Nye regler for beskatning af lagerbeskatning af kryptovaluta har længe været undervejs i Danmark, men nu er processen forsinket. Skatteministeriet meddeler, at lovforslaget, som oprindeligt var planlagt til foråret 2025, udskydes til senere på året, således at man kan sikre en grundig dialog med alle relevante parter. Udskydelsen sker, efter at flere interessenter har udtrykt bekymring over de anbefalinger, Skattelovrådet fremlagde om mulig lagerbeskatning af kryptoaktiver. Det skriver Computerworld.

Skattemyndighederne estimerer, at op mod 300.000 danskere ejer kryptovaluta og dermed potentielt kan blive berørt af de ændrede beskatningsregler. I denne artikel gennemgår vi de nuværende forhold, de politiske overvejelser, samt en række juridiske og skattemæssige muligheder – herunder flytning, oprettelse af selskaber eller andre tiltag – som kan have betydning for den enkelte ejer af kryptoaktiver.

Baggrund for udskydelsen af lovforslaget

Skattelovrådets anbefaling om at indføre lagerbeskatning på kryptoaktiver har allerede givet anledning til omfattende debat. Ifølge Skatteministeriet var det planen at fremsætte lovforslaget i foråret 2025, men ministeren har nu valgt at udskyde processen for at afsøge yderligere input. Bekymringen skyldes især, at lagerbeskatning kan medføre en skattebyrde på gevinster, som man reelt ikke har realiseret kontant endnu. Flere interesseorganisationer, enkeltpersoner samt dele af erhvervslivet har udtrykt frygt for, at den model kan ramme skattemæssigt hårdt i perioder med kraftige kursudsving, hvor man risikerer at blive beskattet af en midlertidig, ikke-realiseret kryptoavance.

Skattelovrådets anbefalinger og retsgrundlag

Skattelovrådet, der rådgiver regeringen om mulige ændringer i skattereglerne, har baseret sine anbefalinger på nuværende dansk praksis, internationale erfaringer samt den generelle lovgivning på området. Blandt de væsentlige retskilder er:

“Lovbekendtgørelse nr. 806 af 24. juni 2023 om indkomstbeskatning”

Her ses de overordnede principper for skattepligt, og i takt med kryptoaktivernes stigende udbredelse er det blevet aktuelt at fastsætte mere detaljerede regler for, hvor og hvordan krypto skal beskattes. Skattelovrådets forslag om lagerbeskatning er i tråd med, hvordan man i enkelte andre lande opfatter krypto som en form for spekulativt aktiv, men i Danmark er der bekymringer for, at man overser nuancerne i for eksempel brugen af krypto som betalingsmiddel eller investering med lang tidshorisont.

Udsættelse for at sikre dialog

Ifølge skatteminister Rasmus Stoklund (S):

“Vi må konstatere, at det kræver noget mere tid at finde den rette model for beskatning af kryptoaktiver. Derfor har jeg besluttet at udskyde lovforslaget og indhente yderligere input til det videre arbejde med at sikre en mere tidsvarende beskatning af kryptoaktiver…” Her er Skatteministeriet kilden.

Denne udtalelse illustrerer en vilje til at balancere hensynet til en kontrollerbar og gennemsigtig beskatningsmodel, samtidig med at man ønsker at undgå urimeligt hårde skatteregler, der kan ramme almindelige brugere og investorer i krypto. Dialogen forventes at involvere brancheorganisationer, eksperter i skat og jura samt repræsentanter for de mange privatpersoner, der ejer krypto.

Hvem bliver berørt?

Skatteministeriet skønner, at omtrent 300.000 danskere allerede har kryptoaktiver. Det kan være alt fra Bitcoin og Ethereum til mindre kendte tokens. Med en mulig lagerbeskatning vil følgende grupper især kunne mærke konsekvenserne:

