SKATTESAGERNE

AI SKATTEKONTROL

Skattestyrelsen i Danmark har taget kunstig intelligens (AI) i brug for at forbedre og automatisere deres kontrol- og sagsbehandlingsprocesser. I 2023 blev det offentliggjort, at Skattestyrelsen anvender 79 AI-modeller til forskellige formål inden for skatteinddrivelse og kontrol. Alle rådgivere og revisorer og advokater skal kende til disse regler.

Disse modeller er designet til at analysere store datamængder og identificere mønstre, der kan indikere fejl, skattesnyd eller ineffektivitet. Her er en oversigt over de vigtigste områder, hvor disse AI-modeller anvendes:

1. Identifikation af skattesnyd og skatteunddragelse

En stor del af AI-modellerne er designet til at identificere potentielle tilfælde af skattesnyd eller skatteunddragelse. Ved at analysere økonomiske transaktioner, selvangivelser og kontobevægelser kan modellerne opdage uoverensstemmelser eller mistænkelige aktiviteter, der kan indikere forsøg på at unddrage skat.

Brug for juridisk, international eller økonomisk rådgivning?

Kontakt vores danske specialister direkte på et af vores kontorer:

Advokat og Revisor Samvirket – Professionel rådgivning siden 1991

Anvendelsesområder:

  • Anomalidetektion: AI-modeller kan sammenligne selvangivelser og momsindberetninger med historiske data og branchens gennemsnitstal for at finde uregelmæssigheder.
  • Mønsteranalyse: Modellerne kan identificere specifikke mønstre, der er almindelige i skattesnyd, såsom tilbagevendende overførsler mellem relaterede parter eller pludselige store udsving i indtægter.

2. Optimering af revision og kontrol

Skattestyrelsen bruger AI til at optimere revision og kontrol ved at identificere de virksomheder og enkeltpersoner, der har størst sandsynlighed for at snyde. På den måde kan ressourcerne målrettes effektivt.

Anvendelsesområder:

  • Risikoscoring: Modellerne genererer risikoscoringer baseret på en række variabler, herunder tidligere skattehistorik, branche, og økonomiske bevægelser. Virksomheder eller personer med høj risiko prioriteres i kontrolarbejdet.
  • Prioritering af kontrolsager: AI bruges til at vælge de mest relevante kontrolsager baseret på dataanalyse og statistiske sandsynligheder for fejl eller snyd.

3. Forudsigelse af manglende skattebetalinger

Nogle AI-modeller bruges til at forudsige, hvilke skatteydere der sandsynligvis vil manglende betalinger. Ved at analysere betalingsmønstre og økonomiske data kan modellerne forudse, hvilke personer eller virksomheder der vil have svært ved at betale skat til tiden.

Anvendelsesområder:

  • Kreditrisikoanalyse: AI-modeller kan analysere økonomiske data for at forudse, hvilke virksomheder der vil få betalingsproblemer i fremtiden.
  • Automatiserede rykkere: Modellerne kan foreslå, hvilke skatteydere der skal modtage rykkere eller afdragsordninger, baseret på deres økonomiske situation.

4. Forbedring af sagsbehandling

AI anvendes også til at forbedre den almindelige sagsbehandling hos Skattestyrelsen. Det inkluderer automatisering af processer, der tidligere krævede manuel indsats, såsom behandling af skattefradrag, momsindberetninger eller ansøgninger om betalingsplaner.

Anvendelsesområder:

  • Automatisk dokumentanalyse: AI-modeller kan hurtigt scanne og analysere dokumenter for at identificere relevante oplysninger og fremsætte beslutningsforslag.
  • Effektivisering af godkendelsesprocesser: AI kan automatisere dele af godkendelsesprocesser, f.eks. ved momsrefusion eller personlige fradrag, ved at analysere data og foreslå løsninger.

5. Automatisk opdagelse af fejl i selvangivelser

AI-modellerne er også i stand til at identificere fejl i selvangivelser og andre skatteindberetninger. Modellerne kan sammenligne data fra forskellige kilder, som fx arbejdsgivere, banker og virksomheder, for at sikre, at skatteoplysningerne stemmer overens.

Anvendelsesområder:

  • Krydstjek af oplysninger: AI-modellerne kan sammenligne data fra flere kilder og finde uoverensstemmelser mellem de data, der er indsendt af skatteyderne, og de data, der er modtaget fra tredjeparter.
  • Automatisk korrektion: Når fejl identificeres, kan nogle AI-modeller foreslå automatiserede korrektioner eller varsle skatteyderen om fejlene.

