Reglerne for product placement i Danmark er primært styret af Konkurrencestyrelsen og Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og EU’s direktiv om audiovisuelle medietjenester (AVMSD). Disse regler dækker også over forbrugerbeskyttelse og reklamestandarder.

Product placement er tilladt under visse betingelser i Danmark. De grundlæggende regler omfatter følgende:

1. Det skal tydeligt fremgå, at der er tale om product placement. Dette skal markeres, så seerne kan skelne mellem redaktionelt indhold og reklame.
2. Product placement er ikke tilladt i nyheds- og aktualitetsprogrammer, børneudsendelser, forbrugerprogrammer og religiøse programmer.
3. Der må ikke opfordres direkte til køb, leje eller leasing af et produkt eller en tjeneste.
4. Product placement må ikke skade uafhængigheden af programmets indhold og redaktionelle beslutninger.

Hvad er Greenwashing?

Greenwashing er en praksis, hvor en virksomhed forsøger at fremstå mere miljøvenlig, end den faktisk er, gennem markedsføring og reklame. Virksomheder kan komme i klemme med både greenwashing og product placement, hvis de ikke overholder lovgivningen og gældende retningslinjer.

For eksempel, hvis en virksomhed anvender product placement for at fremhæve et produkt, der hævder at være miljøvenligt, men det senere viser sig, at produktet ikke er så bæredygtigt som hævdet, kan det føre til beskyldninger om greenwashing. Dette kan skade virksomhedens omdømme og føre til potentielle retssager og sanktioner.

For at undgå problemer med greenwashing og product placement bør virksomheder:

1. Sikre, at de har dokumentation for miljøvenlige påstande.
2. Overholde gældende lovgivning og retningslinjer for reklame og product placement.
3. Være gennemsigtige og ærlige omkring deres produkters miljøpåvirkning.
4. Undgå at vildlede forbrugere med urigtige eller overdrevne påstande om miljøvenlighed.

Ved at følge disse retningslinjer kan virksomheder minimere risikoen for at komme i klemme med greenwashing og product placement.

Indenfor de nærmeste måneder vil vi formentlig se at Forbrugerombudsmanden eller Konkurrencestyrelsen giver bøder for greenwashing, altså at man udgiver sig for at være grøn, men er det ikke. Det er lånte fjer.

Influent skal betale 50.000 kroner i bøde for skjult reklame

En influent med et meget stort antal følgere er blevet dømt til at betale en bøde på 50.000 kroner for at have overtrådt forbuddet mod skjult reklame.

Retten i Glostrup har dømt en influent til at betale en bøde på 50.000 kroner for ikke at have markeret opslag på Facebook og Instagram tydeligt som reklame. Det var Forbrugerombudsmanden, der politianmeldte influenten for overtrædelse af markedsføringslovens forbud mod skjult reklame.

Influenten er dømt for at have postet i alt 24 opslag på Instagram og Facebook med reklamer for tøj, som influenten fik gratis af virksomhederne. Influenten oplyste ikke tydeligt på opslagene, at der var tale om reklame, men havde alene tagget virksomhederne.

Straffesagen vedrørte ikke kunne markedsføring over for danske forbrugere, men også influentens markedsføring over for forbrugere i andre EU-lande.

Ved fastsættelsen af bødens størrelse har retten blandt andet lagt vægt på antallet af opslag og hvor længe, de var tilgængelige på de sociale medier. Retten nedsatte bøden, da forholdene er begået for 4 år siden, og det ikke skyldes influenten, at sagen først er afgjort nu.

Fire influenter har tidligere fået bøder for overtrædelse af forbuddet mod skjult reklame.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen siger:

”Straffesagen understreger endnu en gang, at det skal fremgå meget klart, hvis en influent reklamerer for en virksomhed på et socialt medie. Følgerne må ikke kunne tro, at der er tale om personlige anbefalinger, når det faktisk er reklame.”

”I denne sag blev influenten navnlig dømt for at reklamere over for forbrugere i andre EU-lande. Forbuddet mod skjult reklame gælder i hele EU, og vi håndhæver også forbuddet over for danske influenter, der reklamerer i andre EU-lande.”

Lovgrundlag:

Ifølge markedsføringslovens § 6, stk. 4, skal erhvervsdrivende klart oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame.

Det betyder, at man skal oplyse det klart, hvis der er kommercielle interesser bag en omtale, så det er tydeligt for modtagerne. Det gælder, uanset om budskabet kommer direkte fra virksomheden selv eller bliver formidlet gennem for eksempel en influent.

Læs mere om skjult reklame på sociale medier på Forbrugerombudsmandens hjemmeside.

Pressekontakt:

Kontakt Forbrugerombudsmandens pressesekretariat på tlf. 41 71 50 98

Kilde: Advokat og Revisorsamvirket, Forbrugerombudsmanden
Fotokredit: stock.adobe.com