• Langsigtede investorer: Personer, der har købt krypto for at holde i årevis.
• Korttids-tradere: Tradere, der handler aktivt og ofte. En lagerbeskatning på et aktiv, der svinger kraftigt i værdi, kan skabe udfordringer med løbende skattebetalinger.
• Virksomheder: Der arbejder med krypto som betalingsmiddel eller på anden måde integrerer kryptoteknologi i deres forretningsmodel.
• Private hobby-brugere: Borgere, der for eksempel benytter krypto til mindre onlinekøb eller blot har en mindre portefølje.
• Kryptovaluta minere: er virksomheder og personer der bl.a. bruger servere til selv at skabe f.eks. ethereum eller bitcons såsom Antminer, Whatsminer og Avalonminer.
• CFD differencekontrakter: Det står endnu uklart hvordan man vil beskatte CFD (Differencekontrakter) men det kan ikke længere betale sig i Danmark, der må man til udlandet, fordi beskatningen sker pr. transaktion (FIFO=First in First Out) og selvom det er med aktier henhører dette ikke under Aktieavancebeskatningsloven eller Kursgevinst loven, ligesom kryptovaluta i dag.

For alle disse grupper vil udformningen af de nye regler være afgørende for, hvor stor en skattemæssig byrde de risikerer at påtage sig.

Hvorfor lagerbeskatning?

Lagerbeskatning indebærer, at man hvert år (eller i en anden aftalt periode) beskattes af værdistigningen på sit aktiv, uanset om gevinsten er realiseret via et salg eller ej. Det adskiller sig fra realisationsbeskatning, hvor man kun beskattes ved faktisk salg eller bytte. Argumentet for lagerbeskatning kan være, at det giver et mere retvisende billede af, hvor meget ens aktiv er værd i løbende regnskabsmæssig forstand, men mange stiller spørgsmålstegn ved, om dette er retfærdigt for aktiver med store og hyppige kursudsving, såsom krypto.

Lagerbeskatning betyder at du betaler skat, selvom du intet har tjent. Det er det uretfærdige i forslaget.

Lovhensyn og eksisterende praksis

I dag er krypto i Danmark som udgangspunkt omfattet af skattelovgivningen på linje med andre formuegoder. Mange sager er afgjort efter konkrete omstændigheder, fx hvorvidt krypto er købt som hobby eller investering. Her kan man bl.a. henvise til afgørelser som SKM2022.111.VLR der viser, hvordan Skatteforvaltningen og domstolene vurderer de enkelte tilfælde. I praksis har dette skabt en del usikkerhed, fordi krypto ikke passer let ind i de traditionelle skattekategorier.

Michael Rasmussen siger: “Skattemæssig praksis er dog noget helt andet end skattelove, Skattestyrelsen anvender templates og har på forhånd bestemt med disse templates både hvad afgørelsen skal være med sit forslag til ændringer af selvangivelser m.v. Folketinget er reelt uden indflydelse fordi Skatteministeriet er lovgivende med direktiver m.v., og tillige dømmende magt, udøvende magt, og lovgivende magt (med skattepraksis der ikke følger lovene) og bødebestemmende og bødeudskrivende. “

Offshore og internationale selskabskonstruktioner

For nogle ejere af kryptoaktiver vil det være relevant at overveje internationale løsninger for at optimere deres skatteforhold inden for lovens rammer. Her kan blandt andet nævnes:

• Oprettelse af selskaber i jurisdiktioner med nul beskatning
• Tilmelding til udenlandske investeringsforeninger med nul skat (de tager 0,1% i gebyr).
• Flytning af skattemæssigt hjemsted – man kan flytte dine selskaber til andre lande
• Etablering af holdingselskaber, fx i EU-lande med fordelagtige skatteregler på udbytter

Hos Metropolinternational.com kan man se eksempler på, hvordan danske rådgivere hjælper med at stifte offshore-selskaber i overensstemmelse med gældende ret. For kryptoindehavere kan sådanne løsninger dog både være komplicerede og underlagt internationale skatteregler som fx EU’s DAC8-forordning, der stiller krav om automatiske oplysninger om finansielle konti.

Praktiske muligheder for krypto-ejere

Nedenstående tabel viser en række praktiske og juridiske muligheder, som ejere af krypto kan overveje i lyset af de nye skatteregler – eller i forventning om at de måtte blive ændret. Tabellen omhandler både enkle og mere avancerede foranstaltninger, og de kan kombineres afhængigt af den enkeltes situation:

