Sager om Familiesammenføring kan genoptages efter EU dom der favoriserer tyrkere

En historisk EU dom slog i går fast at Danmark ikke har ret til at håndterer tilknytningskravet på den måde som det hidtil er anvendt.

Tilknytningskravet blev opfundet for knap 10 år siden under flere sager og tusindvis af sager som ligger i Udlændingestyrelsen kan nu genoptages på baggrund af EU dommen.

For 10 år siden nægtede Udlændingestyrelsen familiesammenføring for en tyrkisk mand med en dansk opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen nægtede familiesammenføring med henvisning til tilknytningskravet.

EU dommen slår fast at den afgørelse ikke var lovlig, på grund af en særlig aftale mellem Tyrkiet og EU.

Aftalen som der henvises til i dommen, blev af Tyrkiet indgået med EU i 1966 og præmisserne for aftalen er, at tyrkiske statsborgere på en række områder skal behandles på samme måde som EU-borgere.

Konsekvensen er at tyrkiske statsborgere skal behandles bedre under behandling af familiesammenføring end borgere som kommer fra andre ikke EU lande og som samtidigt opholder sig i Danmark.

Dommen giver favorable vilkår for tyrkere ved Familiesammenføring

EU Domstolen har lagt vægt på denne aftale skal respekteres. Det er ret usædvanligt i EU-sammenhæng, hvor næsten alle medlemslandene normalt har en vis selvbestemmelse.

Ser vi på dommen som helhed vil det betyde at hjemrejste også vil kunne opnå at få revudereret sagerne, selvom der er gået 10 år for de ældste sager.

I en udtalelese fra lektor i EU- og menneskeret ved Aarhus Universitet, Louise Halleskov Storgaard til DR.DK siger hun følgende:

“Det er bemærkelsesværdigt hårdt, at EU-domstolen går ind og siger det i sådan en sag her. Tit giver den et spillerum til nationale domstole eller myndigheder til selv at foretage den sidste vurdering i sådan en sag her. Og der er altså ikke noget spillerum til Danmark her”. 

Dommen vil kunne betyde, at flere tyrkiske statsborgere, der arbejder i Danmark, vil kunne få genoptaget deres sager.

På baggrund af dommen forudses, at der vil komme tusindvis af genoptagelseskrav imod Udlændingestyrelsen.

Tilknytningskravet som Udlændingestyrelsen benytter er erstattet af Integrationskravet for 1 år siden

Tilknytningskravet bdetyder, at der som udgangspunkt kun gives ægtefællesammenføring, hvis ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark er større end deres samlede tilknytning til et andet land.

Det er Udlændingestyrelsen der foretager vurderingen ud fra følgende regler:

• Hvor lang tid (samlet) den herboende udlænding har opholdt sig i Danmark

• Om dere er andre familiemedlemmer eller tilknytning til andre personer i Danmark

• Hvis én eller begge har forældremyndighed over eller samværsret med mindreårige børn i Danmark

• Om én eller begge har gennemført et uddannelsesforløb eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark

• Hvilke danske sprogfærdigheder, parterne har

• Hvor stor en tilknytning ægtefællerne har til et andet land, herunder om den herboende ægtefælle har været på længerevarende besøg eller har boet i ansøgerens hjemland

• Om den udenlandske ægtefælle har børn eller anden familie i et andet land

Dette tilknytningskrav blev sidste år erstattet af et integrationskrav. De nye regler stiller krav til, at for at få en opholdstilladelse skal ansøgeren opfylde fire ud af de seks krav, hvor danskkundskaber er et obligatorisk krav. 

Da det netop er begrundelsen med tilknytningskravet, der kritiseres, så betyder det også, at dommen ikke nødvendigvis kan overføres til det nye integrationskrav.

Kilde: Udlændingestyrelsen, US.DK

Tyrkere den den tredjestørste indvandrergruppe i Danmark

Tyrkerne udgør ifølge Danmark Statistik 17 pct. af invandrere herunder alle efterkommere i Danmark har tyrkisk oprindelse. Man skelner altså imellem invandrere og efterkommere.

I 2018 boede der i Danmark 63.352 mennesker, som enten er indvandret fra Tyrkiet, eller er efterkommere med tyrkisk oprindelse. Denne gruppe er ca. ligeligt delt mellem indvandrere (32.924) og efterkommere (30.428).

En stor andel af tyrkiske indvandrere er over 30 år. 53 pct. af de tyrkiske indvandrere var i 2018 mellem 30-49 år, og 38 pct. var 50 år eller derover.

Kilde: DST

Sådan definerer man invandrere og efterkommere

Indvandrere er personer, som er født i udlandet, og hvis forældre ikke både er danske statsborgere og født i Danmark. Efterkommere er personer, der er født i Danmark, og hvis forældre ikke både er danske statsborgere og født i Danmark.

Knap 36 pct. af de tyrkiske indvandrere kom til Danmark før 1986, som illustreret i grafen. Denne tidlige indvandring skyldes, at indvandrere fra netop Tyrkiet var med i de første større ikke-vestlige indvandringer til Danmark, som fandt sted i 1960’erne.

Indvandrere fra Tyrkiet er i de fleste tilfælde kommet til Danmark for at arbejde eller som resultat af familiesammenføringer. 

Tyrkiske efterkommere er den største gruppe af efterkommere i Danmark

Efterkommere med tyrkisk oprindelse talte i 2018 30.428 personer og udgjorde 17 pct. af alle efterkommere i Danmark. Tyrkiske efterkommere er dermed klart den største gruppe af efterkommere, vi har herhjemme. Efterkommere med libanesisk og pakistansk oprindelse følger på de næste to pladser med henholdsvis 8 pct. og 6 pct.

Efterkommerne er aldersmæssigt en relativ ung gruppe. 45 pct. af de tyrkiske efterkommere er under 19 år og 34 pct. er mellem 20-29 år.