmark intensiverer indsatsen for at afslutte revisionen under hensyntagen til de europæiske standarder for retshjælp.

Dermed gentager Kommissionen i realiteten den anbefaling, Danmark modtog i både 2024, 2025 og 2026. Allerede i Rule of Law-rapporten for 2024 blev Danmark opfordret til at afslutte gennemgangen af retshjælpssystemet.

Problemet er imidlertid ældre end de tre seneste anbefalinger. Arbejdet blev oprindeligt sat i gang i april 2020 og forventedes afsluttet i sommeren 2022. Processen blev først forsinket af coronapandemien og blev siden sat i bero under forhandlingerne om den flerårige økonomiske aftale for domstolene.

Den 5. december 2024 blev Retsplejerådet anmodet om at gennemgå ordningerne for retshjælp og fri proces samt deres samspil med private retshjælpsforsikringer. Ifølge Kommissionens rapport forventedes arbejdet afsluttet inden sommeren 2026. Ved rapportens offentliggørelse den 17. juli 2026 var revisionen fortsat ikke afsluttet.

Retshjælp er en forudsætning for effektiv adgang til domstolene

Retshjælp handler ikke alene om økonomisk støtte til advokatsalærer. Ordningen skal medvirke til, at en borger kan identificere sit juridiske problem, forstå sine rettigheder, forhandle med en modpart og om nødvendigt føre en sag ved domstolene.

En rettighed har begrænset praktisk værdi, hvis borgeren på grund af manglende økonomiske midler ikke kan få den nødvendige juridiske bistand til at håndhæve den.

EU’s charter om grundlæggende rettigheder fastslår i artikel 47, at retshjælp skal stilles til rådighed for personer, som ikke har tilstrækkelige midler, når retshjælpen er nødvendig for at sikre effektiv adgang til domstolsprøvelse.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 beskytter retten til en retfærdig rettergang. Bestemmelsen indebærer ikke en ubetinget ret til gratis advokatbistand i enhver civil sag. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog imidlertid i Airey mod Irland, at staten efter omstændighederne skal sikre juridisk bistand, hvis bistanden er nødvendig for, at adgangen til domstolene bliver praktisk og effektiv frem for blot teoretisk.

Ved vurderingen kan der blandt andet lægges vægt på:

• Sagens juridiske og faktiske kompleksitet.
• Sagens betydning for den pågældende borger.
• Om borgeren reelt kan føre sagen uden advokat.
• Om omkostningerne udgør en uforholdsmæssig hindring.
• Om parterne har ulige økonomiske og juridiske ressourcer.

Sådan er den danske retshjælp opbygget

De danske ordninger består af flere forskellige former for hjælp, som ikke bør forveksles.

Ordning	Indhold	Central hjemmel
Retshjælp på trin 1	Gratis, grundlæggende mundtlig rådgivning, blandt andet gennem advokatvagter	Retsplejelovens § 323
Retshjælp på trin 2	Rådgivning og begrænsede skriftlige juridiske arbejder med offentligt tilskud	Retsplejelovens § 323
Retshjælp på trin 3	Yderligere bistand med henblik på en forligsmæssig løsning	Retsplejelovens § 323
Fri proces	Staten betaler som udgangspunkt omkostningerne ved at føre en retssag	Retsplejelovens §§ 325 til 330
Retshjælpsforsikring	Privat forsikringsdækning, som normalt skal anvendes før offentlig dækning	Forsikringsvilkårene og retsplejelovens regler

De centrale regler findes i retsplejeloven, bekendtgørelsen om offentlig retshjælp ved advokater og den gældende bekendtgørelse om fri proces.

Retshjælp på trin 1 kan ydes uafhængigt af borgerens indkomst. Retshjælp på trin 2 og 3 samt fri proces er derimod som udgangspunkt underlagt økonomiske betingelser.

Fri proces betyder ikke nødvendigvis, at en borger automatisk får medhold eller kan føre enhver ønsket sag på statens regning. Ud over de økonomiske betingelser skal sagens karakter og udsigten til medhold vurderes efter reglerne i retsplejeloven. En eksisterende retshjælpsforsikring skal som udgangspunkt benyttes først.

Indkomstgrænserne for fri proces i 2026

Efter den gældende bekendtgørelse om fri proces anvendes i 2026 følgende økonomiske grænser:

Ansøgerens forhold	Maksimalt indtægtsgrundlag
Enlig	404.000 kr.
Ægtefæller eller samlevende samlet	513.000 kr.
Forhøjelse pr. barn under 18 år	70.000 kr.

Indtægtsgrundlaget omfatter personlig indkomst samt positiv kapitalindkomst med tillæg af aktieindkomst og eventuel CFC-indkomst. Ved ansøgninger i 2026 anvendes som udgangspunkt årsopgørelsen for 2024. Hvis de aktuelle indkomstforhold afviger væsentligt, kan de aktuelle forhold lægges til grund.