Mulighed	Formål og fordele	Udfordringer
Flytning til anden skattejurisdiktion (udrejsebeskatning)	Reducere fremtidig skat ved at blive skattepligtig i et land med mildere regler.	Udrejsebeskatning i Danmark; krav om reelt ophold, komplikationer mht. bopæl, EU-regler etc.
Oprettelse af offshore selskab	Placere kryptoaktiver i en international enhed med lav skat. Se fx Metropolinternational.com	Kompleks lovgivning, høj grad af gennemsigtighedskrav (fx CRS, FATCA), mulig risiko for dobbeltbeskatning
Holdingselskab i EU-land	Samle investeringer og overskud i en central juridisk enhed, evt. med skattefordele ved udbytteudlodning.	Skal opfylde krav om reelt ejerskab og aktivitet, og man skal sikre, at danske og lokale regler ikke konflikter
Stiftelse af dansk selskab (A/S eller ApS)	Overføre kryptoaktiver til selskabet og lade selskabet varetage investeringen og handle med krypto.	Krav om kapitalindskud, løbende registrering, årsrapporter, og evt. begrænsede fradragsmuligheder ved tab på krypto
Ændret investeringsstrategi (fx stablecoins frem for volatile coins)	Minimere udsving og derved reducere potentiel lagerbeskatning.	Stablecoins er stadig underlagt regulering og kan miste “peg” til fiatvaluta; kan påvirkes af internationale regimer
Aktiv planlægning af realisationstidspunkter	Optimere skattebetalingen ved at tilpasse salgs- og købstidspunkter efter skattemæssige forhold.	Kan være svært at time, særligt i et ekstremt volatilt marked som krypto, og reglerne kan ændre sig over tid
Donering eller gaveoverdragelse	Overføre krypto til familiemedlemmer eller velgørende formål uden (nødvendigvis) at udløse fuld beskatning.	Gavebeskatning kan finde anvendelse ved større værdier, og eventuelle fremtidige gevinster beskattes hos modtageren

Se flere detaljer om selskabsformer og mulige konstruktioner på:
https://metropolinternational.com/offshore-2/skatteraadgivning/

Forventet tidsplan og videre proces

Selvom lovforslaget er udskudt, forventes det stadig at blive fremsat i 2025 – dog senere end oprindeligt planlagt. I mellemtiden vil Skatteministeriet afholde yderligere møder med brancheorganisationer, eksperter og investorer. Man håber at kunne udarbejde en model, der både er retfærdig og praktisk administrerbar. Skulle lagerbeskatning ende med at blive vedtaget, kan der potentielt indføres overgangsordninger eller dispensationer for visse typer af investeringer eller mindre beholdninger.

Mulige konsekvenser for dansk erhvervsliv

Med 300.000 privatpersoner involveret i krypto er det ikke kun enkeltpersoner, der bliver påvirket. Visse virksomheder benytter krypto som et forretningsområde, fx betalingsløsninger eller investeringsselskaber. For disse virksomheder kan nye og strengere skatteregler betyde:

• Øget administrationsbyrde med løbende indberetninger til Skattestyrelsen
• Mulige likviditetsudfordringer, hvis værdier i krypto stiger på papiret, men ikke er realiseret
• Forandrede investeringsstrategier og muligvis en flytning af investeringer til udlandet

Her gælder det om nøje at vurdere, hvorvidt en omlægning af forretningsmodellen eller eventuel indgåelse af partnerskab med internationale aktører er en fordelagtig løsning.

International udvikling

I internationale sammenhænge ser man også forskellige tilgange til krypto. Nogle lande har valgt at anse krypto som en særskilt aktivklasse med specifikke regler, mens andre har integreret det i den eksisterende skattelovgivning på linje med aktier eller råvarer. Fra EU-hold er det særligt relevant at følge med i:

• Markets in Crypto-Assets (MiCA): Giver retningslinjer for udstedelse og handel med krypto – Danmark følger ikke MICA.
• DAC8: Et kommende direktiv, der vil forpligte digitale platforme til at rapportere skatteoplysninger om krypto til skattemyndighederne på tværs af medlemsstater

Sammen med de danske regler kan dette betyde, at indehavere af krypto skal jonglere flere lag af lovgivning og indberetningskrav, især hvis de opererer på tværs af landegrænser.

Afklaring af hvidvaskregler og compliance

Udover selve skatteaspektet er der også væsentlige reguleringsmæssige aspekter, især i forhold til hvidvask og terrorfinansiering, jf. hvidvaskloven:

“Lovbekendtgørelse nr. 957 af 26. september 2019 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme”

Kryptoaktiver er under stigende overvågning, da de på grund af deres pseudonyme karakter kan misbruges til ulovlige formål. Både banker, revisionshuse og advokatvirksomheder har fået strammere krav om kontrol med transaktioner i krypto. Dette øger behovet for en grundig due diligence og dokumentation, hvis man vælger at etablere internationale selskabsstrukturer for at varetage kryptoinvesteringer.