6. CRS- og FATCA-analyse (internationale skatteforhold)

Med CRS (Common Reporting Standard) og FATCA-modellerne kan Skattestyrelsen analysere store mængder data fra internationale kilder for at opdage skjulte aktiver og indkomster i udlandet. Disse modeller analyserer de internationale rapporterede oplysninger for at finde skattepligtige aktiver, der ikke er oplyst korrekt.

Anvendelsesområder:

  • Data matching: AI bruges til at matche internationale kontooplysninger med danske skatteydere for at sikre korrekt skatteindberetning.
  • Identifikation af udenlandske aktiver: Modellerne kan identificere skjulte udenlandske aktiver eller indkomster, der ikke er blevet oplyst til de danske skattemyndigheder.

7. Forudsigelse af svindel i momsindberetninger

Momssvindel er et område, hvor AI spiller en vigtig rolle. Modellerne bruges til at opdage unormale mønstre i momsindberetninger, såsom falske fakturaer eller manipulation med momsbasis.

Anvendelsesområder:

  • Anomalidetektion i momsindberetninger: AI-modellerne kan opdage mønstre, der afviger fra normale indberetninger, fx usædvanligt høje refusioner eller falske fakturaer.
  • Identifikation af momskarruseller: AI kan også bruges til at opdage komplekse momssvindelmetoder, hvor varer flyttes mellem virksomheder i flere lande for at snyde med moms.

8. Forbedring af efterretningstjenester

Nogle AI-modeller hjælper med at forbedre efterretningstjenesterne i Danmark ved at samle og analysere store mængder data fra forskellige kilder, såsom sociale medier, banktransaktioner og offentlige registre. Disse modeller kan hjælpe Skattestyrelsen med at identificere komplekse skatteunddragelsesmetoder.

Anvendelsesområder:

  • Data mining: AI bruges til at finde skjulte relationer mellem personer og virksomheder, der kan indikere skattesvindel eller hvidvask.
  • Netværksanalyse: Ved at analysere relationer og transaktioner mellem flere aktører kan AI-modeller opdage komplekse netværk af skattesvindel.

9. Automatisk sagsprioritering

AI-modellerne hjælper med at prioritere sagsbehandling, så de mest risikofyldte eller komplekse sager behandles først. Dette gør Skattestyrelsens arbejde mere effektivt og sikrer, at ressourcerne bruges på de områder, hvor risikoen for skatteunddragelse er størst.

Anvendelsesområder:

  • Sagsbehandlingsalgoritmer: AI kan vurdere sager baseret på deres kompleksitet og risiko og derefter prioritere dem i behandlingskøen.
  • Forudsigelse af sagsudfald: AI-modellerne kan forudsige, hvilke sager der sandsynligvis vil resultere i skatteopkrævninger eller tilbagebetalinger, hvilket hjælper Skattestyrelsen med at fokusere indsatsen.

10. Forvaltning af udeståender og gældsinddrivelse

AI-modeller bruges også til at forvalte skattegæld og inddrive ubetalte skatter. Ved at analysere betalingsmønstre og økonomiske oplysninger kan modellerne hjælpe med at skræddersy afdragsordninger og bestemme, hvilke skatteydere der skal prioriteres i gældsinddrivelsen.

Anvendelsesområder:

  • Inddrivelsesstrategier: AI kan forudse, hvilke skatteydere der sandsynligvis vil betale deres gæld, og hvilke der vil have behov for en særlig afdragsordning.
  • Personlig tilpasning: Gennem dataanalyse kan modellerne foreslå personligt tilpassede betalingsordninger.

Skattesager og Skatteklager vedr. forældelse af gæld

Har du problemer med skattesager eller skatteklager kan du få 100% af vores regning refunderet, hvis vi vinder og ellers mindst 50%. Refundering er almindeligt for mange af vores kunder der har netop Skattesager eller uforløste Skatteklager samt i sager ved forældelse af gæld, hvor Skattestyrelsen, prøver at indføre 15 års forældelse.

