Analyse: Billig EU-arbejdskraft anvendt af danske firmaer er lovligt, EU lov står øverst, men hvad siger Skat og fagbevægelsen

EU-retten er overordnet dansk lovgivning på de områder, hvor EU har kompetence. Det betyder at en dansk virksomhed eller arbejdstager ikke kan blokeres fra at ansætte eller arbejde i Danmark, blot fordi vedkommende kommer fra et andet EU-land. Hierarkiet ser sådan ud – øverst sidder EU-retten, dansk lov er underordnet. Advokat og Revisor Samvirket’s rumænske og polske advokater har de lovlige løsninger.

Overskriften er korrekt rent juridisk. Men det dækker også over en lang dyb uenighed i dansk arbejdsmarkedspolitik, hvor fagbevægelsen og erhvervslivet trækker i hver sin retning – ikke om lovligheden, men om konsekvenserne.

Fagbevægelsens svar: Lovligt er ikke det samme som rimeligt. “Rimeligt” er dog ikke en lovhjemmel.

Fagbevægelsen og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er ikke imod udenlandsk arbejdskraft som sådan, selvom debatten ikke ser sådan ud. De er imod de strukturer, der gør det muligt at konkurrere på lavere løn og ringere vilkår frem for på kompetencer og kvalitet. Men det er jo netop EU retten der tilsiger at dette er op til parterne og ikke fagbevægelsen.

Og ja det er muligt selv at stifte selskaber der fakturerer danske vognmænd og byggebranchen eller at bruge det mange vikarbureaer der fakturerer billig arbejdskraft til Danmark. En af dem der trækker udenlandsk arbejdskraft til Danmark er rekrutteringsfirmaet.dk

Deres centrale argumenter:

Argument	Hvad fagbevægelsen siger
Løndumping	Udenlandske firmaer betaler hjemlandets løn – ikke danske satser – og undergraver overenskomsterne
Falske selvstændige	Arbejdstagere optræder som “selvstændige firmaer” men arbejder reelt som lønmodtagere uden rettigheder
Overenskomstomgåelse	Entreprisemodellen bruges bevidst til at omgå danske kollektive aftaler
Manglende organisering	Udenlandske arbejdere kender ikke deres rettigheder og melder sig sjældent ind i fagforening
To-strenget arbejdsmarked	Et A-hold med overenskomst og et B-hold uden – på samme byggeplads

FH slår fast, at udenlandsk arbejdskraft alt for ofte arbejder på vilkår og til en løn, som ligger langt fra almindelige danske standarder, og at det ikke skal være muligt at konkurrere på at underbyde ordentlige arbejdsvilkår. Det er nok korrekt efter vores vurdering, men det er jo ulovligt at lægge hindringer i vejen for EU loven. Det er også ulovlig at tvinge, blokere eller true danske virksomheder, som det er sket tidligere.

Fagbevægelsens krav er konkrete: et EU-dækkende arbejdsmarkedskort med oplysninger om løn, arbejdstid og skat, en social protokol i EU-traktaterne der sætter lønmodtagerrettigheder over de økonomiske friheder, fuld overenskomstdækning som betingelse for at arbejde i Danmark, og skærpet myndighedskontrol med særligt fokus på byggeri og transport.

Erhvervslivets svar: Vi har simpelthen ikke folk nok

Virksomhederne og erhvervsorganisationerne er heller ikke imod overenskomster som princip. De er imod den antagelse, at problemet er udenlandsk arbejdskraft – for uden den ville hjulene stoppe.

“Er det ikke rimeligt at danske virksomheder lovligt kan konkurrerer på samme vilkår som dem der byder via UDBUD.DK ? Fagforeninger er imod og bruger rockermetoder til at få arbejdsgivere til at hengive sig til arbejdsudlejeloven. Men EU’s love gør det lovligt at anvende billig arbejdskraft fra andre lande. Tyskland, Polen og Rumænien har allerede i årtier indtaget det danske arbejdsmarked”

