Dansk økonomi vokser igen i 3. kvartal

Danmarks Statistiks første indikator tyder på, at dansk økonomi voksede i tredje kvartal.

Den tårnhøje inflation og rumlerierne om en forestående økonomisk nedtur afspejles endnu ikke i den tidlige BNP-indikator. Men økonomien er ved gå i stå. Det skriver blandt andet Danmarks Statistik og DR.

BNP-indikatoren peger på en fremgang på 0,5 procent i BNP i tredje kvartal af 2022, når der korrigeres for prisstigninger og sæsonbevægelser. Det er ualmindeligt godt sammenlignet med andre lande.

Stigningen i BNP var hovedsageligt drevet af fortsat fremgang i industrien og serviceerhverv rettet mod husholdningerne.

Samlet set viste resten af økonomien et billede af stilstand, hvilket var med til at dæmpe den økonomiske vækst.

Tallene kommer efter en dårlig start på året med et fald på 0,5 procent i første kvartal, men en efterfølgende fremgang på 0,7 procent i andet kvartal.

Fremgang i BNP både i EU og USA

Der var i tredje kvartal økonomisk fremgang både i EU-27 og USA. Mens der i EU-27 samlet var en afdæmpet stigning i BNP på 0,2 pct., steg det amerikanske BNP med 0,6 pct. Blandt EU’s største medlemslande, Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland, var der moderate BNP-stigninger. Disse udvalgte lande havde BNP-vækstrater i tredje kvartal på hhv. 0,2 pct., 0,5 pct., 0,2 pct. samt 0,3 pct. Det viser de tidligste offentliggjorte estimater for de enkelte EU-lande. I disse estimater fremgår det også, at Sverige havde en fremgang i BNP på 0,7 pct. Opdaterede tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres af Eurostat 15. november kl. 11, hvor der vil indgå tal for Danmark baseret på ovennævnte BNP- og beskæftigelsesindikator.

Kilde: Danmarks Statistik, EUROSTAT og BEA. Senest opdateret 14. november 2022

Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator

BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden – herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug – ikke indgår direkte i beregningerne.

Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint.

Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra Arbejdstimeregnskabet. Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet.

Usikkerhed fra opgørelsen af Firmaernes køb og salg

I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for tredje kvartal anvendes en foreløbig, intern version af firmaernes køb og salg. Hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Opgørelsen Nyt fra Danmarks Statistik 2022:382 er af den grund behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg ved denne samt ved den kommende udgivelse af Nationalregnskab 3. kvt. 2022, der offentliggøres 30. november 2022. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 3. kvt. 2022 revideret, der offentliggøres 23. december 2022, vil der blive anvendt en version af Firmaernes køb og salg, hvor langt de fleste imputeringer for kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger.

Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse.

Særlige skøn for forbrug i produktion

Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, således at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres. Det aktuelle forbrug i produktion korrigeres nu mindre, end det var tilfældet under COVID-19-pandemien.

»Vi kan konstatere, at dansk økonomi fremstår overraskende robust overfor inflationskrisen. Men recessionen kommer hen i mod årsskiftet,«

siger Tore Stramer, cheføkonom hos Dansk Erhverv.

Cheføkonom hos Danske Bank, Las Olsen mener ligeledes, at vi ser ind i en tilbagegang for dansk økonomi.

»Også efter dagens positive overraskelse må vi forvente, at BNP er på vej ned. Dansk økonomi kører i øjeblikket hurtigere, end den egentlig har kapacitet til, og vi kan også se meget klare tegn på afmatning i mange brancher, ikke mindst detailhandlen og byggeriet,« siger han.

Danmarks Statistiks indikator for BNP er et tidligt praj. Det bliver efterfølgende gennemgået mere grundigt, inden udviklingen i BNP for en given periode slås fast. Derfor kan opgørelsen godt blive revideret.

BNP er oftest den måde, man bruger til at opgøre en økonomis størrelse og om den vokser eller skrumper.

BNP-indikator

Udviklingen i bruttonationalproduktet, BNP, beskriver den samlede værditilvækst forbundet med produktion på dansk område. 

