Bulgarien og Rumænien tilslutter sig Schengen VISA begyndende med luft- og søgrænser

Rådet byder her på årets sidste dag Rumænien og Bulgarien velkommen i Schengen samarbejdet. Det begynder med at ophæve kontrollen ved luft- og søgrænser fra marts 2024. De 2 landes tiltrædelse vil sætte skub i rejser, handel og turisme og vil yderligere konsolidere det indre marked. Drøftelserne om en yderligere beslutning om at ophæve kontrollen ved landgrænserne vil fortsætte i 2024. Et udvidet Schengen-område vil gøre EU stærkere som en union, internt og på den globale scene. Kommissionen glæder sig over den skelsættende rådsbeslutning. Om det lige handler om mere kontrol eller mere frihed står dog hen i det ubeskrevne.

Her er hvad Præsident von der Leyen sagde:

“I dag er et historisk øjeblik for Bulgarien og Rumænien. Og en dag med stor stolthed for rumænske og bulgarske borgere. Fra marts vil de frit kunne krydse indre sø- og luftgrænser uden grænsekontrol. Dette er et stort skridt fremad for begge lande og for Schengen-området som helhed. Tillykke til Bulgarien og Rumænien: denne store præstation er mulig takket være jeres hårde arbejde, engagement og udholdenhed. Takket være jer vil Schengen-området blive endnu stærkere til gavn for alle EU-borgere.”

Bulgarien og Rumænien er klar til at tilslutte sig fuldt ud til Schengen-området. Kommissionen bekræftede først, at både Bulgarien og Rumænien var klar til at blive en del af Schengen-området uden indre grænsekontrol i 2011. Siden da har Bulgarien og Rumænien fortsat demonstreret, at de opfylder betingelserne for at blive Schengen-medlemmer.

Dette blev bekræftet af tre fakta undersøgelsesmissioner ved de bulgarske og rumænske ydre grænser i 2022 og 2023. Kommissionen lancerede også pilotprojekter med Rumænien og Bulgarien i marts 2023 for at styrke forvaltningen af de ydre grænser, styrke samarbejdet med nabolande og sikre hurtig asyl og tilbagevenden procedurer.

Schengen-området er også klar til at byde Bulgarien og Rumænien velkommen. I det sidste årti har EU arbejdet på at styrke den arkitektur, der beskytter området uden indre grænsekontrol. En række foranstaltninger inden for sikkerhed, politi og retligt samarbejde er blevet indført for at sikre, at EU forbliver stærkt over for sikkerhedstrusler. Schengenområdet understøttes nu også af en ny styringsmodel, en ny evalueringsmekanisme og en årlig cyklus med rapportering og overvågning.

De seneste års fælles indsats har gjort Schengen stærkere og mere robust. Denne niende udvidelse af Schengenområdet både bekræfter og styrker den gensidige tillid og enhed mellem medlemsstaterne, som Schengen er bygget på, og vil bidrage til at fremme dette vigtige projekt.

Det vil gøre Unionen stærkere gennem en styrket beskyttelse af vores fælles ydre grænser og effektivt politisamarbejde – mere velstående ved at eliminere tabt tid ved grænserne og lette mennesker og forretningskontakter – og mere attraktiv ved at udvide verdens største fælles område uden indre grænsekontrol markant.

Visa kontrol og pas kontrol vil ikke ske på sigt

De næste skridt er drøftelser om en dato for en eventuel ophævelse af personkontrollen ved de indre landegrænser vil fortsætte i 2024, og en afgørelse fra Rådet om dette spørgsmål forventes at blive truffet inden for en rimelig tidsramme. Det vil sige indenfor 2 år. For at bistå Bulgarien og Rumænien med at beskytte Unionens ydre grænser vil der fortsat blive ydet betydelig finansiel støtte og Frontex-bistand.

Samtidig har de pilotprojekter, der er udviklet af Bulgarien og Rumænien ved de ydre grænser, vist sig effektive og bør omdannes til mere strukturelle ordninger. Baggrund Europas Schengen-område med fri bevægelighed er en af dets største resultater og en, som EU-borgere værdsætter mest.

Hvad der startede som et mellemstatsligt projekt mellem fem medlemsstater i 1985 – Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland og Luxembourg – er gradvist udvidet over syv udvidelsesfaser til at blive det, der i dag er det største område med fri bevægelighed i verden. Fordelene ved at afskaffe de indre grænser er stadig lige så overbevisende i dag, som de var i 1985.

Schengen-området omfatter 27 lande og strækker sig over 4 millioner kvadratkilometer med en befolkning på næsten 420 millioner mennesker. Med Rumænien og Bulgarien vil Schengen-området vokse til 4,5 millioner kvadratkilometer med en befolkning på 450 millioner. Schengen-området er en integreret del af EU’s retlige rammer.

Ifølge traktaterne skal alle EU-medlemsstater i EU blive fuldgyldige medlemmer af Schengen-området, når de er klar. Dette er både en ret og en pligt. Både Bulgarien og Rumænien har vist sig at have en model for gennemførelsen. Med Rumænien og Bulgarien bliver Schengen kun stærkere. Frivillige fakta undersøgelsesmissioner i 2022 i Bulgarien og Rumænien og den seneste mission i 2023 i Bulgarien forstærkede kun deres beredskab.

Man kan også se Schengen omhandle mere kontrol og styr på f.eks. flygtningestrømme, end det handler om frihed til at passere grænser uden at skulle vise pas. Der er tale om en forstærkning af EU’s ydre kontrol. Hvad der er Rådets holdning og hensigt her, står der dog ikke noget om på rådets hjemmeside.

Hvad er Frontex?

Frontex, officielt kendt som Den Europæiske Grænse- og Kystvagt, er en agentur i Den Europæiske Union (EU) med hovedansvar for at koordinere sikkerheds- og grænsekontrolaktiviteter mellem EU’s medlemsstater og tredjelande. Frontex blev etableret i 2004 med det primære formål at assistere EU-landene i deres grænsekontrol, især ved de ydre grænser, for at bekæmpe ulovlig indvandring, menneskesmugling, og for at bidrage til en højere sikkerhedsstandard ved EU’s ydre grænser.

Frontex spiller en central rolle i at implementere EU’s fælles grænsepolitik. Agenturets funktioner omfatter overvågning og patruljering af grænser, både til lands og til vands, analyse af risici vedrørende grænseoverskridende aktiviteter, og koordinering af operationer mellem forskellige landes grænsekontrolagenturer. Frontex bistår også medlemslandene i tilfælde af pludselige tilstrømninger af migranter ved grænserne og ved uddannelse af grænsevagter.

Agenturet har været genstand for debat og kritik, særligt i relation til spørgsmål omkring menneskerettigheder og behandlingen af migranter ved EU’s grænser. Nogle kritikere har peget på, at Frontex’ operationer kan overtræde migranters rettigheder, mens tilhængere understreger behovet for at beskytte EU’s ydre grænser og sikre lovlig indvandring.

Frontex’ hovedkvarter er beliggende i Warszawa, Polen, og agenturet er underlagt EU’s lovgivning og politiske styring. Med årene er Frontex’ rolle og ressourcer vokset betydeligt, især i lyset af stigende udfordringer vedrørende migration og grænsekontrol inden for EU.

Det nuværende Schengen kort:

Kilde: AORS.DK, EU
Fotokredit: aistra