Det spørgsmål stiller Morten Jensen, Advokat og Revisor Samvirket i Danmark

Argument	Hvad erhvervslivet siger
Arbejdskraftmangel	Den danske arbejdskraftreserve er opbrugt – der er ingen danskere at ansætte i stedet
Vækstbidrag	386 mia. kr. til BNP i 2025 dokumenterer, at modellen virker for dansk økonomi, men den gælder kun delvist for dem der ikke er under arbejdsudlejeloven.
Konkurrenceevne	Dansk byggeri, transport og industri kan ikke konkurrere internationalt med kun dansk lønniveau
Regelefterlevelse	Seriøse virksomheder følger reglerne – det er de useriøse aktører der er problemet, ikke modellen
Demografisk nødvendighed	Uden udenlandsk arbejdskraft kan vi ikke finansiere velfærd og forsvar i de kommende år

Dansk Erhverv og DI peger på, at over 40 procent af danske virksomheder allerede i dag har adgang til kvalificeret arbejdskraft som deres absolutte højeste prioritet, og at den nye overenskomstbaserede ordning fra juni 2025 – der sænkede lønkravet fra 514.000 til 300.000 kroner – er et skridt i den rigtige retning: mere arbejdskraft, men under ordnede vilkår. Det betyder at 60% ikke har.

Hvor er de enige?

Det overrasker mange, at de to parter faktisk mødes på ét punkt: de useriøse aktører skal væk.

Begge parter er enige om
RUT-registrering skal håndhæves reelt
Tredjelandsborgere må ikke bruges som billig omvej via Polen eller Rumænien
Myndighedssamarbejde på tværs af EU skal styrkes
Arbejdsudlejereglerne skal ikke kunne bruges til systematisk skatteomgåelse
EU’s udstationeringsdirektiv skal håndhæves, ikke omgås

Hvad siger juraen endeligt?

Princippet bag det reviderede udstationeringsdirektiv er “samme løn for samme arbejde”. Det betyder, at arbejdstagere i forbindelse med udstationering på en anden medlemsstats område kan have samme løn som tilsvarende medarbejdere i landet.

Problemet er håndhævelsen. Danmark har ingen lovbestemt mindsteløn. Løn fastsættes via overenskomster, der ikke automatisk binder udenlandske firmaer. Danmark og seks andre EU-lande har derfor henvendt sig til EU-Kommissionen og understreget behovet for klare regler – særligt om udstationering af tredjelandsborgere, hvor firmaer i dag kan omgå danske regler, løn- og arbejdsvilkår.

Konklusion:

“Det er 100% lovligt, og Advokat og Revisor Samvirket A/S er en af de mest erfarne med udbudsregler, arbejdsudleje, udenlandsk arbejdskraft, arbejdsudleje og f.eks. remote medarbejdere, konsulenter, programmering, design, transport, datacentermedarbejdere, ingeniører og farmaceuter”

DET SIGER MORTEN JENSEN, ADVOKAT OG REVISOR SAMVIRKET

Udsagnet “EU-arbejdskraft anvendt af firmaer i Danmark er ikke ulovligt” er juridisk korrekt. Men det er en sandhed med store modifikationer. Fagbevægelsen vil tilføje: lovligt er ikke det samme som fair. Erhvervslivet vil tilføje: nødvendigt er ikke det samme som problematisk. Og begge vil sige: det er de kriminelle aktører, der skal stoppes – ikke den lovlige model.

Debatten handler i bund og grund ikke om EU-arbejdskraft. Den handler om, hvem der skal sætte standarden for, hvad et ordentligt arbejdsliv koster i Danmark.

Svaret er kort og ærligt: der findes ikke ét officielt samlet skyggetalsestimat for netop udenlandske vikarfirmaer der opererer uden om arbejdsudlejeloven. Men vi kan sætte tal på det, der er dokumenteret, og estimere det ukendte mørketals størrelse.

Her er hvad der faktisk kan siges:

Det vi ved fra Skattestyrelsen: Skattestyrelsen har i perioden 2015 til 2024 foretaget 31.718 kontroller med mistanke om social dumping og brug af illegal arbejdskraft. Heraf har 15.122 kontroller medført en regulering. Det samlede nettoprovenu fra kontrolindsatsen er 3.395 millioner kroner over perioden. Det betyder at næsten hver anden kontrol afslørte fejl eller mangler – primært manglende indeholdelse af arbejdsudlejeskat.

