Højesteret: arbejdsevnetab ned til 5 procent kan give erstatning ved genoptagelser af arbejdsskader i Arbejdsskadestyrelsen

En mangeårig arbejdsskadesag har nu nået sit foreløbige klimaks ved Højesteret, som har fastslået et centralt princip med betydning for tusindvis af lignende sager. Sagen vedrører en kvinde, der siden år 2000 har kæmpet for anerkendelse af sit tab af erhvervsevne. Afgørelsen kan få vidtrækkende økonomiske konsekvenser for både myndigheder og skadelidte. Samtidig rejser dommen grundlæggende spørgsmål om praksis i arbejdsskadesystemet. Afgørelsen er vedrørende hovedpine, nakkesmerter og koncentrationsbesvær.

Højesteret har i en principiel dom fastslået, at Ankestyrelsen skal genoptage vurderingen af en kvindes ret til erstatning efter en arbejdsskade, der fandt sted i år 2000. Sagen har gennem mere end to årtier været genstand for uenighed mellem blandt andet fagforeningen HK og Ankestyrelsen, særligt om hvorvidt kvinden har lidt et tilstrækkeligt tab af erhvervsevne til at være berettiget til erstatning.

Allerede i 2002 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, at kvindens erhvervsevnetab ikke oversteg 15 procent, hvilket på daværende tidspunkt var afgørende for retten til erstatning. Denne vurdering førte til afslag, og efterfølgende har Ankestyrelsen afvist at genoptage sagen.

Med Højesterets dom ændres dette udgangspunkt markant. Retten fastslår, at der ikke kan opstilles et absolut krav om et erhvervsevnetab på mindst 15 procent for at opnå erstatning. Tværtimod åbnes der for, at selv et tab helt ned til 5 procent kan give adgang til kompensation. På den baggrund hjemvises sagen til Ankestyrelsen med henblik på en fornyet og konkret vurdering.

Ifølge Højesterets præmisser skal Ankestyrelsen nu foretage en ny vurdering af kvindens erhvervsevnetab under hensyntagen til de faktiske forhold og uden at være bundet af en fast minimumsgrænse. Dermed understreges et princip om individuel vurdering frem for skematisk afvisning.

Potentiel betydning for tusindvis af sager

Sagen har gennem længere tid været betragtet som principiel, og konsekvenserne af dommen kan vise sig omfattende. Det skriver DR, Beskæftigelsesministeriet. Ifølge ministeriets beregninger kan op mod 53.000 tidligere arbejdsskadesager potentielt være omfattet af samme problemstilling.

Et internt notat fra Beskæftigelsesministeriet anslår, at den gennemsnitlige erstatning i sådanne sager ligger omkring 900.000 kroner. Heraf udgør cirka 610.000 kroner skattepligtig løbende erstatning, mens omkring 290.000 kroner udbetales som kapitalbeløb.

Samlet set vurderes det, at et muligt efterbetalingskrav kan beløbe sig til mellem 10 og 30 milliarder kroner, afhængigt af hvor mange sager der genoptages, og hvor mange der får medhold. Ministeriet understreger dog, at der er betydelig usikkerhed forbundet med disse skøn.

Sagens behandling ved tidligere instanser

Inden Højesterets afgørelse har sagen været behandlet ved både byret og landsret. I maj 2024 nåede Retten i Viborg frem til, at Ankestyrelsen ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at afslå erstatning alene med henvisning til, at erhvervsevnetabet var under 15 procent.

Byretten hjemviste derfor sagen til Ankestyrelsen med henblik på en ny vurdering af tabets størrelse. Ankestyrelsen ankede imidlertid afgørelsen, hvilket førte sagen videre til Vestre Landsret.

I februar 2025 fastslog landsretten, at byrettens afgørelse ikke kunne stå alene, men samtidig fik Ankestyrelsen heller ikke fuldt medhold. Dermed var retstilstanden fortsat uafklaret frem til Højesterets endelige stillingtagen.

Baggrunden for arbejdsskaden

Den konkrete skade opstod i april 2000, hvor kvinden, der var ansat i en kommune, blev ramt i hovedet af en bils bagsmæk under udførelsen af sit arbejde. Ulykken medførte alvorlige gener i form af vedvarende hovedpine, nakkesmerter og koncentrationsbesvær.

Efterfølgende forsøg på at genoptage arbejdet forværrede hendes tilstand, hvilket førte til først delvis og siden fuld sygemelding. Disse helbredsmæssige konsekvenser har siden dannet grundlag for hendes krav om erstatning for tab af erhvervsevne.

Højesteret har nu stadfæstet, at sagen skal genoptages og vurderes på ny, hvilket potentielt ændrer retsstillingen for en bred gruppe af skadelidte med lignende problemstillinger.

Dermed kan andre også genoptage sine sager. Ringe 77777770 for mere information,

Kilde: DR, Morten Jensen, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: #Højesteret, #arbejdsskade, #erhvervsevnetab, #Ankestyrelsen, #HK, #erstatning, #Beskæftigelsesministeriet, #retspraksis
Copyrights: Ⓒ 2026 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.