Opgørelsen af BNP offentliggøres som del af nationalregnskabet, og som det øvrige nationalregnskab bliver BNP-opgørelsen løbende revideret i forbindelse med, at nye og mere detaljerede informationer bliver tilgængelige. En BNP-vækstrate kan derfor sædvanligvis først klassificeres som værende endelig omkring tre år efter statistikårets udløb.

BNP-indikatoren (BNP45) er den tidligste version af BNP-vækstraten. Dermed er BNP-indikatoren også den version af de offentliggjorte vækstrater, der indeholder den mindste mængde kildedata. Indikatoren offentliggøres ca. 45 dage efter et kvartals udløb, hvilket er 15 dage tidligere end den tidligste version af det kvartalsvise nationalregnskab (KNR60), der udgives ca. 60 dage efter kvartalets udløb. Efter KNR60 følger den reviderede version (KNR90), der udgives ca. 90 dage efter kvartalets udløb. Herefter revideres BNP-væksten løbende i forhold til en fast revisionsrytme, hvor den sidste revision sker 3 år efter årets udløb. Denne sidste beregning indeholder flest og mest nøjagtige kilder.

Beregningen bag BNP-indikatoren

BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat på den kvartalsvise vækst i det sæsonkorrigerede reale BNP for det senest afsluttede kvartal. Estimatet er baseret på indikatorer for bruttoværditilvæksten, BVT, fra produktionssiden af dansk økonomi. 

Beregningen bag indikatoren gennemføres i videst muligt omfang med tilsvarende kilder og metoder, der anvendes til KNR60. Afvigelser mellem de to beregninger forekommer blandt andet, når der må arbejdes med færre data samt andre kilder og metoder. Man forsøger at mindske afvigelser af denne slags ved at bruge alternative data og økonometriske estimater. Modsat senere beregninger af BNP-vækstraten omfatter beregningen af BNP-indikatoren som nævnt kun BNP fra produktionssiden. BNP-indikatoren tager dermed ikke udenrigshandel, investeringer og samlede udgifter til forbrug i betragtning, hvilket også vil være en væsentlig kilde til revisioner. 

Denne beregningsmetode anvendes, da indikatorer fra produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme.

Se en nærmere beskrivelse af beregningen bag BNP-indikatoren i notatet Dokumentation af BNP-indikator.

Revision og usikkerhed

Beregningen af BNP-indikatoren afviger som nævnt fra beregningen af nationalregnskabet, hvilket skaber behov for revisioner og øger usikkerheden på indikatoren sammenholdt med senere beregninger af BNP-vækstraten (fx KNR60 og KNR90). Det er endnu ikke meningsfuldt at beregne et usikkerhedsmål for indikatoren, da den stadig er meget ny. 

En revision af væksten fra BNP-indikatoren til nationalregnskabet kan forekomme på to måder. Revisionen kan omfatte revisioner i den samlede produktion, som følge af at større mængder data for produktionen er tilgængelige på et senere tidspunkt. En revision kan også opstå når skønnet på virksomhedernes forbrug i produktionen justeres i forbindelse med at økonomiens tilgang og anvendelse afbalanceres. 

Danmarks Statistik fremstillede BNP-indikatoren i 2016. Der blev gennemført testberegninger på konstruerede data for 3. kvartal 2014 til og med 4. kvartal 2015. Genskabelsen af det relevante kildemateriale for disse kvartaler har været vanskelig, hvorfor der skal tages ekstra forbehold på dem (markeret med blå i figuren). Beregninger for alle kvartaler i 2016 er udført med de relevante datasæt. Første offentliggørelse var 3. kvartal 2016.

De første resultater fra beregningen af BNP-indikatoren, samt nationalregnskabets første BNP-estimat, fremgår af nedenstående figur. 

Realvækst i BNPRealvækst i BNP

Kilde: Danmarks Statistik. Figuren vil blive opdateret med det seneste kvartal efter hver beregning af 60-dagsversionen.

Væksten i BNP revideres igen ca. 90 dage efter kvartalets udløb og derefter flere gange indtil den sidste gang ca. 3 år efter årets udløb under beregningen af endelige årstal.
Kilde: DR.DK, DST.DK
Fotokredit: Stock.Adobe

Scroll til toppen