De gældende beløb og beregningsprincipper fremgår også af Civilstyrelsens vejledning om de økonomiske betingelser.

Indkomstgrænserne reguleres løbende, men Kommissionens kritik vedrører ikke kun beløbenes størrelse. Tidligere landerapporter har også peget på geografiske forskelle i adgangen til retshjælpskontorer, begrænset retshjælp i administrative sager og behovet for et tydeligere samspil mellem offentlig retshjælp, fri proces og private retshjælpsforsikringer.

Retshjælp kan være afgørende før en retssag

Debatten fokuserer ofte på fri proces, men en effektiv retshjælpsordning skal fungere, før konflikten udvikler sig til en retssag.

Tidlig juridisk rådgivning kan blandt andet:

• Afklare, om borgeren har et retskrav.
• Forhindre forældelse eller overskridelse af klagefrister.
• Sikre den nødvendige dokumentation.
• Muliggøre et forlig, før omkostningerne vokser.
• Forhindre, at udsigtsløse sager indbringes for domstolene.
• Begrænse domstolenes samlede sagsbelastning.

En velfungerende retshjælp kan derfor både styrke borgernes retssikkerhed og reducere ressourceforbruget ved domstolene. Hvis den tidlige rådgivning er for snæver, vanskelig at finde eller økonomisk uattraktiv for de deltagende advokater, kan flere konflikter ende som langvarige og dyrere retssager.

Advokatsamfundet efterlyser konkrete forbedringer

Advokatsamfundet har bidraget med oplysninger til Kommissionens rapport og har gennem flere år efterlyst en samlet reform. Per Hemmer, formand for Advokatrådets internationale udvalg, fremhæver, at gentagelsen af den europæiske kritik viser, at problemet fortsat ikke er løst.

Han peger på, at manglende adgang til kvalificeret juridisk bistand kan gøre borgernes rettigheder illusoriske, og at retshjælp derfor skal betragtes som en grundlæggende del af retssikkerheden.

Reformen skal ikke alene afsluttes som et udvalgsarbejde. Den skal efter Advokatsamfundets opfattelse omsættes til forbedringer, som borgerne reelt kan anvende.

Danmark ligger fortsat i toppen på domstolenes uafhængighed

Kritikken af retshjælpen ændrer ikke ved, at EU-Kommissionens samlede vurdering af det danske retssystem er meget positiv.

I 2026 vurderede 88 procent af borgerne og 87 procent af virksomhederne domstolenes og dommernes uafhængighed som god eller meget god. Danmark befinder sig dermed fortsat blandt de medlemslande, hvor tilliden til domstolene er højest.

Kommissionen fremhæver desuden:

• Fortsatte investeringer under den flerårige finansieringsaftale for 2024 til 2027.
• Fremdrift i digitaliseringen af straffe- og skiftesager.
• Et samlet fald i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.
• Et generelt højt digitaliseringsniveau i retssystemet.

Der er fortsat udfordringer i bestemte sagstyper. Det gælder blandt andet lange sagsbehandlingstider i visse straffesager og de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af langvarige varetægtsfængslinger.

Retshjælpen er ikke Danmarks eneste EU-anbefaling

Retshjælpen er det mest gennemgående kritikpunkt inden for selve retssystemet, men EU-Kommissionen retter tre hovedanbefalinger til Danmark i 2026.

Område	EU-Kommissionens vurdering
Retshjælp	Begrænsede fremskridt. Revisionen skal intensiveres og afsluttes
Lobbyisme, svingdøre og formueangivelser	Ingen fremskridt og ingen aktuelle planer om de anbefalede regler
Offentlighedsloven	Reformarbejdet skal fortsættes for at styrke retten til aktindsigt

Rule of Law-rapporten undersøger fire hovedområder: retssystemet, korruptionsbekæmpelse, mediefrihed samt institutionelle kontrolmekanismer. Kommissionens anbefalinger er ikke i sig selv bindende afgørelser, men de indgår i EU’s løbende overvågning af medlemsstaternes efterlevelse af retsstatsprincipperne.

Den gentagne anbefaling har derfor både retspolitisk og principiel betydning. Danmark kan have uafhængige domstole og høj offentlig tillid, men adgang til domstolene kræver også, at almindelige borgere har en praktisk mulighed for at forstå og håndhæve deres rettigheder.

Se mere om retshjælp

Kilde: #EU-Kommissionen, #Advokatsamfundet, #Justitsministeriet, #Civilstyrelsen, Morten Jensen, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: #EUKommissionen, #Danmark, #Advokatsamfundet, #Advokatrådet, #PerHemmer, #Retsplejerådet, #Justitsministeriet, #Civilstyrelsen, #Retshjælp, #FriProces, #Retssikkerhed, #Retsplejeloven, #RuleOfLaw, #EU, #Menneskerettigheder, #Domstolene
Copyrights: Ⓒ 2026 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.