Problemet med at estimere mørketallet

Der er tre strukturelle grunde til at mørketallet er stort og svært at måle:

Alt for mange virksomheder kender ikke skattepligten eller har misforstået hvad reglerne betyder – det er ikke nødvendigvis bevidst snyd, men uvidende fejlklassificering der giver samme resultat: ingen skat betalt.

Skattestyrelsen har i nogle tilfælde mulighed for at gå 10 år tilbage og inddrive manglende indeholdt skat og AM-bidrag – hvilket antyder at uopdaget fejlklassificering har stået på i årevis hos mange virksomheder.

Virksomhederne slipper ikke for hæftelsesrisikoen ved at hyre den udenlandske arbejdskraft gennem et vikarbureau. Hvis der statueres arbejdsudleje, er det den som arbejdet ultimativt udføres for der hæfter for skatten.

Et forsigtigt regnestykke

Skattestyrelsen kontrollerer langt fra alle virksomheder. Kontrolprocenten er lav set i forhold til det samlede antal RUT-registrerede virksomheder, og RUT dækker ikke dem der slet ikke registrerer sig.

Kendte tal	Beløb
Opkrævet via kontroller 2015–2024	3.395 mio. kr.
Kontrolandel af det samlede marked	Lav – myndighederne selv erkender begrænsningen
Estimeret uopdaget beløb	Ingen officiel opgørelse – men fagbevægelsen vurderer “milliarder”
Skattestyrelsens egen vurdering	Mørketallet er “betydeligt” – uden præcist tal

Konklusion: intet officielt tal, men stort hul

Ingen myndighed – hverken Skattestyrelsen, SIRI eller Danmarks Statistik – har publiceret et samlet estimat for det samlede skyggetal. Det skyldes netop problemets natur: det ukendte er per definition ikke opgjort. Det tætteste man kommer er Skattestyrelsens egne kontrolresultater, som viser at fejlraten er høj der hvor der kontrolleres – og kontroldækningen er begrænset.

TEUF artikel 45 står højest

TEUF artikel 45 er primær EU-ret – selve traktaten. Den kan ikke overrules af noget direktiv. Direktiver er sekundær EU-ret og skal altid holde sig inden for traktatens rammer.

Forholdet mellem de to

Retsakt	Rang	Formål
TEUF artikel 45	Primær EU-ret – øverst	Garanterer fri bevægelighed – ingen må blokere den
Udstationeringsdirektivet 96/71/EF	Sekundær EU-ret – under TEUF	Sætter minimumsvilkår for udstationerede – beskytter arbejdstagere

Udstationeringsdirektivet udvisker ikke den frie bevægelighed – det præciserer den. Det siger i bund og grund: du har ret til at arbejde i Danmark, men du har krav på samme minimumsvilkår som alle andre der arbejder her.

Det er et beskyttelsesdirektiv, ikke et begrænsningsdirektiv.

Hvor konflikten opstår i praksis

Danmark har ingen lovbestemt mindsteløn. Løn fastsættes via overenskomster. Det betyder at direktivets princip om “samme løn for samme arbejde” er svært at håndhæve i praksis, fordi der ikke findes et præcist dansk lønloft at måle op imod – og det er præcis det smuthul som udenlandske vikarfirmaer og entrepriseselskaber udnytter.

Kort sagt: EU’s frie bevægelighed og udstationeringsdirektivet eksisterer side om side og er designet til at supplere hinanden – men i praksis skaber manglen på dansk mindstelønslovgivning en gråzone som EU-retten ikke lukker helt.

Ring 77777770 for mere info.

Kilde:	Skattestyrelsen (sktst.dk), BDO, PwC, Kromann Reumert, DI, maj 2026
Fotokredit:	stock.adobe.com
Tags:	#Arbejdsudleje, #Skyggetal, #SocialDumping, #Skattestyrelsen, #UdenlandskArbejdskraft, #RUT, #Mørketallet, #Skatteunddragelse
Copyrights:	Ⓒ 2026 Copyright by https://AORS.DK/ – kan deles ved aktivt link til denne artikel.