De 79 AI-modeller, som Skattestyrelsen anvender, dækker en bred vifte af kontrolforanstaltninger, der spænder fra identifikation af skattesnyd og fejlagtige selvangivelser til optimering af sagsbehandling og inddrivelse af skattegæld. Formålet med disse modeller er at øge effektiviteten, reducere skattesvindel og sikre, at alle skatteydere betaler korrekt skat.

Skattestyrelsens ret til at gennemføre kontrol af skatteydere i Danmark er baseret på en række love og bekendtgørelser, som giver dem både beføjelser og pligter til at sikre, at skatter og afgifter indbetales korrekt. Disse love omfatter både nationale skatteregler, der fastsætter grundlaget for skattekontrol, og internationale aftaler, der gør det muligt at indhente oplysninger fra udlandet. Nedenfor gennemgås de vigtigste love, der giver Skattestyrelsen kontrolbeføjelser.

Skattestyrelsen har omfattende beføjelser til at kontrollere skattepligtige personer og virksomheder i Danmark for at sikre, at skatter og afgifter indbetales korrekt. Disse beføjelser er reguleret af en række forskellige love, som fx Skattekontrolloven, Opkrævningsloven, Momsloven, Selskabsskatteloven, samt internationale aftaler som CRS og FATCA. Samtidig sikrer dobbeltbeskatningsoverenskomster og kontrolbesøgslovgivning, at Skattestyrelsen kan gennemføre kontroller, både nationalt og internationalt.

1. Skattekontrolloven (Skatteindberetningsloven)

Skattekontrolloven (lov nr. 1535 af 19. december 2017) er en af de centrale love, der regulerer Skattestyrelsens adgang til at udføre kontrol af enkeltpersoners og virksomheders skattepligtige forhold. Denne lov indeholder regler om indberetning af skatteoplysninger, kontrol af regnskaber, og adgang til at kræve dokumentation fra skatteydere.

Nøglebestemmelser:

  • § 1 og § 2: Fastlægger, at alle skattepligtige skal indberette deres skattemæssige forhold korrekt, og at Skattestyrelsen har ret til at kontrollere disse oplysninger.
  • § 5: Giver Skattestyrelsen adgang til at kræve oplysninger fra tredjepart (fx banker og arbejdsgivere), som kan være relevante for at fastslå en skatteyders indkomstforhold.
  • § 6: Giver Skattestyrelsen ret til at kræve oplysninger fra skatteyderne selv, som kan være nødvendige for at kontrollere deres skattepligtige forhold.
  • § 9: Fastlægger, at virksomheder og erhvervsdrivende skal føre regnskaber og opbevare dokumentation, som Skattestyrelsen kan kræve indleveret ved kontrol.

2. Opkrævningsloven

Opkrævningsloven (lov om opkrævning af skatter og afgifter, nr. 558 af 1. juni 2011) regulerer Skattestyrelsens beføjelser til at opkræve skatter, moms, og andre afgifter samt at træffe afgørelser om eventuelle restancer. Loven indeholder bestemmelser om, hvordan Skattestyrelsen kan kontrollere, om virksomheder og enkeltpersoner har betalt de korrekte skatter og afgifter.

Nøglebestemmelser:

  • § 7: Giver Skattestyrelsen ret til at foretage kontrol af, om virksomheder korrekt har indberettet og betalt moms, afgifter og andre skatter.
  • § 5: Giver Skattestyrelsen adgang til at træffe afgørelse om indbetaling af eventuelle restancer og pålægge virksomheder eller personer at betale skattegæld.

3. Selskabsskatteloven

Selskabsskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 1082 af 14. oktober 2022) fastsætter reglerne for, hvordan selskaber beskattes i Danmark. Den indeholder bestemmelser om Skattestyrelsens kontrol med selskabers selvangivelser og skattebetalinger.

Nøglebestemmelser:

  • § 31: Fastlægger regler for kontrol af transfer pricing, som sikrer, at selskaber handler til markedspriser med deres udenlandske datterselskaber og undgår at flytte overskud til lavskattelande.
  • § 7 og § 8: Indeholder bestemmelser om Skattestyrelsens ret til at kontrollere selskabers indberetninger og dokumentation for deres skattemæssige forhold.

4. Momsloven

Momsloven (lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. juni 2022) regulerer betaling og indberetning af moms i Danmark. Skattestyrelsen har under momsloven ret til at kontrollere virksomheder og sikre, at de har indberettet og betalt den korrekte moms.