Samspillet mellem privatretlige og kommercielle aspekter

Mange danskere, der investerer i krypto, gør det på privat basis. Men i takt med stigende værdier og nye skattemæssige tiltag kan grænsen mellem privat og erhvervsmæssig investering blive uklar. Hvis man eksempelvis udvinder (miner) krypto eller deltager aktivt i decentraliserede finans-projekter (DeFi), kan Skattestyrelsen vurdere, at der er tale om erhvervsmæssig aktivitet. Det kræver en særskilt vurdering, om gevinsterne beskattes som personlig indkomst, kapitalindkomst eller virksomhedsskatteordning.

Her er det afgørende at konsultere professionel rådgivning for at sikre korrekt skattemæssig behandling – se fx Metropolinternational.com/offshore-2/skatteraadgivning/ for mere information om internationale forhold.

Perspektiver for fremtiden

Indtil de nye regler er faldet helt på plads, befinder krypto-ejerne sig i en vis venteposition. På den ene side er krypto et hurtigt voksende område, der potentielt kan skabe økonomisk vækst og innovation. På den anden side ønsker staten en effektiv og retfærdig beskatning, der minimerer skatteunddragelse. Forventningen er, at Danmark vil tilpasse sig internationale standarder og harmonisere sine regler med EU’s kommende bestemmelser.

Praktiske skridt frem mod lovforslaget

Følgende punkter kan være relevante for alle, der har investeringer i krypto, eller som rådgiver om området:

1. Gennemgå sine kryptoaktiver og handelsmønstre: Kortlæg, hvornår og hvordan du har købt og solgt, samt om gevinster eller tab allerede er indberettet.
2. Undersøg muligheden for omlægning: Overvej, om en privat beholdning bør flyttes over i et selskab, herunder offshore-enheder eller danske holdingselskaber.
3. Hold sig orienteret: Følg med i de politiske forhandlinger, offentlige høringer og dialogmøder, hvor konkrete ændringer kan blive præsenteret.
4. Søg professionel rådgivning: Især ved større porteføljer eller komplekse konstellationer kan det være værdifuldt at inddrage en advokat, revisor eller skattekonsulent med særlig erfaring i krypto.
5. Vær opmærksom på frister og rapporteringskrav: Det er vigtigt løbende at opdatere eventuelle selvangivelser og sikre korrekt indberetning, hvis lovgivningen pludselig ændres midt i et skatteår.

Opsummering af nøglepunkter

• De planlagte nye skatteregler for krypto i Danmark udskydes fra foråret 2025 til senere på året.
• Skattelovrådet anbefaler lagerbeskatning, hvilket har skabt bekymring for mulig ekstra skattebyrde.
• Omtrent 300.000 danskere ejer kryptoaktiver og kan blive påvirket af ny lovgivning.
• Skatteministeriet ønsker yderligere dialog med interessenter, da krypto er et komplekst og hurtigt udviklende område.
• Man kan overveje en række juridiske og skattemæssige muligheder, herunder flytning, stiftelse af selskaber (både i Danmark og internationalt), og omlægning af investeringsstrategi.
• Internationale regler som MiCA og DAC8 vil påvirke rapportering og skattemæssige krav i hele EU, herunder Danmark.
• Hvidvasklovgivningen stiller skærpede krav til både privatpersoner og erhvervsdrivende, der håndterer krypto.
• Det er vigtigt at følge udviklingen tæt og eventuelt søge professionel rådgivning, fx via Metropolinternational.com, hvis man overvejer avancerede strukturer.

---

Advokat og Revisor Samvirket tilbyder tilbyder skatterådgivning med kryptovalutarevisorer, der kan håndtere skattesager og skatteklager.

Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: aors.dk og stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: #kryptovaluta, #lagerbeskatning, #skattelovrådet, #skatteministeriet, #metropolinternational, #ejeraftale, #offshoreselskab, #micalovgivning, #dac8, #ejendomsret, #holdingstruktur, #hvidvasklov
Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.