Skattesager: Efterregninger rammer knap 5.000 solcelleejere efter Skattekontrol af 6 kW grænsen

Knap 5.000 husstande med ældre solcelleanlæg står til at modtage efterregninger for elafgift. Sagerne udspringer af Skattestyrelsens kontrol af betingelserne for den attraktive nettoafregningsordning. Efterregningerne kan ifølge brancheorganisationen Green Power Denmark typisk nå op mod cirka 9.000 kroner inklusive moms. Samtidig rejser kontrollen principielle spørgsmål om 6 kW grænsen, dokumentationen og solcelleejernes adgang til at få afgørelserne prøvet. Det skriver Advokat og Revisor Samvirket, Greenpower. Energistyrelsen og Energinet.

Det skriver Green Power Denmark. Regelgrundlaget fremgår navnlig af elafgiftsloven og nettoafregningsbekendtgørelsen, mens de officielle oplysninger om antallet og kapaciteten af danske solcelleanlæg kommer fra Energistyrelsen og Energinet jf Green Power

Knap 5.000 husstande får ekstraregninger

Skattestyrelsen indledte i 2024 en kontrol af, om solcelleanlæg placeret i den årsbaserede nettoafregningsgruppe 6 fortsat opfyldte betingelserne for ordningen. Kontrollen omfattede blandt andet anlæggenes størrelse og spørgsmålet om, hvorvidt ejeren af anlægget også var registreret som forbruger på det pågældende målepunkt.

Green Power Denmark oplyste den 12. juni 2026, at knap 5.000 husstande nu vil få efterregninger. Beløbene varierer, men kan typisk nå op mod cirka 9.000 kroner inklusive moms. Opkrævningen vil blive indarbejdet i husstandens elregning.

Forhold	Tal	Bemærkning
Berørte husstande	Ca. 5.000	Green Power Denmarks opgørelse
Typisk maksimal efterregning	Ca. 9.000 kr.	Beløbet er inklusive moms
Korrektionens begyndelsestidspunkt	1. juli 2023	Oplyst af Green Power Denmark
Registrerede solcelleanlæg pr. 31. marts 2026	169.770	Energistyrelsens stamdataregister
Installeret solcellekapacitet	Ca. 5.150 MW	Energistyrelsens stamdataregister

Energistyrelsens seneste fuldt specificerede kvartalsopgørelse viser 169.770 nettilsluttede solcelleanlæg pr. 31. marts 2026. Den samlede kapacitet var cirka 5.150 MW. Siden 31. december 2025 var der kommet 2.036 flere registrerede anlæg og 104 MW yderligere kapacitet. Opgørelsen er behæftet med en vis usikkerhed, fordi netselskaberne løbende indberetter rettelser og omregistreringer jf. Energistyrelsen.

Nettoafregningsgruppe 6 var en politisk tilskyndelse

Den årsbaserede nettoafregningsordning blev anvendt for en stor gruppe mindre solcelleanlæg, som blev etableret, mens de politiske vilkår for private solcelleinvesteringer var særligt fordelagtige.

Ordningen indebærer overordnet, at solcelleejerens levering af elektricitet til nettet kan modregnes i den elektricitet, som husstanden aftager fra nettet. Nettoafregningsbekendtgørelsen omfatter egenproducenter, der er berettiget til nettoafregning inden for enten en time eller et år i relation til elafgift samt køb og salg af elektricitet. Retsgrundlaget findes her: Retsinformation

Fra den 1. januar 2024 blev tarifafregningen ændret, så transmissions- og systemtariffer som udgangspunkt beregnes efter det faktiske forbrug fra nettet. De berørte gruppe 6 kunder kunne imidlertid fortsat betale elafgift på grundlag af deres årsnettoforbrug, så længe betingelserne for ordningen var opfyldt.

• Adgangen til de særlige afgiftsregler er en overgangsordning. Elafgiftslovens § 2, stk. 7, fastslår, at bestemmelserne i § 2, stk. 3 til 6, ikke finder anvendelse efter den 19. november 2032. (Retsinformation)

Loven opstiller en grænse på 6 kW installeret effekt

Det er væsentligt at skelne mellem effekt og produceret energi.

Elafgiftslovens § 2, stk. 3, anvender formuleringen, at ordningen gælder for elproduktionsanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husholdning. Anlægget skal samtidig være tilsluttet et aftagenummer, som vedrører husstandens boligenhed, og boligenheden skal være registreret i Bygnings- og Boligregistret.

Green Power Denmark beskriver Skattestyrelsens kontrolmetode således, at et anlæg anses for problematisk, hvis måledata viser, at det har leveret mere end 6 kWh til nettet inden for én time. Styrelsen har efter det oplyste anvendt sådanne målinger som indikation for, at anlæggets faktiske størrelse kan være større end de registrerede 6 kW.

En levering på mere end 6 kWh i en time er imidlertid ikke sprogligt identisk med lovens krav om en installeret effekt på højst 6 kW. Målingen kan være et væsentligt teknisk bevis, men den konkrete sag bør også vurderes på grundlag af blandt andet:

Kontrolpunkt	Dokumentation, der bør indhentes
Solcellepanelernes nominelle effekt	Faktura, anlægsspecifikation og installationsrapport
Inverterens maksimale effekt	Datablad, serienummer og eventuel effektbegrænsning
Anlæggets historiske størrelse	Dokumentation for udvidelser, reparationer eller udskiftninger
De konkrete målinger	Timeværdier fra DataHub og netselskabets målerdata
Målerens rigtighed	Målernummer, kontroloplysninger og eventuel målerundersøgelse
Registreringen	Energinets eller Energistyrelsens oprindelige tilsagn og stamdata
Ejerforholdet	Dokumentation for sammenfald mellem anlægsejer og forbruger
Anvendelsen af ejendommen	BBR-oplysninger og eventuel erhvervsmæssig anvendelse

Det bør derfor ikke uden videre lægges til grund, at enhver enkeltstående måling over 6 kWh automatisk dokumenterer, at den installerede effekt på det relevante tidspunkt var højere end 6 kW. Bevisværdien afhænger af målegrundlaget, anlæggets tekniske indretning og de oplysninger, der var registreret hos myndighederne.

Oversigt over skattekontrol i de nævnte skattesager

De resterende anlæg må forventes at få kontrol i skatteåret 2026 eller 2027.

Andre fejl end anlæggets størrelse kan udløse sagen

Kontrollen vedrører ikke alene anlæg, som efter Skattestyrelsens vurdering kan være større end tidligere registreret.

Green Power Denmark har oplyst, at godt 4.000 adresser kunne have større anlæg end angivet, mens cirka 2.000 anlæg kunne have andre problemer. Det kan eksempelvis være, at anlægget ikke ejes af den registrerede forbruger, eller at det forsyner en bygning, som benyttes erhvervsmæssigt. Tallene var foreløbige, og den endelige opgørelse er siden angivet til knap 5.000 berørte husstande. (Green Power Denmark)

Hvis betingelserne ikke anses for opfyldt, kan målepunktet blive flyttet fra gruppe 6 til gruppe 3 med øjebliksafregning. Energinet foretager herefter de nødvendige ændringer i DataHub, hvorefter elleverandøren modtager korrigerede data og opkræver den manglende elafgift hos kunden.

Efterregningen vedrører tidligere afgiftsperioder

Den almindelige elafgift er i 2026 og 2027 midlertidigt nedsat til 0,8 øre pr. kWh eksklusive moms. Nedsættelsen blev gennemført ved lov nr. 1775 af 29. december 2025. Det skriver skat.dk.

Den meget lave sats i 2026 ændrer imidlertid ikke automatisk opgørelsen for tidligere afgiftsperioder. Green Power Denmark oplyser, at Skattestyrelsen har krævet korrektion tilbage til den 1. juli 2023, hvor den almindelige elafgift var væsentligt højere end i 2026. Det er derfor muligt at nå efterregninger på flere tusinde kroner, selv om den aktuelle elafgift næsten er fjernet.

Skattesager er formelt rettet mod netselskabet

Det særlige problem med klageadgangen skyldes konstruktionen i elafgiftsloven.

Efter elafgiftslovens § 3 betales afgiften til staten af den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet. Ved den afgiftspligtige leverandør forstås net- og transmissionsvirksomhederne. Den private solcelleejer er derfor ikke nødvendigvis adressat for Skattestyrelsens afgørelse, selv om det i sidste ende er solcelleejeren, som får beløbet opkrævet over elregningen.

Green Power Denmark oplyser, at de berørte kunder ikke kan påklage Skattestyrelsens afgørelser direkte. Det er retssikkerhedsmæssigt utilfredsstillende, fordi den person, som økonomisk rammes af afgørelsen, dermed ikke uden videre får samme administrative klageadgang som afgørelsens formelle adressat siger Grenpower.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at solcelleejeren er afskåret fra enhver indsigelse. Kunden kan gøre skriftlig indsigelse mod den efterfølgende faktura og beregningen over for sin elleverandør og kræve dokumentation for opkrævningen.

Ankenævnet kan kun behandle dele af visse solcellesager

Ankenævnet på Energiområdet behandler civilretlige forbrugerklager om køb og levering af elektricitet. Før en sag kan indbringes, skal forbrugeren som udgangspunkt have klaget skriftligt til energiselskabet. Hvis selskabet afviser kravet eller ikke svarer inden 30 dage, kan klagebetingelsen være opfyldt. Klagegebyret er kun på 160 kroner.

Nævnets kompetence er imidlertid begrænset i solcellesager. Nævnet oplyser selv, at det ikke behandler rene tvister om forbrugerens produktion og salg af elektricitet. Energianke.dk siger envidere at der derimod i nogle tilfælde behandlet den del af en solcellesag, der kunne udskilles som en tvist om forbrugerens køb af elektricitet eller faktureringen fra elselskabet.

En klage til Ankenævnet på Energiområdet kan derfor ikke uden videre forventes at føre til en prøvelse af selve Skattestyrelsens afgørelse. Kompetencen må vurderes konkret ud fra, om klagen vedrører den civilretlige fakturering, eller om den reelt angår solcelleanlæggets produktion og retten til nettoafregning. Advokat og Revisor Samvirket kan bitså med klager.

Forældelse og passivitet skal undersøges konkret

Ankenævnet på Energiområdet anfører generelt, at energiselskabers krav på efterbetaling er omfattet af de almindelige forældelsesregler, hvorefter krav som udgangspunkt forældes efter tre år. Et krav kan i særlige situationer også være bortfaldet som følge af passivitet.

Det kan ikke på det foreliggende grundlag fastslås, at de aktuelle krav er forældede. Fristen skal beregnes særskilt for de enkelte afgifts- og faktureringsperioder, og afbrydelse eller suspension af forældelsen kan få betydning.

Solcelleejeren bør derfor ikke nøjes med en generel indsigelse, men anmode om en periodiseret opgørelse, som viser:

1. Hvilke måneder og målepunkter kravet omfatter.
2. Hvilke timeværdier Skattestyrelsen og netselskabet har lagt til grund.
3. Hvilken elafgiftssats der er anvendt for hver periode.
4. Hvordan moms og eventuelle korrektioner er beregnet.
5. Hvornår hvert enkelt betalingskrav efter selskabets opfattelse er forfaldet.
6. Hvilken afgørelse og hjemmel den ændrede afregningsgruppe bygger på.

Skriftlig indsigelse bør indgives hurtigt

En berørt solcelleejer bør straks anmode elleverandøren om den fulde afgørelse, beregningsgrundlaget og de underliggende måledata. Indsigelsen bør tydeligt anføre, at både grundlaget for at flytte anlægget fra gruppe 6 og størrelsen af efterregningen bestrides, hvis ejeren ikke er enig.

Det bør samtidig undersøges, om anlægget på det relevante tidspunkt faktisk havde en installeret effekt på mere end 6 kW, eller om den registrerede timeværdi kan skyldes måletekniske forhold, senere ændringer af anlægget, fejlregistrering eller en misforståelse af inverterens og panelernes nominelle effekt.

Ejeren kan desuden anmode om, at opkrævningen sættes i bero, mens indsigelsen behandles. Der er ikke nødvendigvis et retskrav på, at betalingen suspenderes, og spørgsmålet bør derfor afklares skriftligt med elleverandøren.

Sagen viser en grundlæggende udfordring ved afgiftsopkrævning gennem private forsyningsvirksomheder. Skattestyrelsen træffer afgørelsen over for den afgiftspligtige virksomhed, mens den økonomiske byrde sendes videre til en forbruger, som efter det oplyste ikke har direkte administrativ klageadgang til skattemyndighederne.

Kilde: #Greenfoss, #Retsinformation, #Skattestyrelsen, #Energistyrelsen, #Energinet, Jesper Christiansen, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Grafik: aors.dk
Personer/Firmaer/Emner/#: #Solceller, #Solcelleejere, #Skattestyrelsen, #GreenPowerDenmark, #Energinet, #Energistyrelsen, #Elafgift, #Nettoafregning, #Nettoafregningsgruppe6, #Gruppe6, #Gruppe3, #DataHub, #AnkenævnetPåEnergiområdet, #Retssikkerhed, #Efterregning, #VedvarendeEnergi
Copyrights: Ⓒ 2026 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.

NOTE: Energinets månedlige datasæt er opdateret den 15. juli 2026 og dækker til juni 2026, men metadataene dokumenterer ikke i sig selv det præcise tal på 178.477 anlæg, som stod i det fremsendte materiale. Graferne anvender derfor Energistyrelsens seneste fuldt verificerbare opgørelse på 169.770 nettilsluttede anlæg pr. 31. marts 2026 jf. EnergiDataService.