Nøglebestemmelser:

  • § 74: Giver Skattestyrelsen ret til at kontrollere regnskabsoplysninger og dokumentation for momsindberetninger fra virksomheder.
  • § 75: Giver ret til at kræve oplysninger fra tredjepart, herunder leverandører og kunder, for at kontrollere om momsen er korrekt opkrævet og indberettet.

5. Dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO)

Danmark har indgået mange dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre lande. Disse overenskomster giver Skattestyrelsen ret til at indhente oplysninger fra udenlandske skattemyndigheder om danske skatteydere med indkomst eller aktiver i udlandet. DBO’er bidrager til at sikre, at skatteydere ikke unddrager sig dansk skat ved at placere indkomst eller aktiver i udlandet.

Nøglepunkter:

  • Informationsudveksling: Overenskomsterne sikrer, at der sker automatisk informationsudveksling mellem Danmark og andre lande om indkomst, aktiver og finansielle konti.
  • Fælles kontrolforanstaltninger: Giver mulighed for fælles kontrolsager mellem danske skattemyndigheder og udenlandske myndigheder.

6. CRS (Common Reporting Standard)

Danmark deltager i OECD’s Common Reporting Standard (CRS), der muliggør automatisk informationsudveksling om finansielle konti mellem landene. CRS-reglerne giver Skattestyrelsen mulighed for at få oplysninger om danske skatteborgeres konti og formuer i udlandet, som de derefter kan bruge til kontrolformål.

Nøglepunkter:

  • Automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti mellem lande, herunder saldo, renter og kapitalgevinster.
  • Forpligtelse for finansielle institutioner i de deltagende lande til at indsamle og dele oplysninger om deres kunder med skattemyndighederne.

7. FATCA (Foreign Account Tax Compliance Act)

Danmark har indgået en aftale med USA under FATCA-lovgivningen. Aftalen kræver, at danske banker og finansielle institutioner indsamler og deler oplysninger om amerikanske statsborgeres finansielle konti med de amerikanske skattemyndigheder (IRS), og omvendt at USA indberetter oplysninger om danske skattepligtige personer til Skattestyrelsen.

Nøglepunkter:

  • Udveksling af oplysninger om danske skattepligtige personer med konti i USA.
  • Sikrer, at amerikanske skattepligtige i Danmark overholder deres skatteforpligtelser.

8. Kontrolbesøgsloven

Skattestyrelsen har beføjelser til at gennemføre kontrolbesøg hos virksomheder som led i deres kontrolarbejde. Dette kan ske ved mistanke om skatteunddragelse eller som en del af rutinemæssig kontrol. Lovgivningen giver mulighed for adgang til virksomhedens lokaler og for gennemgang af regnskaber, dokumenter og andre relevante materialer.

Nøglebestemmelser:

  • Kontrolbesøg kan foretages uden varsel, hvis der er mistanke om skatteunddragelse.
  • Skattestyrelsen har ret til at kræve, at relevante dokumenter udleveres til gennemgang.

9. Persondataloven og GDPR

Når Skattestyrelsen foretager kontrol og indsamler data om skatteydere, er de underlagt reglerne i persondataloven og GDPR (databeskyttelsesforordningen). Dette betyder, at Skattestyrelsen skal håndtere personlige oplysninger forsvarligt og sikre, at data kun bruges til de formål, de er indsamlet til.

Nøglepunkter:

  • Skattestyrelsen skal overholde regler om databeskyttelse og sikre, at personfølsomme oplysninger behandles fortroligt.
  • Oplysningerne må kun anvendes i forbindelse med skattesagsbehandling og kontrol.

10. Inddrivelsesloven

Inddrivelsesloven regulerer, hvordan Skattestyrelsen kan inddrive skattegæld. Denne lov giver Skattestyrelsen mulighed for at inddrive skyldig skat gennem fx lønindeholdelse, udlæg i aktiver eller tvangsauktioner, hvis en skatteyder ikke betaler sin skat til tiden.

Nøglebestemmelser:

  • Lønindeholdelse: Skattestyrelsen kan tilbageholde en del af en persons løn for at afdrage på skattegæld.
  • Udlæg: Skattestyrelsen kan tage udlæg i skatteyderens aktiver, herunder ejendom, biler eller værdipapirer, hvis der er gæld til det offentlige.

Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Grafik: Skattetyrelsen, designer ukendt

ADVOKAT & REVISOR NYHEDER: